Der er en overhængende risiko for, at du vrider om på anklen, hvis du vælger at tage traveturen fra Den Permanente og ind langs vandet til Aarhus Ø.

Men det, der i dag er en kampestenskyst med ankelbrækkende potentiale, kan på sigt blive til en lækker strandpromenade med alskens vandaktiviteter langs sit forløb.

Hvilke, og hvordan en forbindelse mellem badeanstalten og den nye bydel skal se ud, er i høj grad op til dig. Aarhus Kommune begynder nemlig at inddrage borgerne og lytte til dine ideer efter sommerferien.

Så ønsker du en strandpromenade med solsenge, muligheden for at leje en vandscooter eller et ishus placeret på den måske kommende forbindelse, skal du snart op på dupperne.

- Efter sommerferien sættes der gang i en omfattende borgerinddragelsesproces med byvandring samt muligheden for noget virtuel indlevelse. Det er en visionsplan, der blandt andet kan indeholde en bystrand eller en promenade mellem Den Permanente og Aarhus Ø, men spillepladen er helt åben i øjeblikket, siger Michael Tolstrup, der er afdelingsleder for Arealudvikling i Aarhus Kommune.

Det var rådmanden for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad (R), og daværende rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek (V) der i oktober sidste år lancerede en fælles plan for området ved Aarhus Ø, Fiskerihavnen og strækningen ud mod badeanstalten ved foden af Riis Skov.

Spillepladen er som bekendt vidt åben, men dengang lagde Bünyamin Simsek ikke skjul på, at han gerne så Den Permanente blive bundet sammen med Aarhus Ø - og vice versa.

- Vi er kommet langt med at udvikle Aarhus Ø, men vi er slet ikke i mål endnu. Det er helt oplagt, at vi undersøger, hvordan vi skaber plads til sjov og leg og anlægger en promenade samt en god forbindelse til fastlandet og skaber oplevelser helt ud til Den Permanente, så promenaden også bliver attraktiv for andre end beboerne på Aarhus Ø, udtalte byrådspolitikeren dengang i en pressemeddelelse.

Den idé kunne medlemmerne af Aarhus Byråd godt støtte op om. Et flertal valgte i efteråret at stemme for udarbejdelsen af planen. Det er den proces, forvaltningen nu for alvor starter op sammen med borgerne på den anden side af sommerferien.

Ventetiden er der en forklaring på. Planen om en mulig forbindelse mellem Den Permanente og Aarhus Ø er nemlig kun én ud af tre, som er undervejs for området omkring Aarhus Ø.

En udviklingsplan for Pier 3, hvor Molslinjen plejede at lægge til kaj, er på trapperne, ligesom byrådet også har bestilt en plan for vandbaserede aktiviteter i området.

Men i stedet for at inddrage borgerne til først den ene plan og så den anden, har man fra forvaltningens side haft et ønske om at få borgerne til at se på dem som en samlet pakke til en begyndelse.

- Der har været et ønske om at sige, at for brugere, borgere, erhvervsdrivende og foreninger skulle man starte med at se på området derude som et stort sammenhængende område, fortæller Michael Tolstrup.

- I de første to-tre måneder vil vi forsøge at samle ideer ind på tværs af de tre områder med byvandringer, infomøder og stadsarkitekten. Derefter kommer der en periode, hvor vi fokuserer mere på hvert af områderne.

Alt godt tager tid, men snubler man ikke undervejs i processen, vil byrådet efter tidsplanen skulle tage stilling til de tre planer i slutningen af 2023.

Om det blandt andet er en strandpromenade eller noget helt andet, de til den tid skal stemme om, kan du være med til at præge.

Flosklen lyder: ”Der er ikke noget, der hedder dårligt vejr, kun dårlig påklædning”. Og hvad enten man er enig eller uenig i det, er der masser af grønne og blå områder i det nordlige Aarhus, som er et besøg værd.

Nogle af stederne kender du måske allerede. Turen rundt om Egå Engsø, den gode badestrand ved Bellevue i Risskov og stierne i Lisbjerg Skov og Skårupgård Skov. Men hvad kan man egentlig lave de forskellige steder, og er der skjulte perler, som mange slet ikke kender til?

