Beboere gruer for at flytte væk: Stor udlejer i ny Risskov-bydel opkræver massive flyttegebyrer
RisskovLIV har set advarslerne fra et stort antal tidligere lejere i Risskov Brynet og hørt flere personlige beretninger fra tidligere lejere i det nybyggede kvarter, der har modtaget "astronomiske" flytteopgørelser fra udlejeren DEAS i forbindelse med deres fraflytning.
Det skyldes blandt andet nogle helt ekstremt nidkære og detaljefikserede synsmænd. Som Nina Michelsen fortæller:
- Alt var pudset, alt var poleret, men jeg lyver ikke, når jeg siger, at han brugte næsten tre timer på fraflytningssynet. Han kravlede seriøst rundt på alle fire i hjørnerne og lyste med sin telefon for at finde støvkorn, siger Nina Michelsen og fortsætter:
- Jeg var så rasende, at jeg næsten måtte gå ud på altanen. Fandt han den mindste
ridse, blev det noteret, så det var virkelig petitesser. Han gik simpelthen i så små sko.
Hos Lejernes Retshjælp i Aarhus modtager man også adskillige henvendelser fra lejere, der efter ophold i Risskov Brynet har fået nogle voldsomme fraflytningsregninger fra DEAS.
Måske for massive, for når DEAS bliver bragt i det århusianske huslejenævn, taber virksomheden typisk sine sager. Ejendomsadministratoren afviser dog, at man skulle lukrere på høje fraflytningsregninger og vil arbejde på at genoprette tilfredsheden blandt sine lejere i Risskov Brynet.
"Hej alle i Brynet, vi har fået en flytteopgørelse fra DEAS. Og vi er vitterligt i chok."
Sådan indleder en beboer sit opslag på Risskov Brynets interne Facebook-side. Af det fremgår det, at det er en regning på i alt 47.600 kroner for malerarbejde, lakering af gulve samt rengøring, der har forårsaget chokket.
Det opslag har i skrivende stund fået 61 kommentarer fra andre beboere i det nybyggede kvarter. Svarene falder i to kategorier; Folk, der gruer for at flytte fra en lejlighed administreret af selskabet DEAS, eller beboere, der selv har oplevet at modtage en massiv flytteopgørelse fra den store ejendomsadministrator.
DEAS har siden 2017 stået for udlejning og vedligehold af AP Pensions knap 425 lejligheder og rækkehuse i det nu 1.500 boliger store Risskov Brynet. I den periode har ejendomsforvalteren opbygget et ry, som ikke er for det bedre.
Det erfarede Steffen Damgaard kort tid inde i sit etårige lejeophold i Risskov Brynet.
- Jeg aner uråd undervejs, for jeg kan se og høre, at mange har enorme problemer under udflytning. Jeg kan selv konstatere, at det er nogle kæmpemæssige summer, visse folk skal af med, siger Steffen Damgaard til RisskovLIV.
"What the fuck"
Da et udlandseventyr kaldte, vidste han og kæresten allerede ved indflytning, at deres ophold i Risskov Brynet ville være kortvarigt. Derfor var de ekstra påpasselige og gjorde alt for at minimere slid og mislighold på lejligheden.
- Vi borede ikke i vægge eller hængte lamper op. Vi sov sågar uden gardiner, fordi vi godt vidste, at vi skulle hurtigt derfra igen. Vi gjorde intet, så de næste lejere kunne være flyttet ind fra den ene dag til den anden, men så ender vi alligevel med at modtage en astronomisk regning, siger Steffen Damgaard.
21.500 kroner lød flytteopgørelsen på efter ét års leje. Da han så den udgift med to tykke streger under, var hans første indskydelse:
- What the fuck. Vi havde ellers en god oplevelse under flyttesynet, og det lød ikke på synsmanden som om, at der for alvor var noget galt. Han ville pletmale lidt og udføre lidt let slibning af gulvet, så vi tænker, at det umuligt kan blive særligt dyrt. Det kan så åbenbart løbe op i 20.000 kroner eller mere, siger Steffen Damgaard.
Synsmand gik i små sko
Men hvor Steffen Damgaard havde en god oplevelse af flyttesynet, indtil der skulle betales ved kasse ét, havde Nina Michelsen den diametralt modsatte, da hun skulle fraflytte sit lejemål gennem to år.
Lejeloven blev ændret til lejers fordel i 2015
- En af de væsentligste ændringer ved lejeloven omhandler istandsættelsen ved fraflytning. Siden 1. juli 2015 er det ikke længere tilladt at kræve en nyistandsættelse af lejemålet for lejerens regning. Nu kan udlejer kun kræve en “normalistandsættelse”.
