Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger RisskovLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Plejehjemmene i Vejlby-Risskov er et af stederne, hvor besparelserne i Aarhus Kommune skal findes. Foto: Jens Thaysen

Sådan skærer sparekniven i Vejlby-Risskov

"Alle ved, det går op og ned" synger alletiders Aarhus-troubadour og tidligere Risskov-borger Thomas Helmig i sangen af samme navn, og sådan er det jo også med de kommunale budgetter.

Et fedt år med penge i overflod bliver efterfulgt af et magert ét af slagsen, og det er sådan et såkaldt sparebudget, vi stirrer ind i nu, hvor Aarhus Kommune skal spare mellem 200-300 millioner kroner. Det rammer også os i Vejlby-Risskov, hvis man har familiemedlemmer på plejehjem, et barn i dagsinstitution, SFO eller i en ungdomsklub.

Det fremgår af den moppedreng af et sparekatalog, som indeholder forskellige spareforslag fra magistraterne i Aarhus Kommune. De er nu sendt i høring, så har du en mening om dem eller blive berørt, når der skæres ind til benet, er det med at tale frem for at tie nu.

Derfor har jeg forsøgt at give dig et overblik over, hvordan de forskellige besparelser får indflydelse på Vejlby-Risskov.

Bruger du flittigt din cykel, vil den næste historie også påvirke dig. For i myldretiden er der knald på trafikken i Stationsgade-kvarteret. Måske for meget, for når man blander mænd i lycra med batteridrevne elcykler og et stigende antal bilister, der bruger p-pladsen ved Riis Skov som pendlerplads, får man en farlig cocktail.

Derfor har Aarhus Kommune lyttet til beboerne i Stationsgade-kvarterets ønske om at gøre noget ved trafiksikkerheden i området, og der er til og med skitseret en ganske flot og detaljeret plan for projektet.

Men efter to år er den endnu kun en omgang linjer og streger på et stykke papir, og i Stationsgade-kvarteret sukker man efterhånden efter lidt handling, så der bliver taget hånd om de trafikale sikkerhedsproblemer på gaden.

Hands down, så er mit generelle indtryk, at Aarhus Kommune er fyldt med ansatte, der vil borgerne det bedste. Alligevel kan det også overraske mig, når finansiering og projektering af en kommunal løsning er på plads nu og her, men man alligevel først kan love borgerne bedring i 2025.

Det ender vist også med at være tilfældet for Stationsgade-kvarteret.

Og så slutter vi et sted, hvor der ikke er behov for at spænde livremmen ind. Med en samlet formue på knap 19 milliarder kroner kan jeg konstatere, at tre af Danmarks 100 rigeste personer bor i Risskov. Dem kan du også læse mere om.

Livet venter, og har du et bud på noget interessant læsning eller en god historie, der kunne pifte dit op, er du meget velkommen til at kontakte mig på krkie@risskovliv.dk eller 2090 6277.

Billede af Kristoffer Krogh Kiesbye
Billede af skribentens underskrift Kristoffer Krogh Kiesbye Journalist
Flere spareforslag kan ende med at berøre borgerne i Vejlby-Risskov. Foto: Christian Olesen

Kommunens store spareplan rammer også Risskov: Se, hvordan sparekniven kan skære lokalt

Aarhus Kommune skal spare mere end 200 millioner kroner, og en del af det massive millionbeløb skal findes direkte i Vejlby-Risskov.

Det betyder blandt andet, at ungdomsklubben "Vrukken" er lukningstruet, bydelens ældre på plejehjemmene kan se frem til serviceforringelser, og det kan blive dyrere at sende sit barn i SFO fremover.

Her bliver du klogere på spareforslagene, som nu er i høring.

Der skal spares mange millioner i Aarhus Kommune, og nu er forslagene til, hvor pengene kan findes, sendt i offentlig høring.

Vi er i et af de magre år, hvor Aarhus Kommune skal skære ind til benet og spare for mere end 200 millioner kroner.

Derfor har de forskellige magistrater i kommunen udarbejdet de såkaldte sparekataloger med forslag til, hvor besparelserne kan findes.