LystrupLIV har allieret sig med naturfacilitator i Aarhus Kommune Anne Brøchner. I listen herunder får du hendes bud på naturoplevelser i det nordlige Aarhus. Hvor er der gode vandreruter? Hvor kan man overnatte i shelter? Hvad kan man samle i naturen om sommeren og hvorhenne?

Lad os dykke ned i det.

Steen Busck griner jovialt af mit spørgsmål.

Hvis man er lidt fræk, kan man så sige, at Vejlby-Trommen er Vejlbys svar på Guldhornene?

- Haha, hvorfor ikke? Men så skal man også være fræk. Nej, det var et stort symbol på landsbyfællesskabet i Vejlby, svarer formanden for Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Forening, Steen Busck.

Bemærk brugen af datid. "Var". Hvor Guldhornene blev stjålet, omsmeltet og ødelagt, er der dog ingen, der kender til lokalklenodiet fra Vejlbys skæbne. I 2010 var den ikke længere at finde på sin vante plads i sognegården ved Vejlby Kirke.

Sidenhen har Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Forening forsøgt at opspore trommen. Nationalmuseet er blevet kontaktet, Den Gamle By ligeså, og man har sågar annonceret den forsvundet i Lokalavisen Aarhus. Hidtil til ingen verdens nytte.

- Den er sporløst forsvundet, men jeg håber, den står et sted og venter på at blive fundet. Jeg kan ikke forestille mig, at den er mange penge værd. Det er en museumsgenstand, så jeg kan næppe tro, at den er blevet forsøgt solgt, siger Steen Busck.

Heldigvis har Vejlby-Trommen en forhistorie med at forsvinde og dukke op på ny. Mere om det senere.

Men hvad er Vejlby-Trommen, og hvorfor er den vigtig? Med Steen Buscks ord får du forklaringen her:

- Det er en gammel soldatertromme, som blev brugt i Vejlby, og som blev gjort til et symbol på fællesskabet i Vejlby-Risskov. Den er, eller var, flot, og man kan sige, at den fik sin status som lokalklenodie, da Regnar Knudsen, forfatteren til Vejlby-Risskov Gennem Tiderne, omtalte den i sin bog.

- Vejlby var en stor landsby med et stort fællesskab, så man havde en vægter ansat, en trommeslager der gik rundt og forkyndte officielle budskaber, slog på sin tromme og boede på Vægtervej ved Vejlby Kirke.

Vægteren gik og afbrød bønderne og arbejdernes daglige trummerum ved at banke på Vejlby-Trommen engang efter 1842. For ifølge Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Forenings årsskrift fra 2017 dukkede slaginstrumentet op i Vejlby efter dette årstal, da Prins Ferdinands lette dragoner, der havde tilbragt tid i Aarhus, overgik til 3. Dragonregiment.

Hvordan den endte som bytromme, melder historien intet om. Måske blev den skænket til Vejlby, måske blev den glemt af en bortrejst soldat. Sin værnepligt havde den i hvert fald aftjent.

Vi ved til gengæld, at den lavede sit første forsvindingsnummer i slutningen af 1800-tallet og blev afløst af en ny, mere simpel tromme.

Væk var den dog ikke. Dækket af støv tittede trommen atter frem i slutningen af 1940'erne på loftet over kommunekontoret i Vejlby-Risskov. Dens tilstand var mildest talt miserabel, men Den Gamle By tog sig kærligt af den og restaurerede den med et nyt messingbeslag og skind.

Brugt blev den ikke. Vægterskikken ophørte i Vejlby omkring år 1910, så den gamle bytromme måtte indfinde sig med en plads hengemt i arkivet under Risskov Bibliotek, inden en række gæve lokale med interesse for Vejlby-Risskovs historie gravede den frem fra gemmerne, og bragte den i rampelyset.

Vejlby-dilettanterne kaldte de sig, og fra 1983 og tyve år frem fik Vejlby-Trommen en hovedrolle i Vejlby-spillene – en række lokalhistoriske skuespil som Steen Busck også tog del i.

- Den spillede en vigtig rolle i spillene, og der blev slået på den. Det er de færreste, der er klar over, at Vejlby var en stor landsby med en lang historie og et landsbyfællesskab, der levede længere end i mange andre landsbyer. Trommen var en rest derfra, og derfor var den med i alle vores forestillinger, fortæller Steen Busck.