- Fremover kan det ikke aftales at lejer skal aflevere det lejede nyistandsat - heller ikke selvom lejemålet blev overtaget ny istandsat. Forudsat at lejer har den indvendige vedligeholdelsespligt, kan udlejer alene kræve at lejer skal foretage den nødvendige normalistandsættelse. Det vil sige, at lejemålet ikke må afleveres i dårligere stand, end hvad der kan forventes ved almindeligt brug.
- Misligholdelse omfatter fejlagtig brug, fejlagtig vedligeholdelse eller uforsvarlig adfærd, men ikke almindelig slid og ælde.
Ligesom Steffen Damgaard havde hun også hørt beretninger fra andre tidligere beboere om, at DEAS' synsmænd gik overordentligt grundigt til værks under flyttesynet.
- Jeg meldte flytning og skrev til DEAS, at jeg selv ville finde en maler. Det gjorde jeg, fordi jeg kunne se fra andre beboere, at DEAS tog sig godt betalt for sine. Lejligheden var i en fin stand. Der var det, man kan kalder for almindeligt slid, siger Nina Michelsen og fortsætter:
- Men du kunne ikke se noget efter min rengøring. Du kunne ikke se, at der havde boet nogen i lejligheden, for jeg havde virkelig været på dupperne efter at have læst andres beretninger om DEAS. De skulle ikke have noget at sætte en finger på.
Men synsmanden kom, og han fandt flere småfejl, end man kan tælle på to hænder.
- Alt var pudset, alt var poleret, men jeg lyver ikke, når jeg siger, at han brugte næsten tre timer på fraflytningssynet. Han kravlede seriøst rundt på alle fire i hjørnerne og lyste med sin telefon for at finde støvkorn, siger Nina Michelsen og fortsætter:
- Jeg var så rasende, at jeg næsten måtte gå ud på altanen. Fandt han den mindste ridse, blev det noteret, så det var virkelig petitesser. Han gik simpelthen i så små sko.
DEAS taber i huslejenævn
20.000 kroner endte hun med at blive opkrævet. Dem betalte hun, for hun orkede ikke at kæmpe kampen, selvom hun var lodret uenig med flytteopgørelsen. Steffen Damgaard agter at køre sag mod DEAS via Århus Lejerforening.
Statistisk set burde han have en god chance for at få penge retur. RisskovLIV har fået aktindsigt i alle afgørelser fra de seneste tre år, som Huslejenævnet i Aarhus Kommune har truffet for sager på adresser tilhørende Broloftet, Kværnloftet og Vindrosen. Adresser, hvor DEAS administrerer boligerne.
Fra disse har Huslejenævnet, der behandler twister mellem lejere og udlejere, truffet afgørelser i 18 sager. I alle undtagen to får lejerne enten delvist eller fuldkommen medhold i deres klager - hvorefter DEAS bliver pålagt at betale penge tilbage.
I flere tilfælde ender lejer med at få tilbagebetalt tusindvis af kroner. I disse sager finder Huslejenævnet ikke, at DEAS har kunnet dokumentere sine istandsættelseskrav godt nok. I en række andre sager taber ejendomsadministratoren på en formfejl.
I disse vurderer Nævnet ikke, at DEAS' flytterapporter viser sort på hvidt, hvorvidt det er lejer eller udlejer, der hæfter for de forskellige punkter i flytteopgørelsen. Det falder i sidste ende til lejers fordel, for i disse sager ender klagerne typisk med at blive tilbagebetalt store beløb på mellem 35.000 og 40.000 kroner - ofte svarende til næsten hele depositummet og forudbetalt leje.
Sanktioner mod udlejer efter afgørelse i Huslejenævnet
For 10 år siden indførte Folketinget en mulighed for at strafforfølge udlejere, der ikke efterkommer de kendelser, som de bliver pålagt af huslejenævnet. Bestemmelsen står i lejelovens § 113 a.
Bliver en udlejer af en ejendom straffet efter den bestemmelse, kan de i værste fald blive fradømt retten til at administrere ejendommen. Det kan ske, hvis:
Ejer/udlejer mindst tre gange inden for 2 år ikke har efterkommet kendelser fra huslejenævn
Ejer/udlejer mindst tre gange inden for 10 år har fået igangsat arbejder af GI, som følge af huslejenævns kendelser
Det er dog uhyre sjældent, at sådanne straffesager rejses. Anker udlejer en afgørelse, eller betaler udlejer eksempelvis de penge tilbage til lejer, som et huslejenævnt har pålagt dem at betale, så kan de ikke straffes yderligere.