Man kan sige, at metoden bygger på ordsproget "mange bække små", forstået på den måde, at der bliver foreslået et hav af især besparelser af mindre beløb. Men selv små spareøvelser kan få konsekvenser i Vejlby-Risskov.

Serviceniveauet på bydelens plejehjem står for skud, en ungdomsklub er lukningstruet, og som forælder til et barn i børnehave- eller SFO-alderen kan du også se frem til at blive påvirket af forskellige spareforslag.

I artiklen kan du danne dig et overblik over nogle af de konkrete punkter i sparekatalogerne, der kan få betydning for Vejlby-Risskov. Andre berører både dig som borger i bydelen såvel som andre århusianere.

Så meget skal der spares

Der skal spares mere end 200 millioner kroner om året på tværs af kommunens magistratsafdelinger. Her kan du se, hvor mange penge de enkelte afdelinger skal spare.

Børn og Unge – 72 millioner kroner.

Sociale Forhold og Beskæftigelse – 53 millioner kroner.

Sundhed og Omsorg – 48 millioner kroner.

Kultur og Borgerservice – 14 millioner kroner.

Teknik og Miljø – cirka 20 millioner kroner.

Borgmesterens Afdeling – ni millioner kroner.

Ungdomsklubben "Vrukken" er lukningstruet

Kultur og Borgerservice foreslår, at man fjerner tilskuddet til Aarhus' 17 Folkeoplysningsklubber i en sparemanøvre, der vil mindske udgifterne på knap 12 millioner mellem 2023-2026.

"At fjerne tilskuddet" er den diplomatiske udlægning, for det vil de facto betyde, at Vejlby Risskov Ungdomsklub, Vrukken, der ligger på Ellevangskolen, må dreje nøglen om. Det fortæller Per Kromann, der er konstitueret leder for FO-klubben.

-  Vi er jo en forening, så kommunen siger, vi er velkomne til at fortsætte, men det kan vi ikke uden tilskuddet.

Et af Kultur og Borgerservices argumenter for at svinge sparekniven ved at fjerne sit tilskud til FO-klubberne er, at der ofte ligger en kommunal ungdomsklub i nærheden af. Det er også tilfældet for Vrukken, der deler lokaler med en kommunal ungdomsklub.

Alligevel køber Per Kromann ikke helt argumentet for at fjerne tilskuddet.

- Vi har åbent fire dage om ugen, mens den kommunale kun har tre åbningsdage, så de unge får et klubtilbud i færre dage. Vi er også et andet tilbud end det kommunale, for vi er ikke kun drevet af pædagogiske medarbejdere, men slår os op på mangfoldigheden, siger Per Kromann.

Store besparelser på plejehjemmene

Siden 2017 har ældre borgere på plejehjemmene ved Hørgården, Hedevej, Jasminvej og Vejlbygade i Risskov haft et klippekort, hvor borgeren kan veksle et klip til en halv times hjælp eller aktivitet om ugen. I det tidsrum er det borgeren selv, der bestemmer, om tiden skal bruges på en udflugt, et socialt arrangement eller hjælp til en praktisk opgave.

Sundhed og Omsorg foreslår nu, at man "klipper" den service for at finde en besparelse på omkring 46 millioner frem til og med 2026. Som forvaltningen skriver:

"Beboerne forventes at opleve det som et mindre tab af fleksibilitet i hjælpen og omsorgen fra personalet."

I forlængelse af det spareforslag risikerer plejehjemmene i Vejlby-Risskov også at miste sine såkaldte "oplevelsesmedarbejdere". Siden 2015 har de været ansat til at skabe gode stunder og unikke oplevelser for plejehjemmenes beboere. Nu foreslår Sundhed og Omsorg, at den indsats halveres for en besparelse på knap ni millioner kroner frem til og med 2026.

"Det vil betyde, at der vil være færre oplevelser for beboerne i plejehjemmene, hvilket kan påvirke borgernes livskvalitet og tilfredshed med hjælpen på plejehjemmene," skriver forvaltningen i forslaget.

