Klokken 05.40 onsdag morgen i sidste uge lagde containerskibet Maribo Mærsk sit næsten 400 meter lange skrog til kaj i Aarhus Havn.

Samme morgen fik en borger i Risskov afbrudt sin nattesøvn af en lavfrekvent brummen fra Aarhus Bugten, som blev ved og ved med at støje frem til lørdag. Så stoppede det.

Her viser anløbslisten for Aarhus Havn, at Maribo Mærsk atter stævnede ud med kurs mod nye kyster klokken 20.00.

Men forinden var støjen så slem, at det fik borgeren til at fare til tasterne og sende en klage til Aarhus Havn såvel som Aarhus Kommune. Det har RisskovLIV og Skåde-Højbjerg-Holme har fået indsigt i.

- Jeg skriver for at gøre jer opmærksomme på, at det har været en aldeles skrækkelig periode fra onsdag den 21. september og frem til lørdag den 24. september. Årsagen er den enerverende støj eller brummen, der typisk kommer, når Mærsk ligger i havnen, skriver borgeren fra Risskov i sin klage til Aarhus Havn.

- Hvis vinden er rolig fra sydlig retning, bæres støjen ind over Risskov. Det var netop tilfældet i disse dage. Det har gjort, at jeg ikke kar kunnet sove ordentligt eller fungere i øvrigt, tilføjer klageren.

Vedkommende er ikke ene om at have lagt ører til den lavfrekvente lyd i sidste uge - I Risskov, men også andre steder i Aarhus. Mindst én person fra Højbjerg fortæller udenfor citat, at støjen var usædvanligt høj mellem onsdag og lørdag i sidste uge.

Samtidig kan Aarhus Havn bekræfte, at man i den føromtalte periode har modtaget fem klager over støj. To er fra Risskov, hvor det summende lydbillede blev til det helt store samtaleemne på den lokale Facebook-gruppe sent fredag aften med dette opslag:

- Støj Risskov? Er der andre, som lægger mærke til summen/brummen, mest aften/nat? Vi bor på Fuglsøvej. Man hører det indendørs med åbne vinduer. Ja, og er der nogen, der ved, hvor det kommer fra, og hvornår det stopper?

I alt 27 personer, nogle helt ude fra Skæring Strand, har svaret, at de også har følt sig generet af lyden i en eller anden udstrækning. Nogle spekulerer i, at kilden til den monotone larm er det igangværende vejarbejde på Dronning Margrethes Vej. Andre vurderer, at støjen stammer fra Aarhus Havn.

Flere peger på det store containerskib, Maribo Mærsk, som synderen.

Men man skal passe på med at drage forhastede konklusioner, mener Carsten Kruse, der er kommerciel direktør i Aarhus Havn.

- Jeg tør ikke sige, om det var Mærsk-skibet. Vi bruger ret mange penge på at finde ud af, hvad der er skyld i støjen, og så skal vi også være sikre, inden vi siger noget, siger han og tilføjer:

- Vi har fået tilsendt to optagelser fra en privat lavet med en mobiltelefon, og de er optaget den 12. september tidligt om morgenen, hvor der ikke har ligget noget stort containerskib i havnen. Så det kan være flere forskellige kilder, som generer folk på forskellige tidspunkter.

Hvad vil I gøre, hvis det er skibe, der er skyld i støjen?

- Så kommer vi til at gå i dialog med dem, lyder det fra Carsten Kruse.

Støjgener fra havnen er ikke noget nyt fænomen. RisskovLIV og Skåde-Højbjerg-Holme har tidligere beskrevet, hvordan Aarhus Havn ansporet af adskillige klager fra borgere har igangsat en undersøgelse, der skal lokalisere kilden til støjgenerne.

Som et led i det arbejde har havnen sat fem mikrofoner op. En i en privat have i Risskov, en på en privat grund i Højbjerg og tre på forskellige steder på havnen.

Carsten Kruse håber, at mikrofonerne har fanget noget, der kan bruges.

