Det er grænseoverskridende at komme hjem til et hus, hvor vinduet på børneværelset eller terrassedøren er brudt op, skufferne tømt, og dine personlige ejendele ligger hulter til bulter på gulvet - eller mangler helt, fordi en langfingret indbrudstyv er stukket afsted med dem.

Desværre er det et syn, stadig flere borgere i Vejlby Risskov bliver mødt med, når de vender hjem efter en weekendtur. Efter et år med dalende indbrudstal er kurven knækket i den forkerte retning. Coronarestriktionerne er væk, og med dem ser tyveknægte og omrejsende kriminelle atter ud til at have kronede dage.

En aktindsigt fra Østjyllands Politi viser, at mens der mellem nytår og frem til den 1. oktober 2021 blev anmeldt 54 indbrud i Vejlby Risskov, var tallet for samme periode i indeværende år steget til 82. Samtidig forudser Det Kriminalpræventive Råd en voldsom stigning til jul, fordi flere vil fejre julehøjtiden ude.

Hos Østjyllands Politi oplever man også en stigende tendens til, at indbrudstyvene er på spil i mørket.

- Den stigende tendens kan skyldes, at det er blevet nemmere at være tyv. Husene står i højere grad tomme end under corona, de danske grænser er åbne, og så kan en tredje grund måske være, at folk er mere pressede på økonomien nu, fortæller Camilla Nielsen, vicepolitiinspektør i Østjyllands Politi.

Nogle veje i Risskov har haft særligt mange besøg fra ubudne gæster gennem de seneste tre år, viser aktindsigten fra Østjyllands Politi.

Gik man og troede, at dét at bo i lejlighed ville være et indbrudsfrit helle, tegner tallene et andet billede. Højdespringerne for flest indbrud i lokalområdet er nemlig Nyringen med 9 anmeldelser, Næringen med 14 og Skejbygårdsvej med 18.

Ifølge Camilla Nielsen kan en forklaring være, at det er store områder med mange adresser, men hos Østjyllands Politi ser man også en stigende tendens til, at indbrudstyvene også bryder ind i lejligheder.

- Man har måske en antagelse om, at man er mindre udsat, når man bor i lejlighed, men i de senere år har vi set en markant stigning i indbrud i lejligheder i i lejligheder særligt i stueetagen eller på 1. sal, siger Camilla Nielsen og fortsætter:

- Hidtil har man måske oplevet lidt falsk tryghed i sin lejlighed, så mens hus- og villaejere er blevet bedre til at indbrudssikre deres huse, så er der måske et efterslæb ved lejlighederne. Derfor har vi igangsat præventive indsatser med en række ejendomsmæglerkæder, der kan gå i dialog med køber og sælger, mens vi arbejder mere med de almene boligforeninger om at indbrudssikre deres lejemål.

Kigger man for indbrudstallene for villavejene i Vejlby Risskov, ser antallet af anmeldte indbrud ud til at fordele sig jævnt, og der er ikke umiddelbart grund til at tro, at du er mere udsat for indbrud, jo dyrere din adresse er.

Tyven kigger måske ekstra glubskt på milliondyre liebhaver-villaer med store PH-lamper og Eames-møbler, men risikerer også skindet mere, hvis de vil have fat i værdigenstandene.

- Har man store, dyre boliger med mange værdier, så har man måske også ressourcerne til at indbrudssikre døre og vinduer, sætte overvågning op eller skaffe sig et alarmsystem, siger Camilla Nielsen og tilføjer:

- Det er slemt for en tyv at blive konfronteret eller spottet af en nabo, men det er endnu værre for dem at blive fanget. Et kendetegn ved villavejene er ofte, at der kun er én til- og frakørsel, så set med en tyvs øjne er de sværere at slippe væk fra, mens naboerne også har nemmere ved at bemærke mistænkelige uvelkomne.

For når det handler om at forebygge indbrud, er din bedste ven som villaejer - og tyvens største fjende - dine naboer og vejfællesskab. Nabohjælp hjælper, fortæller Camilla Nielsen.

- Nabohjælp er en af de mest effektive måder at forebygge indbrud på, hvis man på sin vej kan blive enige om, at det er en fælles opgave at gå og holde øje med hinandens huse, siger hun og fortsætter:

- Tyveknægte rekognoscerer jo typisk i et område, før de slår til. Men det kan jo komme på bedre tanker, hvis folk er opmærksomme på dem, og har man etableret en god nabohjælpsordning, så bemærker tyvene det faktisk.

Der er åbenbart intet, der er så dårligt, at det ikke er godt for noget.

