I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

Derefter fulgte et længere intermezzo, inden Regnar Knudsen i år 1925 tegnede konturerne til det Vejlby-Risskov, som vi kender i dag. For nok var det konservative sognerådsmedlem optaget af fortiden, men han var også foregangsmanden, der blev fader til den allerførste byplan i den nu hedengange Vejlby-Risskov Kommune.

Dens betydning er til at få øje på, hvis du kigger på villakvartererne omkring Risskov Skole og det trafikale knudepunkt, som rundkørslen ved Vestre Strandallé udgør i dag. I 1927, da Risskov Skole blev indviet, var det i ordets bogstaveligste forstand en pløjemark.

- Før Regnar Knudsens planlægning var der ingenting, så hans arbejde er sgu ret vigtigt. Kun Vejlby Krat var beboet på Fedet, men hans byplan lagde strukturen, der for alvor satte gang i udviklingen af forstaden op gennem 1930'erne, fortæller Steen Busck, formand for Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Arkiv.

- Byplanlægning i Vejlby-Risskov var en by i Rusland før hans byplan, som til og med var den første for et landsbyområde i Danmark. Han var altså tidligt ude, hvilket gør det endnu mere imponerende.

Men Regnar Knudsen var ikke kun en fremsynet herre. Han yndede også at se tilbage i tiden.

Vendelboen, der kom til verden i 1882, blev cand. mag. med fagene dansk, engelsk og fransk, inden han slog sig ned i Vejlby Krat nær vandet og Riis Skov i forbindelse med sin ansættelse som adjunkt ved Aarhus Katedralskole.

Her kom Johan Bender, der fik ham som underviser i 1940'erne, til at kende ham som "Lektor Knøv".

- Det var jo et kælenavn, som han brugte om sig selv. Hvorfor, ved jeg ikke, men han var umådeligt skarp. Dem, der var i kontakt med ham, fik et indtryk af, hvor stor og givtig en person han var, og man kunne lære meget af ham. Jeg fik et helt særligt forhold til ham, fortæller Johan Bender, der er uddannet historiker og tilflytter fra Fyn.

Både hans interesse for fortiden og hans fynske ophav medvirkede til, at Johan Bender blev "Knøvs" kæledægge.

- Som sprogforsker var han meget fascineret af, at jeg var fynbo, for han var meget interesseret i dialekter. Han var også en foregangsmand for Hjemstavnskulturen i Danmark og gik meget op i, at folk kendte til deres hjemstavn og ophav, siger Johan Bender.

Men trods smutture til Ribe og Hellerup endte Regnar Knudsen med at føle det største skæbnefællesskab med Risskov.

- Han slog sig ned i Risskov og følte sig hjemme, ligesom du og jeg. Nok kom han fra bøhlandet og nåede at bo forskellige steder, men det var her, han kom hjem, siger Johan Bender.

I Risskov slog han rod, derfra hans verden gik, og i 1925 satte han sig for at præge sin hjemstavn som nyvalgt medlem af sognerådet i Vejlby Risskov Kommune.

Knapt havde Rigsdagen vedtaget landets første byplanlov, før Regnar Knudsen greb fat om det nye værktøj og fik udarbejdet den første byplan for Vejlby Risskov i samarbejde med Høegh Hansen, stadsarkitekten i Aarhus Kommune.

Den havde to knudepunkter: Risskov Skole og de såkaldte "skydevolde" på Fedet, hvor Bellevuehallen ligger i dag.

- Han bandt hele området sammen ved at skabe Vestre Strandallé hele vejen fra Fedet op til Risskov Skole og så videre op til Grenåvej. Han døbte også Skolevangs Allé, og langs de store nye veje blev markerne omkring Risskov Skole bebygget med parcelhuskvarterer gennem 1930'erne og frem, siger Steen Busck, formand for Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Arkiv.

Det faldt i god jord hos bosætterne på Fedet. Til gengæld blev byudviklingen lagt for had af beboerne i Vejlby. Den nye byplanlov gav mulighed for ekspropriation, og flere af Vejlbys største gårdejere endte med at måtte afgive jord på grund af Regnar Knudsens linjeføring.

