Hvor mange mennesker bor der egentlig i Vejlby-Risskov nu, efter det ene store byudviklingsprojekt efter det andet til stadighed skyder op forskellige steder i postnummeret?

Det spørgsmål har jeg stillet mig selv et utal af gange uden at kunne finde frem til et endegyldigt svar.

Søger man svaret på Wikipedia, får man at vide, at der bor 27.516 borgere i bydelen, men det holder altså ikke helt. Nu er jeg i stedet rustet med de nyeste tal fra blandt andre Aarhus Kommune, så du forhåbentligt kan blive klogere på dit lokalområde.

Derfor kigger vi også på befolkningsprognosen og skoleprognosen, ligesom vi gennemgår eksempelvis indkomstniveauet, folkeskole-karaktererne samt stemmefordelingen fra sidste Folketingsvalg.

"Den største befolkningstilvækst sker i Midtbyen og Vejlby-Risskov," konkluderede en kommunal rapport fra 2019, der afdækkede behovet for udbygning af de eksisterende idrætsfaciliteter i Aarhus Kommune.

Den konklusion var såre sand. Mellem 2012 og 2016 voksede befolkningstallet i 8240 Risskov kun med omkring 600 ekstra 'risskovere', men i 2017 starter eksplosionen, i takt med at boligerne i blandt andet Risskov Brynet bliver bygget færdigt.

I januar 2017 boede der 25.584 personer i Vejlby-Risskov. Fem år senere var det tal ved årsskiftet steget til 30.925.

Medmindre du har levet under en sten, ved du, hvem Anders Holch Povlsen er.

Bestseller-ejeren er god for en formue på et eksorbitant milliardbeløb, og hans velkendte navn florerer altid nær topplaceringerne over Danmarks rigeste personer.

Men ringer navnet Gustav Holch Povlsen nogle klokker? Anders' farfar er måske ikke nogen almenkendt person, men han var rig på indflydelse og har om nogen været med til at forme Vejlby-Risskov, som vi kender bydelen i dag.

Vi bærer ikke hans tøj til daglig, men tager du en rask travetur i bydelen, kan du ikke undgå at få øje på en bygning, som Gustav Holch Povlsen har været med til at opføre. I flæng kan nævnes Fortegården, Veri Parken og en lang række daginstitutioner i området.

En arbejdsom herre der – som socialinspektør i Vejlby-Risskov Kommune såvel som formand for menighedsrådet i Vejlby Sogn – fik kirkeklokkerne til at bimle og sørgede for, at samfundets fattigste fik tag over hovedet.

Hvad drev ham? Se, det har selv Jens Ole Henriksen, præsten i Vejlby mellem 1976 og 2012 og nær ven af Gustav Holch Povlsen, svært ved at besvare.

- Det må du ikke spørge mig om, for jeg har aldrig spurgt ham, og han havde heller ikke villet ytre sig om det. Han var en praktisk mand, der greb tingene praktisk an, og han lod sig ikke præge af politik. Han vidste, at folk med sociale problemer havde brug for et ordentligt sted at bo, siger Jens Ole Henriksen og tilføjer:

- Så han arbejdede gerne med socialdemokrater om at bygge andelsboliger. Han byggede også børnehaver og plejehjem som Fortegården og Vikærgården. Han byggede, og han byggede, og han byggede.

Gustav Holch Povlsen var ellers Venstre-mand, og han blev født i Venstre-land. I 1915 blev han sat i verden i Brande, og efter endt skolegang blev han ansat som elev i Brande Kommune. I 1942 bragte en jobmulighed som fuldmægtig i den nu hedengangne Vejlby-Risskov Kommune ham til.

Siden blev han forfremmet til socialinspektør, og tog så arbejdet med at spænde det sociale sikkerhedsnet ud for de mindst bemidlede i Vejlby og på Fedet.

For nu skruer vi til gengæld ned for tempoet og tager en tur til vielse på Vikærsvej. For ifølge Stiftens avisarkiv stod der den 4. december 1948 et bryllup mellem kontorassistent Frk. Emily Mørk Jørgensen og socialfuldmægtig Gustav Holch Povlsen.

Sammen fik de børnene Lisbeth og Troels, men seks år senere var det en anderledes trist tekst, der blev trykt i avisen den 6. februar 1954 - en dødsannonce:

"Min kære hustru, vor gode mor, min elskede datter, Emily Holch Povlsen, døde den 1. februar."

Enkemanden Gustav Holch Povlsen blev senere genviet med Vejlby'eren Ragna, hvem han fik datteren Bodil med. Hun bor i Risskov i dag, ligesom Lisbeth Holch Povlsen også skulle bo i nærområdet. Fysisk lever Holch Povlsen-slægten altså også videre i Vejlby-Risskov.

Men det var som bekendt som socialinspektør, at Gustav Holch Povlsen skrev sig ind i lokalhistorien. I dag er Vejlby-Risskov måske kendt som et velhavende område, men landet lå anderledes dengang. Der var rigeligt at tage fat i.

