Ser man bort fra et spartansk sæt borde og stole, er Camilla Sørensen og Morten Franks terrasse helt tom.

Det er et bevidst fravalg for parret, der bor i det nybyggede kvarter Risskov Husene klemt inde mellem Vikærsvej, Tranekærvej og Hvidkildevej. For stiller de deres ejendele på terrassen, risikerer de at få dem stjålet.

Det har bitter erfaring lært dem.

- Vi har fået stjålet en gasgrill og en række vandpiber fra terrassen, og der er sågar nogen, der snuppede alle fire hjul på vores bil en dag, fortæller Morten Frank til RisskovLIV.

Det er desværre ingen enlig svale. Området, der førhen lagde grund til Vejlby Skole, har siden årsskiftet været plaget af adskillige hærværksepisoder og tyverier.

- Det er virkelig ofte, at vi hører om folk, der har fået smadret sin bilrude eller stjålet en cykel. Der er i hvert fald også mindst én, der har fået stjålet en motorcykel, fortæller Camilla Sørensen.

En anden beboer i Risskov Husene, Patrick Emil Damborg, har også noteret sig, at der har været adskillige opslag omkring hærværk og tyverier i beboernes interne Facebook-gruppe - og han har selv været vidne til et tyveri på et af boligområdets parkeringspladser.

- Jeg var vidne til, at der var to gutter, der stod og stjal hjuldæksler med en medbragt donkraft. Det var i starten af sommeren, men selvom jeg ikke har overværet noget for nyligt, tager jeg alligevel mig selv i stikke hovedet ud af vinduet for at tjekke, hvis jeg hører noget suspekt, siger Patrick Emil Damborg.

Han har selv et bud på, hvordan man kunne komme problemerne med vandalisme og tyverier til livs: - nemlig overvågning af de trafikerede fællesområder.

- Jeg synes selv, den løsning ville give mening. Da de to mænd stjal hjuldæksler, holdt deres bil tæt på, så i det tilfælde ville man have opsnappet deres nummerplade med overvågning, siger Patrick Emil Damborg.

Og der er flere andre beboere, der godt kan se fordelen ved at lade fællesområderne være overvåget. Ifølge Patrick Emil Damborg har han delt et digitalt spørgeskema på beboernes Facebook-side. Blandt de omkring 80 besvarelser skulle omkring fire ud af fem respondenter være positive over for at opsætte overvågningskameraer.

Med besvarelserne fra spørgeskemaet i baghånden har Patrick Emil Damborg forsøgt at henvende sig til ejendomsadministratorerne for Risskov Husene, Cobblestone, for at høre, hvorvidt mere overvågning var en løsning - og hvis ikke, hvad så?

- Jeg har efterspurgt noget information om, hvordan de vil gribe situationen an. Jeg så gerne, at Cobblestone fortalte, hvad de var ved at tage initiativ til, og så savner jeg transparens og kommunikation fra deres side af. Hvad har de tænkt sig at gøre, for der er folk, der overvejer at flytte herfra på grund af episoderne? spørger han retorisk.

Kort før denne artikels deadline onsdag fik RisskovLIV muligheden for at stille Jens Holt Poulsen, facility manager for Cobblestone, selvsamme spørgsmål. Hans svar får du her:

- Vi har fået en del henvendelser om tyverier og hærværk fra beboerne i Risskov Husene, og på den baggrund har vi fra dags dato hyret et vagtværn til at rundere i kvarteret på forskellige tidspunkter. Det har hjulpet på lignende problemer ved vores ejendomme nær Amager Strand, fortæller Jens Holt Poulsen.

I første omgang vil vagtværnet patruljere ved Risskov Husene i en måned. Viser det sig ikke at være løsningen, kan en stor del af beboernes ønske om mere overvågning komme på tale.

- Mere overvågning kan ende med at blive vejen frem, men der er også problematikker forbundet med overvågning, og vi kan eksempelvis ikke krænke privatlivets fred og filme ind på privat ejendom, siger Jens Holt Poulsen og tilføjer:

- Men hvis folk fortsat ikke føler sig trygge efter vagtværnets runderinger, er der ikke andet at gøre end at optrappe indsatsen trods omkostningerne.

Beboerne fortæller jo, at problemerne allerede opstod omkring årsskiftet. Har I reageret hurtigt nok?

- Det kan man altid diskutere. Var der tale om et enkeltstående tilfælde eller to, eller var det her en tendens? Nu har vi i hvert fald fået en række henvendelser fra beboerne, og derfor reagerer vi nu og har i sinde at følge sagen til dørs.

Men for Camilla Sørensen og Morten Frank, der blandet andet har fået stjålet gasgrill og bilhjul, er skaden sket. De har mistet tålmodigheden og har ikke tiltro til, at eksempelvis øget overvågning vil sætte en stopper for hverken hærværk eller tyverier.

Via deres arbejde i restaurationsbranchen har de gjort sig den er erfaring, at overvågningsoptagelser ikke er synderligt effektive under en politiefterforskning. I stedet har Camilla Sørensen en anden løsning.

