Hvor det her i højtiden er hyggeligt at lege med forestillingen om, at der på dit loft sidder en nisse med sin julegrød, bliver de fleste nok lidt lorne ved tanken om at have lodne gæster med pels hoppende og dansende rundt under tagbjælkerne.

Men der er rekordmange rotter i Risskov igen i år, selvom rottefængerne i Aarhus generelt modtager færre anmeldelser end sidste år.

I 2021 modtog de kommunale skadedyrsbekæmpere 489 rotteanmeldelser fra borgere i Vejlby Risskov mellem januar og slutningen af september. Det var en hidtidig rekord, som desværre ikke fik lov at stå længe. For i dette kalenderår var tallet steget til 620 for perioden mellem nytår og oktobers udgang.

Det viser en aktindsigt fra Aarhus Kommune.

Den tegner en træls tendens, men har måske slet ikke toppet endnu. Det fortæller Aarhus' rottebekæmper nummer ét, Kurt Olesen, der er ingeniør ved kommunes rottebekæmpelse.

- Oktober har været varmere end normalt, så man kan godt forestille sig, at spidsbelastningen først kommer i november. Kulden gør, at rotterne vil indenfor, og så opdager folk dem i højere grad, for normalt lever de skjult og udenfor i naturen, siger han.

Der er særligt et sted i Vejlby Risskov, der tager den uønskede førsteplads for flest træfninger mellem menneske og rotte. Fra Vejlby Toften har Aarhus Kommune modtaget hele 37 anmeldelser om rotter. På podiets næsthøjeste skammel er Flintebakken med 21 indberetninger, mens man fra Haveforeningen Risskov har måttet kontakte skadedyrsbekæmperne for at gøre kål på gnaverne i 19 tilfælde det forgange år.

På rottekortet herunder kan du se, om der er blevet anmeldt rottebesøg på din vej i år. Tallene stammer fra Aarhus Kommune.

Men selvom 2022 ser ud til at blive et år med rekordmange rotteanmeldelser fra Vejlby Risskov, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der er kommet flere kloakdyr end tidligere. En forklaring kan ifølge Kurt Olesen være, at det er blevet nemmere for folk at anmelde.

- Vi har fået et bedre og bedre meldesystem, hvor folk kan melde ind, hvis de har brug for vores hjælp eller ser rotter. Det tror jeg også spiller ind, siger han.

Men vil du gøre dit for at forebygge, at 2023 bliver et nyt rekordår for rotteanmeldelser fra lokalområdet, kan du med fordel skrive dig en stak gode råd fra Aarhus Kommune og flere forsikringsselskaber bag øret.

Haven er et godt sted at starte, for dit skrald og affald kan være et slaraffenland for en sulten rotte, da nedfaldsfrugter og kompostbeholderen kan have en næsten magnetisk effekt på dem. Derfor kan det være en fordel at lægge et fintmasket net eller lignende under din kompostbeholder.

Det samme gælder foderbrættet til fuglene. Skadedyrene ser stort på, om maden er forbeholdt de bevingede dyr. Derfor er det værd at overveje, hvordan man fodrer fuglene, mens et andet godt råd er at undgå store stakke med havemøbler, brænde eller haveaffald. Forsikringsselskabet Tryg beskriver haverodet som et "sandt rotteparadis," men det kan jo fjernes, før du skaber det ultimative rottely.

Kloakken er rotternes primære levested, og derfor er det også typisk via afløbsrørene, at gnaverne formår at gøre entré i dit hjem. Så for på bedst mulig vis at forebygge, at en rotte pludselig titter sit behårede hoved op af eksempelvis dit toilet, er det en god ide at gøre adgangen via rørene så besværlig for de små kræ som overhovedet muligt.

Så er der huller omkring et kloakdæksel, i græsplænen eller i et blomsterbed cirka på størrelse med et håndled, så kan det meget vel være rotter, der står bag. Det bør fikses hurtigst muligt, så gnaverne bliver forment adgang. Alternativt kan man få monteret en rottespærre, der sættes i kloakbrønden, så kloakvandet stadig kan fosse ud, mens rotterne til gengæld ikke kan komme ind.

Men hvor der er vilje, er der vej, og rotter er nogle svære størrelser, der desværre finder indgange selv de mest umulige steder. Også via tagrender og nedløbsrør leder de efter huller. Derfor kan man overveje at lægger hønsetråd i nedløbsrøret.

Skulle det alligevel ende med, at rotterne finder vej, så ring til tag fat i Aarhus Kommunes rottebekæmpelse. Du kan finde mere information ved at klikke her.

Forestil dig, at dit job er at køre bulldozer på en stor losseplads. En dag kører du fast i affaldet, som ligger på en jord så blød, at du falder i til lårene, hvis du stiger ud.

