Hvor går grænsen for den store byomdannelse, der i disse år finder sted i industrikvarteret på den vestlige side af Lystrupvej?

Det spørgsmål venter Morten Hauerbach nu på, at Teknik og Miljø tager stilling til.

Sammen med otte andre grundejere ønsker Morten Hauerbach nemlig at sætte gang i en ny lokalplansag, der skal ændre området mellem Mossøvej og Vejlbjergvej fra småerhverv bestående af alt fra autolakerere og revisorer til fem karréer med blandet boligbyggeri og erhvervsejendomme.

Spørger man Morten Hauerbach, der selv ejer tre grunde i klyngen, mener han ikke, at den naturlige grænse for byomdannelsen er nået endnu.

- Vi synes, der er et klart skel mellem vores små og mellemstore virksomheder og den tungere industri på den modsatte side af Vejlbjergvej, så vejen kunne udgøre en helt naturlig og defineret grænse for hele byomdannelsen langs Lystrupvej, siger Morten Hauerbach, der blandt andet ejer bygningen med bokseklubben Rules og fitnesscentret Strong Curves, til RisskovLIV.

Han mener, at den nuværende linjeføring mellem de mange nye lokalplaner og det resterende industri i området er alt andet end ideel. Mossøvej er eksempelvis skillelinjen, der deler hans og de andre grundejere i områdets ejendomme fra lokalplanforslaget for Latyrusvej.

Det forslag, som du kan læse mere om her, indeholder op mod 370 nye boliger og en ny dagsinstitution, der planlægges opført ud mod Mossøvej. En vej, hvor der hver dag kører masser tung trafik.

- Jeg tror ikke, at beboerne i de nye boligbyggerier kigger ned på vores slidte erhvervsbygninger og tænker, at det er et skønt område, ligesom der kører masser tung trafik på samme vej, hvor små børn skal lære at cykle, og hvor man planlægger at placere en dagsinstitution, siger Morten Hauerbach og tilføjer:

- Set med mine øjne er øvelsen, at kommunen skal have færdiggjort omdannelsen af området, så den tunge trafik ikke bliver ledt lige ind i et beboelsesområde.

Du har selv mindst én velfungerende erhvervsbygning i området, så hvad er dit incitament til at ville omdanne det?

- Jeg har tidligere solgt to af mine ejendomme til byudvikling ved Arresøvej. Det var en god forretning, men det gav mig også blod på tanden og lyst til selv at tage del i det stadie, hvor man skaber noget. Jeg vil gerne skabe noget, der ikke fornærmer nogen, og som man kan være stolt af om fem såvel som om 30 år, lyder svaret fra Morten Hauerbach.

Med en placering i smørhullet mellem det mulige boligbyggeri ved Latyrusvej samt erhvervsbygningerne på den modsatte side af Vejlbjergvej og Lystrupvej har Morten Hauerbach svært ved at se, hvem der skulle være modstandere af hans og grundejernes byggeplaner.

En stopklods har tidligere været afstandskravene til blandt andet Post Nords Pakkecentral nær Torsøvej Station og den tungere industri på den modsatte side af Vejlbjergvej, men ifølge Morten Hauerbach er der taget højde for de mulige gener, som virksomhederne kan forårsage for fremtidige beboere.

- I øjeblikket støjer virksomhederne på den modsatte side ikke meget, men det er klart, at der kan ske udskiftning. Derfor har vi haft et ingeniørfirma til at lave støjberegninger, så vi har taget højde for, hvad der skal til af støjvolde og støjhegn, siger Morten Hauerbach.

Beregningerne er kommet Teknik og Miljø i hænde, og forsamlingen af grundejere afventer nu et svar på, om kommunen og rådmand Nicolaj Bang (KF) kan give grønt lys til at igangsætte arbejdet med en ny lokalplan for området.

Den vurdering ønsker Gert Bjerregaard (V) også først at se, inden han tager endeligt stilling til projektforslaget, men som udgangspunkt af medlemmet af Teknisk Udvalg positivt stemt over for ideen om at fortsætte byomdannelsen langs Lystrupvej.

- Jeg synes, det giver god mening at rykke på grænsen for byomdannelsen, så den tunge trafik ikke bliver ledt op i et område, hvor der fremover også vil være boliger og dagsinstitutioner, siger Gert Bjerregaard og tilføjer:

- Det er noget gammelt industri, der ligger i området, så set med mine øjne ville det være en forskønnelse at bygge boliger og lave en naturlig afgrænsning ved Vejlbjergvej, men det er klart, at der er nogle støjmæssige hensyn, som der skal være helt styr på.

Jonna Poulsen har aldrig haft en interesse for det maritime, ligesom hun heller ikke plejede at gå mere op i vind og vejr end den almene dansker.

