Vi kender det sikkert alle.

Det kan være noget nær umuligt at abstrahere fra lyden af fluen, der summer, eller varmepumpen og det gamle køleskab, der brummer.

Desværre er det lydbilledet for en lang række borgere fra Risskov såvel som Højbjerg, der på ugentlig basis er plaget af en lavfrekvent støj fra Aarhus Bugten.

Flere er overbeviste om, at lyden stammer fra Aarhus Havn, og flere er blevet så forstyrret af den enerverende larm, at de har klaget til Aarhus Kommune og havnen. Det viser en aktindsigt, som RisskovLIV og Skåde-Højbjerg-Holme har fået.

En klager fra Nordre Strandvej i Risskov, hvis navn er anonymiseret, beskriver lyden således i sin henvendelse til Aarhus Havn:

- Den kan høres i alle rum, så der er ingen steder, hvor man kan "få fred". Jeg har brugt så meget tid på at finde ud af, hvad det var, fordi det var så uudholdeligt og frustrerende.

Klageren har ifølge eget udsagn døjet med støjgenerne i 10 år og opremser alle de mulige årsager til støjen, som vedkommende har undersøgt gennem det seneste årti. I dag er klager overbevist om, at det er de store skibe i Aarhus Havn, der er synderen.

- Har nu fundet ud af, at det især er krydstogtskibe og containerskibe, der ligger med motoren tændt hele døgnet i havnen. Jeg møder også flere og flere, som kan høre den samme brummen og er generet af forureningen, skriver Risskov-borgeren i sin klage og afslutter:

- Der er støj næsten hele tiden, også mens jeg skriver denne mail, så jeg håber snart, der kommer en løsning.

Klageren fra Risskov er ikke ene om at have oplevet støjgenerne fra Aarhus Bugten. Gennem det seneste år har Aarhus Kommune og Aarhus Havn modtaget henvendelser om støjproblemerne fra 18 forskellige klagere. Størstedelen af afsenderne er fra Højbjerg, men der er også enkelte fra Risskov og Aarhus Midtby.

RisskovLIV har også været i kontakt med adskillige lokale, som har lagt ører til den opslidende lyd. Ingen ønsker desværre at stille op til citat. En kvinde fra Risskov fortæller dog, at hun ikke er i tvivl om, at støjen er forårsaget af containerskibe i havnen.

Lyden har hun særligt bidt mærke i siden november, og den er der angiveligt morgen, middag, aften og nat. Alt efter vindretning kan lydstyrken variere, men når det er værst, kan man ikke sidde ude i haven eller have åbne vinduer om natten. Derfor har hun klaget.

Den og mange andre har civilingeniør Carsten Ryom fra Aarhus Kommune modtaget. Ansporet af de mange henvendelser tog han en overnatning nær vandet, og her kunne han med egne ører bekræfte, at støjen er reel.

- Jeg har hørt lyden, og det lyder som en stor dieselmotor, der kører med langsomme omdrejninger. Jeg har en ret klar formodning om, at den stammer fra skibenes motorer, siger Carsten Ryom.

Men én ting er at lokalisere lyden. Noget andet er at gøre noget ved det. Principielt er skibe, der ligger til kaj, underlagt de samme støjgrænser som virksomheder på landjorden. Der er bare ikke nogen lovfæstede støjgrænser i Danmark.

Det betyder, at en støjgrænse først er gældende, når Aarhus Kommune som myndighed har påbudt dem. Og det er nemmere sagt, end gjort, fortæller Carsten Ryom.

- Problemet er, at skibene ofte kun ligger til kaj i kort tid, og klagerne kommer som regel på bagkant. Det gør det svært at rykke ud i tide. Desuden er et påbud kun rettet mod hvert enkelt skib, men jeg forestiller mig, at der er flere skibe, der støjer, siger Carsten Ryom.

Gennem årene har han ikke været uvant med at modtage en eller to årlige klager om støj fra havnen, men han har aldrig oplevet så mange klager som nu. En god forklaring derpå har han ikke, men det kalder på en løsning.

