At køre i bil på Lystrupvej i myldretiden er som at vaske op med børste eller hænge vasketøj til tørre. Alle har prøvet det, ingen bryder sig om det.

For når den trafikale spidsbelastning er størst i morgentimerne og efter fyraften, kan strækningen mellem Grenåvej og og rundkørslen ved motorvejen fremkalde grå hår hos selv den mest tålmodige bilist. Samtidig er støjen og den tiltagende trafik til gene for beboerne langs den store indfaldsvej.

Den gode nyhed er, at der er en løsning på vej. Sammen med Vejdirektoratet er Teknik & Miljø nu gået i gang med at lave en plan, der skal komme trængselsproblemerne til livs på HELE Lystrupvej.

Et notat fra Aarhus Kommune viser, at den store forkromede plan ventes færdiggjort i 2024, men selvom arbejdet i øjeblikket er på et tidligt stadie, ligner det, at særligt én løsning bliver vejen frem.

- Vejdirektoratet er i gang med at undersøge effekten af etablering af signalanlæg, så man kan styre og dosere trafikstrømmen. I den forbindelse ser de nærmere på signalanlæg i motorvejsrundkørslen i kombination med en ombygning af rundkørslen ved Viengevej til et signalanlæg, så man kan lave en samstyring. Der er endnu ikke afklaring på, hvorvidt det er et reelt løsningsforslag, siger Mette Dyrlund Sahlertz, der er projektleder i mobilitetsafdelingen.

- Det vil være en måde, man kan arbejde med at fredeliggøre Lystrupvej på. Det er et dyrt anlæg til 40-45 millioner, og nu skal vi til at undersøge, om effekten er pengene værd.

Generelt skal der zoomes ud i fugleperspektiv. Skal trængslen på Lystrupvej forsvinde, skal flere løsninger nemlig gå op i en højere enhed.

Vejdirektoratet har særligt øje for at løse trængslen i rundkørslen ved Djurslandsmotorvejen, men direktoratets analyser viser, at det ikke giver mening at sætte ind med en løsning uden samtidig at ordne problemerne på de sammenhængende veje.

I værste fald kan en løsning ét sted på strækningen forvolde større skade og mere trængsel et andet sted.

- Vejdirektoratet har undersøgt måder, man kan løse trængslen i rundkørslen ved Djurslandsmotorvejen på, men er kommet frem til, at hele strækningen hænger sammen. Der er udfordringer på både den nordlige og sydlige del af Lystrupvej, siger Mette Dyrlund Sahlertz og fortsætter:

- Løser du kun problemerne ved det ene sted, risikerer du at flytte trængslen til et andet. Det er lidt som et spil domino, hvis ikke det hele hænger sammen.

Så før gravkøerne stikker grabberne i den bløde jordbund og anlægger et signalanlæg ved rundkørslen ved Lystrupvej og Viengevej, er det eksempelvis også nødvendigt at se på, hvorvidt krydset ved Viengevej og Grenåvej er gearet til mere trafik.

Ellers giver det ikke mening at gelejde trafikken ud af omfartsvejen.

Det tager tid at danne sig sådan et helhedsbillede over den trafikale situation, og når Aarhus Kommune sammen med Vejdirektoratet kan fremlægge en plan i 2024, skal den efterfølgende behandles politisk af byrådet.

Selve anlægsarbejdet kan blive en bekostelig affære, hvis man eksempelvis vælger at etablere et signalanlæg ved Lystrupvej og Viengevej. Med anlægsudgifter på 40-45 millioner kroner eller mere skal der afsættes penge i et fremtidigt budget til at løse trængselsudfordringerne på indfaldsvejen, vurderer Mette Dyrlund Sahlertz.

Men fra politisk side er der allerede nu et ønske om at fremskynde processen. Der byudvikles på livet løs langs den sydlige del af Lystrupvej i Risskov, hvor der i øjeblikket er yderligere to, måske tre, lokalplaner på vej.

I forbindelse med behandlingen af lokalplan 1119 ved Latyrusvej har Enhedslisten og løsgænger Jakob Søgaard Clausen taget notits af, at der fra lokale er et stort ønske om løsninger på de trafikale udfordringer - gerne nu og her.

- Der er et stort ønske om at få gjort noget ved trafikken, og vi foreslår nu, at Teknik & Miljø speeder processen med at udarbejde en plan op, så den er klar til næste år. Samtidig så vi gerne, at man allerede nu begyndte at lave flere tiltag, siger Jakob Søgaard Clausen.

Udover at fremskynde arbejdet med den store trafikale plan lægger han og Enhedslisten helt konkret op til, at man sænker farten på den sydlige del af Lystrupvej fra 60 km/t til 50 km/t, mens man forbyder gennemkørsel af tung trafik på strækningen.

Men som du kan læse mere om her, vil der blive etableret to krydsningsheller og et nyt signalanlæg på den sydlige del af Lystrupvej som et led i lokalplansagerne på den vestlige side af vejen.