- Vi har sendt de fem klager videre til det firma, der hjælper os, og så kan de gå ind i lydfilerne og se, om der er noget, der hænger sammen. Så der bliver lavet en dybere analyse af det, og forhåbentlig kommer vi tættere på at kunne sige, hvad der er for en lyd, og hvad kilden er, siger han.

Hvornår kan man regne med, at problemet forsvinder?

- En ting er at finde ud af, hvad det er, der laver lyden, noget andet er at få det til at stoppe. Hvis det er skibe, der ligger til kaj, skal vi have gang i en dialog med rederierne, siger Carsten Kruse, der ikke kan sætte en tidshorisont på problemet.

RisskovLIV har været i kontakt med borgeren i Risskov, der nu har fået opstillet en stor mikrofon i sin baghave til at optage støjen. Personen ønsker ikke at stå frem med navn, men vedkommende er overbevist om, at synderen er de store containerskibe, der anløber i Aarhus Havn.

Som et led i havnens undersøgelse er borgeren i Risskov blevet bedt om at vurdere alle støjgener på en skala fra ét til ti, når de forekommer. Sidste uges støj blev noteret til ni eller ti på skalaen. Sådan er det typisk, når et af de store containerskibe ligger til kaj i Aarhus Havn, beretter borgeren.

Vi ville gerne have forholdt Mærsk til støjproblematikken og hørt, om de havde en mulig forklaring på den lavfrekvente brummen fra Aarhus Bugten. Det har dog ikke været muligt at få et svar fra rederiet før deadline på denne artikel.

Et måltid uden vin er som en dag uden solskin, så kan det virkelig passe, at der findes et forbud imod at servere alkohol på vandsiden af Nordre Strandvej?

Det spørgsmål blev det aktuelt at søge svar på, da takeaway-butikken Nordly lukkede. Som en læser skrev i kommentarsporet til min artikel om spisestedets endeligt:

- Ærgerligt, at en ældgammel servitut siger, at der ikke må serveres alkohol på matriklen. Det har jo rigtig meget at sige. De fleste vil jo gerne kunne nyde et glas vin til maden.

En anden læser supplerede:

- Er det ikke sådan, at der ikke kan gives alkoholbevilling til alle på vandsiden på Nordre Strandvej?

"Jo", er det korte svar til vedkommendes spørgsmål, men var jeg dig, ville jeg skænke mig selv et stort glas vin nu, for forklaringen bliver en kende teknisk.

Tidligere har det været noget nær umuligt at få en omgang til maden på den ene side af Nordre Strandvej, for det har været noget nær umuligt at få tilladelse til at drive en restaurant på vandsiden. To ting, der går hånd i hånd.

- Vejlby Fed og området på den ene side af Nordre Strandvej er omfattet af lokalplan 210, som blev vedtaget i 1985. Deri er der en bestemmelse om, at man kun må etablere butikker til områdets daglige forsyning. Med andre ord måtte man ikke lave restauranter på den ene side af Nordre Strandvej, og alkoholbevilling er kun noget, man får til restaurationsdrift, fortæller Jan Olesen, der er faglig konsulent hos Byggeri i Aarhus Kommune.

Nu kan det være, at du får vinen galt i halsen. For hvorfor er der så kommet flere nye restauranter på vandsiden af Nordre Strandvej nær Bellevuehallen, hvis det er ulovligt?

Det skyldes, at en del af grundene langs Nordre Strandvej fik ophævet bestemmelsen i 2019, så det dels blev muligt at bygge større erhvervsbygninger - og restauranter. Og når man ellers driver en lovlig restaurant, er det også muligt at få en alkoholbevilling.

Ergo er der altså ikke et forbud mod at servere sprut og spiritus på store dele af strækningen langs Nordre Strandvej længere. Bestemmelsen er bare ikke blevet fjernet for grundene på den ene side af den sydlige del af vejen - heller ikke for Nordre Strandvej 2, hvor Nordly lå.

