Alle undtagen Don Quixote elsker vindmøller - så længe de ikke står på eller i nærheden af deres egen grund.

Samme paradoks gør sig nu gældende langs de dyreste adresser ved vandet i Risskov, hvor forsyningsselskabet Konstant forgæves har forsøgt at finde en placering til en ny transformatorstation.

Det er et stykke bydende nødvendig infrastruktur, men af udseende vækker det minder om Danmarks mest forhadte bygning, den tidligere busterminal ved Rådhuspladsen i København. Derfor forstår man godt, hvorfor den sorte klods er kommet i strid modvind blandt grundejerne ved vandet.

Først var den tænkt placeret ved vendepladsen for enden af Casper Møllers Vej, men det faldt ikke i god jord. Så blev det foreslået, at den kunne stå ved skellet til Torben Hartvigsens grund ved Jacob Adelborgs Allé, men resultatet var det samme.

- De fylder godt i landskabet, og de er ikke ligefrem kønne at kigge på. Når man har betalt en formue for sin grund, gider man ikke have sådan en klods foran sig, der stjæler din udsigt, siger Torben Hartvigsen og tilføjer:

- Jeg har et indtryk af, at de er på udkig efter den billigste løsning. Jeg synes, man burde finde den løsning, der er mindst til gene for beboerne hernede.

Men transformatorstationen skal placeres et sted nær diget i Risskov, da Konstant har gravet sine elkabler ned her. Det skriver Tommy Jakobsen, kommunikationschef for Konstant, i et skriftligt svar til RisskovLIV. Og før eller siden skal transformatorstationen bygges, hvis man vil undgå udfald på elnettet i fremtiden.

Skal man pege fingre, er det faktisk den grønne omstilling, der er synderen. Mængden af elbiler i Risskov voksede massivt fra 284 i juni 2021 til 586 samme måned i år viser tal fra Bilstatistik.dk, og de mange eldrevne køretøjer tærer på elforsyningen. Så fortsætter den udvikling, er det bydende nødvendigt at opføre en eller flere nye transformatorstationer i bydelen.

- Det handler om at fremtidssikre strømforsyningen i Risskov. Den nuværende infrastruktur er ikke bygget til det forbrug, som vi forventer i fremtiden, når flere og flere borgere f.eks. vælger elbilen til. Vi har lavet en række optimeringer af elnettet i Risskov, og i den forbindelse gav det mening at se på, hvordan vi kunne fremtidssikre området, skriver Tommy Jakobsen.

- Elforbruget bestemmes af borgernes adfærd, herunder valget af elbiler. Derfor er det også meget vanskeligt at sige noget helt præcist om, hvornår det bliver nødvendigt.

Men det ville være rettidig omhu at finde en løsning nu. Det mener Bent Hjorth, der som formand for Grundejerforeningen Vejlby Fed har valgt at involvere sig i sagen og deltaget i et møde med Konstant i forsøget på at finde et kompromis.

- Det er jo på mange måder en dårlig sag, for det er svært at gøre alle tilfredse. Uanset hvor stationen måtte ende med at stå, vil der sikkert være nogle, der er utilfredse i sidste ende. Nu har vi forsøgt at gå dialogens vej for at se, om vi kan blive enige om en placering, der er til mindst mulig gene, siger Bent Hjorth.

Han er ikke nogen ørn i de tekniske aspekter for, hvor man kan og ikke kan placere en transformatorstation, men når man traver gåturen langs diget med Bent Hjorth, kan hans falkeøje hurtigt spotte en række punkter i buskadset, som måske kunne rumme en firkantet størrelse på et par meter i højde og drøjde.

Problemet er nu bare, at Konstant har indstillet arbejdet med opsætningen af transformatorstationen på ubestemt tid.

- Arbejdet med transformerstationen, som var påtænkt en beliggenhed ved siden af vendepladsen, er udskudt, da der ikke kunne opnås enighed om placeringen, skriver Tommy Jakobsen fra Konstant og fortæller, at en genopstart af arbejdet kan have lange udsigter.

Faktisk vil der gå et år, fra man beslutter eventuelt at genoptage arbejdet, til der kan stå en færdigbygget transformatorstation.

- Vi oplever lige nu meget lange leveringstider på materialer og komponenter, som betyder, at der går lang tid fra materialerne bestilles til de leveres og kan bruges til at optimere elnettet, skriver kommunikationsdirektøren.

