Lad os lege med tanken: Du har en enorm grund på mere end 1.800 kvadratmeter, som arealmæssigt sagtens kunne huse to ejendomme. Baghaven er så stor, at du aldrig bruger den til fulde, og arbejdet med at slå græs er en lidelsesproces. Tænk sig, hvis man kunne slippe for alt det hårde slid og samtidig tjene en god skilling ved at udstykke en del af grunden, så en ekstra familie kan få glæde af et hus i liebhaverkvarteret?

Ville du gøre det?

Det er cirka samme tankemønster, som Henrik Svendsen og hans nabo på Ryvangs Allé i Risskov har gjort sig - og nået frem til svaret "ja".

Sammen med sin nabo har han i en årrække haft en ønske om at udstykke sine baghaver, så de - med hans ord - danner en fodboldbane, der strækker sig fra Nordre Strandvej og parallelt nedad Ryvangs Allé. Her så han gerne et hus blive bygget med facade mod Nordre Strandvej.

- Vi er ikke interesseret i etageboliger eller rækkehuse, som bryder med ensartetheden i kvarteret. Folk plejer at se guld, når de ser grundstørrelserne på Ryvangs Allé, men vi vil bare gerne udstykke til en ejendom med udkørsel mod Nordre Strandvej, fortæller Henrik Svendsen til RisskovLIV.

Men de har rendt hovedet mod muren, når de har forsøgt sig. Hidtil har Aarhus Kommune nemlig afvist med henvisning til en deklaration fra 1918 for villavejen, som burde forhindre udstykning af grundene.

Det gør den bare ikke. Efter klage fra grundejerne på Ryvangs Allé har Planklagenævnet vurderet, at formuleringen ikke forhindrer udstykning af grundene. Forbuddet er dermed ophævet, viser en aktindsigt, som RisskovLIV er i besiddelse af.

Den afgørelse betyder i praksis, at de to grundejere på Ryvangs Allé kunne udstykke deres grunde på livet løs, var det ikke fordi, at Aarhus Kommune havde gjort brug af en nødløsning i Planloven og nedlagt et etårigt forbud mod udstykning på grundene.

I mellemtiden vil Aarhus Kommune så forny lokalplanen for området. Det greb skal sørge for, at der sort på hvidt står, at man ikke kan udstykke sin grund fremover. Det fortæller Torben Simonsen, kontorchef for Juridisk Service i Byggeri.

- Vi har brugt en paragraf i Planloven, mens vi retter i lokalplanen. Som tingenes tilstand er i øjeblikket, har grundejerne ret til at udstykke, men det er kommunens redskab til at sætte en stopper for det midlertidigt. Man kan bare ikke give folk en evig frist, så vi skal skynde os at afklare, om byrådet også fremover ønsker at forhindre udstykning på Ryvangs Allé, siger Torben Simonsen til RisskovLIV.

Derfor er arbejdet med at forny lokalplan 210, der dækker hele Vejlby Fed, nu undervejs. Den er oprindeligt vedtaget i 1985, og en af meningerne med den er, måske lidt ironisk set i lyset af den voksende boligmasse i Vejlby-Risskov, at forhindre fortætning i områdets villakvarterer.

- Tanken bag lokalplanen var, at man ville undgå ustyret fortætning af kvarteret. Der er store kvaliteter i kvarteret, og der var et planlægningsmæssigt ønske om ikke at fortætte yderligere, men bevare de store grunde med store huse frem for mange små grunde med små huse, forklarer Torben Simonsen.

Ændringerne i lokalplanen vil dog først og fremmest være rettet mod Ryvangs Allé. Ved lov må du kun udstykke din grund, hvis den er mere end 1.400 kvadratmeter. Det er et fåtal af grundene langs Fedet, der har den størrelse, men på lige netop Ryvangs Allé er der adskillige matrikler med grundstørrelser på mellem 1.800-2.000 kvadratmeter.

- Teknisk set er forbuddet faktisk kun gældende for de to grundejere på Ryvangs Allé, så det gælder kun grundejerne, der har anmodet om udstykning, men i princippet kunne næsten alle på den ene side af vejen udstykke en ekstra grund. Det er det, vi forsøger at regulere med den nye lokalplan, siger Torben Simonsen.

