Risskov Skole står allerede med et pladsproblem, og holder skoleprognoserne stik, vokser det sig kun større og større over de kommende fem år. Potentielle løsninger er ikke en mangelvare, men ifølge Børn og Unges foreløbige analyse er det ikke muligt at bygge sig ud af problemerne på skolens nuværende matrikel.

"Det er ikke muligt at udbygge skolen til en fem-sporet skole indenfor de gældende bygningsbestemmelser", lyder formuleringen i et notat fra Børn og Unge, som skolebestyrelsen blev tilsendt forud for sidste bestyrelsesmøde, hvor rådmand Thomas Medom (SF) deltog med sine embedsmænd for at drøfte pladsproblemerne.

At man helt udelukker en udbygning kom bag på Kristian Krabbe, medlem af skolebestyrelsen, der ikke mener, at man kan drage den konklusion allerede nu.

- Notatet konstaterede, at der ikke kun udbygges yderligere. Ergo må vi gøre noget andet. Det grundlag vil jeg gerne stille spørgsmålstegn ved, for det virkede ikke som en dybdegående analyse, siger Kristian Krabbe til RisskovLIV.

- Det er lidt svært at forholde sig til et møde, hvor så mange nye ting bliver fremhævet. Så vi stiller os kritisk over for nogle af de præmisser, der blev givet på mødet og ser frem til yderligere dialog.

I skrivende stund går der 909 elever på Risskov Skole, og allerede i dag er man tre undervisningslokaler i underskud, viser forvaltningens opgørelser.

Men om fem år vil Risskov Skole sandsynligvis være Aarhus' tredjestørste med i alt 1039 elever, mens man om et årti er 11 undervisningslokaler i underskud.

Det kalder på en løsning, og til bestyrelsesmødet blev skolebestyrelsen og skoleledelsen præsenteret for en bred vifte af dem. Enten bygger man en satellitskole et andet sted i distriktet, der kan huse enten indskolingen eller udskolingen. Alternativt udbygger man Risskov Skole indenfor de nuværende planrammer, mens man enten ændrer skoledistriktet eller udfaser skolens seks specialklasser.

Ifølge Kristian Krabbe er skolebestyrelsen meget lydhøre over for skoleledelsen foretrukne løsninger, men de ser nødigt specialklasserne blive flyttet eller distriktet ændret.

- Vi synes, distriktsændringer er en dårlig idé. Andre skoler oplever også stigende eller konstante elevtal, og der er meget positivitet blandt forældrene, der er glade for at kunne sende deres børn på Risskov Skole, siger Kristian Krabbe og tilføjer:

- Vi er ligeledes glade for specialklasserne. De giver nogle andre kompetencer i huset, og vi mener, der er et godt samspil.

Alternativet, muligheden for at opføre en satellitskole, har han svært ved at forholde sig til, men han ville til hver en tid foretrække at holde hele Risskov Skole samlet på skolens nuværende grund.

Og han mener stadig, det er en løsning, man bør se nærmere på.

- Umiddelbart er det bebyggelsesprocenten, der er en udfordring. Den bliver høj, fordi græsbanerne ikke regnes med i skolens samlede areal. Blev de flyttet til Børn og Unge, kunne det give muligheden for at udbygge mere, så der bør også kigges på de planmæssige rammer,  siger Kristian Krabbe og fortsætter:

- Der kan også gives dispensation, mens der også er en række gamle bygninger i den østlige del af skolens område, som optager meget plads, selvom de er ineffektive i forhold til undervisning.

Kunne skoleleder Lene Brejnegaard frit vælge, ville hun også foretrække, at Risskov Skole forblev samlet. Hun ser en stor værdi i, at eleverne kan starte og slutte sin folkeskoleuddannelse samme sted.

Omvendt har hun også forståelse for, at de planmæssige rammer kan have deres begrænsninger. I øjeblikket kan der bygges yderligere 1.500 kvadratmeter uden dispensation, men der er behov for en udbygning på 3.000 kvadratmeter, hvis de stigende elevtal skal imødekommes.

Er du enig med ordlyden i forvaltningens notat, når den lægger op til, at det er noget nær umuligt at bygge ud?

- Måske vi kunne, hvis vi fik lov. Vi ved ikke, om vi kan inddrage nogle af de drypvise bygninger, der ligger og i stedet lave noget sammenhængende byggeri. Lige nu kan vi i hvert fald ikke bygge nok, men det kunne måske ændre sig, hvis man eksempelvis kunne inddrage den grønne plæne i vores samlede areal, siger Lene Brejnegaard.