Men gennem en årrække har hun tillagt sig en uønsket vane med at tjekke både anløbslisten for Aarhus Havn og vindretningen.

Hun er nemlig én af de borgere i Risskov, som ofte får sin dagligdag og nattesøvn forstyrret af en monoton og brummende støj fra Aarhus Havn.

- Jeg registrerer, når jeg bliver forstyrret, og så går jeg ind og tjekker anløbsliste og vindretning. Ganske rigtigt stemmer det altid overens med, at der ligger et stort containerskib i Aarhus Havn, siger hun og tilføjer:

- Jeg synes, nogen fra havnen burde prøve at slå et telt op i vores have, så de kunne se, om de kunne sove fra det. I sidste uge kunne jeg ikke være i min egen have på grund af støjen.

RisskovLIV har tidligere beskrevet, hvordan Aarhus Havn og Aarhus Kommune gennem det seneste års tid har modtaget adskillige klager over en enerverende og brummende støj fra borgere i Højbjerg, Midtbyen samt Risskov.

Som det fremgik på Facebook, lagde adskillige borgere i bydelen øre til lyden i weekenden mellem 23. og 25. september, og det førte til yderligere fem klager over støjgener til Aarhus Havn.

Afsenderen til en af disse var Jonna Poulsen, der fra sit hus nær vandet i Risskov har døjet med støjgenerne i to år.

- Første gang, jeg hørte den, troede jeg, at der lå en fiskekutter og larmede nær vandet, men sidenhen er lyden kun tiltaget og er blevet værre og værre. Selvom jeg har ørepropper i, kan jeg høre den konstante lyd af "dung, dung, dung" om natten, fortæller Jonna Poulsen.

Nu skal jeg passe på med at gradbøje gener, men kan man sige, at der er tale om en mindre gene her?

- Det synes jeg ikke. Jeg forstår godt, hvordan folk kan være trætte af røgen og lugten fra branden ved Studstrupværket, men det her er altså ligeså slemt. Du får vitterligt ikke din nattesøvn, siger Jonna Poulsen.

Vil du betegne dig selv som lydfølsom?

- Det er jeg måske. Jeg har det svært med monotone lyde, men det kan godt være, at andre med et godt sovehjerte kan sove fra det. Mange hørte for nyligt støjen i Risskov, men det er nok de færreste, der har undret sig over, hvor lyden kommer fra, siger Jonna Poulsen, der ikke selv er i tvivl.

Anløbslisten for Aarhus Havn viser, at et stort containerskib lagde til kaj den 29. september klokken 04.00. Klokken 04.11 vågnede Jonna Poulsen af den summende gene.

- Jeg er 100 procent sikker på, at det er skibene i Aarhus Havn. Vi kan jo høre, når de taber en container derinde, så det skulle da være mærkeligt, hvis ikke den lavfrekvente støj stammer fra skibenes motorer, siger hun.

Aarhus Havn er bekendt med problemet, men kan endnu ikke konkludere, om containerskibene er støjsynderen. For at finde den har havnen gang i en større undersøgelse, men på nuværende tidspunkt kan Aarhus Havn ikke oplyse, hvornår Jonna Poulsen og andre borgere, der er forstyrret af støjgener, kan få et klart svar.

Men nu er Teknik og Miljø i Aarhus Kommune også blevet sat til at undersøge støjen nærmere. Jakob Søgaard Clausen (DF) har med en såkaldt "10 dages forespørgsel" sat forvaltningen i sving med at besvare en række af byrådsmedlemmets spørgsmål om den brummende støj fra bugten.

- Jeg har efterhånden fået en række henvendelser fra borgere, der er forstyrret af støjen. Derfor vil jeg gerne vide, hvad havnen har fundet frem til, for det må også være relevant i forhold til diskussionen om havneudvidelsen, siger Jakob Søgaard Clausen.

- Der er jo meget fokus på støj fra motorvej og støj fra vindmøller, så jeg er da nysgerrig efter at vide mere om, hvordan støj fra havnen måske kan påvirke mennesker. Har det sundhedsmæssige konsekvenser og ødelægger folks søvn, synes jeg, vi som politikere har et ansvar og bør gribe ind og finde en løsning med havnen.

Had det, elsk det, men der er et folketingsvalg på trapperne, og det skal du nok komme til at få kimet ørerne fulde af frem til valgdagen den 1. november.

Nok ikke så meget her på RisskovLIV, hvor vi i første omgang nøjes med at tage et kort tilbageblik på nogle af de mest tankevækkende lokale facts fra Vejlby-Risskov ved sidste folketingsvalg.

- Alle fra Risskov og Lystrup har prøvet at holde i kø på Lystrupvej.

Sådan lyder den kontante udmelding fra Mette Sahlertz, som er projektleder i mobilitetsafdelingen i Aarhus Kommune. Og det er også en ærlig udmelding, for mon ikke de fleste bilister har hevet sig selv i håret mere end en gang, mens de har siddet i kø på Lystrupvej eller forgæves har ventet på at kunne svinge ud fra en sidevej dertil.