Lukning af Egå Kombi-bibliotek

Med sin beliggenhed nær Åkrogen Strandpark kunne man driste sig til at tro, at borgere fra Risskov også drog til Egå Kombi-bibliotek for at låne bøger - men det er snarere den anden vej rundt, og derfor foreslår Kultur og Borgerservice, at man lukker biblioteket ved Sølystskolen.

Det giver en årlig besparelse på cirka 131.000 kroner.

- 49 procent af borgerne i Egå bruger Risskov Bibliotek, som er et af vores større biblioteker og giver et helt andet tilbud med blandt andet foredrag. På Egå Kombi-bibliotek er der kun seks bemandede timer om ugen, og der er ikke andet end udlån af bøger på stedet, siger Carsten Holst, forvaltningschef for Borgerservice og Biblioteker.

Det er ikke nogen nem beslutning at ville lukke biblioteket i Egå samt Hasle Bibliotek, der også foreslås sparet væk, men ifølge Carsten Holst ville alternativet være at forringe servicen på samtlige biblioteker i Aarhus Kommune.

- Vi skal spare ekstraordinært mange penge i år, så det er en ordentlig lussing. Normalt plejer vi at smøre besparelserne tyndt ud over flere biblioteker igen og igen og igen, men i denne omgang har vi vurderet, at det var mere hensigtsmæssigt at spare i bund, siger Carsten Holst og tilføjer:

- Hvis vi valgte at spare bredt, ville der måske kun være tre bemandede timer på Egå Kombi-bibliotek, og så kan man jo spørge sig selv, om det giver mening.

Slut med at købe billet til bussen i billetautomaten

Hvornår har du sidst købt en busbillet med mønter?

Den digitale tidsalder er over os, og corona har for alvor sat skub i udviklingen mod det kontantløse samfund. I 2017 blev der købt billetter i de århusianske bybusser for 29,3 millioner kroner. Efter coronakrisen var tallet dalet til syv-ni millioner.

Men den udvikling in mente foreslår Teknik og Miljø nu, at man helt fjerner billetautomaterne, hvilket ifølge forvaltningens udregninger vil spare tæt på 20 millioner kroner over de næste tre år.

I spareforslaget er Teknik og Miljø opmærksomme på, at bybusser uden billetautomater vil give anledning til problemer for visse borgere, som har svært ved at hoppe på den digitale tidsvogn. Som forvaltningen skriver:

"Rejsekort med tank op-aftale vil være et godt alternativ til kontanter for ikke-digitale medborgere. Det forudsætter i sagens natur, at pårørende eller andre omsorgspersoner hjælper med at etablere rejsekortet. En del af provenuet kan eventuelt reserveres til dette formål."

"Turister og udlandsdanskere på hjemmebesøg er tidligere nævnt som andre grupper, der kan være udfordret af ikke at kunne betale kontant. De pågældende må henvises til at installere en app."

Borgere fra Saxild Strand skal genoptrænes i Vejlby

Aarhus Kommune solgte for nyligt rekreationshjemmet Saxild Strand til en privat bygherre, og det kan betyde, at Rehabiliteringshøjskolen i Vejlby i fremtiden skal byde flere borgere velkommen.

Som navnet antyder er Rehabiliteringshøjskolen et højskoletilbud, hvor borgere, der har brug for at komme hjemmefra, kan indgå i et socialt samvær, mens de bliver genoptrænet. I sit spareforslag lægger Sundhed og Omsorg ikke op til, at der skal skæres i udgifterne til Rehabiliteringshøjskolen.

I stedet ser forvaltningen en mulighed for at udnytte højskolen og i samarbejde med en række frivillige organisationer skabe et tilbud for de borgere, der tidligere blev indlogeret på Saxild Strand.

Da spareforslaget ikke er vedtaget endnu, er det ikke muligt at fortælle konkret, hvordan Rehabiliteringshøjskolen i praksis skal tage imod flere borgere fremover.

Ulla Reintoft, sundheds-og forebyggelseschef i Distrikt Nord, kan på nuværende tidspunkt kun sige følgende:

- Man vil gerne undgå, at salget af Saxild Strand får en negativ konsekvens, så bliver spareforslaget vedtaget, skal vi se nærmere på, hvordan man laver et tilbud til borgerne, der kommer fra Saxild. Højskoletankegangen skal gentænkes.