Hun kan fortælle, at kommunens ansvarlige projektleder løbende kommer og går for at undersøge forholdene nærmere. Til bestyrelsesmødet blev det nemlig besluttet, at det endnu var for tidligt at lægge sig fast på en løsning.

Og alle bolde er stadig i luften, understreger Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge.

- Vi kan ikke udelukke, at man kan udbygge på matriklen, men lige nu er vi ved et punkt, hvor vi ikke kan afvise nogle greb. Vi har en konflikt med at skabe den skolekapacitet, som byrådet sætter rammerne for, men det ville være uklogt at afvise noget endnu, siger Thomas Medom.

Hvilken løsning, han hælder til, kan han ikke sige endnu. Men den løsning, der ligger lige for, behøver ikke at være den bedste.

- Det første og oplagte bud var at flytte specialklasserne til en anden skole, men jeg er nysgerrig på, om vi kan gøre noget andet, for jeg ved, at både skoleledelse og bestyrelse ville være kede af den løsning, siger Thomas Medom og fortsætter:

- Nu kigger vi på de forskellige svære løsninger. En udvidelse vil nok ske under alle omstændigheder, men om det bliver ved Risskov Skole eller med en satellitskole, må vi undersøge nærmere.

Problemerne er der nu, og de er ikke nye. Havde det ikke været rettidig omhu at reagere noget før?

- Det synes jeg også, at jeg har gjort byrådet opmærksom på, og jeg har selv stemt imod byudviklingen i visse tilfælde. Jeg ved ikke, om jeg kunne have gjort mere, men byrådet har også skullet lytte til mine argumenter, når jeg sagde, at udviklingen ville betyde flere børn og kapacitetsproblemer.

Flere børn, større kapacitetsproblemer. Allerede til næste skolestart vil der ifølge prognoserne være 46 ekstra børn, der møder ind til undervisning med pakket skoletaske.

- Jeg synes, det er ret presserende at finde en løsning. Derfor har jeg også spurgt forvaltningen om, hvad der måtte være af kortsigtede løsninger,  inden et nyt byggeri eller anden løsning står klar, siger Lene Brejnegaard.

- Eleverne vil stadig have et stamlokale næste skoleår, men det bliver ikke ved med at være virkeligheden, og vi mangler også faglokaler og tidsvarende lokaler til lærerne.

Det er fredag den 28. juni, 2013, og det er sidste skoledag på Vejlby Skole. Men nogen ordinær og årligt tilbagevendende sidste skoledag er det ikke.

Det er sidste, sidste skoledag på Vejlby Skole. Byrådet i Aarhus Kommune har besluttet, at skolen skal lukke, og når eleverne efter sommerferien møder op til et nyt skoleår, bliver det i stedet på den nye Ellevangskolen - før fusionen kendt som Jellebakkeskolen.

Men set i bagklogskabens lys var det en dårlig beslutning at lukke Vejlby Skole, for skolen kunne have tjent et formål i dag, mener byrådsmedlem Steffen Wich (S) fra Risskov.

- Beslutningen er helt håbløs i dag. Det kan vi konstatere nu, men den konklusion hjælper os ikke med at skabe plads til skolebørn i dag. Vi skal finde en måde at komme videre på, udtaler byrådsmedlemmet.

Han henviser til den nyeste skoleprognose, der varsler om store pladsudfordringer på særligt Risskov Skole og Strandskolen som følge af den massive byudvikling, som har fundet sted i begge skoledistrikter.

Ifølge kommunens prognose vil Risskov Skole sandsynligvis være Aarhus' tredjestørste folkeskole om tre år med 109 elever mere end i dag -  hvor man allerede nu står og skal finde en løsning på pladsproblemerne. På Strandskolen forudser Børn og Unge også, at der bliver brug for en udbygning inden for det kommende årti. Tallene viser nemlig, at skolen til den tid vil være 11 undervisningslokaler i underskud.

- Det er nogle alvorlige tal, og det er er oplagt at sige, Vejlby Skole mangler, siger Steffen Wich, der dog hellere vil kigge fremad og forsøge at finde en løsning på de stigende elevtal frem for at pege fingre af beslutningstagerne, der for mere end et årti siden valgte at lukke Vejlby Skole.

- Det var en dårlig beslutning, men man havde ikke den viden, man har i dag. Ingen kunne forudse, hvad der ville ske 10 år frem, men man burde tidligere have taget højde for, at nyt byggeri og nytilflyttere også ville skabe et større behov for plads på folkeskolerne, siger Steffen Wich.