Derfor måtte Nordly nøjes med at sælge deres mad ud af huset. Der må ganske enkelt ikke drives en restaurant på adressen, og derfor måtte de heller ikke servere vin, bajere eller andre former for gyldne dråber til deres kunder på stedet.

Det lærte ejerne af Nordly også på den hårde måde. Ifølge Jan Olesen forsøgte takeaway-forretningen at få en alkoholbevilling, men blev afvist, fordi udskænkning på grunden forbydes af lokalplanen - og mere til.

For du kan faktisk sige, at Nordre Strandvej 2 er ramt af en form for "dobbelt-forbud" mod restaurationsdrift. Dels forbyder lokalplanen en ejer eller lejer i at drive restaurant, men der er også en gammel byplanvedtægt for grunden, der i ordlyd minder om bestemmelsen fra lokalplan 210.

Hvem der lige har fået den fikse ide at forbyde en restaurant på grunden to gange, gider vi ikke dykke mere ned i - men decideret uvant er det ikke.

- Jeg ved ikke, om man kan kalde bestemmelsen, der udelukker restaurationsdrift, for standard, men den er ikke unormal. Det er meget forskelligt fra sted til sted i Aarhus Kommune, hvordan man har vurderet, hvad man må langs butiksgaderne, siger han.

Men selvom det er forbudt at drive restaurant på Nordre Strandvej 2 ikke bare én, men faktisk to gange, valgte tidligere lejere af lokalerne alligevel at gøre forsøget. "Deli'en" hed spisestedet, som mediet MigogAarhus madanmeldte i 2015 efter at have spist hele otte retter inde i selve restauranten.

Det lyder ulovligt, og det var det også, men går den, så går den. Det gjorde den bare ikke for Deli'en.

- Det endte i en lovliggørelsessag, hvor Aarhus Kommune skulle tage stilling til, om der skulle dispenseres fra lokalplanen og byplanvedtægten, så de kunne drive restaurant fra adressen. Sagen endte i naboorientering, og de var ikke ligefrem begejstrede, så stedet blev ikke godkendt til restaurationsdrift, fortæller Jan Olesen.

Derfor måtte Deli'en rette ind, og stedet blev ændret fra restaurant til delikatesseforretning. Senere overtog Nordly lokalerne. Nu er den også fortid, som du kan læse om her.

Til gengæld er der håb for en kommende lejer af lokalerne på Nordre Strandvej 2, der måtte drømme om at  servere alkohol og lade sin gæster spise på stedet.

Ifølge Jan Olesen er det sjældent, at man dispenserer fra plangrundlaget og gør det muligt at ændre anvendelsen, eksempelvis fra butik til restaurant. Men der er undtagelser - og ændringer er på vej for den sydlige del af Nordre Strandvej.

I forbindelse med den omstridte lokalplan for øjebæen, du kender som Øjenlægens Hus, arbejder Aarhus Kommune på at give grundejerne langs den sydlige del af Nordre Strandvej de samme vilkår, som grundejere har haft nær Bellevuehallen - du kan læse mere her.

Bliver det en realitet, vil bestemmelserne, der forbyder restaurationsdrift, blive ophævet.

- Man overvejer at fjerne byplansvedtægten  og er godt i gang med arbejdet, så jeg har ladet mig fortælle, at bestemmelsen bliver ophævet helt eller delvist i begyndelsen af 2023, siger Jan Olesen.

Sker det, kan Nordlys tidligere lokaler måske fremover bliver brugt som en vaskeægte restaurant - hvor du også vil kunne nyde et godt glas vin til maden.

Det fortærskede ordsprog lyder, at et billede siger mere end 1.000 ord, men på Idrætshøjskolen Aarhus har man faktisk fået sig et kunstværk, som forstander Henrik Løvschall snildt kan bruge mere end et tusindtal ord og tæt på femten minutter på at gennemgå.

