Det er nok de færreste, der på papiret finder det attraktivt at flytte ind på et psykiatrisk hospital.

Derfor har det, der tidligere var kendt som Jydske Asyl eller Psykiatrisk Hospital i Risskov, i dag fået stednavnet "Bindesbøll Byen" efter arkitekten Gottlieb Bindesbøll.

Hans hovedbygning er den samme som altid, men siden lokalplanen for omdannelsen af den tidligere sindssygeanstalt blev vedtaget i 2017, er der skudt hundredvis af bygninger op i det omkringliggende område.

Patienter blev afløst af de første beboere i 2020, og i dag står alle pensionsselskabet PKA's byggeprojekter i den nye bydel færdige- svarende til omkring 300 boliger. Lærernes Pension, der er den anden store bygherre i området, har også lige lagt sidste hånd på første etape af sine byggerier.

Lærernes Pension har fået opført knap halvdelen af sine 600 planlagte boliger i Bindesbøll Byen. De resterende ventes at stå klar til indflytning senest i 2025. Det er et lille skred i tidsplanen, fortæller Maria Uebel Mørch, der er projektleder for Lærernes Pension.

- Vi har haft god succes med vores udlejning, men har måttet justeret lidt på vores tidsplan, for der bliver bygget mange boliger i Risskov, og markedet skal også kunne absorbere dem. Hvis vi gerne vil udleje vores egne, er det fint ikke at oversvømme markedet, siger hun.

I alt vil Bindesbøll Byen rumme 1.200 boliger, når den sidste mursten er lagt. Deraf vil 231 være almene familieboliger på op til 131 kvadratmeter.

 Det er boligforeningen AAB, der opfører og indretter disse i den fredede hovedbygning. Et arbejde, der først lige er gået i gang, og som forventes afsluttet i 2024.

- Det er jo en fredet bygning, så vi har skullet være meget skarpe på, hvad vi må, og hvad vi ikke må. Skallen, facaden og vinduerne må der ikke pilles ved, og indvendigt er der også en festsal og en kirke, der skal bevares, siger Tina Lundum Jensen, der er konstitueret direktør for AAB.

Modsat mange andre almene boligbyggerier, der må indstilles eller udskydes på grund af stigende materialepriser, kan AAB holde sig inden for budgettet i Bindesbøll Byen.

- Bygningerne står der jo i forvejen, så projektet er ikke så materialetungt. Derfor kan vi holde os indenfor vores rammebeløb. I øjeblikket er det dét eneste af vores projekter, hvor vi kan gøre det, siger Tina Lundum Jensen.

Det er ved at være længe siden, at Aarhus Sporveje holdt til ét sted på Bryggervej med garager og værksteder til sine busser, mens Hells Angels holdt til et andet sted på vejen med rockerborg og værksted til medlemmernes motorcykler.

Forvandlingen af det tidligere – og blandede - erhvervsområde til et stort boligkvarter afgrænset af Vejlby Ringvej, Gustav Holms Vej og nærmet Grenåvej af den nye vej, Vindrosen, nærmer sig sin afslutning.

Entreprenørfirmaet Raundahl & Moesby er nu i gang med for Koncenton at opføre to boligstænger med i alt 294 lejligheder i det indre af Risskov Brynet. Når de står færdige i 2024, er det nye Risskov-kvarter fuldt udbygget med i omegnen af 1.800 boliger.

De første beboere flyttede ind i kvarteret i starten af 2017 i et af AP Pensions byggerier.

Det er pensionsselskabet, der sammen med ejendomsfirmaet Domis har stået får størstedelen af byggeriet i Risskovbrynet, hvor der primært er tale om privat udlejningsbyggeri.

Omkring 100 boliger er almene i en afdeling under Arbejdernes Andelsboligforening – AAB.

Ikke meget mere end et ejendomsmægler-stenkast nord for Risskov Brynet blev den nedlagte Vejlby Skole i 2018 revet ned, inden håndværkere og byggekraner rykkede ind og omdannede skolen til boligkvarter med godt 200 boliger.

Her med Veri Parken til den ene side, Tranekærvej til den anden og Vejlby Stadion til den tredje er der bygget seks punkthuse med tilsammen omkring 160 lejligheder og derudover 47 rækkehuse.

Den gamle skoles aula er bevaret som fælleshus for kvarterets beboere.

Risskov Husene, som er kvarterets officielle navn, stod færdig i 2020.

Boligerne er opført af NREP og ejes i dag af Industriens Pension og pensionsselskabet Velliv.

Fra Risskov Husene skal man bare over på den anden side af Tranekærvej, så står man i endnu et nyt boligkvarter i det, der tidligere var et forladt og hærværks-hærget erhvervskompleks.