I forbindelse med disse udbygningsaftaler vil Aarhus Kommune samtidig anmode Østjyllands Politi om lov til at sænke farten til 50 km/t. Mette Dyrlund Sahlertz vurderer til gengæld ikke, at man uden videre kan skrue op for hastigheden på planlægningsarbejdet for hele Lystrupvej.

- Tiltagene i lokalplanerne er til at sikre trafikken til og fra lokalplanområderne. Disse kan i sidste ende støtte op om en fredeliggørelse af den sydlige del af Lystrupvej. Aarhus Kommune forventer at igangsætte en dialog med Østjyllands Politi i forbindelse med disse tiltag, om muligheden for hastighedsnedsættelse på strækningen, siger Mette Dyrlund Sahlertz og tilføjer:

- Yderligere tiltag vil kræve en samlet trafikal plan for området, således at der ikke etableres tiltag som senere vurderes modstridende eller overflødige. Denne trafikplan for området hænger sammen med mulige løsningstiltag for den nordlige del af Lystrupvej, og derfor må vi afvente Vejdirektoratets arbejde.

- En af de sidste dele af et stort og utidssvarende erhvervsområde er nu ved at blive omdannet til en helt ny bydel med nye byfunktioner, sagde Nikolaj Bang, rådmand for Teknik & Miljø, da byrådet sendte lokalplan 1119 for Latyrusvej i offentlig høring tilbage i midten september.

Men projektet, der indeholder 270 boliger med blandet erhverv og en daginstitution, bliver ikke nødvendigvis den sidste del af det gamle industrikvarter på den vestlige side af Lystrupvej, der skal omdannes til nyt boligområde.

Aarhus Kommune ser nemlig positivt på muligheden for at fortsætte byudviklingen længere nordpå, så området mellem Mossøvej og Vejlbjergvej måske også får sig et ansigtsløft med en ny lokalplan for blandet bolig og erhverv.

Det fortæller Morten Hauerbach, der udover sig selv repræsenterer otte andre grundejere i området.

- Vi har holdt møde med Planafdelingen i Aarhus Kommune, og status er den, at de ser positivt på at færdiggøre omdannelsen af det gamle erhvervsområde. Der er enkelte ting, vi skal have styr på først, men næste skridt bliver forhåbentligt, at vi kan påbegynde en lokalplansanmodning, siger Morten Hauerbach til RisskovLIV.

Han ejer i dag bygningen, der blandt andet huser fitnesscentret Strong Curves og bokseklubben Rules. To ting i samme boldgade, men ellers er området mellem Mossøvej og Vejlbjergvej en blandet landhandel bestående af alt fra autolakerere, revisorer og en ejendom ejet af Olav de Linde.

De små- og mellemstore virksomheder i det planlagte projektområde står i kontrast til den tungere industri nord for Vejlbjergvej. Som Morten Hauerbach tidligere har fortalt til RisskovLIV, kunne Vejlbjergvej derfor med fordel være stedet, hvor man satte den afsluttende streg for byomdannelsen af det tidligere erhvervsområde.

Også for at undgå at tung trafik bliver blandet med bløde trafikanter fra det kommende byggeri og dagsinstitutionen ved Latyrusvej.

- Vi synes, det er oplagt at gøre noget for de bløde trafikanter i området, og vi har knoklet hårdt på at lave en gennemarbejdet plan for projektet. Derfor føles det også rart at blive bekræftet af kommunen i, at det giver mening at færdiggøre området, og at vi har gang i noget rigtigt, siger Morten Hauerbach.

På skitseplan har Aart Architects tegnet et muligt indblik i en fremtid, hvor området mellem Mossøvej og Vejlbjergvej kommer til at bestå af boliger blandet med erhverv i fem karréer. Men i og med at lokalplanprocessen endnu ikke er igangsat, er der meget langt fra at stå skrevet noget i sten.

- Vi vil gerne opføre boliger i kombination med noget almennyttigt byggeri og erhverv, men det er alt for tidligt at sige noget om projektet. Vi vil gerne bygge noget ordentligt, og vi vil gerne bygge noget, vi kan være stolte af, siger Morten Hauerbach.

Før han kan blive konkret og en lokalplanproces kan sættes i gang, mangler han og de andre grundejere i området stadig at redegøre for, hvordan boligbyggeri skal kunne ligge klos op ad potentiel tung industri på den nordlige side af Vejlbjergvej.

Det er ikke fordi, de nuværende virksomheder støjer eller forurener meget, men områdets miljøklassificering gør, at man ikke i skrivende stund kan udelukke, at der engang i fremtiden rykker en storstøjende virksomhed ind på en af matriklerne.

Derfor har Morten Hauerbach og de resterende grundejere, der går med en bygherre i maven, allerede haft et ingeniørfirma til at foretage støjberegninger. Der er dog stadig ting, der mangler at falde på plads.

- Hvis der kommer boliger op af virksomhederne nord for Vejlbjergvej, må det selvfølgelig ikke påvirke beboerne i vores byggeri negativt. Så der skal findes en løsning på, hvordan boliger nær industrien skal håndteres, og det skal vi have styr på, siger Morten Hauerbach.