For på et ti meter langt og to meter højt lærred har streetart-kunstneren Jamie Linley forsøgt at udpensle den idrætspolitiske verdenshistorie i samarbejde med idrætshøjskolens forstander. Ikke fra ende til anden, da det ville kræve et Bayeux-tapet eller to, men ved at afbilde nogle af de vigtigste og mest toneangivende begivenheder i idrættens historie.

-  Det er ikke min ide, for jeg er inspireret af værket "Den Socialpolitiske Verdenshistorie" fra Egmont Højskolen i Hou, men jeg har udvalgt en lang række vigtige enkelthistorier fra idrættens historie, som Jamie Linley så har flettet ind i værket, siger Henrik Løvschall til RisskovLIV.

Panorerer du hovedet fra venstre mod højre, ser du en nogenlunde kronologisk tidslinje fra atleterne fra det antikke Grækenlands første Olympiader til Henrivende Inge, Jesse Owens, Muhammed Ali og EM-heltene fra 92' - der jo som bekendt kun kom med til slutrunden på grund af Jugoslaviens sammenbrud og de etniske spændinger i Balkan.

Bag de jublende landsholdslegender gemmer der sig en tragisk politisk fortælling, som ofte går tabt i stoltheden over Danmarks måske største sportslige bedrift til dato. Der er et større perspektiv gemt i hvert af nedslagene, der er afbilledet i "Den Idrætspolitiske Verdenshistorie" - ligesom der er større lokale perspektiver med maleriet.

Sammen med idrætsforeningerne ved Vejlby Risskov Idrætscenter, Vejlby Risskov Hallen og Risskov Gymnasium har Idrætshøjskolen Aarhus en ambition om at skabe nordens største bydelsgalleri i Vejlby med gavlmalerier, street art og et mere spændende lokalmiljø.

Ingen sammenligninger mellem personerne, men hvor Donald Trump ville "make America great again," vil forstander Henrik Løvschall gøre vejlbyboere -  nye som gamle -  "stolte af at bo i Vejlby."

- Vi fik en ide om, at vi skulle sætte Vejlby på landkortet. Området hedder Vejlby-Risskov, men dit medie hedder "RisskovLIV", postnummeret hedder "8240 Risskov", og gymnasiet hedder "Risskov Gymnasium", selvom det ligger lige ved siden af Vejlby Kirke, siger Henrik Løvschall og fortsætter:

- Vi vil gerne give menneskene, der bor og flytter til Vejlby i disse år, noget, der kan ændre opfattelsen og stoltheden ved at sige, at man kommer fra og bor i "Vejlby".

Sidste år blev der vedtaget en udviklingsplan for Vejlby Risskov Idrætscenter, der i brede strøg danner rammerne for, hvordan området skal udvikle sig og bindes sammen. En større kabale, for der er ligeså mange forskellige interesser, som der er aktører og idrætsforeninger i området.

- Skovbakken Tennis ønsker sig en ny tennishal, mens VSK Fodbold vil have flere kunstgræsbaner, og vi har også vores egne planer. Pladsen heroppe er jo begrænset, og vi træder på mange måder hinanden over tæerne og søger midler fra de samme fonde for at realisere vores projekter, siger Henrik Løvschall.

- Men jeg kan blive helt stolt i hjertet over, at vi alle kan blive enige om at skabe et bydelsgalleri. Alle er med på holdet, og alle har smidt penge i projektet.

De penge plus 100.000 kroner fra Den Jyske Kunstfond skal nu bruges på, at arkitektfirmaet Sleth tænker udformningen af bydelsgalleriet ind i udviklingsplanen for området.

- Vi skal ikke konkurrere med Aros og Musikhuset. Vi skal gøre noget for Vejlby og de mange tusinde nye borgere, der kommer til bydelen i disse år, siger Henrik Løvschall.

- Når vi er så mange store institutioner og foreninger samlet, skylder vi også at gøre noget for de mange mennesker, der nu flytter ind, hvor der førhen var marker. De nye byggerier kan være nok så høje eller nok så tætte, men menneskerne er her jo allerede. Nu skal vi gøre vores for at skabe et godt og levende sted for dem at bo.