Vi starter tilbageblikket med enden på en lokalhistorisk epoke i Vejlby-Risskov.

Psykiatrisk Hospital blev solgt fra til byudvikling, og lokalplan 1031 blev vedtaget i juni 2017. Strandhuset, der blev opført i 1908 som funktionærbygning og siden 1960'erne anvendt til brug af psykiatrisk hospital, indgik i den vedtagne lokalplan.

Heri fremgår det, at det Hack Kampmann-tegnede hus er bevaringsværdigt og skal bevares, ligesom den mere end 3.000 kvadratmeter store grund ikke må udstykkes.

Særligt den sidste del er værd at hæfte sig ved, for få år senere forsøger ejerne af grunden at få lov til at udstykke grunden med en ny lokalplan.

Og så tager tingene ellers fart.

Men i første omgang spoler vi tiden en tak længere tilbage.

I 2014 køber Gitte Buus Jensen og hendes far, Lars Buus Jensen, Strandhuset for lidt under seks millioner kroner. Ifølge Århus Stiftstidende er det med henblik på at udstykke det store stykke jord til fire grunde, hvilket Aarhus Kommune afviser.

Gitte Buus Jensen er ejer af ejendomsudviklingsselskabet 1927 Estate, hvor hendes samlever, Anders Horsbøl, er udviklingsdirektør. Sammen med Martin Busk, direktør i developer-virksomheden Bricks, igangsætter de i 2019 et lokalplansag, der skal dele grunden i to lige store dele.

Planen er, at Familien Buus-Horsbøl skal opføre en ny stor villa på 480 kvadratmeter og flytte ind, mens Martin Busk og hans familie i stedet rykker ind i et restaureret Strandhus med en nyopført tilbygning ud mod letbaneskinnerne.

Det er aldrig intentionen at rive den bevaringsværdige bygning ned, men det nye forslag til lokalplan strider imod forbuddet om at udstykke grunden fra den relativt nye lokalplan fra 2017.

De nye byggeplaner for Strandhuset falder først Vejforeningen Strandvænget for brystet, og med hjemmesiden 'Bevarstrandparken.dk' samt en underskriftsindsamling starter beboerne på den nærliggende vej en kampagne imod forslaget.

Heri argumenterer modstanderne blandt andet for, at den nye bebyggelse vil ødelægge helhedsindtrykket af Risskov Strandpark. Samtidig slår de et slag for, at man bør respektere den kun to år gamle lokalplan for omdannelsen af Psykiatrisk Hospital.

- Så vi synes, man skal respektere den og ikke ændre den til en ny blot to år efter. Man må kunne stole på, at en lokalplan skal holde længere, ellers går det også ud over tilliden til byrådet, siger Hans Jørgen Iversen, talsmand for Vejforeningen Strandvænget, til Århus Stiftstidende den 19. december 2019.

Senere breder modstanden imod lokalplanforslaget sig til andre dele af Aarhus. Gruppen "Med Hjerte for Aarhus," der består af repræsentanter fra forskellige fællesråd, grundejerforeninger og beboergrupper, kaster sig også ind i kampen af principielle årsager.

- Personligt mener jeg, at sagen er bekymrende i forhold til transparens i lokalplansager og hvorvidt, der er lige adgang til beslutningstagerne. Helt konkret savner jeg stadig svar på, hvad den saglige begrundelse er for at ændre i en kun to og et halvt år gammel lokalplan, fastslår Jeppe Spure Nielsen, der sad i kontaktrådet for "Med Hjerte for Aarhus" til Stiften i maj 2020.

Der bliver dog stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt noget af harmen imod projektet ved Strandhuset bygger på misinformation og faktuelt forkerte påstande.

Undervejs i striden om Strandhuset står der blandt andet på hjemmesiden 'Bevarstrandparken', at "en del af af Strandparken er blevet solgt til ejendomsudviklere".

Der kan ikke herske nogen tvivl om, at Martin Busk, Anders Horsbøl og Gitte Buus Jensen er ejendomsudviklere, men resten af påstanden viser sig eksempelvis at være forkert. Der er aldrig blevet solgt en del af Risskov Strandpark fra. Byggeprojektet ligger på en privat grund, der ikke indgår i det rekreative område.

Århus Stiftstidende faktatjekker og finkæmmer påstandene, som kampagnen mod forslaget bygger på - og finder flere fejl. Men på det tidspunkt er debatten måske allerede kæntret.

Mere end 1.000 mennesker har nemlig skrevet under på en underskriftsindsamling, som i bedste fald skulle være blevet formuleret mere præcist. Grundejerforeningen Vejlby Fed deler også kampagnen til sine mange medlemmer.

Det medfører ifølge Århus Stiftstidende, at der opstår en nærmest ond stemning på de lokale Facebook-grupper, og Martin Busk udtaler blandt andet til mediet:

- Jeg bryder mig ikke om det, når min 13-årige datter kommer hjem fra skole og fortæller, at andre børn spørger, hvorfor hendes far vil smadre Risskov Strandpark. Det går mig på. Men vi vil ikke ligge under for de her ufine metoder, hvor nogle går efter manden og ikke bolden, sagde han. 

Men du kan argumentere for, at det ikke kun er i Risskov, at sagen bliver mere og mere betændt. I byrådssalen udvikler det sig også til en varm kartoffel.

Enhedslisten og De Radikale har længe opponeret mod det foreslåede byggeprojekt ved Strandhuset, og i begyndelsen af 2020 begynder den politiske mudderkastning. Partierne stiller nemlig spørgsmålstegn ved habiliteten hos den daværende rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V).

Rådmanden er medlem af Aarhus Borgerlige Skydeselskab. Det er Martin Busk, den ene af de mulige bygherrer bag ændringerne ved Strandhuset, også. Derfor går rygterne om vennetjenester.

