Når solen skinner, strømmer århusianere til Mølleparken med øldåser i hånd for at suge den danske sommers sparsomme stråler til sig.

Men når festen er ovre, ville det så være fair, hvis det var beboerne i bygningerne langs den offentlige park, der skulle betale for, at der blev gjort rent efter de udefrakommende besøgende?

Nej, vel?

Alligevel er det scenarie netop tilfældet flere steder langs vandet i Risskov, hvor grundejerforeningerne på stikvejene mod vandet står alene med udgifterne til at holde den offentlige strand fri for pizzabakker, vinflasker og ispapir.

Men Aarhus Kommune burde have et medansvar, mener Hannah Arlien-Søborg, der er formand for Grundejerforeningen Ternevej.

- Jeg synes, det ville være på sin plads, hvis Aarhus Kommune satte ekstra skraldespande op på stikvejen. Mit hovedargument er, at stranden er offentlig, og derfor burde vi deles om udgifterne for at holde den ren. Både vi og kommunen har en fælles interesse i, at der ser pænt ud herude, siger Hannah Arlien-Søborg til RisskovLIV.

Sidste sommer vurderede Aarhus Kommune også, at de havde et medansvar for at holde stranden skraldefri. Vejret var godt, mens coronarestriktioner holdt mange århusianere på dansk jord, så stranden var endnu mere velbesøgt end normalt.

Det kunne mærkes på Ternevej. Hannah Arlien-Søborg og grundejerforeningen måtte sætte en ekstra skraldespand op, men selvom en privat vognmand på deres regning tømte skraldespandene to gange ugentligt, var det slet ikke nok.

- Vi synes, det er fint, at så mange mennesker som muligt benytter sig af strandene, men vi oplevede et enormt pres på stranden, og kapaciteten kunne slet ikke følge med, siger Hannah Arlien-Søborg.

Derfor henvendte hun sig til Grundejerforeningen Vejlby Fed, der kontaktede Aarhus Kommune med problematikken. Forvaltningen besluttede efterfølgende undtagelsesvist at sætte 12 ekstra skraldespande op langs en række stikveje i Risskov.

Ifølge Hannah Arlien-Søborg gjorde det en verden til forskel.

- Køn var den ikke, men den virkede efter hensigten. Der blev ikke smidt skrald på stranden, og med tre skraldespande kunne vi klare presset, selvom vi fortsat måtte sørge for at få vores tømt to gange ugentligt, fortæller hun.

Derfor så hun og Grundejerforeningen Vejlby Fed gerne ordningen gjort permanent i sommerhalvåret, men hvor Aarhus Kommune sidste sommer sagde ja, siger den nu nej.

For det var kun en ekstraordinær indsats for at tackle det øgede pres under coronapandemien, og der er ikke penge til en gentagelse. I et skriftligt svar til RisskovLIV skriver Andy Tomes, afdelingschef for Grønne Områder, følgende:

- Selvom der kan forventes aktivitet på de århusianske strande til sommer, kan Teknik og Miljø ikke opsætte skraldespande alle relevante steder, hvor der er offentlig adgang. Hverken stikvejene eller strandene er ejet af Aarhus Kommune i det konkrete område, og kommunen har dermed ikke pligt til at renholde arealerne.

- Vi har undersøgt muligheden for at fortsætte med renholdelse på stranden på Vejlby Fed. Dette har ikke været muligt, da det vil betyde en nedjustering af serviceniveauet på andre af kommunens grønne områder. Omkostningen til indsatsen i 2021 var cirka 30.000 kroner.

Hannah Arlien-Søborg er enig i, at coronapandemien var medvirkende til, at stranden var spækket med mennesker. Men hun køber ikke kommunens argument helt, for set med hendes øjne er vejret fortsat den vigtigste faktor.

- Coronaen fylder ikke noget nu, men allerede i maj måtte vi betale for ekstra tømninger, fordi vejret var så godt. Vejret er afgørende, og vi kan jo se, hvordan folk fra nær og fjern parkerer hele vejen langs Nordre Strandvej, når det er godt, siger Hannah Arlien-Søborg og tilføjer:

- Så nej, jeg synes ikke, det er vores ansvar alene at skulle sørge for affaldshåndtering.

