Der er både godt og knap så godt nyt om pladsproblemerne på Risskov Skole.

Den gode nyhed er, at skoleledelsen, skolebestyrelsen og Børn og Unge i Aarhus Kommune er enige om, at den bedste løsning er at bygge sig ud af problemerne ved at udvide Risskov Skole på ny. Den dårlige nyhed er, at den løsning kan have årelange udsigter og kan ende med at koste et trecifret millionbeløb.

Det kom frem under et møde mellem Børn og Unge, skolens ledelse og bestyrelse sidste torsdag.

- Vi fik at vide, at forvaltningen er mest optaget af muligheden for at udbygge Risskov Skole og ser nærmere på den løsning, siger skoleleder Lene Brejnegaard til RisskovLIV.

- Men der er en tidshorisont på det. Det lader ikke til, at anlægsudgiften til en udvidelse kommer på næste års budget. I stedet arbejder man på at gøre projektet så konkret som muligt frem mod budgettet for 2024, men meddelelsen var, at der derefter kan gå flere år, før en udvidelse potentielt står klar til ibrugtagning i 2027.

Til den tid vil elevtallet være vokset fra 921 skolebørn til 1.039 elever, mens et underskud på tre undervisningslokaler vil stige til 11, hvis ikke Risskov Skole udvides eller en anden løsning findes i mellemtiden. Det viser kommunens egen opgørelse.

I øjeblikket er alle bolde stadig i luften, så etableringen af en satellitskole, en ændring af skoledistriktet eller en udfasning af Risskov Skoles specialklasser kan fortsat komme i spil, understreger Anne Marie Due Schmidt, bygningschef for Børn og Unge.

Der er stor forskel på udgifterne forbundet med de forskellige løsningsforslag. Hvor det stort set intet koster at pille ved skoledistriktet eller flytte specialklasserne, viser Børn og Unges foreløbige overslag, at det kan koste mellem 132 og 153 millioner kroner at udbygge Risskov Skole - og at det kan blive aktuelt at erhverve sig parken på den modsatte side af Vestre Strandallé for yderligere 24 millioner kroner.

En dyr affære, som i øjeblikket er den mest hensigtsmæssige løsning ifølge Børn og Unge.

- Vi foretrækker også at bygge på den eksisterende skole, og set fra et skolemæssigt perspektiv er det klart at foretrække at forblive samlet. Derfor ser vi nærmere på, hvad vi kan, og hvad vi ikke kan indenfor skolens matrikel, og den løsning ser ud til at kunne blive realistisk, siger Anne Marie Due Schmidt og tilføjer:

- Den er mest realistisk, men kræver også det største benarbejde. Der mangler plads at udbygge på, så vi skal være helt skarpe på, om der skal bygges højere, rives nogle eksisterende bygninger ned, gives dispensationer, eller om der er andre kreative muligheder.

Det arbejde ventes at tage et år, så bygningschefen forventer heller ikke, at en udvidelse af Risskov Skole kommer til at indgå i de kommende budgetforhandlinger. Hvorvidt en mulig udvidelse på sigt står klar til indvielse i 2027, er endnu for tidligt at spå om, vurderer Anne Marie Due Schmidt.

- Der er for mange usikkerheder endnu. 2027 er ikke urealistisk, men der kan være alle mulige krumspring undervejs, og vi er stadig på så tidligt et stadie, at det ikke er til at sætte et årstal på. Vi har en tidsplan, som vi arbejder frem mod, men det er rigtigt, at byggeri tager tid, siger hun.

Men uanset om tidshorisonten hedder 2025, 2026 eller 2027, så kan der opstå pladsproblemer på Risskov Skole før en mulig indvielse af en ny udbygning. Hvordan vil man håndtere det?

- Vi har endnu ikke nogle bud, der er så konkrete, at vi kan fortælle, hvad vi vil gøre. Viser det sig, at der er ledige lokaler et sted i området, er det oplagt at kigge på, eller hvis en nabo udlejer lokaler, så ser vi nærmere på det. Vi har altid mange muligheder i spil, hvor vi kigger på den pædagogiske kvalitet, afstand, pris og andre faktorer, lyder svaret fra Anne Marie Due Schmidt.