RisskovLIV ville gerne have spurgt Planafdelingen i Aarhus Kommune, hvorfor man ser positivt på at fortsætte byudviklingen langs Lystrupvej, men da der endnu ikke er igangsat en lokalplansag, er det ikke muligt at få en kommentar i skrivende stund.

Pak bilens bagagerum med dine pantsække, download appen ”Pant”, kør til pantstationen, brug telefonen til at åbne sluserne, hæld alle dine flasker og dåser ind i automaten og vent på at pengene ruller ind på din konto.

Den 31. august åbnede sluserne til den nye pantstation på Lystrupvej, og siden har folk fra hele Aarhus valfartet til stationen for at komme af med deres øldåser og sodavandsflasker.

Og selv om de fleste er glade for den optimerede station, har flere borgere på både Facebook og Trustpilot meldt om lange køer og ventetid. Pantstationen på Lystrupvej har længe været udskældt og forbundet med frustrationer, og nogle af dem hænger åbenbart ved.

Så hvordan er det egentlig gået, siden den nye pantstation åbnede? Hvor meget pant er der blevet kørt igennem maskinen, og har stationen voldt problemer?

Spørger man Mette Klint, som er kommunikationskonsulent i Dansk Retursystem, fungerer den nye station godt, selv om opstarten var præget af lange bilkøer og ventetid.

- Det var helt tydeligt, at folk i området havde sparet en masse pant sammen, og vi havde massivt run på den første måned. Vi havde selvfølgelig forventet, at der ville komme mange i begyndelsen, men vi blev helt ærligt overrasket, siger hun.

I løbet af den første måned blev der på nogle dage kørt op mod 100.000 dåser og flasker igennem maskinen. I dag er kurven dog fladet ud, og på nuværende tidspunkt bliver der afleveret omkring 50.000 stykker pant dagligt, fortæller Mette Klint:

- Vi havde en helt vildt overvældende start, men vi oplever, at det har jævnet sig ud. Selvfølgelig var der nogen, som ikke syntes, det var særlig fedt, at de skulle holde i en lang kø, men vi oplevede generelt, at folk var glade for, at pantstationen åbnede igen.

Pantstationen på Lystrupvej har tidligere været forbundet med store frustrationer blandt brugerne, som ofte oplevede at køre forgæves, fordi stationen var fyldt eller ude af drift.

Ombygningen af stationen skulle komme det til livs, og det er ifølge Mette Klint også lykkedes. Den gamle pantstation skulle tømmes to gange dagligt, hvorimod den nye bliver tømt to gange om ugen.

- Vi havde en forventning om, at den ville køre, som den skulle, og det gør den heldigvis også. Der har indtil videre ikke været fejl på maskinen, og teknikken har virket, men der har selvfølgelig været noget tilpasning undervejs, siger hun.

Se, hvordan den nye pantstation fungerer, i videoen herunder.

Hvor den gamle pantstation ”kun” kunne rumme mellem 30.000 og 40.000 dåser, kan den nye æde mellem 180.000 og 230.000, inden den er fyldt til randen. Den kan desuden optælle mellem 100 og 120 stykker pant i minuttet.

Den største forskel for brugerne er, at man ikke længere skal aflevere panten i pantsække. Flasker og dåser skal blot hældes direkte i slusen, ligesom man skal bruge appen ”Pant” for at bruge maskinen og få pengene ind på sin konto.

- I runde tal er der i løbet af de første tre måneder blevet kørt fem millioner dåser og flasker igennem den nye pantstation. Inklusiv dem uden pant, siger Mette Klint og forklarer, at der dagligt bliver lavet mellem 150 og 180 transaktioner ved maskinen.

Det tyder altså på, at den nye maskine er populær, og selv om der ikke længere er enorme bilkøer ved maskinen, er der fortsat spidsbelastningstidspunkter, som man bør undgå, hvis man vil udenom køen.

- Det er særligt om morgenen i weekenderne, at der opstår kø, og i eftermiddagstimerne efter arbejdstid, men vi oplever det ikke som et kæmpe problem. Hvis man gør det op, i forhold til hvor lang tid det ville tage at aflevere dem i en flaskeautomat, tror jeg stadigvæk, at tiden er godt givet ud, siger Mette Klint.

I et forsøg på at forhindre hektiske situationer og køer langt ud på kørebanen har Dansk Retursystem lavet to baner rundt om pantstationen, så bilerne kan holde parallelt. Samtidig er der tydelig skiltning og afstribning på asfalten.

Mette Klint og Dansk Retursystem forventer, at den nye pantstation også fremadrettet vil køre planmæssigt og stabilt.

- Men igen er vi nødt til at tage det forbehold, at der selvfølgelig kan komme fejl og mangler på den. Den største trussel er faktisk, at folk hælder noget i den, som den ikke er beregnet til, siger hun.

Dansk Retursystem er endnu ikke kommet nærmere beslutningen om, hvorvidt der skal opføres flere pantstationer i Aarhus Kommune.

- Vi laver en evaluering i 2023, og vi mangler stadig at ombygge stationerne i Aalborg, Herning og Randers. Når vi har gjort det, går vi i gang med at se på, hvad status er på markedet, hvordan folks pantvaner er, og om der er noget ny teknologi, siger Mette Klint.