- Det er en problemstilling med mange facetter, som vi skal have drøftet med havnen. Jeg har selv hørt lyden, og den er så kraftig, at den tydeligvis kan holde folk vågne om natten. Sker det sjældent, kunne man måske se igennem fingre med det, men sker det på ugentlig basis, giver det et problem, siger Carsten Ryom og fortsætter:

- Derfor har vi sørget for at inddrage Aarhus Havn. De er tættere på og har kontakten med rederierne, og de kan heller ikke have nogen interesse i støjen.

Hos Aarhus Havn har man dog ikke hidtil kunnet dokumentere, at de eller skibene er ophavsmænd til støjen.

- Vi kan ikke dokumentere, at det kommer herfra. Vi kan heller ikke bevise, at det er skibe, men vores udgangspunkt er, at det kommer fra havnen. Henvendelserne er kommet til os, så vi tager ansvaret for at finde ud af, hvor det kommer fra, siger Lars-Michael Andreasen, der er afdelingsleder for kundecentret ved Aarhus Havn.

Hvad gør I for at få styr på problemet?

- Vi har nogle gode ambassadører, de borgere der har henvendt sig til os, og så har vi haft vores egne folk ude at lytte, der hvor ambassadørerne har hørt lyden. Vi har også haft folk ude om natten for at lokalisere kilden, siger Lars-Michael Andreasen.

Derudover har Aarhus Havn allieret sig med Teknologisk Institut, som skal hjælpe med at finde frem til støjkilden.

Hvornår kan man så forvente, at lyden forsvinder?

- Når vi kender støjkilden og ved, hvad der forårsager lyden, så håber jeg, at vi kan få det stoppet.

Det er nemlig ikke helt ligegyldigt, om støjen kommer fra landet eller vandet. Hvis det kommer fra land, kan havnen lettere gøre noget ved problemet, end hvis det kommer fra bugten.

- Hvis det er fra et skib, så gælder der en anden miljølovgivning, og så har vi reelt ingen autoritet, så jeg håber, at det genereres fra landjorden. Når det er sagt, så har jeg svært ved at forestille mig, at noget rederi kunne have interesse i at larme, siger Lars-Michael Andreasen.

Projektudviklerne bag det tredje store byggeprojekt på Agerbæksvej har måttet se deres forhåbning om, at rådmanden for Teknik og Miljø, Steen Stavnsbo (K), ville gå i dialog om byggeriets bebyggelsesprocent, briste. Rådmanden står fast, og det kan betyde, at fundamentet for projektet braser endegyldigt sammen om ørerne på bygherren.

Den 10. maj sendte projektudviklingsgruppen bestående af byudvikleren Sukhdev Singh Kailya, NCC og AART Architects det nyeste udkast til projektet direkte til rådmanden.

Meget var blevet ændret for at tilpasse sig rådmandens ønsker, mente folkene bag. Der var bare ét problem: Den foreslåede bebyggelsesprocent på 143 var fortsat højere end den procentsats, som rådmanden og forvaltningen havde opfordret dem til at stile efter.

"Dur ikke!" lyder reaktionen nu fra rådmanden. "Væk". I et skriftligt rådmandssvar sender Steen Stavnsbo nemlig atter projektudviklerne tilbage til tegnebrættet, hvis de vil fortsætte processen.

- Sagen blev drøftet på rådmandsmøde den 22. februar 2022, og de rammer for den videre planlægning, der blev aftalt på dette møde og efterfølgende blev formidlet til jer, ses ikke at være opfyldt med det fremsendte skitseforslag, skriver rådmanden og fortsætter:

- Vi vurderer ikke, at der er fremkommet nye oplysninger, der giver anledning til at genoverveje denne overordnede retning for plansagen. Vi anbefaler jer derfor at udarbejde et nyt skitseforslag i overensstemmelse hermed og på den baggrund genoptage dialogen med projektleder på sagen, Lene Damgaard, omkring lokalplangrundlaget, hvis I fortsat ønsker at gå videre med sagen.