- Jeg kan kun sige, at vores ophold her i Risskov Husene bliver midlertidigt. Det har været så træls, at vi er begyndt at lede efter et andet sted at bo, lyder hendes udmelding.

Gunnar Ovesen måtte i en årrække lægge ører til øgenavne som "Nitte" og "Tombola-drengen." Det blev hans lod i livet, for han kom til verden i 1922 på en aften, hvor tombola-tromlen var fundet frem i Vejlby Forsamlingshus - og så lå den jo lige til højrebenet at opkalde ham efter det.

Men i livets lotteri klarede han sig nu ikke værst, og med sit hårde slid som malermester i byens største malerfirma og sit enorme engagement i det lokale foreningsliv blev han en stor gevinst for Vejlby-Risskov dengang som nu.

- Han var en vigtig person i lokalhistorien, for han var utrolig aktiv i foreningslivet og idrætslivet som frivillig. Ikke at han dyrkede meget sport selv, for det har han næppe haft tid til, men det håndværksmæssige tog han sig tid til, fortæller Jens Ole Henriksen, der gennem 35 år iførte sig præstekjolen i Vejlby Kirke og var nær ven af Gunnar Ovesen.

- Gunnar lå sammen med blandt andre sognerådsmedlem Rolf Haugstrup og byggede taget på Bellevuehallen, da den blev opført, og han var også meget engageret i at opføre alle faciliteterne oppe ved Vejlby Risskov Hallen.

Men Gunnar Ovesens engagement i lokallivet strakte sig meget længere end det. "Ildsjæl" hedder betegnelsen vist i dag, for han kastede sig hovedkulds ind i den lokale håndværkerforening, blev valgt ind i menighedsrådet ved Vejlby Kirke og var formand for Vejlby-Risskov Våbenbrødre Skyttelaug - for bare at nævne nogle af posterne.

Han kunne ikke lade være, for han var formet af det foreningsliv, som han i eftertiden selv var med til at præge.

- Gunnars forældre var værtspar for Vejlby Forsamlingshus, der på mange måder var Vejlbys pulserende hjerte dengang. Det var her, at foreningslivet, forsamlingslivet og måske vigtigst af alt festerne fandt sted, og jeg er sikker på, at Gunnar fik foreningslivet ind med modermælken, siger Jens Ole Henriksen.

- Det gjorde også, at han kendte Gud og hver mand i området. Han havde tilknytning til alt og alle, der var født og opvokset i Vejlby.

Og kendte han dem ikke i forvejen, kom han til det, når han malede deres hjem. Som medstifter af malerfirmaet Andersen og Ovesen havde han særlig travlt gennem 60'erne og 70'erne, hvor boligforeningerne og centerplaner gjorde sit indtog i Vejlby-Risskov og erstattede dele af landsbyens gamle gårde med blokke.

På mange måder må man formode, at det har været en bittersød beskæftigelse for Gunnar Ovesen. Arbejdet gav smør på bordet, men ganske som mange er i dag, var også han dengang skeptisk over for udviklingen.

- Vi ville jo gerne have, at alt blev ved at være, som det altid har været. Men vi kan ikke gå imod udviklingen, sagde han til Århus Stiftstidende, da avisens udsendte var på byvandring i Vejlby i 1997.

På sin egen ejendom gjorde Gunnar Ovesen ellers sit for at bremse udviklingen. Hans bindingsværkshus på Vejlbygade 7 var en stråtækt anakronisme mellem de røde murstenshuse, der blev bygget i sidste århundrede.

For han var en ægte vejlbyboer, og han jokede med, at han havde boet i bydelen i 1.000 år. Det var selvfølgelig en overdrivelse, men via kirkebogen påstod han at have gransket sig frem til, at Ovesen-slægten første gang slog sig ned i Vejlby i det herrens år 1765.

Spurgte man Gunnar, ville han også insistere hårdnakket på, at Vejlbygade 7 var fra 1790 - og dermed tog titlen som Vejlbys ældste. Det var der en beboer på Amtoftvej omkring 100 meter derfra, der var uenig med ham i.

- Man skændtes noget om, hvorvidt det var hans eller bindingsværkshuset på Amtoftvej, der var ældst. Når de kom op og toppes over det, bad jeg dem altid om at holde deres kæft for at sige følgende: "Det ældste hus i Vejlby er Vejlby Kirke, der fik sit nuværende udseende i 1492," fortæller Jens Ole Henriksen og tilføjer grinende:

- Men de to huse er bygget på næsten samme tid, så det har været et tæt kapløb. Jeg ved godt, hvad det ældste af de to var, men jeg kan ikke huske det.

I dag er der ingen tvivl. Huset på Amtoftvej tager titlen. I 2012 blev Vejlbygade 7 revet ned, hvilket måske har fået Gunnar Ovesen til at vende sig i den grav på Vejlby Kirkegård, som han blev lagt i otte år forinden.