Bent Hjorth gætter på, at indstillingen af arbejdet er en konsekvens af modstanden mod de foreslåede placeringer. Han håber dog stadig på, at man kan finde fælles fodslag snarligt, for han har med egne øjne konstateret stigningen i antallet af elbiler.

- Jeg forstår ikke, hvorfor man stopper arbejdet, fordi man møder modstand. De skal jo op, så man må jo forsøge at finde en løsning, for fortsætter udviklingen, vil der næppe gå mange år, før elnettet er presset, siger formanden for Grundejerforeningen Vejlby Fed.

- Jeg har forståelse for de udfordringer, Konstant har, men hvor der er en vilje, er der en vej, konstaterer han.

Foreløbigt skal Torben Hartvigsen ikke tage stilling til, om der kommer en transformatorstation nær villaen på Jacob Adelborgs Allé. Men når det sker, og det skal det jo før eller siden, håber han, at Konstant har lagt en mere forkromet slagplan for det videre arbejde - både for transformatorstationen, der er i vælten nu, men også fremtidige.

- Vi har fortalt dem, at de er nødt til at lave en helhedsplan, for det må være muligt at ligge dem nogle steder, hvor de ikke generer beboerne. Nu har vi i hvert fald bedt dem om at informere os om, hvad de fremover har i sinde at starte op på, og gør de ikke det, hører de fra min advokat, siger Torben Hartvigsen.

Den lille tykke dreng i blå smækbukser og rød t-shirt kigger sultent på den cirkelformede ost, som han holder hævet over hovedet.

Du har sikkert selv set ham, JAMA-drengen, der lægger ansigt til et af de mest letgenkendelige og ikoniske logoer i lokalområdet og ostehandleren af samme navn. Den er nu nomineret til prisen som Danmarks bedste ostehandler i indeværende år.

Mere om det senere.

For selv var Manfred Schedler, indehaver af JAMA Ost, alt andet end den lille velernærede figur, da han var barn. Han blev født i Østtyskland syv år efter sidste århundredes anden store krig, hvor han voksede op hos sin bedstemor uden sine forældre.

Og så var han et af de børn, der ikke kunne lide ost.

- Jeg kunne ikke lide ost, da jeg var ung. Vi spiste næsten aldrig ost under min opvækst i Tyskland. Jeg er født pølsetysker, fortæller den 70-årige ejer af butikken langs Nordre Strandvej.

Dem spiser han stadig, altså pølserne. Osten fik han først øjnene op for, efter han mødte danske Jane i Aarhus og giftede sig med hende i 1977. Til at begynde med solgte han ikke brieost, men derimod briller.

- Jeg blev brillesælger og solgte brilleglas med overgang, men så blev min kone ramt af to hjerneblødninger, så jeg blev nødt til at sige mit job op for at tage mig af vores nyfødte dreng. Da jeg skulle i gang igen, vidste jeg, at jeg ville sælge et eller andet, men ost lå meget, meget fjernt i mine tanker, siger Manfred Schedler.

Vin eller chokolade, noget, han faktisk kunne lide at spise, var hans første indskydelse.

Men et job skulle han jo have, så da han i den lokale avissprøjte så, at en lokal ostehandler i Risskov søgte en chauffør, søgte og fik han jobbet. Det var dengang, man stadig måtte kalde en ugræsk fetaost for fetaost – i starten af 80'erne.

Efter et års tid som ostekurer fik Manfred og konen Jane en idé om at starte deres egen ostehandel. Sådan en skulle jo have et navn, og som med alle gode navne opstod det ikke ud af den blå luft.

- Navnet var ikke tilfældigt. Min kone hed Jane, JA, og jeg hedder Manfred, MA, så det blev til JAMA. Egentlig brød jeg mig ikke om navnet dengang, men vi kunne ikke finde på noget bedre, og jeg kan godt lide det i dag. Vores børn Marc, Maja og Martin har også navne, hvis bogstaver indgår i firmanavnet, siger Manfred Schedler.

Planen var selvfølgelig at sælge ost, men på sine køreture havde Manfred indset, at der var et marked for at sælge emmentaler og andet godt til dagtilbud. Dem var der omkring 300 af i Aarhus Kommune, og det var ikke kun børnene, der indtog osten – det gjorde pædagogerne også.

Forretningen gik strygende, og set i lyset af den daværende kundebase kunne logoet, den korporlige knægt med det sultne blik, ikke være meget mere passende.

- Logoet er blevet ændret lidt. Oprindeligt var det en anden ostehandler i Risskov, der brugte logoet, men da han solgte logoet, spurgte jeg ham, om jeg måtte overtage det.  Det var jo vildt passende, for jeg solgte til børneinstitutionerne dengang, siger Manfred Schedler, der dengang selv var nysgerrig på logoets oprindelse.