På det gamle IBM mellem Vikærsvej og Risskov Gymnasium var der her i sommer indflytning i Kollegiekontorets nyeste afdeling, Tranekollegiet med flere end 300 boliger.

En stor del af kollegieboligerne er indrettet i to af de gamle og karakteristiske kontor-stænger, mens resten findes i et nybyggeri på en del af p-pladsen ind mod Risskov Gymnasium.

Den tredje kontorstang er overtaget af Boligforeningen af 10. marts 1943, der er i gang med at bygge den om til omkring 50 almene familieboliger.

Derudover er der forskellige byggeprojekter på grunden, hvoraf nogle er færdige, andre er på vej.

Totalt kommer det gamle IBM til at rumme 550 boliger, hvoraf altså de godt 300 er kollegieboliger.

Fra det gamle IBM skal vi bare lige forbi Risskov Amtsgymnasium og over på den modsatte side af Vejlby Centervej, så står vi i endnu et af de seneste års nye boligkvarterer: Skejbyen.

Det er entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S, der har udviklet og opført kvarteret med omkring 850 boliger i et etagebyggeri i området ved Skejbyvej, der tidligere husede blandt andet VIAs pædagoguddannelse.

Hovedparten af lejlighederne er private udlejningsboliger, mens 115 af dem er ejet af boligforeningen Lejerbo.

Skejbyen, der er bygget helt færdig i år, rummer også VIAs gamle idrætshal, der er bevaret, og som blandt andre kvarterets beboere kan benytte.

Boligvejene i kvarteret er opkaldt efter seks kvinder, der var aktive i den århusianske modstandsbevægelse under besættelsen 1940-45: Pie Frandsens Gade, Lilli Andersens Gade, Eya Jensens Gade, Dagmar Hansens Gade, Doris Kæraas Gade og Kamma Klitgårds Gade.

Doris Kæraa blev dræbt under besættelsen, mens de andre fem endte i enten KZ-lejre eller tyske tugthuse.

På Nordlandsvej lige ved letbanestoppet på Torsøvej har der nu i nogle år været gang i omdannelsen af et ældre erhvervsområde til et beboelsesområde med omkring 700 boliger.

Dele af området – nærmest Nordlandsvej – er eller er ved at blive bebygget, mens der endnu ikke er sket så meget på området ned mod letbanesporet.

Mod Nordlandsvej kommer kvarteret til at bestå af byhuse i to-tre etager, bag dem punkthuse i to-fem etager, mens der længst nede mod banelegemet skal bygges etageejendomme i op til seks etager.

Det er ejendomsmanden Ole Petersen, som ejede en stor del af erhvervsområdet, der har været ankermand for udviklingen af boligkvarteret, hvor hans eget selskab også har bygget.

Lige nu bygger firmaet W3, og snart skal 1927 Estate fra Risskov i gang med at opføre omkring 325 boliger i området ned mod banelegemet. Brabrand Boligforening skal sammen med Ole Pedersen opføre 150 boliger og et fælleshus. 105 af boligerne bliver almene.

Oprindeligt var planen at afslutte kvarteret med en highline mod letbanesporene. Det er man gået væk fra af frygt for at skabe et utrygt miljø under betondækket hele vejen hen langs bebyggelsen.

-Nu arbejder vi i dialog med stadsarkitekten på at lave et grønt og levende byrum med plads til at skate, klatre og til andre aktiviteter. Idéen er at skabe et område, der binder bebyggelsen på Nordlandsvej samen med det store kvarter, der vokser frem lige over på den anden side af jernbanen på Arresøvej, siger Martin Odgaard, der er medejer af 1927 Estate, som i øjeblikket afventer at få byggetilladelse til såvel etageejendomme som punkthuse i det nye kvarter.

På ganske få år er der vokset et stort boligkvarter med etageejendomme og enkelte rækkehuse frem i et tidligere erhvervsområde mellem letbanen ved Torsøvej Station og Lystrupvej. Og det bliver ved med at vokse de kommende år.

To lokalplaner giver mulighed for at opføre små 2.500 boliger med adresser på Arresøvej, Borresøvej, Brassøvej og Lystrupvej.

Risskov Engpark - første del med 600 private udlejningsboliger og blandt andet dagligvarebutik - er færdig, mens byggekranerne signalerer masser af aktivitet i anden del af området – nærmest Grenåvej - hvor der er plads til omkring 1.700 boliger i det, der kaldes Risskov Engby.