Fra sin hjørnegrund på Ryvangs Allé har Henrik Svendsen svært ved at sluge kommunens argument om, at en udstykning vil fortætte kvarteret, når han skuer udover sin store baghave.

- De grunde, vi bor på, er så store, at man skal kigge langt efter fortætningen. Det er klart, at en udstykning ville betyde, at der kom et ekstra hus, men den tilhørende grund vil stadig være større end ovre på eksempelvis Flakvej. At kommunen ikke vil fortætte er kun et argument for at have et argument, siger Henrik Svendsen.

Uanset, om det holder eller ej, har Aarhus Kommune nu juridisk sikret sig, at Henrik Svendsens planer om at udstykke en del af sin grund er sat på standby i mindst et år, måske permanent. Grundejeren har bare svært ved at forlige sig med forbuddet og har skrevet et brev til rådmanden for Teknik og Miljø, Steen Stavnsbo (K).

Set i lyset af, hvordan grundene på andre strækninger langs Nordre Strandvej udvikler sig i disse år, forstår grundejeren på Ryvangs Allé ikke, hvorfor Aarhus Kommune kæmper så hårdnakket imod det, han betegner som "minimale ændringer" for villavejen. Der mangler proportionalitet, mener han.

- Jeg har skrevet til rådmanden, at jeg synes, vi er blevet dårligt behandlet. Det er noget juristeri, at man sidder derinde på kommunekontoret og bestemmer, hvad der er rigtigt og forkert, siger han og tilføjer:

- Se på, hvad der sker i den anden ende af Nordre Strandvej og sammenlign det så med det, vi ønsker her. Det er jo minimalt. Vi laver en ny grund til en ny familie, der gerne vil bo herude, og det kan da kun være godt for området.

Han afventer endnu et svar fra rådmanden, men klarhed over situationen får han uanset hvad inden for de næste 12 måneder. Det midlertidige forbud mod udstykning af de to grunde på Ryvangs Allé gælder som bekendt kun et år, så Planafdelingen i Aarhus Kommune skal have udarbejdet et tillæg til lokalplanen, som byrådet sidenhen skal tage stilling til politisk før deadline.

Uret tikker...

Hun er faktisk ikke sikker på, hvordan det startede, hvordan det endte med at hendes baghave blev fyldt med fremmede menneskers cykler. Men ikke desto mindre har Marzena Melsen har i de seneste måneder formået at indsamle og videregive over 60 cykler til ukrainske flygtninge.

Marzena har boet i Danmark i lidt mere end tre årtier, og i 27 år har hun boet i det samme hus i Risskov. Her bor hun med sin mand og tre børn, men i øjeblikket er flokken faktisk udvidet med en, da hun også har en ukrainsk dreng boende.

For siden Rusland i slutningen af februar invaderede nabolandet Ukraine, har Marzena involveret sig i at hjælpe ukrainske flygtninge så meget som muligt. Hun er selv født og opvokset i et andet naboland til Ukraine, nemlig Polen, hvor hun oprindeligt blev uddannet polsk filolog, en uddannelse som hun senere supplerede med erhvervssproglig korrespondentuddannelse i russisk.

Netop det faktum, at Marzena taler russisk, har gjort det nemt for hende at hjælpe de ukrainske flygtninge, der er havnet i Aarhus, for næsten en tredjedel af den ukrainske befolkning har nemlig russisk som modersmål, særligt i de østlige egne der er allermest berørt af den russiske invasion. Men også Marzenas eget modersmål kom hende til gode i krigens første døgn.

- Jeg startede, lige så snart krigen startede, ved at gå på polsk-ukrainske Facebook-grupper og hjælpe til på afstand. Og det var lige specielt at opleve, for jeg lavede det hele fra min sofa. Jeg flyttede mennesker uden at se dem, uden at snakke med dem, fra en banegård til en seng i Warszawa. Uden at kende et øje i Warszawa, fortæller Marzena.

Men det var altså ikke helt nok for Marzena, der kort tid efter blev kontaktet af en polsk pige, bosiddende i Danmark, der havde lagt mærke til Marzena på de sociale medier. Pigen kendte to familier i henholdsvis Tilst og Brabrand, der simpelthen manglede mad.