Det er vel så tæt på at være en bogstaveliggørelse af udtrykket ”i lort til halsen”, som man kan komme, og for nogle var det i 1970’erne og 1980’erne realiteten på lossepladsen øst for Lystrupvej.

I hvert fald hvis man spørger Steen Jensen. Han var i en lang årrække ansat som medarbejder hos forskellige vognmænd, og flere gange måtte han reparere sin kollegas bulldozer, når han kørte fast i det bløde affald på lossepladsen.

- Han steg ikke ud af sin dozer, hvis han kørte fast. Så måtte han stå og vinke, indtil der kom en person, der kunne tilkalde hjælp. Han ville ikke ud, for han risikerede at falde i til lårene, husker Steen Jensen.

Ifølge ham og hans tidligere kollega Bjørn Bodholt, som arbejdede som skraldemand i området, blev lossepladsen brugt til både hygiejneaffald fra kommunens rensningsanlæg og til almindelig dagrenovation fra boliger og sommerhuse i blandt andet Skæring og Hjortshøj.

- Affaldet blev som udgangspunkt sendt til forbrændingen, men når de skulle have fikset deres ovne, kørte vi det til pladsen på Lystrupvej, og så blev der dynget jord ovenpå, siger Bjørn Bodholt.

I dag har Aarhus Kommune planer om at etablere en ny engsø der, hvor der engang var losseplads. Det vender vi tilbage til, først skal vi lige have historien på plads.

Lossepladsen ved Lystrupvej blev etableret af Vejlby-Risskov Kommune i 1950’erne, og området var ifølge Århus Stiftstidende både et ”rotte-eldorado” og et ”eldorado for klunsere”.

I 1975 sivede der giftigt vand fra lossepladsen ud i Egåen, og dengang mente man, at man kunne løse problemet ved at tromle affaldet ned i jorden for bagefter at smide jord- og byggeaffald ovenpå. Men det ødelagde kloakkerne og gav kun endnu mere gunstige forhold for rotter.

Desuden bestod jorden ved lossepladsen af blød mosebund, og i en artikel citerer Århus Stiftstidende en kilde for at sige, at lossepladsen var en farlig arbejdsplads, "som af og til gyngede som et bølgende hav".

Det husker Bjørn Bodholt og Steen Jensen også. Sidstnævnte kørte overskudsjord fra byggeprojekter oven på affaldet på lossepladsen. Det skulle sikre det mod at blæse væk og holde de mange måger væk.

- Da vi etablerede Viengevej, gravede vi ned til den bløde mosebund, og den var ikke til at have med at gøre. Så vi kørte det hen på lossepladsen ved siden af. Jordbjergene blev 15-20 meter høje, men de er der jo slet ikke mere. De er faldet helt ned, fordi det er et stort mosehul, siger Steen Jensen.

I 1978 forsøgte kommunen at lukke lossepladsen for i stedet at gøre arealet til et rekreativt område. Det lykkedes dog ikke, da borgerne fortsatte med at bruge området til deres affald, og derfor blev pladsen genåbnet i 1982 med en fireårig dispensation.

Sideløbende med, at lossepladsen blev benyttet, fik nogle af politikerne i Aarhus Byråd en idé om at opføre en såkaldt storlosseplads i Egådalen. Planen var, at lossepladsen skulle bruges i 20 år, og efterhånden som den blev fyldt op, ville der blive anlagt bakker og småsøer, så området blev et stort rekreativt område.

Det var dog ikke alle, der mente, at det var en god idé. Faktisk blev idéen mødt af store protester fra både byrådspolitikere men særligt fra beboerne i Lystrup, Egå og Risskov – netop på grund af jordforholdene.

Beboerne frygtede blandt andet lugtgenerne ved en kæmpe losseplads som nabo og de trafikale gener, det ville medføre. Men mest af alt var de bekymrede for, at grundvandet og vandet i Egåen og Aarhus Bugten ville blive forurenet, da jorden under lossepladsen var for blød.

I 1991 stillede en borger følgende spørgsmål til politikerne i et indlæg i Århus Stiftstidende:

- Er I klar over, at der sker synlig udsivning af perkolat (forurenet spildevand red.) på den gamle lossepladshøj ved Lystrupvej? At der har været ildebrand i den gamle losseplads som følge af metangas? At vi er bange for, at I med lossepladsplanen er ved at lægge en potentiel mega metanbombe et stenkast fra en vuggestue, en børnehave og flere hundrede beboelser?

Forslaget om en storlosseplads endte med at blive stemt igennem i byrådet, men straks efter ankede borgerne. Det endte med, at projektet ikke fik den nødvendige miljøgodkendelse, og at planerne måtte droppes.

