Ved Latyrusvej er sandet i timeglasset ved at løbe ud for Jakob Tømrerfirma, Risskov El og VVS samt de seks røde murermestervillaer, der siden 1950'erne har stået i den stadig tiltagende trafikstøj fra Lystrupvej.

For det gamle industrikvarter på den østlige side af Lystrupvej omdannes på livet løs i disse år, og området omkring Latyrusvej er det næste store byggeprojekt i pipelinen. Med et nyt forslag til lokalplan ønsker virksomheden Generator Group at bygge op mod 360 boliger, en enkelt butik eller cafe samt en dagsinstitution.

Som projektet tegner sig til at se ud nu, vil lejlighederne blive opført i mellem tre og fem etager - hvor byggeriet bliver lavest mod Lystrupvej med en højde på "sølle" 18 meter mod villakvarteret på den modsatte side.

Men for at mindske mulige indbliksgener bliver etagebygningerne efter planen trukket tilbage fra Lystrupvej, mens man arkitektonisk har forsøgt at tilpasse byggeprojektet til både de nye og de gamle boligbebyggelser i området.

- Nabobyggeriet ved Rema 1000-butikken bliver ikke den arkitektoniske overlægger for dette projekt. Mod villaerne på den modsatte side af Lystrupvej forsøger vi at tilpasse projektet med blandt andet skrå tage og indgangspartier mod gaden, åbne vinduer og en højere grad af arkitektoniske detaljer, så Lystrupvej bliver en mere bymæssig gade, siger Heidi Milan Bilenberg, der er projektansvarlig for Aarhus Kommune.

Men der er intet ved dette byggeprojekt, der står skrevet i sten endnu. Efter sidste års forudgående offentlige høring er projektet allerede blevet ændret i et forsøg på at imødekomme borgernes ønsker. Onsdag besluttede byrådet i Aarhus Kommune at sende forslaget til høring på ny, og det betyder, at du kan komme med dit input, tanker og bekymringer over det nuværende projekt.

Man kan ikke ligefrem påstå, at bølgerne gik højt i byrådssalen, men lokalpolitikerne så allerede nu flere problematikker ved projektet, der gav anledning til spørgsmål - eksempelvis den pressede trafikale situation på Lystrupvej.

- Vi er bekymrede for trafikken på Lystrupvej. Det kan kun gå for langsomt med at få omdannet den til bygade og dirigeret bilisterne ad Viengevej, så skolebørnene i de mange nye byggerier kan krydse vejen trygt på deres færd til Strandskolen, sagde Mette Skautrup (KF) under onsdagens byrådsdebat.

Af samme årsag efterlyste Liv Gro Jensen (SF) også svar fra forvaltningen på, hvor langt man er med planerne om at mindske trafikken på den store indfaldsvej.

Andelen af almene boliger i de nuværende planer for byggeprojektet fik også flere partier til at rynke på brynene. For nyligt traf byrådet en beslutning om, at man kan kræve op mod 25 procent almene boliger i nye lokalplansager.

Lige nu er der kun lagt op til, at 15 procent af de op mod 360 kommende lejligheder ved Latyrusvej skal være almennyttige. Hvordan er man landet på den lavere procentsats? - Det fik den nye rådmand for Teknik og Miljø, Nikolaj Bang (KF), lov at svare på.

- Det skete som led i en afvejning fra 2018 om, at bygherre skulle afgive noget af arealet til en dagsinstitution. Jeg er klar over, at der er ændret praksis sidenhen, og der er langt op til de 25 procent. Omvendt skal man huske på, at det er et mål, man har arbejdet efter gennem fem års dialog og planlægning, så der er to hensyn at veje op mod hinanden, sagde rådmanden, der generelt var positivt stemt over for projektet.

- En af de sidste dele af et utidssvarende industriområde er ved at blive omdannet med et projekt, der har fokus på kvalitet og gode opholdsarealer. Højden og arkitekturen er blevet tilpasset til nabobebyggelsen, men nu må vi se, om vi kan blive enige om det på sigt, sagde Nikolaj Bang.