Malermester Gunnar Ovesen, indehaveren af Vejlbys måske ældste hus og en mand, der selv er en historie værd, fik ansvaret for trommen. Han var medlem af menighedsrådet, og havde adgang til sognegården. Derfor var det oplagt at opbevare den der.

Der løb den ingen steder. Troede man. I 2010 eller i årene op til havde den måske alligevel fået ben at gå på.

- Gunnar Ovesen døde, og hvor var trommen? Han var den sidste, der havde set den, og vi regnede med, at den stod i sognegårdens depotrum, men det gjorde den ikke. Så satte vi en større undersøgelse i gang. Det var nærliggende for Gunnar at aflevere trommen til Den Gamle By, men det er den aldrig blevet, fortæller  Steen Busck.

Sidenhen har Vejlby-Trommens videre skæbne været et hyppigt diskussionsemne i Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Forening, men gode forklaringer er der få af.

- Jeg har ingen gode bud. Der er dem, der mener, den kan være endt i Vejlby-dilettanternes garderobe på Vejlby Skole, som jo er blevet revet ned for længst. Jeg tvivler bare på, at Vejlby-Trommen skulle være gået bort der, siger Steen Busck.

- Der har ikke været nogle tips om dens værested i mange år, så det ville være fint, hvis der dukkede nyt op med din fortælling.

Så nu ved du det. Kender du noget til en flot – som du kan se på billedet længere oppe i artiklen – tromme, der kan spores tilbage til Napoleonskrigene, så kontakt Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Forening. De savner deres tromme. Vejlby savner sin tromme.

Heldigvis kan vi i historien se, at Vejlby-Trommen har det med at dukke op igen, når den først har lavet en Houdini. Måske den står på dit loft og venter på at få banket støvet af sig?

Aarhus Letbane har snart haft fem stormomsuste leveår, hvor togsystemet ofte har været i vælten, når sne, slud og frostgrader har voldt store problemer for togdriften. Men den 7. august byder på en solstrålehistorie for togsystemet.

For såfremt alt kører på skinner, så bliver det nemmere for dig at pendle frem og tilbage mellem Vejlby-Risskov og Aarhus via den gamle Grenaa-strækning. Den 7. august er nemlig dagen, hvor Aarhus Letbanes nye køreplan træder i kraft, og det betyder, at du kan se frem til markant flere afgange fra stationerne i Vejlby-Risskov.

Helt konkret vil der i to timer om morgenen og fire timer om eftermiddagen være doblet op på afgangene mellem Risskov og Aarhus - så der bliver fire afgange i timen i begge retninger.

Er dobbelt så mange afgange så dobbelt så godt? - Direktør hos Aarhus Letbane, Michael Borre, mener i hvert fald, at servicen for pendlerne på strækningen bliver markant forbedret fremover.

- Med fire tog i timen bliver behovet for at tjekke køreplanen mindre for passagererne, og skulle man komme for sent til sit tog, er der kortere tid til næste afgang, så genen bliver mindre, siger letbanedirektøren til Århus Stiftstidende.

I forhold til dengang, hvor DSB betjente strækningen, er der i dag flere stationer, flere afgange og kortere rejsetid.

- Så jeg mener, at vi har forbedret servicen markant i forhold til før letbanetiden, siger Michael Borre.

I de forgangne 12 måneder er der blevet boret og banket ved stationen ved Vestre Strandallé, og det er dette arbejde med etableringen af en såkaldt krydsningsstation, der nu gør det muligt at sende fire tog i hver retning i timen.

Sidenhen er de nye systemer blevet gennemtestet, så togene kører som smurt efter den nye køreplan. Det har ikke altid været tilfældet for letbanen på den gamle Grenaa-strækning, men de seneste opgørelser viser, at der efterhånden er forsvindende få aflysninger eller forsinkelser på driften.

Så er spørgsmålet, om de gode takter fortsætter med den udvidede køreplan. Letbanedirektør Michael Borre er dog fortrøstningsfuld og forventer, at Aarhus Letbane kan leve op til kravene om rettidighed og pålidelighed.

- Ja, det vil jeg mene, at vi kan. Vi har i samarbejde med Midttrafik og Keolis gennemgået køreplanen og finpudset køretiderne mellem de enkelte stationer. Så jeg er optimist, siger han til Århus Stiftstidende.