Lidt under halvdelen af boligerne i Engbyen er færdige, andre er ved at blive opført, mens nogle endnu kun er på tegnebrættet. Det sidste gælder blandt andet byggeriet af almene boliger. 20 procent af boligerne i Engbyen skal være almene, og de opføres af en række forskellige boligforeninger, der skal bygge i den del af området, hvor kommunens tidligere Natur og Vejservice havde en stor, såkaldt stilleplads.

Kan man bygge og byomdanne sig ud af sociale problemer? - Det vil tiden vise.

Boligforeningen Alboa og Aarhus Kommune samarbejder i øjeblikket for at sikre sig, at det almene boligområde omkring Næringen og Nyringen får en mere blandet beboersammensætning og mere divers blanding af boligtyper med en ny lokalplan for området. Vejlby Vest er nemlig på Indenrigs- og Boligministeriets såkaldte forebyggelsesliste, der tidligere gik under det lidet flatterende navn "Ghettolisten".

Planerne indebærer blandt andet, at omkring 67 boliger i dårlig stand bliver revet ned og bygget op på ny. For at finansiere det projekt ønsker Alboa at sælge noget af sin jord fra til private byudviklere, der så vil kunne opføre formentlig et sted mellem 150 og 200 private boliger. Sidegevinsten set med kommunale briller er, at disse byggeprojekter på sigt kan være med til at gøre kvarteret mere mangfoldigt.

Projektet ventes dog først gennemført i 2024-2025. I skrivende stund knokler en arbejdsgruppe med arkitektfirmaet P+P i front på at lave en samlet plan for fremtidens Vejlby Vest, som områdets beboere skal stemme om inden årsskiftet.

Endnu et forslag til lokalplan langs Lystrupvej, og det bliver næppe det sidste. For industriområdet mellem Grenåbanen og indfaldsvejen er blevet udråbt til "vækstakse," og det har gennem de seneste år betydet, at der er blevet opført flere end 1.000 boliger langs Lystrupvej - og der er mindst lige så mange på vej i området nærmest Grenåvej.

Det nye forslag, der indeholder muligheden for at opføre yderligere 270-360 lejligheder i karréform på Latyrusvej, er på vej i et projekt, som det engelske ejendomsudviklingsselskab Generator Group står bag. Lokalplansagen er nu så langt, at Aarhus Byråd ventes at skulle tage stilling til projektet inden årets udgang, men det har taget sin tid at nå hertil.

Lodsejerne skulle blive enige om at sælge, nogle afgik ved døden, arvinger skulle findes, ligesom forskellige investorer også har været inde over byggeplanerne. Undervejs har kommunen også stillet krav til, at der skulle opføres et dagtilbud i projektområde.

Summa summarum er, at det er en tidskrævende proces, og vi nærmer os efterhånden femårsdagen for igangsættelsen af denne lokalplansag. Alligevel kunne noget tyde på, at det ikke afskrækker andre fra at lege med tanken om at byudvikle i det gamle industrikvarter.

En aktindsigt viser, at en række grundejere i området Vejlbjergvej og Mossøvej, hvor bokseklubben Rules og fitnesscentret Strong Curves ligger, har forsøgt at få igangsat en lokalplanproces.

Ding-dong.

Du har måske hørt rygterne om byudvikleren Sukhdev Singh Kailya eller bare "Singh", der angiveligt stemmer dørklokker, overtaler villaejere til at sælge med uimodståelige købstilbud for senere at omdanne deres villakvarter til etagebyggeri.

I dette interview med RisskovLIV benægter Singh, at det er sådan, handlerne kommer på plads. Faktum er dog, at den uddannede arkitekt har haft held med at indgå købsaftaler med en række villaejere og senere hen fået vedtaget en lokalplan på Rødkløvervej.

I samarbejde med NCC forsøger han nu at få grønt lys til et byggeprojekt, der skal omdanne 12 villaer på Agerbæksvej til etageejendomme.  Det er bare ikke gået helt så smertefrit, som det gjorde på Rødkløvervej.

To andre særdeles omstridte lokalplaner for Agerbæksvej blev vedtaget sidste år, så Singhs byggeplaner har været som at hælde yderligere benzin på et i forvejen fyrigt bål. Samtidig er der blevet skiftet ud på rådmandsposten for Teknik og Miljø undervejs i forløbet, og Steen Stavnsbo (KF) var hurtig til at give sin mening om projektet til kende.

- Det er på et område i et velfungerende villakvarter i Risskov, så det er ikke et hensigtsmæssigt greb, man har forsøgt sig med her. Med mine udtalelser udstikker jeg nu en retning om, at det ikke er nogen særlig god idé, sagde den nu tidligere rådmand til RisskovLIV i februar.