- Det var en tåbelig idé at lave en storlosseplads der. Det var et stort vådområde, som lå lige ved siden af Egåen, siger Steen Jensen.

Til trods for at området bestod af en blød og vandholdig jord, var det ifølge Bjørn Bodholt helt normalt at tippe affald af på den måde:

- I dag laver man analyser af jord, og af at det er rent, og så bliver det læsset af bestemte steder. Så man er blevet klar over, at man ikke bare kan blande alting sammen. Det tænkte man overhovedet ikke på dengang. Der skulle man bare af med affaldet.

I 1986 lukkede lossepladsen, og for at rydde området blev der igen kørt store mængder overskudsjord ovenpå det kuperede areal, som var opstået som følge af ophobning af skraldeposer.

Siden er der blevet etableret en stor engsø på den ene side af Lystrupvej, og idéen om endnu en engsø spøger altså stadig hos Aarhus Kommune.

Som et led i at klimasikre området har kommunen nemlig planer om at anlægge en ny og langt mere vandfattig engsø ved Hege Enge. Hede Enge dækker blandt andet over det område, hvor der engang var losseplads. Søen skal opsamle fremtidens regnmængder, men præcis hvor den skal placeres, er endnu uvist.

Ifølge Lars Eg Hoppe, som er projektleder på projektet, er man opmærksom på jordforholdene og områdets tidligere anvendelse.

- Vi ved godt, at der er forurening fra en tidligere losseplads. Omfanget, og hvad man kan gøre ved det, er blandt andet det, vi skal have belyst under forundersøgelsen til projektet i foråret, siger Lars Eg Hoppe og tilføjer:

- Det er fortidens synder, vi har med at gøre, og det kan godt have en påvirkning på det omkringliggende miljø, hvis vi hæver vandstanden i området. Det vil vi selvfølgelig gøre alt for at forhindre, for vi vil nødigt gøre det værre.

Han tvivler dog på, at levnene fra lossepladsen vil volde problemer for projektet ved Hede Enge, men er forureningen af en særlig karakter, skal man aldrig sige aldrig.

- Forureningen kan godt sætte en stopper for visse dele af projektet, men selv i det værste tilfælde vil vi kunne lave det kommunale areal ved Hede Enge til et rekreativt område med naturtiltag og stier, siger Lars Eg Hoppe og fortsætter:

- Men det er alt for tidligt at konkludere noget. Vi vil gerne have mest mulig synergi ud af projektet, så det både bliver en buffer for store vandmængder samt et rekreativt område. Til foråret starter forundersøgelsen, og hvis der er nogle problematikker med forurening, henter vi den fornødne eksperthjælp ind til at se på løsninger.

Du kan læse mere om planerne for den nye engsø her.

"Fra skrot til slot" var et reality-program, men det er også virkeligheden for størstedelen af de sager, hvor bevaringsværdige bygninger er blevet revet ned i Risskov gennem det seneste årti.

En aktindsigt viser, at Aarhus Kommune gennem perioden har nikket billigende til at nedrive lokale bygninger med den nogle af de højeste bevaringsværdier i 13 tilfælde. Som denne liste viser, er særligt sommerhusene fra dengang, de første byboere begyndte at bygge sommerboliger på Fedet, en uddøende race.

I deres sted dukker store og ekstravagante strandvejsvillaer op. Slotte.

Det kan man jo begræde, da det er bygninger rige på historie og kulturel kontekst, som bliver jævnet med jorden - og tro mig, det gør Lokalt Kulturmiljøråd også flere gange i sagerne, der fremgår af listen.

Men i de fleste tilfælde bøjer Rådet sig også i støvet og anerkender, at de gamle bygningsværker er så medtaget af tidens tand, at de ikke længere er egnet til beboelse - og lige til at skrotte.

Til gengæld er det ganske få af områdets meget bevaringsværdige bygninger, der har måttet lade livet i forbindelse med byudviklingen gennem det seneste årti. Tre er røget i forbindelse med omdannelsen af Jydske Asyl, mens to måske er i spil til at ryge i forbindelse med det tredje forslag til lokalplan på Agerbæksvej.

Begge bygninger har fået en bevaringsværdi på 4 - i den høje ende af karakterskalaen, som Aarhus Kommune anvender til at vurdere bygningers bevaringsværdi.

Nye eller ændrede karakterer kan flere huse i Risskov inden for en årrække ende med at få. Aarhus Kommune har nemlig påbegyndt arbejdet med at genvurdere eller tildele en bevaringsværdi til 40.000 bygninger fra før 1970.

Det arbejde pågår frem mod 2025. I mellemtiden kan du starte med at se de 13 bevaringsværdige bygninger, der er blevet fjernet i 8240 Risskov i løbet af de sidste 10 år.