Undervejs i debatten havde flere byrådsmedlemmer nemlig udtrykt skepsis over for den ønskede højde på byggeriet. Der var dog enighed om at sende lokalplansagen i høring på ny, inden man potentielt beslutter at skære i højden under en senere byrådsbehandling.

Du kan læse forslaget til lokalplan, som det ser ud nu, her.

Har du input, indvendinger eller ønsker at give din mening til kende om byggeplanerne, kan du gøre det her.

Siri Søndergaard bliver stille, da jeg viser hende et bilag til lokalplansagen for Latyrusvej fra sidste uges byrådsmøde ved navn "Justeringer som følge af borgerinddragelsesaktiviteter".

Deri står: "Bebyggelsen mod Lystrupvej er reduceret til maksimalt 3-4 etager, hvor den 4. etage kun må laves som en udnyttet tagetage".

Jeg bryder stilheden ved at spørge hende, hvad hendes respons er til ændringerne.

- Jeg synes ikke, det er at tage hensyn. Den skal ned i to etager, før man kan sige, at man har taget hensyn. Hvor mange skal lige bo derovre? - De bygger, og de bygger helt sindssygt på begge side af letbaneskinnerne, men kunne de ikke tage en slapper og gøre det fedt i stedet for, lyder svaret.

Sammen med sin mand og to børn bor Siri Søndergaard på Bynkevej på den modsatte side af boligerne og småerhvervet ved Latyrusvej, som Generator Group ønsker at omdanne til mere end 300 boliger, en enkel forretning eller cafe samt en dagsinstitution.

Nu gruer hun for indbliksgener, og det andet nye byggeri langs Lystrupvej med Rema 1000-forretningen er skrækeksemplet. Ifølge Siri Søndergaard er der andre beboere på Bynkevej, der har mistet deres privatliv i haven på grund af bygningen med dagligvarebutikken i bunden.

Men hvor den nye mur af byggeri ved Rema 1000 er 12 meter højt, lægger forslaget til lokalplan for Latyrusvej i øjeblikket op til, at der skal kunne bygges 18-21 meter i højden ud mod Lystrupvej.

- Rema 1000-bygningen er allerede høj nok til, at beboerne kan stirre ind i haverne på vores vej. Så jeg synes, højderne på det planlagte byggeri er skæve, og jeg synes, det er ærgerligt, at man bare laver en kæmpe mur af nyt byggeri på den ene side af Lystrupvej, siger Siri Søndergaard, der er født og opvokset i Hedevejs-kvarteret.

Derfor er hun også positivt indstillet over for planerne om at omdanne industrikvarteret på den modsatte side af Lystrupvej, som det i høj grad sker i disse år. Hun synes bare, at potentialet i byomdannelsen er uforløst.

- Nye boliger alene skaber jo ikke et nyt byområde. Vi har brug for et butikstorv, cafeer eller forretninger, som kan binde området sammen med Hedevejs-kvarteret i stedet for endnu en mur af boligblokke, der lukker området om sig selv, siger Siri Søndergaard.

Den trafikale situation på Lystrupvej hjælper heller ikke på tilgængeligheden til de nybyggede kvarterer. I øjeblikket føler Siri Søndergaard ikke, at det er trygt at lade sine drenge færdes ved indfaldsvejen, som kun ser ud til at blive endnu mere trafikeret i årene, der kommer.

I 2020 kørte der i gennemsnit 17.100 biler på Lystrupvej syd for Djurslandsmotorvejen. Ifølge Aarhus Kommunes beregninger vil det antal være steget til 23.000 i 2030.

- Der er i forvejen kø hver morgen, og nu bygger man tusindvis af boliger på den modsatte side af Lystrupvej, så der kommer endnu flere biler til. Hvis man vil skabe en sammenhæng mellem de nye områder og de gamle, bliver man snart nødt til at gøre noget ved al den trafik, siger Siri Søndergaard.