- Det kunne være, at man kunne lave et daghøjskoletilbud, men i øjeblikket har vi plads til 16 borgere, og der er ikke nogen forventning om, at vi kan blive en direkte afløser til Saxild Strand.

Kortere åbningstid i dagsinstitutionerne og mere forældrebetaling

Det er forhåbentligt ikke noget, der vælter forældres planlægning af dagligdagen, men Børn og Unge foreslår, at man skærer minimalt i dagsinstitutionernes åbningstid for at finde en årlig besparelse på 1,7 millioner kroner frem til og med 2026.

I øjeblikket holder en kommunal dagsinstitution som udgangspunkt åbent i 52 timer hver uge. Forslaget går i al sin enkelhed ud på, at åbningstiden sænkes til 51,5 time ugentligt. Ændringen kan blive mere markant for børn, der kun har en deltidsplads i en kommunal institution. I sparekataloget foreslår Børn og Unge også, at man kan skære åbningstiden for deltidspladserne fra 30 timer ugentligt til 25.

Samtidig kan prisen for at have et lidt ældre barn i en SFO stige. Børn og Unge lægger op til, at man ved at hæve taksten for en SFO-plads med én procent om året i 2023, 2024 og 2025.

Det giver kommunen omkring 4,2 millioner kroner årligt ekstra i kommunekassen, mens du som forælder til et SFO-barn vil skulle betale et årligt beløb på 684 kroner mere end i dag, når kalenderåret hedder 2025. 

Her kan du give din mening til kende om spareforslagene

Den endelig plan for, hvor der skal spares, hvad der skal afskaffes og gøres anderledes, er endnu ikke på plads. Det bliver først endeligt vedtaget i det nye år, og inden da har du mulighed for at bidrage.

Sparekataloget er nu sendt i offentlig høring, og det vil sige, at du frem til 24. november kan komme med kommentarer, spørgsmål og input.

Du kan klikke dig ind på kommunens hjemmeside og give dit høringssvar. Du kan også dykke dybere ned i de enkelte forslag til besparelser for hver af kommunens afdelinger.

RisskovLIV var på pletten en tidlig mandag morgen, da de første pendlere kom kørende ad Stationsgade med cyklen spændt bagpå. Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Pendlerne skal væk, mens cyklisterne skal køre slalom: Her er planen for et tryggere Stationsgade

- Mit hus ligger sådan, at jeg praktisk talt træder ud på Stationsgade, når jeg træder ud ad min hoveddør. Der handler det altså om at se sig for, for folk kommer kørende med høj fart, og det hænder ofte, at cyklister kommer kørende på fortovet, for de skal tilsyneladende bare frem over stepperne, siger Kirsten Malling, der er beboer i Stationsgade-kvarteret.

I en årrække har hun og en række andre borgere forsøgt at få Aarhus Kommune til at gøre noget ved trafiksikkerheden på den stærkt trafikerede vej - og kommunen har sådan set været lydhøre.

Løsningerne lader bare vente på sig, for selvom der ligger en færdig plan for et projekt, der skal gøre vejen tryggere for både beboere og cyklister, er der langt fra skitse til handling.

Det gælder også for parkeringspladsen ved indgangen til Riis Skov. Den bliver i stadig stigende grad brugt af pendlere, der kun påvirker den trafikale situation i myldretiden negativt.

Efter ønske fra beboerne i Stationsgade-kvarteret har Aarhus Kommune udarbejdet en plan, der skal gøre trafiksikkerheden bedre for lokale og cyklister - og livet surere for pendlerne. Men planen har nu mere end to år på bagen, og det vækker undren og vrede i kvarteret, at kommunen ikke er kommet længere efter at projektet har været undervejs i en årrække.

Stil dig på Stationsgade en tidlig mandag morgen, og du vil blive mødt af synet af cyklister på stribe, der træder igennem for at nå på arbejde til mødetid. Med dit ene par øjne vil du også kunne se, at det ikke kun er de tohjulede jernheste, der kommer fræsende hen ad vejen, selvom den ender blindt ved indgangen til Riis Skov og kun fortsætter sit forløb som cykelsti.