For mange bilister er strækningen hovedfærdselsåren til og fra arbejde, eller vejen der giver forældre svedige håndflader ved tanken om at skulle lade deres skolebørn krydse den.

For trængslen er markant. Den er ikke blevet mindre af, at der i løbet af de seneste år er skudt hundredvis af nye boliger op i det gamle industrikvarter langs Lystrupvej, hvor mindst én, måske to nye lokalplaner er på vej.

Derfor har Aarhus Kommune besluttet, at der skal anlægges et nyt kryds samt et nyt krydsningshelle for fodgængere på Lystrupvej.

- Førhen var der hovedsageligt erhverv på den ene side af Lystrupvej og boliger på den anden. Men nu er der boliger på begge sider, og så er der behov for, at de bløde trafikanter kan krydse vejen. Så det er for at fange dem i nogle sikre tiltag, siger Mette Sahlertz.

Lyskrydset skal anlægges ved udkørslen fra Arresøvej, og kommer til at bestå af en lysregulering samt svingbaner for både bilister og cyklister. Foruden at være en sikker overgang for fodgængere og cyklister, skal krydset gøre adgangen til nybyggerkvarteret mere optimal.

Ifølge Thomas Fredholm, som er projektleder i Vejanlæg i Aarhus Kommune, er det endnu uvist, hvornår anlægsarbejdet skal finde sted.

- Der har været forskellige udformninger af krydset, så vi er stadig ved at kigge på, hvilken løsning der vil være den bedste at gå videre med, siger han.

Derudover vil kommunen bygge et nyt krydsningshelle eller støttepunkt for de fodgængere, som skal krydse Lystrupvej. Det skal ligge på Lystrupvej mellem Grenåvej og Arresøvej – hvor der kommer en stiforbindelse ind til den sydlige del af nybyggerkvarteret – og Thomas Fredholm forventer, at spaden kan stikkes i jorden i løbet af næste år:

- Det betyder, at de bløde trafikanter ikke behøver at have fri bane fra begge retninger på én gang, og at de får et trygt sted at vente i mellemtiden. Det forekommer, at fodgængere, der krydser vejen, står midt på vognbanelinjerne, og det er i hvert fald ikke sikkert.

På hvilken måde vejarbejdet får betydning for trafikafviklingen, vides endnu ikke. Men ifølge Thomas Fredholm bliver det svært helt at undgå at genere trafikanterne:

- Det er ikke noget, der er taget stilling til endnu. Alt efter, hvor lang tid det tager, må vi se, om det kan laves på tidspunkter, hvor det generer mindst muligt.

I forslaget til lokalplanen for området ved Latyrusvej, som netop er sendt i offentlig høring, foreslås det desuden at lave et krydsningshelle længere nordpå i nærheden af udkørslen ved Hedevej. Bliver planen godkendt, får Lystrupvej altså to nye krydsninger for fodgængere.

Ifølge Aarhus Kommune kørte der i år 2020 i gennemsnit 17.100 biler på Lystrupvej syd for Djurslandmotorvejen hver dag. Ifølge et trafiknotat fra kommunen vil det antal i 2030 være steget til 23.000 biler dagligt.

Spørgsmålet er, om de nye tiltag vil gøre trængslen på Lystrupvej værre, og dermed gøre turen længere og mere besværlig for de bilister, der skal til og fra Lystrup. Ifølge Mette Sahlertz arbejder kommunen på at fredeliggøre Lystrupvej, så den i højere grad får karakter som en bygade end en indfaldsvej. Og der kan de nye tiltag være et skridt på vejen.

- Vi er stadig på det indledende stadie, hvor vi tænker, at vi vil fredeliggøre Lystrupvej. En af mulighederne er at gøre vejen lidt træls at køre på. Men det afhænger også af, om vi vil flytte noget trafik til andre ruter, eller om vi vil acceptere trafikmængden og gøre vejen så by-venlig som muligt, siger hun.

En af de strækninger, det er oplagt at få flere bilister til at benytte, er Viengevej, som man kan tilgå via rundkørslen på Lystrupvej. Men ifølge Vejdirektoratet skaber den også problemer.

- I myldretiden kommer der opstuvning i motorvejsrundkørslen, fordi folk ikke kommer hurtigt nok igennem rundkørslen ved Viengevej. Det er et stort dominoprojekt, siger Mette Sahlertz og understreger, at Lystrupvej er en af de strækninger i det nordlige Aarhus, som kommunen har størst fokus på.

- Vi sidder og kigger på, hvor trafikken kan flyttes hen, og hvordan bilisterne kan nudges, hvis trafikken skal flyttes, siger hun.