Lars' hjerte sagde "stop" fire gange: Nu er han og konen Tina klar til at rykke ud som hjerteløbere i Risskov
Lars Risager sørger altid for, at hjertestarteren på hans arbejdsplads får skiftet stødpuderne i tide, og at kollegerne ved, hvordan de bruger den.
For to år siden blev han nemlig ramt af et hjertestop, mens han befandt sig på arbejdspladsen i et øde industrikvarter i Lystrup udenfor arbejdstiden. Det blev det første af i alt fire.
Han lever heldigvis i bedste velgående i dag, og sammen med konen Tina har han i en årrække været tilmeldt Hjerteløber-ordningen. Hidtil har der ikke været behov for at smide alt, hvad de har i hænderne for at sætte i sprint, men ægteparret er klar til at gøre deres for at hjælpe, hvis et hjertestop forekommer i lokalområdet.
- Det er dejligt, der er mere fokus på hjertestop nu. Tidligere var chancen for at overleve et hjertestop udenfor hospitalet lille, men den er blevet betydeligt større, og det er ikke en umulig opgave at hjælpe
med at gøre en forskel, siger Lars Risager.
Lars Risager vågner, men har ikke rigtigt fornemmet, at han har været væk.
Sønnen Benjamin har ringet til alarmcentralen, men selvom hans store dreng kigger bekymret på ham, hører Lars sig selv sige "falsk alarm" til alarmoperatøren i den anden ende af røret.
Det er weekend, og far og søn befinder sig på Lars' arbejdsplads i Lystrup, Loxam, i et mennesketomt industrikvarter. Lars har lige haft et hjertestop, men hans hjerte er selv sat i gang igen, og han er atter ved bevidsthed.
Men så bliver Lars svimmel på ny. Han forsvinder igen. Langt væk.
"Go-dong, go-dong, go-dong," og så dør hans hjerteslag hen. Lars er blevet ramt af sit andet hjertestop inden for kort tid. I ambulancen hyler hjertemonitoren også, fordi hjerterytmen flader helt ud. På operationsbordet stopper hans hjerte igen dets banken.
Det skete den 7. februar 2020, men Lars Risager er her endnu til trods for fire hjertestop på en dag - og så er han endda i tiptop stand. Efter at have bevæget sig frem og tilbage i grænselandet mellem liv og død fik han indopereret en pacemaker, og i dag er han hjerteløber sammen med konen Tina.
Ordningen havde ægteparret faktisk allerede meldt sig til året forinden efter at have taget et førstehjælpskursus sammen, men at have fået et hjertestop så tæt på livet bekræftede dem kun i, at det var den rigtige beslutning.
- Det er klart, at det er blevet noget mere højaktuelt at være hjerteløber efter selv at have haft hjertestop. Vi har faktisk en hjertestarter stående på arbejdet, og for mig er det blevet en selvfølge, at stødpuderne bliver skiftet årligt, fortæller Lars Risager.
- I den forbindelse plejer jeg at samle mine kolleger, for når stødpuderne nu alligevel ikke skal bruges længere, kan vi ligeså godt forsøge at simulere et hjertestop, så alle ved, hvad man skal og ikke skal gøre. Men dybest set kan du ikke gøre noget forkert.
For at hjælpe andre - og selv få hjælp
"Er du blevet udødelig?" spørger Lars' nevø og niece i dag, nu hvor hans pacemaker sørger for at holde hjertet i gang. Nej, han er ganske dødelig, men han føler sig også ovenpå igen. Som han selv siger, er han måske bare en kold skid - eller "lidt kålhøgen," som Tina kalder det.
Men under sidste sommers fodboldfest skete der noget på grønsværen, der satte tingene i perspektiv for Lars Risager.
- Da Christian Eriksen faldt om med hjertestop på fodboldbanen, fortalte tv-lægen Peter Qvortrup Geisling, at den, der oplevede hjertestoppet mindst, var Eriksen selv. Der gik det nok op for mig, at jeg havde glemt at tage højde for, hvordan min familie havde oplevet det. De så stregen. De så, at mit hjerte ikke slog, siger Lars Risager.
Særligt for sønnen, der overværede hjertestoppene, har det været en voldsom oplevelse af afmagt, som stadig sætter spor den dag i dag. Omvendt understreger det vigtigheden af at være hjerteløber for Tina Risager.
- Det er lidt en selvfølge for mig at være hjerteløber, hvis man føler, man kan være i det eller hjælpe andre i det. Hvem ved, måske får vi selv brug for hjælp igen en dag?, lyder det retorisk fra hende.
Det er ikke for at lyde formanende.
- Man er jo ikke forpligtet mere, end hvad man kan, men Lars og jeg er sunde og raske og har selv stået i en situation, hvor vi havde brug for hjælp. Derfor har vi godt kunnet give hinanden et håndslag på, at vi træder til, hvis det bliver nødvendigt. Vi er ikke eksperter i hjertelungeredning, men det er bedre at gøre noget end slet intet, siger Tina Risager.
Klar til at rykke ud
Heldigvis har hverken hun eller Lars Risager til dato måttet smide alt, hvad de havde i hænderne, for at sætte i spurt efter et hjertestop i nærheden af deres hjem på Nellikevej i Risskov. Hjerteløber-appen har ikke hylet endnu, men de føler sig klar til den dag, hvor det måtte ske.
Rollefordelingen er på plads.
- Jeg er ikke i tvivl om, at vi ville rykke ud uden at nøle. Jeg kan ikke love, at vi ikke ville fejle, men jeg ville nok blive ved den ramte person for at give hjertelungeredning, mens Lars ville løbe efter den nærmeste hjertestarter, siger Tina Risager.
Dem er der adskillige af i nærheden, og Trygfondens opgørelser viser en støt stigning i antallet af både hjertestartere og hjerteløbere. Den udvikling glæder Lars Risager.
- Det er dejligt, at der er mere fokus på hjertestop nu. Tidligere var chancen for at overleve et hjertestop uden for hospitalet lille, men den er blevet betydeligt større, og det er ikke en umulig opgave at hjælpe med at gøre en forskel, siger han og tilføjer:
- Du kan nærmest ikke gøre noget forkert, og har du ikke kræfter til at give hjertemassage, er det lige før du kan stå og jokke med en hæl på brystkassen. Al hjælp er bedre end slet ingen, og selve hjertestarterne fortæller dig alt om, hvad du skal gøre.