Lejerforening kender til voldsomme regninger i Risskov Brynet
Spørger man Nini Kristensen, kontorchef for Lejernes Retshjælp i Aarhus, tolker hun Huslejenævnets afgørelser således:
- Går den, så går den. Nu skal vi huske, at det er et område med utroligt mange fraflytninger, og blandt dem er det kun en meget lille andel af lejerne, der bruger os eller ligesindede og bringer en sag for Huslejenævnet. Dem, der ikke kommer til os, sidder måske med kæmpe regninger og tror måske fejlagtigt, at det er sådan, det skal være, siger Nini Kristensen til RisskovLIV.
Hun har selv været repræsentant for lejere ved flere fraflytninger fra Risskov Brynet, og hun har selv konstateret, hvordan beboere i boliger administreret af DEAS henvender sig efter at have modtaget store flytteopgørelser.
- Jeg kan sige, at vi får henvendelser fra folk i det område, der oplever at få nogle enormt voldsomme fraflytningsregninger fra DEAS, selvom de har boet der i kort tid, siger hun og tilføjer:
- Jeg har selv deltaget til flyttesyn med DEAS i Risskov Brynet, og når man ser, hvad synsmændene står og krydser af i deres rapporter, står jeg egentlig bare og tænker: "Dét punkt og dét punkt kan du sagtens krydse af, men der får du altså kamp til stregen".
DEAS anerkender problem i Århus - men er uenige med afgørelser fra huslejenævn
RisskovLIV ville gerne have forholdt DEAS' direktør, Rikke Lykke, kritikken fra lejere såvel som lejerforening. Det har dog ikke været muligt at få et interview. DEAS har i stedet svaret på en række spørgsmål sendt via e-mail. Du får et uddrag her:
Jeg har fået aktindsigt i afgørelser fra Huslejenævnet, og jeg kan se, at I taber ni ud af 10 klagesager fra Risskov Brynet. Ofte ender klager med at få betalt store summer på op mod 35.000-40.000 kroner tilbage. Hvordan tolker I det?
- På landsplan får DEAS medhold i mere end 90 procent af de sager, der ender i huslejenævnene. Men det er korrekt, at tallene ser anderledes ud i Aarhus, hvor vi i fire ud af fem afgjorte sager siden sidste sommer ikke har fået medhold. Det skyldes, at vi har anvendt en bogstavforkortelse i vores fraflytningsrapporter, som Huslejenævnet har vurderet, skaber ugennemsigtighed hos lejer. Det er baggrunden for, at vi ikke har fået medhold – ikke at istandsættelseskravet ikke var dokumenteret.
- Vi er ikke enige i nævnets afgørelser, og vi har bedt boligretten om at vurdere dette spørgsmål. Uanset dette har vi valgt at tydeliggøre vores fraflytningsrapporter og undgå bogstavsforkortelser for at undgå tvivl for fremtiden. Vi kan afvise, at afgørelserne i disse sager skyldes spekulation i indtægt fra lejerne ved udflytninger. Vi kan dokumentere de håndværkeromkostninger, der er ved fraflytning. Istandsættelser kan tit løbe op i de beløb, du beskriver, lyder svaret fra DEAS.
Ønsker kun glade lejere
Lejernes Retshjælp har en oplevelse af, at de store administratorer – inklusive DEAS – går voldsomt til lejerne under fraflytningssyn og med de efterfølgende regninger. Har I en reaktion på det, og har DEAS et forretningsmæssigt incitament til at opkræve store flytteopgørelser?
- Det kan vi helt klart afvise. Vi vil gerne slå fast, at vi ikke tjener eller har en forretning på udflytninger af vores beboere. Vi ønsker kun stabile og langvarige relationer med vores beboere, og i bedste fald at de har lyst til at være lejere igen i en DEAS-administreret ejendom, svarer DEAS.
Vil I gøre noget på baggrund af den store utilfredshed blandt lejerne i Risskov Brynet? – Hvis ja, hvad vil I gøre?
- Utilfredshed gør altid indtryk. Vi ønsker kun glade lejere, og vi vil gøre os umage for, at det er sådan vores lejere opfatter os, skriver DEAS.
Alle spørgsmål og svar fra DEAS
Spørgsmål: Jeg har set og hørt et utal af beretninger fra lejere i Risskov Brynet, der deler og advarer om deres dårlige oplevelser i forbindelse med fraflytning fra DEAS. Folk føler, at jeres synsmænd forsøger at opkræve flest mulige penge for mislighold. Hvad er jeres reaktion på det?