Sidenhen har Singh og NCC indsendt to nye reviderede skitseforslag i et forsøg på at tilpasse sig rådmanden og forvaltningens ønsker. I det seneste udkast er bebyggelsesprocenten blevet sænket, ligesom projektgruppen arbejder med at bevare to bevaringsværdige bygninger.

Nu skal den netop tiltrådte afløser for Steen Stavnsbo, Nikolaj Bang (KF), tage stilling til sagen. Hverken Aarhus Kommune eller projektudviklingsgruppen ønsker at udtale sig, før han har haft tid til at sætte sig ind i sagen.

Nok er det et lille forslag med planer om at rive et fitnesscenter ned for i stedet at bygge boliger på hjørnet mellem Ådalsvej og Grenåvej, men det er blevet mødt med stor modstand og stærke holdninger fra lokale.

Kritikken har været klassisk, fristes man til at sige. Tækker Group står bag projektet, der indeholder 12 rækkehuse på mellem 130-150 kvadratmeter, og under første høringsfase var det særligt størrelsen og højden på det planlagte byggeri, der blev opponeret imod i de knap 60 indvendinger.

Men de har haft en effekt. Bebyggelsesprocenten er blevet skrumpet, højden sænket og projektet rettet til, men om det har været nok til at dæmpe kritikerne, vil den kommende høringsfase til marts vise. Selve processen med at skrive lokalplanen er nu sat i gang og ventes at tage op mod 12 måneder.

Hvor den tidligere rådmand for Teknik og Miljø, Steen Stavnsbo (KF), stejlede ved tanken om at jævne et villakvarter på Agerbæksvej i Risskov med jorden, så han anderledes positivt på et lignende projekt i Vejlby.

For næsten hele Vikærsvej består i dag af etagebyggeri på etagebyggeri. Kun fire villaer resterer, men de nærmer sig måske også sit endeligt. De fire villamatrikler kan nemlig blive til omkring 100 boliger i varierende boligstørrelse, hvis Thybo Ejendomsudvikling får sine planer for området realiseret.

Projektet har dog stået i stampe gennem et længere stykke tid og ventet på, at en ny byplanlægger fra Aarhus Kommune blev tilknyttet.

MT Højgaard har for nyligt banket et stort kontordomicil op ved rundkørslen på Lystrupvej, og nu håber entreprenørgiganten på at kunne bygge boliger på den tilstødende grund mellem Mosevej og Viengevej. Da området er udlagt til byomdannelse i kommuneplanen, burde det være ganske ligetil - og så alligevel ikke helt.

Vejlby-Risskov Våbenbrødre Skyttelaug har nemlig sin skydebane liggende på Mosevej. Ingen er i fare for at blive ramt af et vildskud, men af støjmæssige hensyn skal der findes en løsning, så områdets måske kommende beboere ikke konstant skal gå og dukke sig ved lyden af skud.

Det er en af udfordringerne for denne lokalplansag, der stadig befinder sig på et meget tidligt stadie af processen. I øjeblikket mangler Aarhus Kommune eksempelvis endnu at undersøge, om andre grundejere på Mosevej kunne være interesseret i at indgå i planlægningen for området.

En vej, to lokalplaner, cirka 600 boliger - og en potentiel hage.

Protesterne og indsigelserne haglede nedover lokalplansagerne 1125 og 1130 på Agerbæksvej, men uden stor effekt. Begge blev de vedtaget med minimale ændringer af det tidligere byråd i september sidste år.

Men det sidste punktum er ikke nødvendigvis sat endnu. Efterfølgende klagede lokale nemlig til Planklagenævnet over kommunens behandling af lokalplansagerne. Klagemyndighedens afgørelse skulle være lige på trapperne, men selvom de utilfredse borgere ikke har fået medhold endnu - og måske aldrig får det - har deres klager hidtil haft en dæmpende effekt på bygherrernes byggetrang.

AG Gruppen, der vil bygge en blanding af bolig og erhverv, hvor WhiteAway i dag ligger, er slet ikke gået i jorden endnu, mens de venter på Planklagenævnets dom.

Mere is i maven har Thybo Ejendomsudvikling, der har overtaget lokalplanområdet 1125, haft. På hjørnet mellem Agerbæksvej og Vestre Strandallé har ejendomsudvikleren nemlig jævnet en række villaer, så vejen for byggeriet af etageboliger i det mindste var banet. 

Det hører til sjældenhederne, at Planklagenævnet fælder lokalplaner i Aarhus. Det er dog sket to gange inden for de seneste to år:  Først på Randersvej og senest ved Bjørnholms Alle i Viby.