- Jeg tror, det er en jagt- eller skydeloge. Og logebrødre forpligter sig ofte til gensidigt at hjælpe hinanden. Man melder sig jo ind i et regelsæt, siger byrådsmedlem Keld Hvalsø (EL) i januar 2020 til Århus Stiftstidende.

I kølvandet på beskyldningerne mod Bünyamin Simsek undersøger juristerne i Borgmesterens Afdeling rådmanden. De vurderer ikke, at rådmanden er inhabil i den konkrete lokalplansag.

- Min relation til Martin Busk skal ses i den sammenhæng. Jeg møder ham i professionelle sammenhænge som andre erhvervsdrivende. Konkret sker det ved erhvervsarrangementer som indvielser, virksomhedsbesøg og netværksmøder. Arrangementer, hvor jeg ikke har indflydelse på, hvem der inviteres, skriver Simsek blandt andet i sin redegørelse til kommunens jurister.

Det er ikke første og bliver heller ikke sidste gang, at der stilles spørgsmålstegn ved rådmandens habilitet.

Bünyamin Simsek har sidenhen mistet sin titel som rådmand, men er fortsat byrådsmedlem for Venstre. Til gengæld er han siden blev ansat som driftsdirektør for 1927 Estate, der jo som bekendt er ejet af Gitte Buus Jensen og har Anders Horsbøl som udviklingsdirektør.

Han må ikke deltage i byrådssager, der vedrører virksomheden.

Den største politiske modstand mod byggeriet på Rolighedsvej er næsten frem til det sidste drevet af Enhedslisten, De Radikale og SF. Men kort før lukketid og den endelige byrådsbehandling af lokalplanforslaget begynder flertallet måske at smuldre.

Teknisk Udvalg har sagen på sin dagsorden i begyndelsen af december 2020, og her tager både Socialdemokratiet, De Konservative og Venstre forbehold. Det betyder, at de først tager endeligt stilling til byggeplanerne i deres byrådsgrupper kort før det afgørende byrådsmøde.

Den store og vedvarende modstand fra lokale og netværk som "Med Hjerte for Aarhus" er ikke til at ignorere.

- Når vi har taget forbehold, er det, fordi der er kommet utrolig mange høringssvar, og vi har haft udvidede foretræder, hvor mange engagerede mennesker har givet deres synspunkter på selve projektet. Det fortjener en grundig debat, inden vi tager endelig stilling i sagen, siger daværende byrådsmedlem for Venstre, Almaz Mengesha, til JP Aarhus.

Men om et flertal af byrådets politikere var imod det omstridte forslag for Rolighedsvej 16A, får vi aldrig at vide.

For den 12. december 2020, fire dage før byrådets endelige drøftelse af lokalplanen, vælger Familien Busk og Familien Buus-Horsbøl selv at trække tæppet væk under sine byggeplaner.

Martin Busk forklarer beslutningen således til Århus Stiftstidende:

- Der er nu gået to år med en meget heftig debat, som har fyldt rigtigt meget mentalt. Og jeg må sige, at det har ødelagt humøret og lysten til at flytte ind i det hus, hele familien ellers i første omgang havde glædet sig til. Det handler om livskvalitet, og vi har ikke længere lyst til at bo der, sagde developer Martin Busk.

- Vores tilgang var selv at bo der. Men den demokratiske proces blev kortsluttet. Det blev populisme, fordi nogle udsendte falske oplysninger om projektet til flere tusinde mennesker i Risskov.

Når nu ejerne af Strandhus-grunden ikke ønskede at fortsætte, blev sagen strøget fra byrådsmødets dagsorden.

- Min anbefaling vil være, at vi afviser sagen og piller den af dagsordenen. I det ligger også, at den dermed er lukket, og at sagen ikke igen kan rejses på samme grundlag, lød det dengang fra borgmester Jacob Bundsgaard (S) med henvisning til, at ejerne må komme med et andet projekt, hvis de i fremtiden måtte ønske at bygge på grunden.

Beslutningen om ikke at bekende kulør fra politisk side af faldt ikke i god jord hos flere af kritikerne af kommunens ageren i sagen.

Få minutter efter at sagen blev begravet i byrådssalen, udsendte Grundejerforeningen Vejlby Fed og 'Med Hjerte for Aarhus' en fælles pressemeddelelse med følgende udmelding:

- Lige så glade vi er for, at sagen er droppet, lige så meget undrer vi os fortsat over, at mange af jer byrådsmedlemmer ikke finder det ulejligheden værd at diskutere de politiske komplikationer i sagen og svare borgere på de mange spørgsmål stillet gennem to år.

- Vi kan kun tyde byrådets beslutning sådan, at byrådets flertal hermed bekræfter, at samme flertal står bag den eksisterende lokalplan med dens natur- og kulturbeskyttelse af Strandparken og Rolighedsvej 16A og dermed tilkendegiver, at området således ikke kan udstykkes og/eller bebygges yderligere. Dette bør nu ligge helt klart for ejere, forvaltning, politikere og borgere.

Men i praksis er der som sådan intet til hinder for, at de nuværende ejere eller en fremtidig ejer henvender sig til kommunen og anmoder forvaltningen om lov til at udarbejde en ny lokalplan for grunden - en ny lokalplan, der eksempelvis kunne give lov til at udstykke grunden.

Historien har bare vist, at det med stor sandsynlighed vil blive mødt med massiv modstand. I stedet fortæller Anders Horsbøl her til RisskovLIV, at han og familien fortsat agter at flytte ind i Strandhuset og i øjeblikket har arkitekter til at arbejde på et projekt, der skal bevare den bevaringsværdige bygning.