Det er anker som disse, bygningshøjden og de spildte muligheder for at skabe et blomstrende byliv i det nye byggeri, som Siri Søndergaard agter at slå på i sit høringssvar til lokalplan 1119 for omdannelsen af området ved Latyrusvej.

Hun tør bare ikke tro på, at hendes indsigelse for alvor komme til at batte.

- Nu kan de jo sige, at de allerede har tilpasset projektet efter første høringsfase, så jeg frygter lidt, at vi har fået de indrømmelser, vi kan få. Men jeg skriver igen og opfordrer alle andre på vejen til at gøre det samme, siger Siri Søndergaard.

Men ifølge den ansvarlige projektleder fra Aarhus Kommune, Heidi Milan Bilenberg, er der fortsat mulighed for at få tilpasset projektet yderligere. Bygherrens økonomi i projekt skal bare indgå i ligningen.

- Der er blevet lyttet, og der er blevet rettet til efter den forudgående offentlige høring. Har vi ikke lyttet nok, har folk nu chancen for at komme med nye indsendelser. Der kan stadig komme flere tilpasninger af projektet, men det skal også kunne fungere rent økonomisk for bygherre, og byrådspolitikerne ved godt, at der ikke sker nogen omdannelse uden et økonomisk incitament, siger Heidi Milan Bilenberg.

Ryvangs Allé 32 i Risskov blev med afstand Aarhus' dyreste hus nogensinde, da det i juni blev handlet til en salgspris på 43.300.000 kroner.

Boligmarkedet boomer, kunne man jo driste sig til at tro på den baggrund, men nu er monstrøse strandvejsvillaer med havudsigt og fem badeværelser ikke dækkende for det generelle boligmarked i Vejlby-Risskov. Det er i stedet bremset op, viser lokale tal fra Boligsiden.

Hvor der i august sidste år blev givet et afslag per kvadratmeter solgt bolig i Risskov på 539 kroner, var tallet for samme måned i år steget til 1.400 kroner.  Det svarer til, at der blev givet et afslag på knap 200.000 kroner for et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter.

- Vi er på det stadie i boligmarkedets cyklus, hvor antallet af hushandler begynder at falde. Forbrugerne er mistrøstige over udviklingen, mens bankerne er mere tilbageholdende med kreditgivningen, siger Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter.

- Det betyder, at der er færre købere på markedet, og så er sælgerne mere tilbøjelige til at give afslag i prisen, når der endelig er en fremvisning på boligen.

Udbudsprisen på boliger i Risskov er dog stadig høj. Curt Liliegreen vurderer dog, at det formentlig kun er et spørgsmål om tid, før vi begynder at se faldende huspriser i området.

- Når mæglerne vurderer, at markedet er vendt, ser vi udbudsprisen blive sat ned. Det tager lidt tid at erkende, men udbuddet af boliger stiger, liggetiden bliver længere, og sælger risikerer at stå med to huslejer. Da bliver priserne sat ned, og det er vist ret sikkert at sige, at vi går ind i en periode med prisfald. Spørgsmålet er, hvor stort det bliver, siger Curt Liliegreen.

Finansministeriet forventer et fald på op mod fem procent, men det reelle fald kan blive meget større, hvis inflationen fortsætter med at stige. Den gode nyhed er, at de store centralbanker i øjeblikket har en forventning om, at den atter vil dale inden for en årrække, men det er præget af usikkerhed.

Betyder krigen i Ukraine, at gasforsyningen bliver lukket, kan det medføre nulvækst i EU-landene med mulig recession og en stigende arbejdsløshed som resultat deraf.

- De finansielle markeder hader usikkerhed, og du kan desværre ikke kloge dig på, hvad der foregår i Vladimir Putins hoved. Ender renten med at stige endnu mere på grund af inflationen, så er boligmarkedet solgt, siger Curt Liliegreen.

Så hvordan skal du, der måske pønser på at købe eller sælge et hus i Risskov forsøge at navigere i det nuværende boligmarked?  - Det forsøger Curt Liliegreen samt Mikkel Høegh, boligøkonom ved Jyske Bank, at give deres bedste bud på her.