- Først og fremmest vil vi tage til efterretning, at vi ikke har fået vores praksis beskrevet klart over for beboerne i Risskov Brynet. Vi er derfor glade for, at vi har denne mulighed for at fortælle om vores praksis: Når en beboer opsiger sit lejemål, indkaldes beboeren til et flyttesyn, hvor beboeren selv skal være til stede.
- I samme indkaldelse beskrives DEAS’ procedure ved udflytning via link til en brochure (https://deas.dk/lejer-beboer/bolig/lejer/at-flytte-ud) med det formål, at vores praksis skal opleves transparent.
- Flyttesynet har til formål at gennemgå lejemålet for at sikre lejemålets stand samt udbedre eventuelle skader eller misligholdelser, som der er sket under beboelse. Hvis det er skader eller misligholdelse i lejemålet, og her indgår almindeligt slitage ikke, så har lejer tre valg: 1) Lejer kan vælge at lade DEAS håndtere istandsættelse af lejligheden, 2) Lejer kan vælge selv at istandsætte lejligheden 3) Lejer kan selv indhente tilbud fra håndværker(e), som lejer selv vælger.
- De fleste beboere vælger at lade DEAS stå for håndteringen af istandsættelsen.I dette tilfælde indhenter DEAS 3-5 tilbud fra lokale håndværkere. Herfra accepterer DEAS altid det billigste tilbud. DEAS lægger ikke ekstra oveni de indhentede tilbud, og ønsker lejer at se disse tilbud, er de altid tilgængelige. DEAS konkurrenceudsætter jævnligt vores leverandører for at sikre markedskonform pris og kvalitet. Målet er en høj forventningsafstemning, og at beboerne kender deres rettigheder og forpligtelser. Og lejer har en række muligheder for at gøre indsigelser mod fraflytningsrapporten og arbejdernes omfang.’
Spørgsmål: Jeg har fået aktindsigt i afgørelser fra Huslejenævnet, og jeg kan se, at I taber 9/10 klagesager fra Risskov Brynet. Ofte ender klager med at få betalt store summer på op mod 35.000-40.000 kroner tilbage. Hvordan tolker I det?
På landsplan får DEAS medhold i mere end 90 % af de sager, der ender i huslejenævnene. Men det er korrekt, at tallene ser anderledes ud i Aarhus, hvor vi i 4 ud af 5 afgjorte sager siden sidste sommer ikke har fået medhold. Det skyldes, at vi har anvendt en bogstavforkortelse i vores fraflytningsrapporter, som Huslejenævnet har vurderet, skaber ugennemsigtighed hos lejer. Det er baggrunden for, at vi ikke har fået medhold – ikke at istandsættelseskravet ikke var dokumenteret.
Vi er ikke enige i nævnets afgørelser, og vi har bedt boligretten om at vurdere dette spørgsmål. Uanset dette har vi valgt at tydeliggøre vores fraflytningsrapporter og undgå bogstavsforkortelser for at undgå tvivl for fremtiden. Vi kan afvise, at afgørelserne i disse sager skyldes spekulation i indtægt fra lejerne ved udflytninger. Vi kan dokumentere de håndværkeromkostninger, der er ved fraflytning. Istandsættelser kan tit løbe op i de beløb, du beskriver.
Spørgsmål: Flere beretter, at syn ved indflytning tager fem minutter, mens et fraflytningssyn kan tage op mod tre timer. Det skyldes angiveligt, at synsmændene finkæmmer alt og sågar ligger med en hovedlampe på gulvet for at finde selv de mindste ridser eller snavs på stikkontakter, så der kan opkræves penge for rengøring eller nye gulve. Jeg har kendskab til mindst én lejerforening, som med selvsyn har konstateret, at jeres synsmænd går ekstremt grundigt til værks, og at det i flere tilfælde resulterer i nogle ”voldsomme fraflytningsregninger. Hvad tænker I om synsmændenes praksis?