- Jeg startede så indsamling af mad med et helt fantastisk resultat. I forbindelse med indsamlingen af mad, var der så nogle familier fra Risskov, der spurgte, om jeg også kunne bruge noget tøj til at dele ud, og det var egentlig ikke planen, men det sagde jeg så ja til, siger Marzena.

Også indsamlingen af tøj gik over alt forventning for Marzena, der især brugte lokale Risskov-grupper på Facebook til at opfordre folk til at spæde til med det, de nu engang kunne.

- Hele gulvet var fyldt. Vi har lært at bevæge os som balletdansere, på tæerne og med armene oppe, for at komme rundt herinde. Det var også meget dejligt, for jeg behøvede ikke at støvsuge. Det kunne simpelthen ikke lade sig gøre, griner Marzena.

Og pludselig var det altså ikke kun tøj og mad, der kom ind ad døren på adressen i Risskov.

- Lige pludselig havde jeg altså også cykler, fortæller Marzena.

Cyklerne, der lige pludselig også var kommet ind, viste sig at være særdeles efterspurgt blandt de ukrainske flygtninge. Der blev delt cykler ud til højre og venstre, også selvom der ikke er den store cykelkultur i det nu krigshærgede østlige Ukraine.

Heldigvis var der fortsat masser af hjælp at hente i lokalområdet, og godhjertede naboer fra hele Vejlby og Risskov har indleveret den ene cykel efter den anden hos Marzena.

- Der var eksempelvis et ungt ægtepar, der kom med to cykler i perfekt stand og med nøgler til. De havde købt elcykler, så de skulle ikke bruge dem længere, kommer det fra Marzena, der også gerne har hjulpet til med at levere cyklerne til eksempelvis Brabrand.

Men der er altså stadig ukrainske flygtninge, der savner en cykel. Marzena har stadig en lang venteliste på folk, der har spurgt, om hun havde en cykel til dem. Det er især damecykler, der er i høj kurs blandt de ukrainske flygtninge, og dem mangler Marzena altså stadig nogle stykker af.

Så står man med en cykel, der af den ene eller anden årsag ikke bliver brugt, kan man altså med fordel aflevere den hos Marzena i Risskov, således at ventelisten kan skæres lidt til.

Der er efterhånden gået lidt mere end fire måneder, siden Rusland sendte tropper over den ukrainske grænse med kurs mod blandt andet hovedstaden Kyiv. Marzena har holdt skruen i vandet, selvom hun samtidig skal passe sit fuldtidsjob som pædagog i Børnehuset Alsvej.

Ofte er det ikke blevet til mange timers søvn for Marzena, der har temmelig mange bolde i luften på én og samme tid. Alligevel mærker hun positive ”bivirkninger.”

- Det er umuligt ikke at være glad og i godt humør. Når der er så mange mennesker, der hjælper, der tilbyder sin hjælp, der giver cykler og tøj og mad væk. Der var for eksempel en mand, der tilbød at tage på indkøb med en ukrainsk familie og betale det hele, fortæller Marzena.

- Det giver mig masser af energi, selvom jeg måske kun får sovet tre timer nogle nætter.

Foruden energi og godt humør har Marzenas arbejde med indsamling til de ukrainske flygtninge også kastet en del forskellige tilbud af sig fra ukrainere, der ønsker at give lidt igen, fortæller Marzena.

- Jeg har fået mindst 20 tilbud om at få lavet mine negle. Jeg har fået masser tilbud om massage. Jeg får masser af tilbud om ansigtsbehandlinger, men der siger jeg altid til dem, at jeg er smuk, som jeg er. For jeg skal ikke have noget for det. Det mister lidt meningen, hvis jeg får noget for det.

Aarhus Kommune sørger gerne for at tømme skraldespandene ved Bellevue Strand, hvor den er tilstødende grundejer, men i både bogstavelig og overført betydning er kommunen ikke meget for at tage skraldet langs andre strækninger af den offentlige strand.