- Jeg spurgte ham, hvordan han fandt på det, og så fortalte han mig, at han havde set det på en tur i Schweiz og stjålet idéen. Det hørte han aldrig noget for, og det har jeg heller ikke gjort.

Så forhåbentligt er der ingen schweiziske ostehandlere, der læser med i dag og vil have deres logo tilbage, for Manfred Schedler er ganske glad for det. Det er andre i øvrigt også.

- Der var engang en journalist, der sammenlignede logoet med Coca-Cola – at logoet her i byen var mere kendt end deres. Det var ret sjovt, synes jeg, siger Manfred Schedler.

Men tilbage i start- og midtfirserne var der ikke mange, der kunne nikke genkendende til logo-drengen. For de fleste var JAMA Ost en by i Rusland, for indtægterne kom fra engrossalg. Men i 1988 mente Manfred, at tiden var moden til også at sælge ost til privatpersoner fra virksomhedens hovedsæde – og hans hjem – på Hørgårdsvej.

- Det var egentlig ulovligt, men jeg satte et skilt op langs Grenåvej, der dengang som nu var en af landets mest befærdede veje. Med en pil signalerede det, at man kunne købe ost hos os på Hørgårdsvej, og jeg kan godt fortælle dig, at der kom gang i den. Der kom rigtig gang i den, siger Manfred Schedler.

- Så blev der klaget over skiltet, men på det tidspunkt havde folk fået øjnene op for, at vi solgte ost, og det glemte de ikke igen.

Men forestil dig, at du har en succesfuld ostehandel i dit eget domicil. Der opstår Vilde Vesten-scener på villavejen på grund af trafikken i weekenderne, og kundernes børn skal tisse og vil låne dit toilet. Desuden møder dine ansatte tidligt ind hver morgen, køkkenet bliver brugt som kontor, og den sidste går først igen midt på aftenen.

Efter mange år fik særligt Jane nok. Det resulterede i, at man erhvervede sig butikkens nuværende lokaler på Nordre Strandvej, og i 2010 nåede Jane akkurat at opleve indvielsen af den nye ostehandel, inden hun døde af kræft.

Manfred er en mand af mange ord, som detaljeret kan fortælle om ost og sit eget liv i en sådan grad, at man næsten bliver nødt til at afbryde ham i ny og næ for at holde interviewet på sporet, men i passagerne, hvor han snakker om Jane, stopper han selv op og kigger frem for sig med blanke øjne.

JAMA Ost var lige så meget hendes forretning, som det er hans, men heldigvis lever virksomheden videre i bedste velgående.

"Vi vil bare høre dig, om du har noget imod at blive nomineret til prisen som Årets Ostehandler i Danmark?"

Manfred blev næsten paf, da han havde typen fra Landbrug & Fødevarer igennem på telefonen, men fik dog fremstammet, at nej han havde skam ikke noget imod at blive nomineret til prisen. Om han også ender med at tage titlen, bliver vi klogere på den 27. september.

- Vi er jo helt vildt stolte, og det ville være sindssygt godt at vinde. Man kan jo se, at når en restaurant eller en anden forretning vinder sådanne priser, så har det stor betydning for dem og deres forretning, siger Manfred Schedler.

Og så er der også noget med timingen. Den er god. JAMA Ost har i skrivende stund en hjemmeside, der ligner noget fra internettets unge dage, men snart lancerer Manfred & Co. en ny webshop. Og vil man sælge ost online til hele Danmark, er det ikke helt dumt at mane sig ind i folks bevidsthed med en pris som landets bedste ostehandel.

Det er gratis markedsføring, og det kan man altid bruge. Måske særligt fordi jeg kan fornemme på Manfred, at andre, der har forsøgt sig med at sælge ost på internettet, ikke altid har haft lige stor succes med det.

- Det har måske ikke vist sig at være en sikker vinder, men jeg tror meget på det, og jeg har en god mavefornemmelse. Går det, som jeg håber, så får vi snart brug for endnu større lokaler, for så bliver lagret i butikken på Nordre Strandvej for småt, siger Manfred Schedler.

Han er 70 år i dag, men planlægger at blive 100. At trappe lidt ned virker som en mere kontrollerbar målsætning, og det har den aldrende ostehandler også planer om, for svigersøn og en række andre ansatte overtager stadig mere og flere ansvarsområder.

Er webshoppen din sidste store ide?

