Prognoserne forudser nu færre børn og et mindre behov for ekstra plads på Risskov Skole: Hvilken betydning får det for udvidelsen?
Aarhus Kommunes nye skoleprognose indikerer, at den forventede stigning i antallet af elever på Risskov Skole bliver mindre, end hvad tidligere prognoser har vist.
Der er dog stadig brug for en stor udvidelse af folkeskolen, men Børn og Unge bliver nødt til at forholde sig til de nye tal, fortæller bygningschef Anne Marie Due Schmidt.
- Lige nu viser prognoserne, at der skal bygges færre kvadratmeter til, og prognoserne skubber selvfølgelig til, hvad projektet skal indeholde. Det ændrer dog ikke på, at der er tale om en massiv udvidelse, for der er stadig behov for en udbygning, der næsten svarer til et nyt spor, siger Anne Marie Due Schmidt.
Da man endnu er år fra at kunne tage første spadestik til den planlagte udvidelse, kan Børn og Unge relativt nemt tilpasse projektet.
- Vi ved, at prognoserne kan vise udsving, så vi kan altid genbesøge og ændre projektgrundlaget, indtil vi stikker spaden i jorden. Der kommer en tid, hvor vi ikke kan rykke rundt, så vi fjerner eksempelvis ikke en
fløj fra en udvidelse, når først anlægsarbejdet er begyndt, siger Anne Marie Due Schmidt.
Sidste sommer viste den forrige skoleprognose i Aarhus Kommune, at der ville gå 955 elever på Risskov Skole i 2023.
Men når skoleklokken ringer ind til skolestart efter sommerferien, vil der 'blot' gå 942 elever på folkeskolen i år. Det viser den netop publicerede skoleprognose for 2023.
Den opadgående pil på grafen begynder at flade ud, og når den forventede stigning i elevtallet på Risskov Skole svinder ind, skrumper den planlagte udvidelse af folkeskolen tilsvarende.
Det fortæller Anne Marie Due Schmidt, bygningschef i Børn og Unge.
- Det er klart, at prognoserne får en betydning for udvidelsen. Vi skal ikke forbygge os, så projektet kan sagtens skrumpe, når vi får nye tal og prognoser at forholde os til, siger bygningschefen.
Én ting er ændringer i prognoserne for elevtallene. I 2021 viste skoleprognosen eksempelvis, at der ville gå 1.037 elever på Risskov Skole i 2026. Nu viser det nye estimat i stedet en mindre stigning, så det forventede elevtal lander på 1.002 til den tid.
Det siger næsten sig selv, at behovet for flere mursten falder, hvis der kommer færre skolebørn. Sidste år vurderede Børn og Unge eksempelvis, at Risskov Skole ville mangle 12 undervisningslokaler og et SFO-lokale i 2032, hvis ikke man udvidede folkeskolen.
Til sammenligning viser de seneste beregninger, at Risskov Skole 'kun' vil være ni undervisningslokaler i underskud, mens man faktisk vil have for meget plads i SFO'en, når man kigger i spåkuglen.
Stadig en stor udvidelse
Men selvom pladsmanglen på Risskov Skole nu tegner sig til at blive mindre end antaget, er der stadig tale om en stor udvidelse, understreger Anne Marie Due Schmidt.
- Lige nu viser prognoserne, at der skal bygges færre kvadratmeter til, og prognoserne skubber selvfølgelig til, hvad projektet skal indeholde. Det ændrer dog ikke på, at der er tale om en massiv udvidelse, for der er stadig behov for en udbygning, der næsten svarer til et nyt spor, siger Anne Marie Due Schmidt.
Der er dog grænser for, hvordan de nye estimater ændrer skoleudvidelsen lige nu og her. Hidtil har Børn og Unge brugt sine kræfter på at omdanne en fløj i Plejehjemmet Hørgården til undervisningslokaler, der skal tages i brug ved skolestart efter sommerferien.
Vi befinder os stadig på så tidligt et stadie af udvidelsen, at der ikke ligger nogle tegninger af selve udbygningen af Risskov Skole gemt i bygningschefens skuffe, der nu skal skaleres ned.
Men hvor der sidste år blev afsat 153 millioner kroner til at udvide folkeskolen med 3.100 kvadratmeter, kan både størrelsen på og økonomien i projektet ændre sig i kølvandet på de nye tal.
- Prognoserne er helt nye, så vi har endnu ikke regnet os frem til, hvad de nye prognoser konkret betyder for udvidelsen. Det sker, når vi begynder at tegne, og det er næste skridt, når vi har eleverne på plads på Plejehjemmet Hørgården, siger Anne Marie Due Schmidt og fortsætter:
- Rammebeløbet, som vi arbejder med, bliver også justeret, hvis projektet bliver mindre.
Projektet kan ændre sig igen og igen - men der er en slutdato
Omvendt kan projektet også stadig nå at få vokseværk på ny. Kommende skoleprognoser kan også svinge og vise større eller mindre stigninger i elevtallene, hvilket Børn og Unge også forsøger at tage højde for.
- Vi ved, at prognoserne kan vise udsving, så vi kan altid genbesøge og ændre projektgrundlaget, indtil vi stikker spaden i jorden. Der kommer en tid, hvor vi ikke kan rykke rundt, så vi fjerner eksempelvis ikke en fløj fra en udvidelse, når først anlægsarbejdet er begyndt, siger Anne Marie Due Schmidt.
Lige nu ser vi en tendens til, at den forventede stigning i elevtallet på Risskov Skole bliver mindre, end man havde antaget. Kan du forestille dig en situation, hvor det slet ikke bliver nødvendigt med en udvidelse?
- Nej. Lige nu tegner der sig til at blive en mangel på ni lokaler i 2032, så jeg kan simpelthen ikke se, hvordan en udbygning skulle blive overflødig, siger Anne Marie Due Schmidt.
Men helt sikker kan man nok aldrig vide sig. Den nye prognose viser eksempelvis, at der vil være 1.183 færre folkeskoleelever i Aarhus Kommune i 2026, end prognosen fra 2021 viste.
Hvor forsvinder børnene hen, fristes man til at sige? - Det er ikke helt til at sige med sikkerhed, fortæller Anne Marie Due Schmidt.
- Hvis vi ser lokalt på Risskov, så er der byggeprojekter, som er gået lidt i stå, og det kan give et udslag i prognoserne. Flyttemønstrene kan også ændre sig henover årene, så udbuddet af boliger og muligheden for at købe og leje noget i området kan også have en indvirkning, siger Anne Marie Due Schmidt.
- Men vores prognoser er stadig det bedste ståsted, vi har, selvom det kan virke som om, at de forandrer sig hele tiden. De plejer at passe meget godt, men lukningen af Vejlby Skole, som baserede sig på prognoser ti år ud i fremtiden, viser, at prognoserne kun kan vise fremtiden ud fra de data, vi har lige nu. Datagrundlaget viste dengang, at der ikke var behov for den, men det er altså stadig det bedste værktøj, vi har at arbejde med.