En sort Volkswagen kommer trillende ned ad Stationsgade med en cykel monteret på en anhænger og parkerer ved p-pladsen for enden af gaden. Ud stiger chaufføren, ned kommer cyklen, og så er pendleren ellers på sin glade vej de sidste par kilometer ind til sin arbejdsplads i Aarhus Midtby.

Jeg er lidt overrasket over, at der ikke er sket noget endnu. Det er jo ikke kun os som beboere, der er udsatte, for det er de mange cyklister i den grad også. Det er ikke kun et Stationsgade-problem.

Kirsten Malling, beboer i Stationsgade-kvarteret

I en tid, hvor grøn omstilling er en nødvendighed, er det positivt, at folk tager cyklen helt eller delvist, men når man bor midt i trafikmyldret på Stationsgade, udgør den øgede mængde cyklister og pendlere en sikkerhedsrisiko.

- Mit hus ligger sådan, at jeg praktisk talt træder ud på Stationsgade, når jeg træder ud ad min hoveddør. Der handler det altså om at se sig for, for folk kommer kørende med høj fart, og det hænder ofte, at cyklister kommer kørende på fortovet, for de skal tilsyneladende bare frem over stepperne, siger Kirsten Malling.

- Der er et problem med trafiksikkerheden. Både bilister og cyklister kører for stærkt. Vi er positive overfor kommunens cykelpolitik, men der er bare mange cyklister på vejen. Det kræver en regulering eller måske en alternativ cykelsti.

Kommunen fik røde ører

Sådan har situationen i myldretiden set ud gennem en årrække, men der er ændringer på vej, selvom tidshorisonten er uklar. Kirsten Malling har sammen med en række andre beboere i Stationsgade-kvarteret dannet en arbejdsgruppe under Grundejerforeningen Vejlby Krat, som har henvendt sig til Aarhus Kommune for at finde en løsning på trafiksikkerheden på gaden.

Det har vist sig at være en god ide. Aarhus Kommune har planer om at skabe en såkaldt cykelpromenade med cykel-fremmende tiltag og anlæg, der strækker sig hele vejen fra Moesgaard til og med cykelstien langs Riis Skov. Oprindeligt sluttede den brat ved Stationsgade, men Aarhus Kommune kom på andre - og bedre  tanker - efter arbejdsgruppens henvendelser.

- Med mængden af cyklister på Stationsgade kunne vi ikke se, hvorfor promenaden skulle stoppe ved skoven, så vi holdt nogle møder med kommunen og de fik lidt røde ører, så de hyrede et konsulentfirma til også at udarbejde en plan for Stationsgade, hvor de inddrog mange af vores ønsker, fortæller Kirsten Malling.

En "god plan" mener hun, men før den kan blive en realitet, skal Vejdirektoratet godkende, at projektet på Stationsgade bliver en del af planerne om at etablere cykelpromenaden.

Slalomkørsel i Stationsgade

Spørger man den projektansvarlige fra mobilitetsafdelingen i Aarhus Kommune, Martin Løv Simonsen, bliver Cykelpromenade-projektet kun bedre af at inkludere Stationsgade. Derfor forventer han også at få det grønne lys fra Vejdirektoratet inden årets udgang.

Sker det, kan du som beboer eller trafikant se frem til ændringer på Stationsgade.

- Planen er, at hastigheden skal sænkes til 20 km/t, og så skal indkørslen til Stationsgade indsnævres, mens der skal laves p-pladser i begge sider af vejen. Det betyder, at cyklister og bilister kan se frem til at skulle køre slalom-kørsel på vejen, siger Martin Løv Simonsen og tilføjer:

- Det betyder, at man bliver nødt til at køre mere stille og roligt. Håbet er, at der vil blive dirigeret mindre af den trafik, der leder efter en parkeringsplads, ned ad vejen, og vi skal have adskilt parkeringspladsen nær Riis Skov fra cykelstien, så bilerne ikke bakker ud blandt cyklister.