Det undrer også Bent Hjorth, formanden for Grundejerforeningen Vejlby Fed, at Aarhus Kommune ikke er i stand til at finde 30.000 kroner i budgettet til at holde de offentlige strande rene.

- Det er alle kommunens borgere, der bruger stranden, så det undrer mig, at man ikke kan finde 30.000 kroner til det. Jeg synes godt, man kan argumentere for, at en ren strand for hele offentligheden er 30.000 kroner værd, siger Bent Hjorth.

Men ifølge kommunen vil de 30.000 kroner betyde, at man ikke kan holde grønne områder andre steder i kommunen rengjorte. Er det fair?

- Nej, det ville ikke være fair, og jeg synes heller ikke, at det skal gå ud over serviceniveauet andre steder. Jeg forstår bare ikke, hvorfor man ikke kan finde 30.000 kroner i så stort et budget, siger formanden for Grundejerforeningen Vejlby Fed.

Hvis du i løbet af de seneste måneder har fået opbygget et ordentligt lager af pant, og din garage snart ikke kan klare mere, er det ikke så underligt. Pantstationen på Lystrupvej har nemlig været lukket siden den 20. februar på grund af ombygning.

Og nu kan Dansk Retursystem melde ud, at den nye og ifølge dem forbedrede station åbner den 31. august.

- Det er en helt ny type pantstation. Alt det, der var inde i den, bliver taget ud, og så bygger vi en minifabrik inde i stationen. Du hælder alle flasker og dåser ind gennem en sluse, og så bliver det sorteret, talt op og komprimeret på stedet, siger Mette Klint, kommunikationskonsulent i Dansk Retursystem.

Tidligere skulle flaskerne hældes i pantstationen og fragtes til Dansk Retursystems fabrik, hvor de blev talt op og komprimeret. Med den nye station får man altså både sine penge hurtigere, og så kan den rumme syv gange så meget pant.

- Den nye pantstation kan tage 60.000 flasker og dåser om dagen og tælle op til 120 i minuttet, siger Mette Klint.

Som RisskovLIV og LystrupLIV tidligere har beskrevet, har stationen på Lystrupvej været kilde til stor frustration hos flere borgere. Mange har nemlig oplevet at køre forgæves, fordi der har været tekniske fejl på den, eller den har været fuld, når de er nået frem.

Hvor stationen førhen måtte tømmes to gange dagligt, forventes det, at den nye station skal tømmes et par gange om ugen. Dansk Retursystem har allerede opført den nye type station i Horsens og to steder på Sjælland.

- Det vil ske væsentligt sjældnere, at brugerne kører forgæves, fordi maskinen er fuld. Som alt andet teknologi vil det i perioder skulle repareres. Tidligere, hvis der var noget i vejen, var begge sluser nede, men i den nye station er der to parallelle systemer, så den ene kan godt køre videre, selvom den anden er ude af drift, siger Mette Klint.

Hun understreger, at den hyppigste årsag til, at de nye pantstationer kan være ude af drift, er, at brugerne hælder andet end flasker og dåser i maskinen:

- Det kan være syltetøjsglas eller andet, og det er oftest i god mening, men det er maskinen ikke gearet til at tage imod. Så min opfordring er kun at hælde tomme flasker og dåser med pant i maskinen. Man kan også hælde udenlandske dåser uden pant i, så materialerne kan blive genanvendt til nye dåser.

Der er to afgørende forskelle på den gamle og den nye pantstation, som får betydning for brugerne. Den ene er, at det ikke fremover bliver nødvendigt at købe og bruge pantsækkene fra Dansk Retursystem. Flasker og dåser kan nemlig kastes direkte i maskinen.

Den anden er, at brugerne skal have en smartphone, så de kan downloade appen ”Pant”. Det er nemlig den, man skal bruge for at få panten ind på sin bankkonto.

Tidligere kunne man putte sit Dankort i maskinen, men da flere og flere har deres bankkort på telefonen, og mange bruger andre typer kort, som for eksempel Mastercard, har Dansk Retursystem valgt at lave et nyt system.

- For at imødekomme, at alle skal kunne bruge maskinen, har vi lavet en app, som alle har adgang til. Det er efterhånden få danskere, der ikke har en smartphone, siger Mette Klint.

Ifølge Danmarks Statistik ejer 93 procent af danske familier en eller flere smartphones.

Når man har downloadet appen, kan man tilknytte sin konto og eventuelle andre konti, som man ønsker at donere pantpengene til, og så er man klar til at bruge den nye maskine.