Men om projektudviklingsgruppen kaster håndklædet i ringen og vifter det hvide flag i kapitulation, står stadig ubesvaret. RisskovLIV har flere gange op til deadline forsøgt at få en reaktion fra Claus Haase Clausen, projektudviklingsdirektør ved NCC, samt byudvikleren Sukhdev Singh Kailya - uden held.

Men for under to uger siden fortalte duoen til RisskovLIV, at bebyggelsesprocenten ville blive det springende punkt for byggeprojektet. Skulle det skrumpes yderligere, ville den økonomiske gevinst ved byggeriet fordufte som dug for solen, lød forklaringen.

- Bebyggelsesprocenten er på 143, så den er stadig højere end forvaltningens ønske. Skal vi ramme den sats, er projektet ikke længere rentabelt, sagde Claus Haase Clausen til RisskovLIV.

Det skyldes de forkøbsretsaftaler, som projektgruppen har indgået med de 13 villaejere, hvis grunde skal bane vejen for det planlagte etagebyggeri. Grundejerne har selv fået lov at bestemme prisen for at sælge deres huse, men skal bebyggelsesprocenten være lavere, er projektudviklingsgruppen nødt til at genforhandle aftalerne med samtlige 13 sælgere.

Det er nemmere sagt, end gjort.

- Skal vi gå yderligere ned i procenter, skal vi i dialog med lodsejerne på ny, og det bliver ikke nogen nem proces. Én ting er at samle de 13 grundejere en gang og blive enige, noget andet er at få dem til at acceptere en ny aftale igen, fortalte Claus Haase Clausen den 31. maj til RisskovLIV.

- Er der én, der siger nej, falder hele projektet.

Det udfald ville Claus Rude, formand for Grundejerforeningen Agerbæksvej 8 A-O, foretrække. Siden dag ét har han været modstander af planerne om at rive villaerne på den modsatte side af vejen ned.

Derfor glæder han sig over, at rådmanden for Teknik og Miljø står fast og ikke går på kompromis med sine udtalelser eller retningslinjer.

- Rådmanden skriver, at projektudviklerne skal følge spillereglerne, og det bekræfter jo bare mit og andres indtryk af, at der er kommet nye toner inden for byudviklingen efter kommunalvalget, siger Claus Rude.

Han tror, rådmandens respons til projektudviklingsgruppen vil betyde, at byggeriet falder i grus. Men det ville være hybris at fejre det allerede.

- Jeg hiver ikke champagnen frem, før jeg har noget endegyldigt på skrift, men det er et skridt i den retning, som jeg anser for at være den rigtige. Der er ingen naturlov, der siger, at området på den anden side af vejen skal laves om, siger Claus Rude.

Vinen var blevet slynget rundt i glasset, og da Bjørn Søby Jakobsen tog sin første slurk, faldt tiøren. Han kunne fornemme tørheden, følelsen af fadlagring og smage en snert af eg.

Den 29-årige vinimportør fik sin smagsmæssige vin-åbenbaring, da han smagte en flaske rioja fra det nordlige Spanien. Nu håber stifteren af Mistral Vine, at du vil få samme aha-oplevelse til Risskov Vinfestival i Bellevuehallen fredag og lørdag den 10-11. juni.

For nok er Risskov ikke Rhônedalen, men Bjørn Søby Jakobsen er overbevist om, at man kan samle lokalsamfundet om et godt glas vin.

- Vi ser, hvordan man hvert år kan fylde Ridehuset med folk, der elsker at smage vin, gin eller øl og mad generelt. Hvorfor skulle man ikke kunne gøre det på mindre skala i Risskov og gøre det til et tilbagevendende arrangement?

- Jeg har et indtryk af, at Risskov er et sted, hvor man kan samle folk om vin. Jeg tror, folk er interesseret, og jeg har også en formodning om, at de måske ved lidt mere om vin end gennemsnittet, men jeg tror helt sikkert stadig, de også kan få sig en aha-oplevelse, siger Bjørn Søby Jakobsen til RisskovLIV.