- Allerede i 1925 var der en krig omkring skolebyggeriet af Risskov Skole, da folk i Vejlby fik flyttet deres skole ud på marken, fordi folkene i Risskov ikke ville sende deres børn op til Vejlby, siger Steen Busck og tilføjer:

- Ydermere var der det, at Regnar Knudsens plan om at etablere Vestre Strandallé gjorde, at flere gårdmænd fik skåret deres jord midtover. De forlangte store erstatninger, men fik ingen verdens ting, så der var stor bitterhed mod Regnar Knudsen blandt folk i Vejlby.

Den aversion kom til udtryk ved næste valg til sognerådet, hvor Vejlbyboerne lod Regnar Knudsen lide et bittert nederlag ved stemmeurnerne. Efter kun fire år i sognerådet måtte han erkende, at hans tid som lokalpolitiker var ovre.

- Han mente jo, at han havde gjort en kæmpe indsats, så det var med stor bitterhed, at han ikke blev genvalgt i 1929. Det forstår man faktisk godt, for han har enorm betydning for, hvordan Vejlby-Risskov udviklede sig, og det er ikke til at sige, om andre havde grebet taktstokken på samme måde, som han gjorde, siger Steen Busck.

Men Regnar Knudsens tidlige karrierestop som lokalpolitiker betød, at han atter fik tid til at skue bagud og fordybe sig i Hjemstavnsbevægelsen.

Først udgav han "Haandbog i Hjemstavnsforskning og Hjemstavnskultur" i 1939, så "Aarhus gennem Tiderne III" i 1941, inden han i 1955 udkom med sit opus magnum.

"Med de bedste ønsker fra "Klinten - Julen 1955".

Sådan lyder den hilsen, Regnar Knudsen har skrevet i Johan Benders eksemplar af "Vejlby-Risskov Gennem Tiden".

En ordentlig moppedreng, som samtlige lokalhistorikere i Vejlby-Risskov tilsyneladende har i deres samling og værner om, som var det den første trykte Bibel. Så høj en tangent vil Johan Bender nødigt svinge sig op på, men han erkender gerne, at Regnar Knudsen skrev, så englene sang.

- Bibel vil jeg ikke kalde den, men jeg vil kalde den en nyttig lokalhistorisk og historisk bog, der går tilbage og beskriver områdets historie fra før Vikingetiden. Man behøver ikke at være lokalhistorisk interesseret for at læse den, for han er oplysende, grundig, og så skrev han godt, siger Johan Bender.

- Nu blev jeg jo selv historiker, så det har optaget mig meget, at han sådan dykkede ned i områdets historie.

Med det værk og sin byplanlægning mener Johan Bender, at Regnar Knudsen i den grad har skrevet sig selv ind i den lokalhistorie, som han selv brugte så lang tid på at grave sig ned i.

- Han er måske ikke så velkendt i dag. Han er betydningsfuld, men hengemt i den bedste forstand, og derfor er det godt, at han bliver gravet frem, for han prægede Risskov og havde en stor rolle, siger Johan Bender og citerer et vers fra Johannes V. Jensens "Danmarkssangen," som Regnar Knudsen i den grad kunne relatere til:

"Henfarne slægter,

i landets marv,

 sig ej fornægter.

Bevar din arv".

"Er du nu sikker på, at de har styr på det?" og "Er du nu sikker på, at I vil det?"

Det var spørgsmål som disse, forældre blev mødt med, hvis de overvejede at flytte deres børn til  Idrætsbørnehaven Bellevue, da den private børnehave åbnede i 2019.

Der gik lidt jantelov i den, følte Søren Schjødt, bestyrelsesformand for Idrætsbørnehaven Bellevue.

- Hovedparten af embedsværket i Aarhus Kommune var utroligt hjælpsomme, men fra enkelte mærkede vi også lidt en "dem mod os-stemning". Der var måske noget jantelov, og jeg tror også, at der var lidt misundelse og utryghed fra andre institutioner, siger Søren Schjødt.

Det opfatter han som meget menneskeligt, og særligt i begyndelsen var der også en naturlig forklaring. Børn på tre, fire eller fem år skiftede kommunale børnehaver ud med den nye private, som netop havde slået dørene op på Bellevuehallens førstesal.

Det betød, at nogle institutioner mistede en andel af deres kommunale tilskud i en periode.

Et af hovedargumenterne imod private børnehaver er jo netop, at I trækker tilskud fra de kommunale institutioner. Føler du også, at I gør det i Risskov? 