- Socialområdet var stort, og det voksede og voksede. I Vejlby var der masser småfolk, og det var der sådan set også nede på Fedet dengang, så han var meget involveret i samarbejdet om de sociale boligbyggerier i området ved Dybbølvej og Tranekærsvej, som boligforeningerne ledet af socialdemokrater stod for, fortæller Jens Ole Henriksen.

- Dem havde Holch Povlsen intet imod, men han mente nu nok, at han også kunne bygge sine egne. Det kulminerede i, at han blev bygherre for Veri Parken ved Tjelevej, hvor han sidenhen placerede socialforvaltningen.

I 1958 så eksempelvis også Fortegården dagens lys, og han fortsatte ufortrødent med at bygge nyt gennem 60'erne og 70'erne.

- Hans storhedstid var i 60'erne og 70'erne, hvor jeg møder ham for første gang. Der havde han virkelig gang i byggeriet af almene boliger og Veri Centret. Det har været noget af et arbejde, for han slap ikke taget i institutionerne, han byggede, fortæller Jens Ole Henriksen og fortsætter:

- Han ansatte selv lederne og blev ved med at være deres chef, og de forgudede ham i øvrigt også, for han blev ved med at knokle for at give dem de optimale forhold.

Noget Babelstårn fik Gustav Holch Povlsen aldrig opført i Vejlby-Risskov, men han blev også til bygherre for Vor Herre.

Gennem sit virke for socialforvaltningen havde han knyttet sig til bydelen, så da han blev opfordret til det, faldt det ham naturligt at gå ind i menighedsrådet. Hurtigt blev han formand, og her viste han sig også at have umådeligt store evner – ikke så meget på den åndelige front, men på den praktiske.

- Det åndelige blandede han sig ikke i. Han havde et afslappet forhold til gudstjenester og var grundtvigsk præget, så i praksis var han ganske ufrom, siger Jens Ole Henriksen grinende.

- Men han havde stor respekt for det, der foregik i kirken, men gik mere op i det, der også er fantastisk vigtigt: Kirkens liv og at kirkens rammer er gode.

Rammerne haltede i takt med, at flere og flere mennesker flyttede til Vejlby-Risskov. Kirkegårdene ved Vejlby Kirke og Risskov Kirke kunne ikke følge trop.

- Så byggede han Ellevangkirken, for indbyggerne i Vejlby Vænge og villakvarterne ved Ellevang skulle jo også kunne gå i kirke. Tilsvarende byggede han også Skelager Kirken, da Nyringen og Næringen stod og manglede én, fortæller Jens Ole Henriksen.

Som formand for menighedsrådet var Gustav Holch Povlsen med til at ansætte Jens Ole Henriksen – først som kapellan og sidenhen som sognepræst for Vejlby Kirke.

- Jeg oplevede ham som en utroligt loyal medarbejder, selvom jeg aldrig var i tvivl om, at han bestemte i menighedsrådet, mens jeg vice versa stod for det åndelige, uden at han blandede sig, siger Jens Ole Henriksen.

- Vi blev venner, og jeg mærkede altid hans støtte. Det var ikke fordi, vi rendte sammen hele tiden, men når han samlede venner og familie, var min kone og jeg altid med.

Den opbakning mærkede Gustav Holch Povlsens ansatte i Aarhus Kommune også altid. Ved kommunesammenlægningen i 1970 fortsatte han i en stilling som afdelingschef for socialforvaltningen i den nye storkommune.

Her fortsatte han, hvor han slap i Vejlby-Risskov Kommune. Gennem 70'erne stod han for den meget omfattende udbygning af daginstitutionsområdet samt ældreplejen, og i den periode var Aarhus Kommune uden sammenligning landet største bygherre. Sådan fortsatte han frem til sin pension i 1981.

25 år senere i 2006 døde Gustav Holch Povlsen. I den anledning skrev daværende socialdirektør John Lysholm Jepsen, der tidligere havde haft Holch Povlsen som sin chef, et mindeord i Århus Stiftstidende.

- Han så sine folk an. Ind imellem kunne hans lidt bryske facon virke skræmmende på dem, der ikke kendte ham. Men der gik ikke lang tid, før man oplevede ham som et humoristisk, klogt og meget vidende menneske. I forhold til sine medarbejdere gav han altid opbakning og støtte, og han var ligeledes et varmt og engageret menneske, der var optaget af sine ansattes trivsel, skrev John Lysholm Jepsen.

Sådan husker Jens Ole Henriksen også sin afdøde ven.

- Han var stille, og så var han umådelig rar. Jeg har aldrig selv set det, men han kunne vist godt skælde ud, men han var et rart og meget beslutsomt menneske, fortæller Jens Ole Henriksen og afslutter:

- Han havde måske den svaghed, at han bestemte alt. Han involverede ikke altid folk i det, han foretog sig, men foretrak at gøre det selv. Det kan jo både være positivt og negativt, for hvor om alting er, så gjorde han det jo meget godt selv.

Har Aarhus Kommune begået så graverende fejl i sagsbehandlingen af to omdiskuterede lokalplaner på Agerbæksvej, at de bliver ophævet, og hele processen skal gå om?