- Ja, for mig er det den sidste store ting, der skal gennemføres, men det er selvfølgelig noget, jeg vil være med til at føre ud i livet, siger han.

Det svar forklarer måske meget godt, hvorfor pølsetyskeren, der i dag lyder som et omvandrende leksikon om ost for det utrænede øre, svarer således på følgende spørgsmål:

Hvad er opskriften på en ostehandel, der bliver nomineret til landets bedste?

- Det er nok i sidste ende mit personlige engagement. Jeg arbejder mere eller mindre hele tiden på min egen måde. Spiser jeg ude på restaurant, kan jeg ikke dy mig for at kigge på deres udvalg af oste, for de kunne jo blive til en potentiel kunde, siger Manfred Schedler og afslutter:

- Det er ikke sådan, at jeg ikke kan tage på ferie til Grækenland uden at tænke på ost hele tiden, men du kan måske godt sige, at jeg har osten liggende i baghovedet evigt og altid. At være ostehandler er blevet til en livsstil.

Er du blandt de efterhånden mange borgere i Vejlby og Risskov, der kører rundt i de efterhånden noget så tidssvarende elbiler, så er der godt nyt til dig – især hvis du gerne handler i Veri Centret.

Der er nemlig flere ladestandere, sågar af slagsen lynladestandere, der altså fylder din elbil op i hurtigt tempo, på vej til Risskov.

Det sker når Clever og NREP, der ejer butikscentret fra 1969, i samarbejde opsætter omkring 400 nye ladestandere i hele landet, hvoraf hele ti lynladestandere altså kommer til at finde vej til parkeringspladsen ved Veri Centret.

- Vi sætter ladestanderne op af flere forskellige årsager. Først og fremmest vil vi gerne tilbyde det som en service til centrets kunder, så det kan oplade deres bil, mens de foretager deres indkøb, fortæller Rasmus Meyhoff, der er udviklingsdirektør for NREP.

- Men det er også for at fremme elektrisk mobilitet. Det er en udvikling, som vi gerne vil understøtte ud fra en tanke om, at det er bæredygtigt.

Og måske er der faktisk et åbenlyst behov for ladestanderne i lige netop Vejlby og Risskov.

For Vejlby og Risskov er nemlig et af de steder i Aarhus Kommune, hvor der er allerflest elbiler. Det viser en opgørelse foretaget af De Danske Bilimportører via databasen bilstatistik.dk.

Der er således kun to postnumre, Aarhus C og Viby, i hele Aarhus Kommune, der har flere elbiler på vejene, end Vejlby-Risskov med sine 586 elbiler har.

Men mens Vejlby og Risskov der altså er masser elbiler på vejene i Vejlby-Risskov,  ser det anderledes ud, hvis man kigger på antallet af offentligt tilgængelig ladestandere. En opgørelse fra Aarhus Kommune viser nemlig, at antallet af offentligt tilgængelige ladestandere i Vejlby-Risskov i øjeblikket er sølle fem.

Til sammenligning byder Aarhus C på 77 og Aarhus N på 32. Men i løbet af 2023 kan man altså se frem til at få opladet sin elbil ved Veri Centret, selvom NREP ifølge Rasmus Meyhoff ikke har skelet synderligt til det lave antal offentlige ladestandere i postnumret.

- Vi har centret, og det var helt naturligt at bakke op om udviklingen, hvor det giver mening - og det gør det blandt andet hos Veri Centret. Vi har ikke som sådan skelet til antallet af elbiler i området, men har selvfølgelig konstateret, at det er den vej, det går, siger Rasmus Meyhoff.

I første omgang har Clever anbefalet, at man indledningsvist opstiller de 10 nye ladestandere ved Veri Centret. På sigt er der dog potentiale for endnu flere, fortæller udviklingsdirektøren for NREP.

- Vi opstiller de 10 efter en drøftelse med Clever og læner os op af, hvad de anbefaler, for de har fingeren mere på pulsen end os. Lad os starte med dem, men vi forbereder os på at kunne øge antallet. Der er selvfølgelig nogle fysiske begrænsninger, men der er helt klart plads til mere end 10 standere, siger Rasmus Meyhoff.

Så hvis Clever registrerer, at elbilsejere i Vejlby-Risskov lader på livet løs ved shoppingcentret, kan man godt forvente yderligere fremover.

- Vi har forberedt os på, at det kan lade sig gøre, så stiger behovet, er det noget, vi har kig på. Konstaterer Clever, at der er stor aktivitet på de nuværende, har vi chancen for at sætte flere op, siger han.