Forleden stod Flemming Munch på Nordre Strandvej og stillede 25 forbipasserende et spørgsmål:

"Kender du Vejlby-Risskov Fællesråd?"

Det var der ikke én eneste, der gjorde. Nogen videnskabelig undersøgelse var det ikke just, men det gav ham anledning til at stille et nyt spørgsmål i en af de lokale Facebook-grupper.

"Skal vi ikke snarest få etableret et fællesråd for Risskov?" lød det.

- Efter kommunalvalget har politikerne ændret retorik, og både borgmesteren og rådmanden for Teknik og Miljø har lagt op til, at fællesrådene skal have en mere naturlig rolle i beslutningsprocessen. Derfor er det måske på tide at gå de eksisterende råd i sømmene, siger Flemming Munch, der i sit opslag foreslog, at Grundejerforeningen Vejlby Fed tager teten og sætter gang i en opdeling af Vejlby-Risskov Fællesråd.

Han er selv medlem af grundejerforeningen, men understreger, at det er Risskov-borgeren Flemming Munch, der ønsker et Risskov Fællesråd. For i flere tilfælde har han oplevet, at Vejlby-Risskov Fællesråd har været for passive i en række omstridte lokalsager.

- Jeg synes ikke, at Vejlby-Risskov Fællesråd gør et særligt godt stykke arbejde. Mit indtryk er, at de var totalt passive i kampen om Øjenlægens Hus, L. P. Bechs Vej og Agerbæksvej, og det er måske ikke så underligt, når det nuværende fællesråd skal kunne dække alt mellem Åkrogens spids og helt op til Skejby, siger Flemming Munch.

Tirsdag aften var der bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Vejlby Fed, og ifølge formand Bent Hjorth er der opbakning til, at man undersøger mulighederne for at etablere et nyt fællesråd.

- Jeg sidder med i Et Hjerte for Aarhus og kan med glæde se, hvad andre fællesråd beskæftiger sig med. Jeg kan bare konstatere, at det er noget andet end vores. Jeg synes, vi trænger til et fællesråd, der er mere proaktive og deltager tidligere i høringsfaser og processer, siger Bent Hjorth.

Han anser Grenåvej som en helt naturlig skillelinje, skulle Vejlby-Risskov Fællesråd  deles i to.

- Der er dem, der vil sige, at vi har fine fornemmelser, men sådan er det ikke. Vejlby og Risskov har forskellige udfordringer. De har problemer med infrastruktur og fortætning, mens Risskov eksempelvis har et unikt problem med klimatilpasning, siger Bent Hjorth og fortsætter:

- Det samme gælder Nordre Strandvej, der er blevet udpeget til at være et bydelscenter. Derfor synes jeg, det er rettidig omhu at få en tæt og hurtig dialog med kommunen. Det ville vi få med et fællesråd, der specifikt dækker de udfordringer.

Henrik Petersen, formanden for Vejlby Risskov Grundejerforening, synes også, det er relevant at tage debatten om, hvorvidt det giver mening at splitte det nuværende fællesråd op.

- Jeg tror, det giver god mening at dele sig op. Får man mere ud af, at nogle fokuserer på Vejlby, mens vi fokuserer på Risskov? - Ingen skal føle, at de mister territoriale rettigheder, men lad os tage drøftelsen, siger Henrik Petersen.

Vejlby-Risskov er vokset og vil vokse yderligere i takt med byudviklingen. Vi bliver flere borgere, og derfor mener Henrik Petersen, det er en god eksercits at kigge på muligheden for at justere det nuværende fællesråd.

- Fællesrådets pastorat er blevet fantastisk stort og dækker mange mennesker. Jeg siger ikke, at befolkningstilvæksten skal være kriteriet for en opdeling, men det lægger op til, at man stopper op og tænker sig om, siger Henrik Petersen.

Men ifølge formanden for Vejlby-Risskov Fællesråd, Poul Louring, er det ikke afgørende, om der bor 20.000 eller 30.000 borgere i postnummeret. Fællesrådet repræsenterer sin medlemsskare bestående af mellem 25-30 virksomheder og foreninger, mens man hjælper borgere, der gerne vil i kontakt med Aarhus Kommune.

- Jeg ser ingen fordele ved at dele fællesrådet op. Vi skal ikke ud og repræsentere enkeltpersoner, så vi er ikke afhængige af, om der bor 20.000 eller 30.000 i området. Det ændrer ikke på vores måde at hjælpe folk, hvis de gerne vil privatisere en vej, og det kan vi sagtens klare, siger Poul Louring.

Han er modstander af ideen om at dele fællesrådet op, men debatten er ikke ny. Ifølge Poul Louring har fællesrådets bestyrelse tidligere drøftet en opdeling, men senest blev tomlen vendt nedad.

- Jeg synes, det er noget krukkeri at ville dele fællesrådet op, og jeg føler, man har misforstået fællesrådets funktion. Hvis man bilder sig ind, at der er magt i fællesrådet til at rykke på beslutninger, bliver man skuffet, siger Poul Louring og tilføjer:

- Det er byrådet i Aarhus Kommune, der bestemmer, og sådan skal det være. Vi er heldige, hvis vi får en smule indflydelse.