På den korte bane forventer skoleleder Lene Brejnegaard, at Risskov Skole får sine første vandreklasser til næste skoleår eller året efter. Derudover er elevtallet allerede vokset fra den nye indskolingsbygning, der blev indviet i 2019.

- Som skole skal vi kunne tåle nogle vandreklasser, så det er ikke sådan, at vi skal til at bygge jordhuler for at kunne rumme eleverne. Vi klarer os til næste år, men vi skal være meget tydelige i vores kommunikation til forældrene om, at indskolingen er spredt. Det har før givet anledning til skuffelse hos nogle forældre, siger skolelederen.

Er du nervøs ved tanken om, at løsningen på pladsproblemerne måske først står klar til 2027?

- Nej, så skulle jeg ikke være i dette job. Der er mange uforudsete spillere, så jeg tager det faktisk ganske roligt og er glad for, at vi har en lydhør forvaltning, der gerne vil inddrage os i løsningen, siger Lene Brejnegaard.

Det er sjovere at snøre spadsereskoene og gå på opdagelse i naturen end at stå i en oversvømmet dagligstue med gummistøvler på.

Med planerne for en ny engsø ved Hede Enge får du naturoplevelsen og slipper for oversvømmelsen, og nu er det nye rekreative område og værn mod monsterregn et skridt tættere på at blive en realitet.

For siden byrådet sidste år afsatte en pulje på 75 millioner kroner til at realisere klimavenlige naturprojekter, har Teknik og Miljø for alvor sporet sig ind på idéen om at skabe en ny og vandfattig engsø omkranset af stier i et nyt naturområde. Derfor skal byrådspolitikerne onsdag drøfte et forslag, der kan pumpe op mod 21 millioner kroner i projektet.

- Vi ønsker at arbejde videre med planerne for Hede Enge på grund af projektets størrelse og synergi-effekter. Vi vil gerne løfte kvaliteten af naturen og skabe et rekreativt område, men samtidig skal det også være et værn, der beskytter byen mod oversvømmelser, siger Lars Eg Hoppe, der er projektleder i Aarhus Kommune for planerne om Hede Enge.

En sådan skanse mod elementernes rasen kunne husejerne langs Egåen i Risskov og i den sydlige del af Lystrup med fordel have brugt den 26. august 2012. På få timer hamrede næsten en hel måneds nedbør ned over området med en lukket Djurslandsmotorvej og oversvømmede kældre i Lystrup og Risskov som konsekvens.

Dengang var Egå Engsø med til at forebygge yderligere oversvømmelser, men der er ingen garantier for, at den kunstigt anlagte sø også kan kapere fremtidens mere ekstreme vejrtilfælde. Det er derfor, forvaltningen ser en fidus i at etablere en langt mere vandfattig engsø på den modsatte side af Lystrupvej, ved Hede Enge, der kan sluge de ekstra vandmasser.

Men én ting er, om politikerne afsætter penge til projektet. Noget andet er, om de lokale lodsejere er lorne ved ideen. Aarhus Kommune ejer nemlig kun knap halvdelen af området ved Hede Enge. Resten tilhører private.

Teknik og Miljø ville sagtens kunne skabe et rekreativt område på kommunens egen jord, men skal det hele gå op i en højere enhed, skal man nå til enighed med grundejerne i området. For uden dele af de private lodsejeres jord, bliver projektet ved Hede Enge en halvhjertet omgang klimatilpasning.

- Dybest set er økonomien i projektet ikke det vigtigste. Det står og falder med lodsejerne. Vi kan have alle penge i verden, men er borgerne ikke åbne for idéen, bliver det svært at lave klimatilpasningen kun på den kommunale jord. Skal hele projektet realiseres, er det den gode vilje, der skal frem, siger Lars Eg Hoppe og understreger, at man ikke ønsker at tromle de lokales ønsker for at fuldføre projektet.

I stedet venter et langt arbejde med at stemme dørklokker og gå i dialog med lodsejerne.