Konsulentfirmaet Niras har her forsøgt at skitsere, hvordan man med skiltning og skiftevis parkering i hver sin side af Stationsgade kan sørge for, at farten sænkes - og noget at trafikken måske dirigeres andre steder hen. Foto: Skitseprojekt foretaget af Niras

Pendlere optager p-pladserne

Men det er ikke det eneste greb, som Aarhus Kommune overvejer at bringe i spil ved parkeringspladsen. I takt med at der bliver indført betalingsparkering stadig flere steder i Aarhus Kommune, har beboerne i Stationsgade-kvarteret oplevet et støt stigende antal pendlere, der stiller bilen kvit og frit på parkeringspladsen for at fortsætte deres færd på cyklen.

Det volder problemer, som Kirsten Malling fortæller:

-  Pendlerne kommer om morgenen, når der er allermest pres på vejen med de mange cyklister, og det er altså bilerne, der udgør den største trafiksikkerhedsrisiko. Noget andet er, at p-pladsen egentlig er udlagt til brug af folk, der gerne vil bruge skoven eller stranden til rekreative formål, siger Kirsten Malling, der derfor efterlyser tidsbegrænset parkering ved holdepladsen nær skovbrynet.

Aarhus Kommune er opmærksomme på, at en stor del af brugerne af parkeringspladsen nær Riis Skoven er pendlere, der kommer kørende dertil med cyklen spændt fast bagpå. Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Om det er muligt at efterkomme det ønske, er Aarhus Kommune også ved at undersøge. Parkeringspladsen har tidligere været ejet af Banedanmark, da Risskov Station i sin tid havde beliggenhed her, men i dag er ejerskabet overgået til Aarhus Letbane.

- Fra beboerne i området har der været et ønske om at tidsbegrænse parkeringen, og det har jeg forsøgt at få en dialog med Banedanmark om. De henviser nu til, at arealet er overgået til Aarhus Letbane, så nu skal jeg høre dem, om de har en holdning til det, siger Steffen Arnbo, civilingeniør for mobilitetsafdelingen.

Vred over manglende handling

Nikker letbanen godkendende til, at man kan indføre tidsbegrænset parkering, betyder det dog ikke, at der står en mand fra kommunen og banker de blå parkeringskilte op i morgen. Det skal ske sideløbende med Cykelpromenade-projektet, ligesom der også skal tages højde for flere andre faktorer, fortæller Steffen Arnbo.

Ved parkeringspladsen, hvor du i dag kan parkere på ubegrænset tid, har flere pendlere låst deres cykler fast til hegnet. Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

- Man skal altid have for øje, hvor man flytter bilisterne hen ved at ændre parkeringen, for flytter man bare problemet til et andet sted? - En oplagt løsning ville være at lave et mobilitetsknudepunkt ved letbanestationen ved Risskov Strandpark, men der er mange hensyn at tage, og vi er endnu ikke så langt i planlægningen.

Og det er problemet, hvis man spørger beboerne i Stationsgade-kvarteret og Kirsten Malling. Man er knap kommet fra start endnu. Hun er glad for, at kommunen er lydhøre, inddragende og åbne for at gøre noget ved de trafikale udfordringer, som man oplever på vejen.

Ændringerne er bare lige lovligt længe undervejs, mener hun.

- Vi henvendte os for første gang for fire år siden. Skitseplanen for Stationsgade er nu over to år gammel, og kommunen har sagt ja til, at de gerne vil arbejde på at indføre den tidsbegrænsede parkering, siger Kirsten Malling.

- Jeg er meget overrasket og vred over, at der ikke er sket noget endnu. Det er jo ikke kun os som beboere, der er udsatte, for det er de mange cyklister i den grad også. Det er ikke kun et Stationsgade-problem.

Henrik Lind tager titlen som Risskovs rigeste ifølge ny liste fra Økonomisk Ugebrev.

En samlet formue på 19 milliarder kroner: Tre af Danmarks 100 rigeste personer bor i Risskov

Aarhus' næstmest velhavende mand har adresse i Risskov og en samlet formue på 9,1 milliarder kroner.

Han får følgeskab af to andre lokale forretningsmænd på ny liste fra Økonomisk Ugebrev, der hvert år regner sig frem til de 100 rigeste danskere.