Men pres er der intet af. Du behøver ikke at have forfinet din smagssans, så den kan skelne mellem druer og distrikt, fenol og tannin for at deltage. Bjørn Søby Jakobsen plejede heller ikke at være vin-connaisseur.

Basisviden om vinens verden fik han tilegnet sig via sin stilling som afdelingschef for vin og spiritus-afdelingen i Føtex, men det var særligt hans tidligere chef, der fik betydning for, at han nu har gjort vinen til sin levevej.

- Jeg havde en chef, der virkeligt kendte sine vine og vidste en masse om dem. Han gav mig en masse baggrundsviden og begyndte at give mig smagsprøver med hjem. Det var med en af dem, at jeg fik min aha-oplevelse, siger Bjørn Søby Jakobsen

Det blev også startskuddet til, at han sideløbende med sit fuldtidsarbejde startede sin vinimport. Undervejs kom han dog frem til, at der skulle mere drastiske midler til, hvis drømmen om at beskæftige sig med vin skulle presses til sidste dråbe.

- Jeg følte ikke for alvor, at jeg fik hul igennem med min vinimport, og skulle der ske noget, skulle det være nu. Derfor sagde jeg mit faste job op og havde sidste arbejdsdag den 30. april, så nu har jeg fuld gas på vin-eventyret, siger Bjørn Søby Jakobsen.

- Klogest er den, der ved, hvad denne ikke ved, sagde den lystige vindrikker Sokrates engang.

Cirka samme erkendelse er Bjørn Søby Jakobsen også nået frem til, selvom han har bestået niveau 2 af WSET, Wine & Spirit Education Trust, som er skabt for at styrke kendskabet til vinverden.

Vin er biologi og kemi, så rent teknisk kan den godt have et facit, men den enkeltes smagsoplevelse vil altid være subjektiv. Derfor forsøger han også at favne bredt med udvalget til Risskov Vinfestival.

- Mine favoritvine er fra Rhône-distriktet, og skal jeg være ærlig, ville jeg indledningsvist kun have importeret vine fra dalen. Så kom der en kunde og sagde, at han kun drak italiensk, siger Bjørn Søby Jakobsen og tilføjer:

- Der kunne jeg konstatere, at skal jeg kunne give mange mennesker en god vinoplevelse, er jeg nødt til at favne bredt, men samtidig skal jeg også kunne stå inde for alle vine.

Derfor har han foreløbigt kun et samarbejde med fem forskellige små vinbønder. Det er til gengæld så tæt, at der vil være repræsentanter fra vingårdene til festivalen i Bellevuehallen for at fortælle om deres dråber i detalje.

- De kommer fra fem forskellige lande og kan fortælle om deres vin på engelsk og deres lokalsprog, så man kan sagtens lære noget nyt. Mange holder sig til vine fra et land eller distrikt, men her får du muligheden for at smage 50 vine fra fem forskellige lande, mens man får fortalt om dem, siger Bjørn Søby Jakobsen.

Men vil man gerne drikke vin for promillens skyld, er det også en mulighed.

- Man kan også bare komme og få hældt noget i glasset, og jeg tror sagtens, man kan få en lille skid på, hvis det er det, man vil. Der er masser af smagsprøver, så det er bare med at gå i krig, siger Bjørn Søby Jakobsen.

Han håber på at kunne samle omkring 300-400 mennesker til vinfestivalen, men uanset fremmødet vil vinglasset være halvt fyldt snarere end halvt tomt med Bjørn Søby Jakobsens øjne.

- Så længe gæsterne og vinbønderne er glade, når de drager herfra, så er jeg også tilfreds. Økonomi vil jeg ikke blande ind i det første gang, for nu handler det om at fortælle, at vinfestivalen er realitet - og vender stærkt tilbage igen om et år, siger han.