Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger RisskovLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Sidste skoledag endte sidste år i vold på Strandskolen. Sidenhen har skoleledelse i samarbejde med forældre og elever arbejdet hårdt på at forebygge, at voldsepisoderne gentager sig på sidste skoledag denne fredag. Det her er et genrebillede, selvom det ligner min sidste skoledag nogenlunde. Foto. Birgitte Carol Heiberg

Sådan undgår Strandskolen vold på sidste skoledag

Kan du stadig huske din sidste skoledag?

Der er visse momenter af min, som er slørede på grund af minders forgængelighed og mit alkoholindtag på dagen. Jeg kan dog stadig huske min udklædning; Jesussandaler, en hvid kittel, et par vinger og et dertilhørende papskilt, hvorpå der stod "Kris er Gud".

Nu vil jeg ikke pudse min glorie mere end højst nødvendigt, men sådan som jeg husker det, var jeg en regulær engel på dagen. Det samme kan ikke siges om de tre afgangselever på Strandskolen, der til sidste sidste skoledag overfaldt to yngre elever. Overfald, som de mere end et halvt år senere på blev idømt betingede fængselsstraffe for ved Retten i Aarhus.

Det siger sig selv, at hverken skoleledelsen, forældre eller elever ønsker en gentagelse af sidste års voldsepisoder, når 9. klasserne siger farvel til Strandskolen denne fredag. Derfor har de tre parter i samarbejde haft gang i en længere proces, der ifølge skoleleder Morten Holck har skåret både rammer og regler for dagen ud i pap.

9. klasserne burde nu ikke være i tvivl om, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Lærerne vil være mere synlige, mere involveret og mere på dupperne på dagen, ligesom skoleledelsen har trumfet et forbud mod en række gamle traditioner igennem.

Statsgarantier tør skolelederen dog ikke udstikke. Kortslutninger er svære at helgardere sig imod, men skulle situationen eskalere eller udvikle sig til vold, er skolen nu angiveligt bedre gearet til at håndtere det.

I Vejlby Vænge savner man tiltag til at takle den narkohandel, der finder sted på boligområdets parkeringsplads. Derfor hilser formanden for den lokale afdeling af boligforeningen et nyt forslag fra Dansk Folkeparti, der giver mulighed for mere gadebelysning, videoovervågning og brug af de såkaldte tryghedsvagter. Spørgsmålet er bare, om der er politisk enighed om forslaget.

Til gengæld kan vi nok alle blive enige om, at cancer er en sygdom, der bare gerne måtte forsvinde. Det er nemmere sagt, end gjort, men søndag kan du i Risskov få syn for The Distinguished Gentleman's Ride - et brummende velgørenhedsarrangement på to hjul til fordel for forskning i prostatacancer.

I dette nyhedsbrev kan du nemlig møde Kenneth Osvald Laursen, der sammen med 159 andre  motorcykelentusiaster trækker i deres stiveste puds og larmer lidt for livet og dem, der ikke er her længere.

Selv planlægger jeg ikke at forlade jer foreløbigt. I kan altid fange mig på krkie@risskovliv.dk eller 2090 6277.

God sidste skoledag, som forhåbentligt vil blive husket som en festdag.

Billede af Kristoffer Krogh Kiesbye
Billede af skribentens underskrift Kristoffer Krogh Kiesbye Journalist
Strandskolen i Risskov var sidste år centrum for skolevold, hvor nogle elever fra 9. klasse bankede to yngre elever. Foto: Jens Thaysen

Sidste år endte sidste skoledag i vold:  - Vi har vendt hver en sten for at undgå en gentagelse

Sidste år endte sidste skoledag på Strandskolen som en sort dag snarere en festdag, da tre afgangselever og en række ukendt gerningsmænd overfaldt to yngre elever fra 8. klassetrin.
Sidenhen blev de tre afgangselever idømt betingede fængselsstraffe for vold.

Fredag er det sidste skoledag igen, og det siger sig selv, at Strandskolens ledelse ikke er interesseret i en gentagelse af sidste års voldsepisoder. Derfor har man i samarbejde med lærere, elever og forældre forsøgt at skabe nogle nye rammer for dagen, som ikke er til at tage fejl af.