Fællesrådsformanden har samtidig svært ved at forestille sig, at Aarhus Kommune ville anerkende et nyt fællesråd, hvis geografiske område overlappes af det nuværende.

Set med kommunens øjne ville det ikke være en ideel situation at skulle kommunikere med to fællesråd, der dækker det samme område.  Det fortæller Jakob Ljungberg, der er sekretariatschef i Teknik og Miljø.

- Det er relativt nemt at oprette et nyt fællesråd i et område uden et eksisterende fællesråd, men jeg er i tvivl om, hvad vi ville gøre, hvis vi stod i en situation, hvor der oprettes et nyt fællesråd, så to fællesråd dækker det samme geografiske område. Jeg er ikke bekendt med, at vi har haft sådan en situation før, siger Jakob Ljungberg og fortsætter:

- Det ville nok volde nogle problemer, for hvem skulle vi kommunikere med, og sæt nu der så dukkede et tredje og et fjerde fællesråd op også?  - Det ville sikkert også give anledning til forvirring i lokalområdet. Så fik vi en henvendelse om at oprette et nyt fællesråd, ville vi nok opfordre dem til at få snakket sammen, så opdelingen - hvis den blev lavet - blev gjort i mindelighed og enighed.

Kunne man i Vejlby-Risskov Fællesråd blive enige internt om at dele sig op, ville processen til gengæld ikke volde problemer.

- Et fællesråd er en forening, og derfor ville den formelle proces med at oprette den ikke være kompleks. Der skal vedtages nogle vedtægter og afholdes en stiftende generalforsamling, men ellers er oprettelsen ikke ulig oprettelsen af en idrætsforening, siger Jakob Ljungberg.

- Grundlæggende ville de også selv kunne bestemme deres geografiske afgrænsning, men vi ville formentlig gå i dialog med dem, hvis den lød helt uhensigtsmæssig eller er i konflikt med den geografiske afgrænsning hos det eksisterende fællesråd.

Af skade bliver man klog, men sjældent rig. Det har ejendomsudviklingsselskabet 1927 Estate fra Risskov kunnet konstatere, efter de i april investerede et større millionbeløb i entreprenøren Q-Construction.

For kun godt en måned efter, at 1927 Estate indtrådte i ejerkredsen, gik Q-Construction konkurs. Derfor var det et noget besynderligt første bestyrelsesmøde, som Søren Hampen Kristensen, administrerende direktør for Risskov-virksomheden, deltog i.

- Vi valgte at investere, fordi vi blev præsenteret for en forretningscase, hvor Q-Construction skulle rekonstrueres. Den løsning, vi blev præsenteret for, så fin ud. Ved det første bestyrelsesmøde viste det sig så, at likviditetsudfordringerne var større end først antaget, siger Søren Hampen Kristensen til RisskovLIV og fortsætter:

- Derfor var der ingen anden udvej, end for bestyrelsen at indgive en konkursbegæring.

Skulle I have lavet jeres research bedre, inden I investerede?

- Når vi har lavet en dårlig investering, er der noget, man kunne have gjort bedre. Når man bliver præsenteret for nogle tal fra folk, der har indsigt i det, så spørger man ind til det og får nogle svar.

- Lyder de rigtige, kan man vælge at agere på det. Man kan sige "ja" eller "nej", og der valgte vi det første.

På facaden kunne Q-Construction nemt ligne en god investering. I marts blev totalentreprenøren fra Aarhus kåret til Danmarks bedste arbejdsplads i kategorien med 20-49 medarbejdere af A Great Place to Work.

Samtidig har Q-Construction haft overskud i sine seneste fem offentliggjorte regnskaber. Senest blev det i 2020 til et resultat efter skat på 7,1 mio. kr.

Men sidenhen må der været kommet rod i økonomien. For den 5. april kunne Q-Construction offentliggøre, at en ny ejerkreds bestående af 1927 Estate samt ejendomsmilliardæren Knud Laursen, der blandt andet ejer KLH-Gruppen fra Hedensted, stod klar som nye partnere.

Ifølge Finans' oplysninger skød de to investorer kapital for i alt 30 millioner i Q-Construction, hvis direktør Lasse Kåre Olsen i den forbindelse udtalte følgende i en pressemeddelelse:

- Det er med stor tilfredshed, at jeg kan konstatere, at der på trods af et vanskeligt 2021, og en lige så udfordrende start på 2022, hvor branchen i kølvandet på Corona nu også har fået en krig i Ukraine at forholde sig til, fortsat er så stor tiltro til Q-Construction i markedet, at det er lykkedes os at tiltrække nye partnere og rejse ny kapital til virksomheden.

Lidt mere end en måned senere blev Q-Construction begæret konkurs. Til Finans fortæller kurator Søren Christensen Volder fra advokatfirmaet Bech-Bruun, at et uventet tilbagehold af betalinger fra bygherre ligger til grund for konkursen.