Coronaen var medvirkende til, at indbrudstallene var historisk lave i 2021, men en højtid uden nedlukninger og restriktioner står for døren.

Huse kommer til at stå alene, og Det Kriminalpræventive Råd forudser derfor, at indbrudstyvene atter er ansporet til at spolere julehyggen.

Men du kan selv tage tyven ved hornene og gøre dit for at gøre livet surt for de ubudne gæster.

Panden syder, den hvidklattede masse bobler, og der breder sig en duft af vanilje, kardemomme og jul, jul, jul i spisestuen på Plejecenter Hørgården.

Det er æbleskivedag, og dagens værter er to nisser. Begge har de nissehuer siddende lufttæt om hovedet, og den ene slår sin guitar an, mens den anden sirligt spidder æbleskiverne, lægger dem i fad og sender dem på omgang mellem den snes beboere, der sidder forsamlet om langbordet.

Men nisser findes ikke. Det er oplevelsesmedarbejderne Louise Rønne Bengtson og Andreas Arendt, der i dagens anledning er klædt ud under besøget på Hørgården. Snart findes de måske heller ikke.

Aarhus Kommune skal spare mere end 200 millioner kroner, og så er der ikke råd til æbleskivedag, udflugter eller oplevelser ud over det sædvanlige for mange af kommunens ældste og svageste. Men det hører fremtiden til. I dag handler om fortiden, for den er kommunens 12 oplevelsesmedarbejdere mesterlige til at frembringe.

- Julen lægger op til traditioner, og det er meget det, vi spiller på i dag. Har vi som oplevelsesmedarbejdere noget til fælles, er det vores arbejde med reminiscens og sanserne. Duften af æbleskiver, musikken, berøringen og sanserne, fortæller Louise Rønne Bengtson og fortsætter:

- Det er dét, vi kan tappe ind i for at vække erindringer hos dem, der er blevet demente. Vi kan være med til at bygge deres identitet op igen og skabe noget fællesskab, mindske ensomheden og depressionen blandt ældre, så det er et sansestimulerende arbejde, som vi gør på alle mulige måder.

Andreas Arendt gør det med musikken. Han er som en gammel jukebox, der har stået og samlet støv siden 50'erne. Ønsk en sang, så lirer han den af.

Nu er det "Sikke en voldsom trængsel og alarm," han slår an. Nogle beboere stirrer tomt frem for sig, som var de opslugt af en krusedulle på borddugen. Andre beboere synger med.

"Rør blot ikke ved min gamle jul. Jul, jul, jul, jul, jul, jul."

Og julen, den rører Aarhus Kommune ikke ved. Ordningen med oplevelsesmedarbejderne står til gengæld til at blive kløvet i to. Sundhed og Omsorg skal spare 48 millioner kroner årligt, og bliver indsatsen med oplevelsesmedarbejderne halveret, kan man skære omkring 3,9 millioner kroner fra budgettet.

Det betyder også, at beboerne på plejehjemmene ved Hørgården, Jasminvej, Hedevej og flere andre steder i Aarhus Nord må vinke farvel til besøgene fra oplevelsesmedarbejderne. Bliver spareforslaget vedtaget, vil de tilbageværende blive tilknyttet Skovvang samt et eller flere af følgende plejehjem: Carl Blochs Gade, Skelager og Vejlby.

"Det vil betyde, at der vil være færre oplevelser for beboerne i plejehjemmene, hvilket kan påvirke borgernes livskvalitet og tilfredshed med hjælpen på plejehjemmene," noterer Sundhed og Omsorg sig i spareforslaget.

Det tror Louise Rønne Bengtson og Andreas Arendt også, at det vil.

- Jeg er ikke overrasket over spareforslaget. Vi har fået en rådmand, der ikke rigtig ved, hvad vi foretager os, og som i stedet har fokuseret meget på mad og sundhed. Han har måske tænkt, at vi var en flødeskumsting, man kunne skære fra, siger Andreas Arendt.

- Min reaktion er først og fremmest, at det er synd for plejehjemmene. Selvfølgelig er jeg ærgerlig over måske at miste mit arbejde, men jeg finder et nyt. Det er mest synd for beboerne, for der kommer til at ske mindre i deres liv, og de kommer til at få færre højdepunkter, for der er nogle plejehjem, hvor de har svært ved at finde tiden og ressourcerne til at lave noget for beboerne.

Han former en stor mave med armene, for nu er han Amin Jensen, og der skal leges "Hit med Sangen". 