- Inden åbningen kiggede vi jo på behovet for en børnehave mere, og det var aldrig sådan, at vi følte, at vi ville sælge os selv til børn i en særlig institution. Vi kunne se, at der var et stort behov på grund af befolkningstilvæksten i Risskov, siger Søren Schjødt og tilføjer:

- Ser vi isoleret på Risskov, tror jeg faktisk, at vi hjælper med at lette presset på andre institutioner med vores 40 børn. Der er et stort pres på børnehaverne i området, og Aarhus Kommune er heller ikke blinde for problematikken, sådan som de bygger nye institutioner i disse år.

Den påstand er ikke grebet ud af den blå luft.

En aktindsigt i personalenormeringerne for Strandens Dagtilbud, Ellevang Dagtilbud og Risskov Dagtilbud viser, at det kun er ganske få børnehaver i Vejlby-Risskov, som i øjeblikket lever op til Thomas Medoms (SF), rådmanden for Børn og Unge, ambition om minimumsnormeringer på seks børn per pædagogisk ansat inden årets udgang.

Idrætsbørnehaven Bellevue er kun godkendt til 40 børn på grund af de fysiske rammer. Var stedet større, kunne man sagtens optage flere børn. Efterspørgslen er der.

- Der står 270 børn på vores venteliste, og jeg vil vurdere, at cirka 40 procent af dem ville kunne starte på mandag, hvis de blev tilbudt en plads. Der er nogle på listen, som blev født i sidste uge, mens andre måske er fyldt fem og derfor ikke ønsker at forlade deres nuværende institution, fortæller Søren Schjødt.

Han peger selv på to hovedårsager til stedets popularitet: Normeringerne samt det store fokus på idræt og bevægelse.

- Vi følger et koncept udviklet af Dansk Idrætsforbund og VIA, der tager udgangspunkt i bevægelsesglæden og har fire fokuspunkter: Det kognitive, det sociale, det fysiske og det psykiske, siger Søren Schjødt.

- Teknisk set har vi jo ikke nogen legeplads, men vi ligger ved Bellevuehallen og har strand, skov og boldbaner tæt på, så jeg vil jo argumentere for, at vi har Danmarks største legeplads.

Det er dog ikke atypisk, at forældre bliver en smule nervøse over den manglende legeplads, men på sin vis er det held i uheld. For så snart børnehavebørnene forlader Idrætsbørnehaven Bellevue, er de "på tur".

Det stiller større krav til antallet af pædagoger.

- Vi har ikke stunder, hvor der er pasning eller gårdvagt, mens børnene leger på en legeplads. Det kræver dels flere pædagoger, men det betyder også, at alle aktiviteter sker med en pædagogisk indgangsvinkel. Det er faktisk en stor styrke, siger Søren Schjødt.

Den private børnehave har cirka otte fuldtidsansatte til de 40 børn. Det svarer til en personalenormering på fem børn per pædagogisk ansat, ligesom man også har ansat en fleksjobber til at forberede frokosten, så snitteriet og opvasken ikke optager pædagogtimer.

Foruden flere hænder er der også fuld forplejning, men som forælder betaler du også 600 kroner mere om måneden, end du ville gøre med et barn i en kommunal institution. Men ifølge Søren Schjødt kan merudgiften svinge fra år til år.

- Når de kommunale institutioner har betalt for deres drift, kan de begynde at se på, hvad der er tilbage til nyansættelser og nyindkøb. Vi vender det på hovedet og spørger os selv, hvordan vil vi opnå vores målsætning både materialemæssigt og pædagogisk - og hvad koster det så?

- Sidste år manglede vi 400 kroner ekstra hver måned. I år koster det 600 kroner ekstra, mens det måske bliver 500 kroner næste år. Gjorde vi ikke det, måtte vi jo gå på kompromis med vores mål, og hidtil har det ikke fået forældre til at stejle.

Et andet argument imod private børnehaver er, at de øger uligheden, fordi det kun er de ressourcestærke forældre, der har råd til at betale ekstra. Hvad tænker du om det?

- Jeg tror, vores børnehavebørn repræsenterer dem, der bor i området – hverken mere eller mindre – og der er ingen forskel på vores børn og børnene i en institution en kilometer herfra.

- I det brede samfund er jeg enig i, at man skal passe på med at skabe øget ulighed, men jeg føler mig ret overbevist om, at langt de fleste forældre gerne ville bruge 600 kroner ekstra om måneden på deres børn næsten uanset, hvor de måtte bo, siger Søren Schjødt.