Forholder man Søren Hampen Kristensen, administrerende direktør for 1927 Estate, til de manglende betalinger, svarer han følgende:

- Det er i hvert fald en side af billedet. Vi kan bare konstatere, at rigets tilstand viste sig at være væsentligt værre, end hvad vi troede. Nu er firmaet gået konkurs, og der er ingen grund til at kaste flere gode penge efter dårlige. Vi må erkende, at det var en fejlinvestering, siger direktøren for 1927 Estate.

Går I selv konkurs på grund af den her fejlinvestering?

- Nej, vi går ikke konkurs på baggrund af det her. Der er altid en risiko, når man laver en investering. Vi foretager ikke investeringer, der er større, end at vi kan se os ud af det. Nu er det kurators opgave at varetage kreditorernes tarv, og så håber vi på, at kreditorerne får mest muligt tilbage, siger Søren Hampen Kristensen og tilføjer:

- For os er det her mest noget bøvl. Ved at investere i Q-Construction havde vi håbet på, at vi kunne stable et langvarigt samarbejde på benene med en totalentreprenør, men hvor der handles, der spildes, og det er en del af det at drive virksomhed.

"Dobryi ranok" eller "godmorgen" lyder det hver morgen, når skoleklokken ringer knap 20 ukrainske elever ind på Strandskolen i Risskov, men blot et par kilometer derfra på Ellevangskolen foregår al undervisningen fortsat på dansk.

For selvom skoleledelsen kort før påske fik besked på, at de i al hast skulle finde lokaler samt  ansætte lærere og pædagoger til tre modtagerklasser, så er der endnu ikke dukket én eneste ukrainsk elev op her en måned senere.

- Som skoleleder synes jeg da, det er lidt paradoksalt, at vi går her og venter så lang tid på, at der sker noget. Det er særligt set i lyset af den korte periode, vi fik til at sætte det hele i værk, så det er en lidt speciel situation, som jeg ikke har oplevet før, siger Lisanette Qvortrup, skoleleder på Ellevangskolen.

For tre tomme lokaler skulle støves op og istandsættes med nye møbler og lydisolering, mens skolens elever blev informeret om, at de snart fik nye ukrainske skolekammerater. Derudover nåede Ellevangskolen også at ansætte to lærere og to pædagoger, inden man nåede at trække i håndbremsen og nu træder vande, fordi strømmen af ukrainske børn hidtil er udeblevet.

- Vi har fået en melding om, at vores klasser vil blive brugt på sigt, så vi skal opretholde dem. Du kan sige, det er positivt at bruge de nyansattes ekstra hænder andre steder på skolen i mellemtiden, men vi har også en forpligtelse over for dem, siger Lisanette Qvortrup og fortsætter:

- Vi kan heller ikke smide dem ud i hvad som helst. Det ville være dejligt, hvis de kunne arbejde mere målrettet med det, de er ansat til.

Men de ekstra hænder på Ellevangskolen skal nok blive sat i sving. Ifølge Mette Søberg, der er chef for Pædagogik, Undervisning og Fritid ved Børn og Unge, er det efter alt at dømme kun et spørgsmål om tid.

- 11 skoler har oprettet modtagerklasser, men de ukrainske flygtninge er ikke kommet med den fart, vi havde forventet. I øjeblikket kommer der dog ugentligt omkring 100-200 ukrainere til Aarhus Kommune, store som små, så det bør være et spørgsmål om tid, før Ellevang og andre skoler også kommer i spil, siger Mette Søberg.

Omkring påske vurderede Udlændingestyrelsen ellers, at Aarhus Kommune ville modtage omkring 30-40.000 ukrainske flygtninge. Det antal er sidenhen blevet skaleret ned, men ifølge Mette Søberg reagerede man prompte ud fra det mantra, at det var bedre at være på forkant end bagkant.

Dernæst er opholdstilladelserne ikke blevet søgt eller udstedt ligeså hurtigt, som man havde forventet. Den er afgørende for, om de ukrainske børn kan begynde i skole og dagtilbud.

- Kardinalpunktet er opholdstilladelse, men også hvor de bliver bosat.  Det skal være så hensigtsmæssigt for dem som muligt, så det er vigtigt for os at finde en skole nær deres nye hjem, ligesom søskende også skal kunne gå i skole sammen, siger Mette Søberg.

24. juni er sidste skoledag for de danske såvel som ukrainske elever, og i øjeblikket er det ikke til at sige, om Ellevangskolen når at få ukrainske elever på denne side af sommerferien.

- Vi har en forventning om, at der vil være ukrainske børn, der også skal starte i skole efter sommerferien. Det tyder på, at krigen kan blive langvarig, så i Aarhus Kommune arbejder vi efter et integrationsspor, for det er meget svært at spå om, hvornår de kan vende tilbage - og hvad de kan vende tilbage til, siger Mette Søberg.

På Ellevangskolen har skoleleder Lisanette Qvortrup også forståelse for situationen, selvom de nyansatte lærere og pædagoger får en atypisk lang forberedelsestid.

- Det er en fordel, at man fordeler dem efter, hvor de bor. Det giver god mening, for før eller siden skal de fra modtagerklasserne ud i almenskolen, og så er det fornuftigt, hvis de kan blive på den skole, de har vænnet sig til og bor i nærheden af, siger hun.