- Det er frivilligt, om de vil gå med eller ej, og vi kan ikke tvinge noget igennem. Derfor er vi nødt til at opsøge lodsejerne og høre deres ønsker. Måske kan man købe noget af deres jord og give dem noget andet. Man kunne også indgå aftaler om at kompensere dem, når deres jord eksempelvis blev oversvømmet én gang hvert tiende år, foreslår Lars Eg Hoppe.

En af dem, som ejer en del af jorden ved Hede Enge, er Alexia Trolle. Hun synes som udgangspunkt, at idéen om et nyt rekreativt område er god, men ligesom mange andre af beboerne på Egå Mosevej driver hun og familien opstaldning af heste ved ejendommen. Derfor er både adgangen til engen og mængden af jord afgørende for dem.

- Det er essentielt for os, at vi har mulighed for at ride i området, fordi vi har opstaldere her. Derudover ligger en del af vores hestefolde på engen, og vi vil selvfølgelig være kede af, hvis vi får taget for meget af vores jord, fordi det vil begrænse, hvor mange heste vi har plads til, siger hun.

Hun vil gerne indgå en dialog med kommunen om planerne, og er heller ikke afvisende overfor at afgive jord mod at få tildelt noget andet i stedet for.

- Det kunne godt være en løsning, men hvor kan kommunen give os jord? Det skal være noget, som ligger lige omkring vores matrikel, ellers kan vi ikke bruge det. Jeg kan ikke bruge nyt jord i Viby til noget. Hvis vi brugte jorden til at dyrke noget, var det lige meget, men vi bruger den jo til vores heste, siger hun.

Alexia Trolle og familien ejer omkring otte hektar jord ved Hede Enge, og hun kan endnu ikke sige, hvor stor en del de er villige til at opgive. Det afhænger af planerne for området, og de betingelser der vil komme til at gælde.

- Det er svært at sige. Vi ejer også noget jord, hvor der er plantet granskov, og hvis den bliver fældet, kan vi se rensningsanlægget. Det er vi for eksempel ikke interesseret i, siger hun.

At engen sandsynligvis bliver et velbesøgt naturområde, har hun som udgangspunkt ikke noget imod, for allerede i dag bliver den benyttet flittigt af både hundeluftere og ryttere. Hun håber dog, at roen i området bliver bevaret:

- Ved engsøen er der mange cyklister og knallerter, og der er et andet tempo og en dejlig ro ved den her eng. Det ville være ærgerligt, hvis det forsvandt.

Familien har endnu ikke modtaget materiale eller information om projektet ved Hede Enge fra kommunen, men Alexia Trolle håber, at lodsejerne bliver inddraget i den kommende proces, så de i fællesskab kan finde frem til de bedst mulige løsninger.

- Jeg forholder mig til det, når jeg har noget konkret, men det er da dejligt, at kommunen ikke fra starten siger, at de vil ”æde” vores jord. Det er første skridt, at de allerede nu prøver at gå lidt i dialog med os, siger hun.

Uanset om man når til enighed om en løsning, der gør både lodsejere og forvaltning glade, forventer projektleder Lars Eg Hoppe, at der kommer et projekt ved Hede Enge, hvis politikerne afsætter midlerne til det.

- Selv hvis vi kun kan bruge de kommunale arealer, vil jeg mene, at der som minimum kommer et projekt, hvor vi ser nærmere på, hvordan vi giver naturen på arealet et løft. Der er noget at tage fat på, men vi skal hele tiden have for øje, at projektets potentiale er mere end dobbelt så stort, hvis vi kan få lodsejerne med på idéen, siger han, der godt kunne se et projekt stå klar til brug i 2028.

Hvis du går med en restauratør i maven og drømmer om at åbne dit eget sted i Risskov, skal du spidse ører nu. For Restaurant Nordly har drejet nøglen om, og lejekontrakten til lokalerne ved Nordre Strandvej kan blive din for blot 295.000 kroner.

Det kan lyde som noget fra Godfather-filmene, men ifølge mægler Mesut Dursun fra Restaurantsælgeren.dk er det et tilbud, som man nærmest ikke kan afslå.