For han elskede lokalsamfundet og lokalhistorien. Førstnævnte kom til udtryk gennem hans store arbejdsindsats i foreningslivet. Sidstnævnte som formand for Vejlby-Dilettanterne, der i en årrække opførte lokalspil samt som primus motor for den arbejdsgruppe, der brugte timevis på at lave en modellandsby af Gl. Vejlby i størrelsesforholdet 1:100.

Mest af alt elskede han nok bare Vejlby.

- Han og konen Karen var så knyttet til stedet, at det kan være svært at beskrive. Men hvor vi andre ville sige, at vi "gik over på Tjelevej," sagde Karen altid, at hun gik "ud på Tjelevej". Det er meget afslørende, hvordan hun betragtede det som udenfor landsbyen, siger Jens Ole Henriksen.

- Det her var verdens navle, og alt andet var udenfor. Det er jo en spøjs sproglig detalje, der siger meget om deres følelser for stedet, de boede.

Gunnar Ovesen satte faktisk selv ord på den følelse, da han i 1965 udtalte sig til Århus Stiftstidende kort efter at have restaureret huset på Vejlbygade 7.

- Jeg kunne have boet billigere et andet sted, men intet sted så hyggeligt - og derfor synes jeg, pengene er givet godt ud. Jeg holder af at hæge om det gamle. Man kan kalde det en flugt tilbage til fortiden, men for os er det virkelighed.

- Vi har fundet den gode, gammeldags hygge under stråtaget, og i den lille baghave finder vi om sommeren den fred, som mennesker i dag søger, fordi de har behov for den midt i dagligdagens jag.

Alt i alt et vinderlod, lyder det som om.

Går du med en minkfarmer i maven, eller mangler din virksomhed et nyt kontordomicil nær både by og motorvej, så er det med at spidse ører nu.

For på Mosevej nær rundkørslen ved Egå Engsø er Risskovs eneste minkfarm sat til salg for den nette sum af 10 millioner kroner. Eller resterne af den. Minkhallerne står der endnu, men avlen af mink har været indstillet siden 2019.

Dermed undgik ejerne at skulle tage livet af deres minkbestand, da statsminister Mette Frederiksen for snart to år siden besluttede, at samtlige danske mink skulle aflives.

- Grunden er blevet brugt som minkfarm, men ejerne er et ældre ægtepar, der besluttede at gå på pension for et par år siden. Derfor lukkede de ned, fortæller Peter Løndal, der er ejendomsmægler for Nordicals.

Selve minkerhvervets fremtid svæver stadig i uvished. I øjeblikket gælder forbuddet mod minkavl frem til 2023, men bliver det tilladt atter at holde mink i Danmark, er der som udgangspunkt intet til hinder for at genoptage driften på Risskovs enlige minkfarm. Det kan bare gøres meget billigere andetsteds.

- Jeg tror godt, man kunne fortsætte, men du kunne sikkert købe en anden minkfarm eller et lignende jordstykke til en fjerdedel i Nordjylland. Prisen på 10 millioner kroner er sat sådan, fordi det er en grund nær byen, der kan bruges til andre formål end minkproduktion, siger Peter Løndal og tilføjer:

- Jeg er heller ikke sikker på, at Aarhus Kommune ville være positive over at se den genåbne. Der er nogle afstandskrav, for sådan en farm lugter.

Da grunden ligger i en landzone, er det heller ikke problemfrit at banke boliger op på matriklen, selvom projektudviklerne fra 1927 Estate i Risskov tidligere har undersøgt muligheden. Det giver nogle begrænsninger for en potentiel køber, men Peter Løndal kan sagtens komme med sine bud på, hvad den nedlagte minkfarm i fremtiden kunne bruges til.

- Du bliver formentlig nødt til at starte helt forfra, men der er tilladelse til at drive rekreative formål fra grunden. Det betyder, at man sagtens kunne opføre et padelcenter, for i øjeblikket er det en sportsgren, hvor markedet virker til at være umætteligt, siger ejendomsmægleren.

Han hæfter sig også ved, at grunden ligger i et attraktivt og bynært erhvervsområde med gode til- og frakørselsmuligheder. Det har andre også bemærket. Du skal ikke kigge længere end over på det modsatte hjørne af Viengevej for at se, hvordan MT Højgaard i disse år opfører et stort kontorkompleks.

På samme måde kunne Peter Løndal forestille sig, hvordan de gamle minkhaller kan bane vejen for et nyt og moderne kontordomicil med udsigt over engsøen. Andre kan også se potentialet.

- Det skal nok blive solgt. Placeringen er unik, og du finder ikke mange erhvervsgrunde i kommunen udenfor Lisbjerg, siger han og tilføjer:

- Der har bestemt været interesse for grunden, og der er mange mulige købere, der gerne vil projektudvikle på grunden. Der er både dem, der gerne vil lave et kontor, ligesom der også har været dem, der gerne vil lave padelbaner her, så jeg er positiv.