Alle penge, der kommer ind i Idrætsbørnehaven Bellevue, bliver i Idrætsbørnehaven Bellevue. Der er altså ikke tale om en overskudsforretning, hvor det ville give mening at udvide børnehaven, så man eksempelvis kunne optage 60 børn i stedet for de nuværende 40.

Men direktøren for Bricks Ejendomme, Martin Busk, og en række lokale aktører har fortsat planer om at udvide Bellevuehallen. Bliver de planer realiseret, vil Idrætsbørnehaven Bellevue også få vokseværk.

- Hvis byggeplanerne bliver til noget, skal den indeholde et areal til en børnehave. Der er det oplagt at tænke en udvidelse ind, ligesom det også kunne være fint med et udendørsareal. Det bliver ikke en dobbeltstørrelse, for vi får ikke en bedre institution af at udvide antallet af børn, siger Søren Schjødt.

Håndværkerne er i fuld sving med at rejse taget på de nye bygninger langs Vestre Strandallé, mens skelettet til de første etageboliger på Agerbæksvej begynder at tage form.

Sådan vil det fortsætte, for bygherren Thybo Ejendomsudvikling slipper for at skulle indstille arbejdet. Den omstridte lokalplan 1125 gælder.

Det står klart, for Planklagenævnet har ikke givet Vejlby Risskov Grundejerforening og en række andre lokale borgere medhold i deres klage over kommunens behandling af lokalplansagen.

- Jeg er ikke overrasket, for der var ingen professionelle jurister iblandt os. Skuffet er jeg også, men mest af alt er jeg taknemmelig for, at der var så stærkt et fællesskab i lokalmiljøet, som havde lyst til at bidrage med så stor en indsats, lyder reaktionen fra Eva Kläning, der var blandt klagerne.

I september sidste år valgte det forrige byråd at vedtage lokalplanerne 1125 og 1130, som sammenlagt vil tilføre mere end 500 boliger til Agerbæksvej. Forinden havde de mødt stor folkelig modstand og hundredvis af indsigelser.

Efter byrådets beslutning blev begge lokalplaner dog bragt til klagemyndigheden Planklagenævnet, som nu har sat kommunens sagsbehandling under luppen uden at finde graverende fejl i lokalplan 1125. Ligeledes skulle en afgørelse i klagesagen for lokalplan 1130 være lige på trapperne.

- Vi kan ikke gøre så meget mere nu, men jeg er ærgerlig over, at der er visse punkter i vores klage, som Planklagenævnet ikke har kunnet tage stilling til. Nu vil jeg gerne være ydmyg og se, hvad afgørelsen bliver i klagesagen omkring 1130, siger Eva Kläning.

I ordlyd og indhold minder de to klager meget om hinanden. Derfor kunne man driste sig til at tro, at den tilbageværende klagesag er afgjort på forhånd. Bygherren AG Gruppen, der ønsker at bygge ved WhiteAway-butikken på hjørnet mellem Agerbæksvej, Vestre Strandallé og Grenåvej, vil dog nødigt sælge skindet, før bjørnen er skudt.

- Vi holder vejret lidt endnu. At kommunen ikke har begået procedurefejl i naboens lokalplan udelukker ikke, at der kan være sket fejl i vores, siger Robin Feddern, administrerende direktør for AG Gruppen.

- Vi havde selvfølgelig været mere spændte, hvis Planklagenævnet havde fundet fejl i den anden lokalplan på vejen. Jeg kan ikke se, hvad der skulle gå os imod, men det er der sikkert andre, der har sagt før mig for senere at fortryde det.

Modsat Thybo Ejendomsudvikling, der trods den manglende afgørelse fra Planklagenævnet begyndte at jævne villaerne langs Vestre Strandallé for mere end et halvt år siden, har AG Gruppen endnu ikke taget første spadestik til sit byggeprojekt.

- Der har vi været mere konservative. Vi vil gerne have rene linjer, før vi begynder at poste penge i projektet, for det er værre at tabe en sådan klagesag, hvis byggeriet er begyndt, siger Robin Feddern.

Får de lokale borgere i Risskov ikke medhold i deres klage for 1130, forventer AG Gruppens direktør, at byggearbejdet for alvor tager fart efter sommerferien 2023.