Som RisskovLIV tidligere har beskrevet, er det i høj grad grundejerforeningerne på stikvejene, der står alene med udgifterne til opsætning og tømning af en række skraldespande, som hjælper med at holde den offentlige strand fri for pizzabakker, Bacardi Breezer-flasker og ispapir.

Men Aarhus Kommune har et medansvar, mener byrådsmedlem og medlem af Teknisk Udvalg, Jakob Søgaard Clausen (DF). Derfor håber han, at der kan blive afsat penge fra kommunekassen til at løfte opgaven til efterårets budgetforhandlinger.

- Jeg er helt enig i, at det er en kommunal opgave. Selvfølgelig skal vi sørge for, at skraldet bliver smidt rigtigt ud, så det ikke ender i naturen, men det kan ikke passe, at det er de private grundejere, der skal betale. Derfor har jeg besluttet, at det er et punkt, der skal med til budgetforhandlingerne, siger Jakob Søgaard Clausen til RisskovLIV.

Gik du tur langs diget sidste sommer, kunne du ellers tælle 12 ekstra skraldespande nær hybenbuskene for enden af stikvejene i Risskov. Dem havde Aarhus Kommune undtagelsesvist sat op for at imødekomme de mange solsøgende danskere, der måtte spendere sommeren hjemme på grund af coronarestriktioner.

De gjorde en stor forskel. Ifølge formanden for grundejerforeningen Ternevej, Hannah Arlien-Søborg, var de så effektive, at hun i samarbejde med Grundejerforeningen Vejlby Fed har ønsket ordningen gjort permanent.

- Køn var den ekstra skraldespand ikke, men den virkede efter hensigten. Der blev ikke smidt skrald på stranden, og med tre skraldespande kunne vi klare presset, selvom vi fortsat måtte sørge for at få grundejerforeningens egne to skraldespande tømt to gange ugentligt, har hun tidligere udtalt til RisskovLIV.

Men ifølge Andy Tomes, afdelingschef for Grønne Områder ved Aarhus Kommune, har det i år ikke været muligt at finde de 30.000 kroner, ordningen kostede, på driftsbudgettet. Den forklaring køber Jakob Søgaard Clausen ikke, men er det vitterligt ikke muligt at finde beløbet i kommunekassen nu, skal de i hvert fald afsættes på sigt.

- Jeg har lidt svært ved at se, hvordan man ikke kan finde så beskedent et beløb til noget, der har så stor betydning. Der er flere kommunale projekter, der bliver udskudt på grund af stigende priser, så pengene burde være der, hvis man prioriterede det. Men står kommunen fast, tager jeg det med som et budgetønske, siger byrådsmedlemmet.

Hans kollega i Teknisk Udvalg, Gert Bjerregaard (V), er også villig til at sætte muligheden for at stille flere skraldespande under luppen, men selvom 30.000 kroner kan lyde som et beskedent beløb, er han mere forbeholden. For mange bække små kan gøre en stor å.

- Jeg vil gerne undersøge muligheden for at afsætte penge til flere skraldespande, men vi bliver nødt til at se det som en helhed. Er der andre områder med borgere, der har samme forespørgsel?

- Så før jeg kan træffe sådan en beslutning, bliver vi nødt til at have belyst økonomien, for det er kun rimeligt at se på, om der er andre områder, der måtte få samme ønske efterfølgende, siger Gert Bjerregaard.

Tilbage på Ternevej ville Hannah Arlien-Søborg foretrække en her og nu-løsning, men det glæder hende, at der er kommet politisk opmærksomhed på problemet.

- Problemet er stadig aktuelt. Når vejret er godt, er det helt tosset med skrald i skraldespandene, for folk valfarter til strandene, og jeg synes da, det burde blive gjort permanent med flere kommunale tømninger, siger hun og tilføjer:

- Herregud, 30.000 kroner. Det lyder ikke som alverden for en kommune, men for en lille grundejerforening som vores, udgør udgifterne til affaldstømning mange penge i et lille budget. Jeg synes stadig, det er et fælles problem, som kommunen også har et medansvar for.

Har du et arrangement, en begivenhed, en historie eller lignende, du gerne vil gøre opmærksom på, kan du sende en mail til krkie@risskovliv.dk.