- En indflytning er normeret til 1 ½ time og en udflytning til 2 timer. Grunden til, at et indflytningssyn er kortere end et fraflytningssyn, er, at synet sker lige efter fraflytningssyn fra den tidligere lejer, som har boet i hjemmet før. Lejeren har desuden 14 dage efter indflytningen til at opdage og indmelde andre fejl eller mangler i lejemålet. Dette oplyser vi beboeren om i forbindelse med indflytning, både mundtligt og via de brochurer, der er i lejemålet ved indflytning (At flytte ind - Lejer - DEAS)
- Disse oplysninger er naturligvis også tilgængelige på vores hjemmeside. Vi er grundige ved begge syn. Det er vi for at sikre de beboere, som skal være flytte ind og ud af lejligheden den mest fair behandling. Alle skader/mislighold/anmærkninger dokumenteres desuden med fotos, så lejer altid kan få indsigt i de betragtninger og skøn, vores medarbejdere har gjort sig ved ind- og udflytning.
Spørgsmål: Lejernes Retshjælp har en oplevelse af, at de store administratorer – inklusive DEAS – går voldsomt til lejerne under fraflytningssyn og med de efterfølgende regninger. Lejerforeningens oplevelse er, at det typisk forekommer i nybyggerier med mange fraflytninger og mange unge beboere – Risskov Brynet kunne være et eksempel på det. Da det formentlig kun er en lille andel af fraflytningerne, der ender som sager ved Huslejenævnet, kunne man mistænke, at langt de fleste fraflyttere accepterer flytteopgørelsen og betaler den. Har I en reaktion på det, og har DEAS et forretningsmæssigt incitament til at opkræve store flytteopgørelser?
- Det kan vi helt klart afvise. Vi vil gerne slå fast, at vi ikke tjener eller har en forretning på udflytninger af vores beboere. Vi ønsker kun stabile og langvarige relationer med vores beboere, og i bedste fald, at de har lyst til at være lejere igen i en DEAS-administreret ejendom.
Spørgsmål: Jeg hører om lignende tilstande i andre nybyggede ejendomme, I administrerer i Aarhus. Er det sådan, I opererer?
- Absolut ikke. De sidste 5 år har vi på landsplan haft 438 sager i huslejenævnet vedrørende udflytning. Ud af dem har vi ikke fået medhold i knap 8 %. I forhold til, at vi administrerer tusindvis af lejemål og dagligt har med mange lejere at gøre, så er 8% ud af 438 på 5 år ikke mange sager.
- Vi vil selvfølgelig godt anerkende, at det ikke er en ønskelig situation, når en sag skal afgøres i et huslejenævn. Vores ambition er, at vi når til enighed i alle sager, men vi er bevidste om, at det er en svær opgave, hvor mange interesser er i spil. Og vi ser det som en tryghed for landets lejere, at de kan henvende sig i huslejenævnet. Vi vil også altid anbefale vores beboere at rette henvendelse til os, hvis de har spørgsmål eller ikke er enige i rapportens indhold og omfang.
Spørgsmål: Vil I gøre noget på baggrund af den store utilfredshed blandt lejerne i Risskov Brynet? – Hvis ja, hvad vil I gøre?
’Utilfredshed gør altid indtryk. Vi ønsker kun glade lejere, og vi vil gøre os umage for, at det er sådan vores lejere opfatter os.’
Toppen af isbjerget
I så fald venter der DEAS et større PR-arbejde, for det er ikke sådan, flere tidligere lejere i Risskov Brynet opfatter ejendomsselskabet. Som du kan læse her, kunne den tidligere beboer Thora Sommerlund ikke drømme om at bo i et lejemål, der administreres af virksomheden, igen.
Det samme gælder Steffen Damgaard og Nina Michelsen.
- Det var første gang, jeg lejede via et ejendomsselskab. Før har det været via private udlejere, og der var oplevelsen altid til det bedre. DEAS får måske nogle penge via regningerne, de ikke skulle have haft, men det er ikke en måde at gøre kunder glade på, siger Nina Michelsen og tilføjer:
- Jeg valgte aldrig at opsøge retshjælp i min sag, men jeg har fået den holdning, at jeg aldrig ville anbefale nogen at leje igennem det firma igen.
Ligesom Nina Michelsen er det formentlig de færreste lejere, der ender med at opsøge retshjælp i forbindelse med fraflytning - men det er måske værd at overveje, hvis du eller en bekendt står med en flytteopgørelse, som du ikke er enig med.
- Det er kun toppen af isbjerget, der søger hjælp hos en lejerforening. Jeg tror, at 95 procent accepterer rapporten og tænker, at det er normalt at få en regning på 35.000 kroner eller mere efter to års leje, siger Nini Kristensen fra Lejernes Retshjælp i Aarhus.
- Synsmændene skriver jo bare "mislighold" og "mislighold" i deres rapport, men det behøver ikke være noget, man kan tørre af på lejers regning. Det er i sidste ende en konkret vurdering af hvert område ”flade” for ”flade".