- Når du har afleveret din pant, skal du scanne en QR-kode, som knytter det afleverede beløb til din konto. Så har man typisk pengene på kontoen enten på dagen eller inden for en bankdag, siger Mette Klint.

Indtil for få år siden lå der tusindvis af hjerner i Risskov. I spande på psykiatrisk hospital. Verdens største hjernesamling, intet mindre. I mere end tre årtier blev hjerner på psykiatriske patienter, der døde under indlæggelse, nemlig skåret fri og gemt i Risskov.

Det var overlæge på Risskovs psykiatrisk hospital Erik Strömgren, som i dag ligger begravet på Risskov Kirkegård, der sammen med Lárus Einarson, Aarhus Universitets første professor i anatomi, satte projektet i søen. Et projekt der fortsatte helt frem til 1982, næsten 40 år efter projektets opståen i 1945.

I alt blev over 9.000 hjerneskiver gemt og opbevaret i spande med formalin, mens man ligeledes bevarede 50.000 såkaldte paraffinklodser med indstøbt hjernevæv. En unik samling med et unikt forskningspotentiale. Men samlingen var alligevel lige ved at måtte lade livet, da det psykiatriske hospital flyttede adresse fra Risskov til Skejby, hvor man altså ikke lige havde plads til verdens største hjernesamling.

Udsigten til at destruere så stor en samling med så stort forskningspotentiale gav anledning til voldsomme reaktioner i hjerneforskningens kredse, så til syvende og sidst blev samlingen af hjerner reddet og sendt til Odense Universitetshospital, hvor man havde plads til at opbevare hele molevitten.

Selvom samlingen nu er rykket fra Risskov over Lillebælt til det fynske, gør den stadig en forskel for neuroforskere - også i Aarhus.

- Den levede lidt en hengemt tilværelse i Risskov, men siden den er flyttet til Odense, har vi gjort alt, hvad vi kunne for at få åbnet samlingen op og sat projekter i gang. Der er ikke så mange projekter, som vi godt kunne tænke os, men der er nogle stykker, blandt andet et projekt, der udgår fra Aarhus, der handler om Parkinsons sygdom, og hvilke forandringer det giver i hjernen, fortæller Martin Wirenfeldt Nielsen, som er professor i klinisk patologi på Syddansk Universitet og daglig leder af hjernesamlingen i Odense.

- Samlingen gør en forskel på mange måder. Det er nok svært at sætte fingeren på noget specifikt og sige, at hjernesamlingen har resulteret i lige præcis det ene eller det andet, for det er hjernen simpelthen for kompleks til. Men den er med til at skabe ny viden indenfor en masse forskellige sygdomskategorier, fastslår Martin Wirenfeldt Nielsen.

I dag ville det være et større logistisk helvede at skulle udvide samlingen. For en obduktion kræver naturligvis samtykke fra afdødes pårørende. Læg dertil transport til et passende hospital, læger til at foretage obduktion, samt det faktum at obduktionen skal foretages i løbet af få dage, og du står pludselig med en større operation på hånden.

I 1940'ernes Risskov var virkeligheden en anden. Intet behov for samtykke og obduktionen fandt sted helt af sig selv umiddelbart efter dødsfaldet. Og netop tidspunktet, hvor samlingen blev påbegyndt, giver nogle helt specielle muligheder.

- Eksempelvis i forhold til skizofreni er samlingen helt unik, for det var først i begyndelsen af 1950'erne, at man gav det første præparat som behandling mod skizofreni. Det vil altså sige, at man har ubehandlede hjerner, man kan forske i, påpeger Martin Wirenfeldt Nielsen.

Også datidens behandlinger giver mulighed for unikke indblik i dagens forskning, forklarer Martin Wirenfeldt Nielsen:

- I den lidt mere makabre ende er der også nogle af patienterne, der har fået det hvide snit. Det er jo ikke nogen særlig god behandling, og det er man heldigvis stoppet med i dag, men det gør, at vi kan studere i dag, hvad der sker med de nerveceller og fibre, der bliver skåret over.

Så nok måtte Risskov med flytningen af psykiatrisk hospital vinke farvel til en unik og historisk samling, men de gamle hjerner "lever" altså videre i bedste velgående til stor glæde for danske forskere.