- Det er en pris, som man ikke kan sige nej til. Det er næsten uhørt, at man kan få et lokale godkendt til maddrift for så få penge, så for den uerfarne restauratør er det også et godt sted at starte, for det koster så få penge at komme i gang, siger Mesut Dursun til RisskovLIV.

Særligt med det nedslag i prisen, som der allerede er blevet givet. I juni kostede det 620.000 kroner at erhverve sig lokalerne, men dengang ville hverken ejerne eller mægleren bekræfte, hvorvidt Restaurant Nordly var sat til salg eller ej.

Det er den nu officielt.

- Ejerne vil af med den, og det afspejles også i prisen, siger Mesut Dursun.

Men hvad man får man så for pengene, hvis man vælger at investere sine hårdt optjente sparepenge? - Skal mæglerne komme med sin bedste salgstale, lyder den således:

- Du køber et lokale, der har unikke muligheder i et kvarter, hvor madscenen blomstrer. Forretningen var god, huslejen er billig, og du får køkken, inventar, kælder og beliggenhed med i prisen, så der er gode muligheder for dem, der vil give det et skud, siger Mesut Dursun.

Som restaurantmægleren siger, "var" Restaurant Nordly en god forretning. Nær slutningen af sidste kalenderår begyndte spisestedet dog at kradse Fødevarestyrelsens sure smileys til sig i rekordtempo på grund af hygiejneproblemer. Én blev til to, og da Nordly indkasserede sin tredje tilbage i februar, valgte ejerne at trække stikket på ubestemt tid.

På restaurantens Facebook-side lød undskyldningen dengang:

"Undskyld vi har svigtet Jer! Vi har fejlet og det er vi rigtig kede af. 3 sure smileyer fra Fødevarestyrelsen i træk, kan ikke undskyldes nok over for alle. Dette er ikke sådan, vi ønsker at drive forretning, og derfor lukker vi Nordly ned for en periode, dags dato. Stedet skal nu under renovering, og de fejl, vi har begået, skal rettes op, før vi vender tilbage i drift. Vi åbner ikke op igen før, at vi ved, at der med sikkerhed kan gives en glad smiley igen."

Men Restaurant Nordly kommer ikke til at genåbne med den nuværende ejerkreds. De er kommet på andre tanker sidenhen, fortæller Mesut Dursun.

- Jeg kender ikke noget til, at de dårlige smileys skulle have haft indflydelse. Ejerne driver flere andre forretninger, og mit indtryk er, at de hellere vil fokusere på dem. Tidsmæssigt og opmærksomhedsmæssigt stemmer Nordly ikke overens med deres planer, siger mægleren.

Men hvor de har smidt forklædet, er der andre, der ser potentialet i atter at tænde for blusset på komfuret og kokkerere for Risskov - også selvom det er usikre tider på grund af stigende omkostninger.

- Der er interesse for restauranten, og der har været flere fremvisninger. Folk er dog forsigtige på grund af stigende energi- og fødevarepriser, men der er stadig købere til de gode tilbud, og lokalerne her kan anskaffes uhørt billigt, siger Mesut Dursun.

Der er dog den hage, at den gældende lokalplan kun tillader, at man driver en takeaway-biks fra adressen. Det kan en fremtidig ejer søge Aarhus Kommune om at få ændret, men med mæglerens ord kan det blive en "krævende affære".

Han ser dog rig mulighed for at fortsætte med at drive en takeaway-forretning i Risskov.

- Jeg forestiller mig, at der kommer til at åbne en takeaway i bygningen. Det kan være et eksisterende koncept, eller det kan være noget nyt som en vinbar, noget italiensk pizza eller en anden type mad, hvor der bliver kredset om råvarerne og kvaliteten, siger Mesut Dursun og tilføjer:

- Jeg tror, det er vigtigt, at der bliver serveret noget ordentligt. Folk har mange penge på lommen i Risskov, men det købestærke publikum er også meget bevidste om, hvad de bruger deres penge på.