Rådmanden for Børn og Unge, Thomas Medom (SF), var en del af det flertal, som i 2012 stemte for blandt andet at lukke Vejlby Skole. I dag har han svært ved at forholde sig til, om det var en fejlagtig beslutning, men han anerkender, at den havde været brugbar til at løse nutidens pladsproblemer i Vejlby-Risskov.

- Det er nemt at være bagklog, men jeg kunne da godt finde noget at bruge den til i dag, hvis vi havde haft den i dag.

Hvad ville du bruge den til?

- Ja, man kunne bruge den til skolebørn, lyder det kortfattede svar fra Thomas Medom.

Men hvad var argumenterne for, at man i 2012 besluttede, at Vejlby Skole skulle lukkes og arealet sælges til byudvikling? - Læs med herunder.

-  Det er direkte frækt, at man sender skitserne til projektet til rådmanden for Teknik og Miljø og omgår sagsbehandleren.

Sådan lyder Claus Rudes, der er formand for Grundejerforeningen Agerbæksvej 8 A-O, første indskydelse til det nye skitseprojekt, som udviklerne bag byggeplanerne på den modsatte side af vejen indsendte til rådmand Steen Stavnsbo (K) den 10. maj.

Rådmanden gav tilbage i februar projektudviklerne en råt for usødet besked om, at projektet, der skal omdanne 13 villamatrikler på Agerbæksvej til omkring 200 lejligheder, skulle ændres markant.

Nu er de reviderede byggeplaner så havnet direkte i rådmandens indbakke. Som projektgruppen fortæller til RisskovLIV her, har de forsøgt at efterleve rådmandens og forvaltningens ønsker, men projektet er fortsat større end retningslinjerne, de er blevet opfordret til at stile efter.

Derfor håber folkene bag forslaget til lokalplanen, at rådmanden er åben for at diskutere bebyggelsesprocenten. Men det kan Steen Stavnsbo ikke gå med til uden at gå på kompromis med sine tidligere udmeldinger, mener Claus Rude.

- Projektet er slet ikke i de linjer, som jeg oplever, rådmanden har lagt op til. Jeg er ikke begejstret for det, og det er et stort skridt tilbage i forhold til de retningslinjer, som rådmand og forvaltningen har lagt op til, siger Claus Rude.

For tilbage i februar blev projektudviklingsgruppen af forvaltningen bedt om at udarbejde et skitseprojekt med en bebyggelsesprocent på maksimalt 110 procent. I det seneste udkast er procentsatsen på 143.

- Ifølge den nuværende lokalplan må man have en bebyggelsesprocent på 30. Nu kommer udviklerne så med et forslag, der er 143, og så skal vi sidde og klappe i vores små hænder? spørger Claus Rude retorisk og fortsætter:

- Det kan umuligt få grønt lys. Rådmanden har tidligere meldt ud, at man ikke skal vågne til et højhus i et villakvarter, og den udmelding kan han ikke begynde at bløde op på nu.

Synes du ikke, at projektet har ændret sig markant siden starten? -  Det er ikke utænkeligt, at processen fortsætter, og det nye forslag ender i en høring.

- Det gør det ikke, for så kan vi ikke stole på forvaltningen og rådmanden. Han har lagt op til, at der skulle være mere borgerinddragelse. Kommer projektet et skridt videre, kan vi ikke stole på ham og de retningslinjer, han har givet, siger Claus Rude.

Men vælger rådmanden og forvaltningen at sætte hælene i på, at projektet skal være mindre end i det seneste skitseprojekt, smuldrer byggeplanerne ifølge projektudviklingsgruppen.

- Vi lagde ud med at ønske en bebyggelsesprocent på 200. Det var måske i overkanten, men vi skulle starte dialogen et sted. Til sammenligning har den tilstødende lokalplan 1130, der blev vedtaget, en sats på 170 procent, og vores smertegrænse er nået her, sagde Claus Haase Clausen, projektudviklingsdirektør for NCC, til RisskovLIV i sidste nyhedsbrev.

Men foreløbigt ser sagen ud til at være gået i hårdknude. Claus Haase Clausen og folkene bag byggeplanerne på Agerbæksvej afventer et svar fra rådmanden, men i et sms-svar til RisskovLIV skriver Steen Stavnsbo, at projektgruppen i første omgang vil blive henvist til sagsbehandleren Lene Damgaard i Planafdelingen.

Før da kan han ikke tage stilling til det seneste udkast.