Her kan du læse mere om, hvordan de tre rigmænd fra Risskov har opbygget sin formue - og hvor meget den er vokset siden sidste år.

Tre af Danmarks rigeste personer på ny liste bor i Risskov. Se deres formue og læs mere om, hvordan de har skabt den her.

Magt og rigdom går i en eller anden udstrækning hånd i hånd.

For Økonomisk Ugebrev har frigivet sin årlige top 100-liste over Danmarks rigeste, og herpå finder du navnene på tre rigmænd med adresse på vandsiden af Nordre Strandvej.

Udover deres bugnende bankkonti har trioen også det tilfælles, at de var at finde på Århus Stiftstidendes kåring af de mest magtfulde personer i Aarhus.

Henrik Lind

Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

Formue: 9,1 mia.

Formueændring siden 2021: 2,3 mia.

Virksomhed og branche: Lind Invest, investering.

Rangering på listen over landets rigeste: 20

Henrik Lind tager titlen som Risskov rigeste mand - og er den næstmest velhavende århusianer kun overgået af Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen.

Lind lagde fundamentet for sin formue i 2004, da han stiftede energihandelshuset Danske Commodities tilbage i 2004. Virksomheden blev en overvældende succes, og i 2019 solgte han selskabet til norske Equinor for omkring tre milliarder kroner.

Sidenhen har han fokuseret på sine investeringsselskaber. Det har han gjort godt, for Linds formue er vokset støt.

Risskov-rigmanden er ganske rundhåndet med sine penge. Han har tidligere doneret en kvart milliard til byggeriet af AGFs nye stadion i Kongelunden, og denne sommer etablerede han fonden Lind Foundation med en bunden kapital på 100 millioner kroner.

Fondens fokusområder er uddannelse, beskæftigelse, mentalt helbred, hjemløshed og livsvilkår med særligt fokus på, hvordan man kan skabe bedre liv for socialt udsatte unge.

Michael Holm

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Formue: 5,6 mia.

Formueændring siden 2021: 2,7 mia.

Virksomhed og branche: Michael Holm Holding (Systematic), it.

Rangering på listen over landets rigeste: 32

Michael Holm stiftede i 1985 Systematic, og under hans fortsatte ledelse er virksomheden i dag blevet til Danmarks største privatejede IT-virksomhed med mere end 1.100 ansatte.

Firmaets IT-løsninger bruges blandt andre af Region Syddanmark og det danske militær, men selskabet og Michael Holm har det seneste år været genstand for kritik. Det skyldes, at Systematic har solgt sine forsvarssystemer til De Forenede Arabiske Emirater, der deltager i den blodige borgerkrig i Yemen.

Trods kritikken er Michael Holms formue kun vokset. Alene det sidste år er han og børnenes formue næsten fordoblet, så han nu er landets 32. rigeste. 

Olav de Linde og børn

Foto: Nils Svalebøg

Formue: 4,6 mia.

Formueændring siden 2021: 1,8 mia.

Virksomhed og branche: Ejendomsselskabet Olav de Linde mv., ejendomme.

Rangering på listen over landets rigeste: 41

Hvis du tager letbanen langs vandet mod Aarhus og skuer ud over vandet, når du passerer Navitas, kan du næsten ikke undgå at få øje på det 210 kvadratmeter store maleri af en cigaretrygende Olav de Linde.

Generelt er den store ejendomsudvikler nærmest allestedsnærværende i Aarhus, hvor han siden 1970'erne har opført bygning efter bygning. Hans seneste store projekt i byen, højhuset, der skal opføres på Mindet 6, kommer også til at være noget af et blikfang.

Der er penge i byudvikling. Olav de Linde er Danmarks 41. rigeste mand, og hans formue er vokset med 1,8 milliarder siden 2021.

Bobler: Ib Nymark Hegelund

Da det er umuligt at opspore et billede af Ib Nymark Hegelund, må du nøjes med et dårligt billede af hans historiske slot i Schweiz.

Formue: 7,7 mia.

Formueændring siden 2021: 4,3 mia.

Virksomhed og branche: Imbtech, investering.