Andreas Arendt spiller Gustav Wincklers "Gem et lille smil til det bli'r gråvejr". Han kender sit publikum. Nogle skråler med. Læberne bevæger sig også på stenansigterne. Da han sætter "Du er min øjesten" på, kan man se den store sømand på den ene langside få vand i øjnene og stirre op i loftet. De minder, mand.

Anderledes muntert bliver det, da han sætter "Er du sur og trist, så klap i hænderne" på.  Som til en Popsi & Krelle-koncert sidder de 70-90-årige og klapper, knipser, tramper og banker i bordene. Som småbørnsfar er det svært ikke at smile af optrinnet, men det gør flere af beboerne nu også selv.

Andreas Arendt er egentlig uddannet antropolog, men det her giver meget mere mening end et job som papirnusser i Region Syddanmark.

- Der er så meget mening i det arbejde her, og det har jeg syntes i alle mine fem år. Man kommer ud og hiver både folk og stemningen op, og det sætter sig også i en selv, når man får skabt glæde og hygge. Vi kan også mærke, at beboerne glæder sig til, at vi kommer igen, siger han.

Det gør Lili Zinner på 76 i hvert fald. Hendes øjne skinner under den blå øjenskygge, men hun har også meget at glæde sig over, for hun vandt adskillige æbleskiver under Hit med Sangen-quizzen.

- Det er så dejligt, når de kommer, for det kvikker en op, når der ellers ikke rigtig sker noget, siger hun.

- Jeg har det godt, for der er sket noget.

En anden kvinde postulerer, at hun altså allerede nu glæder sig til, at Louise Rønne Bengtson og Andreas Arendt kommer igen til næste jul, men at "der er for lang tid til næste jul". Ingen nævner, at der måske ikke bliver en næste jul med oplevelsesmedarbejdere på Hørgården eller på størstedelen af plejehjemmene i Vejlby Risskov.

For at afbøde besparelsen lægger Sundhed og Omsorg op til, at man kan afsætte en halv million årligt til at uddanne det faste personale i at skabe oplevelser for beboerne.

"Det overvejes, hvorvidt medarbejdere blandt det øvrige personale, der har et særligt talent for fx at spille, synge, læse højt m.v. kan melde ind med lyst til ekstra arbejde med henblik på at skabe liv på tværs af plejehjemmene" står der i spareforslaget.

Den intention er jo god, men de to oplevelsesmedarbejdere kan godt tvivle på, at der bliver tid til spille, synge og læse højt i praksis.

- Der er en sød ansat på et af plejehjemmene, som virkelig gerne vil spille musik med beboerne, men det er sjældent, han får tid. Så er der sygdom, så mangler der hænder, og så bliver han sendt i plejen i stedet. Der er mange ansatte på plejehjemmene, der er gode til at skabe hygge mellem beboerne, men der er også et ressourceproblem, siger Andreas Arendt.

Jeg læste en analyse af sparekataloget, der sagde, at Aarhus Kommune ville spare på ting, der var "nice to have" og ikke "need to have". Kan man sige, at I er "nice to have"?

- Hvis du kigger på dit eget liv og din egen mentale sundhed, er det så nok at komme i bad, at få mad og få gjort rent? - Jeg synes, det er skammeligt, når alle politikere gik til valg på at ville gøre mere for børnene og de ældre. De kan ikke selv gå i teatret eller få skabt oplevelser udenfor, medmindre de har pårørende med meget tid og stort overskud, siger Louise Rønne Bengtson, inden hun suppleres af Andreas Arendt:

- Det er svært at svare helt klart på spørgsmålet. Plejehjemmene skal jo nok overleve uden os, beboerne skal nok få pleje, men det er synd og skam for deres livskvalitet, for de kommer til at miste nogle fede oplevelser i hverdagen.

Så falder der en appelsin ned i min turban. Der er opbrud i forsamlingen før frokost, og som en en perfekt afrunding beder en pårørende, der besøger sin demente kone, Andreas Arendt om at spille alletiders skrub hjem-sang af Kim Larsen.

"Om lidt, om lidt, er vi borte" synger Andreas Arendt, og det ville være oplagt at slutte melankolsk på de ord.

Men sådan gør vi ikke. Høringsperioden til spareforslagene er stadig åben, og her kan du stadig give din mening til kende om forslaget om at skære oplevelsesmedarbejderne bort.

Sparekataloget fra Sundhed og Omsorg har blot fået 21 høringssvar. Til sammenligning har sparekataloget fra Kultur og Borgerservice i skrivende stund fået 1.639. Så kan man jo gruble over, om den digitale høringsportal er en hæmsko for de aldersgrupper, der ikke er digitalt indfødte.