Det får vi svar på til august og igen til september, når Planklagenævnet kommer med sin afgørelse i klagesagerne for lokalplanerne 1125 og 1130.

Trods stor modstand og et væld af indsigelser blev de to lokalplaner vedtaget af byrådet i Aarhus Kommune i september sidste år, men selvom de folkevalgte tomlede op for de to omfattende byggeprojekter, nægtede blandt andet Vejlby Risskov Grundejerforeningen, Eva Kläning og en række andre aktører at begrave stridsøksen.

Derfor klagede de til Planklagenævnet over kommunens sagsbehandling - blandt andet udregningen af bebyggelsesprocenten, manglende helhedsbetragtninger og det de betragter som en "proforma høring" omkring salget af et areal reserveret til opførelsen af et dagtilbud mellem kommunen og den daværende bygherre Bricks.

Om klagerne har en sag, bliver vi nu snart klogere på. Eva Kläning håber ikke overraskende på at få medhold i sin klage.

- Vi håber på, at lokalplanerne bliver ophævet, så vi i stedet kan starte en proces, der er baseret på ægte dialog - i stedet for en plan der er lavet, før borgerne overhovedet kommer ind i billedet, siger Eva Kläning til RisskovLIV.

I april sidste år fældede Planklagenævnet en lokalplan på Randersvej, fordi Aarhus Kommune havde udregnet bebyggelsesprocenten for byggeprojektet på ulovlig vis.

Det kan altså lade sig gøre at vinde over kommunen, men det er David mod Goliat, og Eva Kläning, der har forfattet klagerne til Planklagenævnet, er ikke jurist. Men uanset afgørelsen, som klagemyndigheden måtte træffe, er hun tilfreds med at få sat de to lokalplaner på dagsordenen igen.

- Jeg tænker ikke, at oddsene er i vores favør, men nu får vi debatten igen, ligesom processen bliver belyst af en uafhængig instans, siger Eva Kläning og tilføjer:

- Selvfølgelig håber jeg, at vi får medhold i et eller flere klagepunkter, men om ikke andet får vi svar på nogle af de dele af sagsbehandlingen, der har hersket uklarhed om. Det her er også en måde at få svar på, nu hvor en anden myndighed tager stilling til, om processen er okay.

Sammen med de andre lokale aktører forsøgte hun med klagerne til Planklagenævnet at få sat en midlertidig stopper for de to byggeprojekter, mens klagemyndigheden tog stilling til sagerne. Planklagenævnet valgte dog at give afslag på borgernes anmodning om at tillægge klagen opsættende virkning.

Indirekte fik klagerne dog delvist den ønskede effekt. AG Gruppen, hvem det ikke har været muligt at få kontakt til grundet ferie, har endnu ikke påbegyndt arbejdet med lokalplan 1130, fordi man afventer Planklagenævnets dom.

På den modsatte side af Agerbæksvej og ned langs Vestre Strandallé har Thybo Ejendomsudvikling, der står til at overtage byggeprojektet i lokalplan 1125, dog revet en række bygninger ned - men her er første spadestik til byggeriet heller ikke taget.

- Klargøringen til byggeriet er begyndt, og bygningerne skulle væk uanset, men vi har brug for afgørelsen fra Planklagenævnet. Skulle der være noget i klagen, tilpasser vi projektet, siger  Rasmus Kjær, direktør for Thybo Ejendomsudvikling.

Han hæfter sig ved, at klagerne er rettet mod kommunens sagsbehandling og ikke selve projektet, men han ærgrer sig over sagsbehandlingstiden.

- Det er noget bøvl, som forsinker og kan betyde en tilvænning af projektet, men vores holdning er, at det er alles ret at klage, hvis man er uenig. Det er bare ærgerligt for alle parter, at sagsbehandlingstiden er så lang, siger Rasmus Kjær og tilføjer:

- Det er svært for os at kigge ind i de kommunale processer og vurdere, hvorvidt der er foregået noget forkert eller ej. Det vælger vi at tro, at der ikke er.

Egentlig var det Bricks Ejendomme med Martin Busk i spidsen, der startede lokalplansprocessen for 1125, men ifølge Rasmus Kjær har Thybo Ejendomsudvikling været involveret i projektet fra en position på sidelinjen.

I maj kunne JP Aarhus berette, at Bricks Ejendomme havde solgt projektet til Thybo Ejendomsudvikling. Den endelige overtagelse finder dog først sted, når Planklagenævnets afgørelse er faldet, fortæller Rasmus Kjær.

Og skulle Eva Kläning og de lokale aktører få medhold i, at Aarhus Kommune har begået fejl i sagsbehandlingen af lokalplan 1125, har Thybo Ejendomsudvikling en plan i samarbejde med Bricks Ejendomme samt en række slutkøbere af projektet.

- Vi springer ikke fra som køber, men vi har en klausul og en plan i samarbejde med Bricks og en række andre aktører, hvis udfaldet skulle gå imod Aarhus Kommune, siger Rasmus Kjær og fortsætter:

- Så må vi kigge på den, hvis det bliver relevant.