Rangering på listen over landets rigeste: 25

Han er kendt som "Enzymkongen fra Lystrup", men Ib Nymark Hegelund boede frem til 2011 på en villavej på vandsiden af Nordre Strandvej i Risskov. Da erhvervede han sig et historisk slot, Villa Cattaneo ved Luganosøen og den schweiziske by Paradiso, og her har han levet et liv langt væk fra mediernes søgelys.

Vi ved, at oprindeligt skabte sin formue via virksomheden Denmark Enzymes med adresse i Lystrup, ligesom vi ved, at han gennem de seneste år har haft stor succes med investeringsvirksomheden Imbtech.

Men så ved vi faktisk heller ikke meget mere. Ib Nymark Hegelund udtaler sig aldrig offentligt, og det er ikke muligt at opdrive et billede af ham - hvilket er ret imponerende i denne digitale tidsalder.

Det skal du også vide: Bydelens nye Michelin-restaurant lever op til sin stjerne, mens Risskov mister letbaneafgange

Her får du et kort nyhedsoverblik fra Vejlby-Risskov.

Gastromé lever op til sin Michelin-stjerne i madanmeldelse

Foto: Kim Haugaard

Den 1. oktober var en stor dag for alle madglade borgere i bydelen, der sætter pris på og er i stand til at betale for gourmetmad af allerhøjeste kvalitet.

Michelin-restauranten Gastromé rykkede nemlig fra midtbyen til nye lokaler langs Grenåvej i ejendommen, der tidligere husede Villa Dining.

 Hvor Villa Dining var vellidt og fik stor ros, så er kvaliteten af maden på stedet bestemt ikke dalet, efter Gastromé rykkede ind. Tværtimod. Århus Stiftstidende har haft en madanmelder på besøg, og det heldige asen var næsten lutter positiv i sin omtale af Vejlby-Risskovs nye restaurant.

Jeg har været så heldig at få lov til at "låse" op for anmeldelsen, som ellers er forbeholdt Stiftens abonnenter.

Du kan læse den her.

Letbanen skærer i sine afgange fra station i Vejlby-Risskov

Foto: Henrik Lund

Aarhus Letbane har svært ved at levere tog til tiden, og det får konsekvenser for de borgere i bydelen, der gør brug af letbanestoppet ved Risskov Strandpark.

Siden august har man ellers kunnet hoppe på fire letbaneafgange i timen i myldretiden, men fra den 14. november vil det ligesom tidligere kun være muligt at stige på letbanen to gange i timen fra Risskov Strandpark.

"Kvarterdriften mellem Aarhus H og Hornslet i myldretiden har desværre gjort det svært at overholde letbanens samlede køreplan ved forsinkelser. Letbanestrækningen mod Hornslet er ensporet, hvilket medfører, at selv små forsinkelser spreder sig til flere afgange i løbet af kort tid. Det har derfor været nødvendigt at aflyse afgange for at genoprette køreplanen siden august 2022," skriver Midttrafik i en nyhed på midttrafik.dk.

Udover stoppet ved Risskov Strandpark berører ændringerne også Hovmarken i Lystrup. Passagertallene viser, at det er de to letbanestop på ruten mellem Hornslet og Aarhus H, hvor færrest passagerer stiger på.

Sidste chance for at give din mening til kende om ny lokalplan

Foto: Fra lokalplan 1119

Ved sidevejen til Lystrupvej, Latyrusvej, ligger i dag Jakob Tømrerfirma, Risskov El og VVS samt seks røde murstensvillaer. Men i øjeblikket er forslag til lokalplan 1119 i høring, og den ligger op til, at området omkring Latyrusvej bliver omdannet til op mod 360 boliger, en enkelt butik eller cafe samt en dagsinstitution.

Du kan læse RisskovLIVs tidligere artikel om projektet her, og vil du give din mening til kende, før den offentlige høringsfase afsluttes torsdag den 10. november, kan du gøre det her:

Det er de i skrivende stund 11 borgere, der allerede har gjort. Deres høringssvar omhandler blandt andet den planlagte byggehøjde, den øgede trafikstøj fra Lystrupvej samt byggegener.