- Både forældre, elever og medarbejdere har deltaget i planlægningen, og der er stort fokus på, at det skal være en festdag for alle årgange - ikke kun afgangseleverne. Samtidig har 9. klasserne været involveret ved at være på rundtur i samtlige klasser for at fortælle, hvad rammen er for karamelkast, fodboldkamp og revy, siger Morten Holck, skoleleder på Strandskolen.

Samtidig har man fra ledelsens side valgt at forbyde brugen af barberskum samt vandkamp, og bliver de eller andre regler brudt, får det konsekvenser for de involverede elever.

- Sker der noget groft igen, er der slet ikke nogen tvivl om, at det er direkte hjem. Skulle der ske noget andet uhensigtsmæssigt, får eleverne et klap på skulderen og får besked på, at de skal tænke sig om. Sker det igen, er det hjem. Det er rammen, og det er blevet italesat over for eleverne, siger Morten Holck.

Han mener ikke, at man nogensinde helt kan udelukke, at episoder som sidste år skulle kunne ske igen, men han føler sig sikker på, at hele organisationen Strandskolen er bedre rustet til at håndtere en eventuel situation.

Skoleleder Morten Holck understreger, at hele organisationen Strandskolen er oppe på dupperne denne fredag for at sikre, at sidste skoledag bliver en festdag - i stedet for en gentagelse af sidste år, hvor to elever blev overfaldet og udsat for vold af tre afgangselever.

Sidste skoledag skal være en dag, som man husker hele livet, men for to elever på Strandskolen vil sidste års sidste skoledag blive husket for det værre.

De to elever fra ottende klassetrin blev nemlig slået, sparket og trampet på, da de omkring middagstid blev overfaldet af tre afgangselever og en række ukendte gerningsmænd.

Det resulterede i en politianmeldelse, og i januar blev tre afgangselever idømt betingede fængselsstraffe på mellem 30 til 60 dage efter straffelovens paragraf 244 - også kendt som "simpel vold".

Voldsepisoderne, hvis handlingsforløb du kan læse mere om her, har givet anledning til selvransagelse på skolens ledelseskontorer og en lang forberedelsesproces i samarbejde med elever, lærere og forældre. Derfor er skoleleder Morten Holck overbevist om, at denne fredags sidste skoledag ender med at forløbe som den festdag, det altid har været tiltænkt som.

- Episoderne sidste år var fuldstændigt uacceptable, og vi har haft stor fokus på at forebygge, at lignende sker, siger Morten Holck og tilføjer:

- Det har været en lang proces i samarbejde med elever, forældre og medarbejdere, og vi har vendt hver en sten for at sikre en god dag, så det ikke løber løbsk ligesom sidst. Derfor er jeg ret overbevist om, at det ikke kommer til at gentage sig.

ifølge Morten Holck vil både ledelse og ansatte være mere synlige og mere involveret i fejringen af sidste skoledag for at forebygge nye voldsepisoder. Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Forbud mod skum og vandkamp

Det kan lyde som floskler, for hvordan sikrer man sig helt konkret, at harmløs karamelkastning ikke kortslutter og ender i vold?

Ifølge Morten Holck er rammerne for dagen i den grad blevet skåret ud i pap for både de yngste og de ældste elever samt deres forældre.

- Både forældre, elever og medarbejdere har deltaget i planlægningen, og der er stort fokus på, at det skal være en festdag for alle årgange - ikke kun afgangseleverne. Samtidig har 9. klasserne været involveret ved at være på rundtur i samtlige klasser for at fortælle, hvad rammen er for karamelkast, fodboldkamp og revy, siger Morten Holck.

Derudover har man endegyldigt bandlyst en tidligere tradition, som kunne bruges til spøg og skæmt, men også uhensigtsmæssigt til at tryne de mindre årgange - barberskum.

Under retssagen kom det blandt andet frem, at det ene af ofrene for sidste års overfald fik smurt barberskum på sig, da denne lå forsvarsløst på gulvet. Samme offer fik senere samme dag skum i øjnene, da han blev slået bagfra af en ukendt gerningsmand.

Derfor er der nu nultolerance over for brugen af både skum og vand.

- Vi har valgt at forbyde al brug af skum og vandkamp, selvom der tidligere har været et område, hvor det var lovligt, siger Morten Holck.

- Der er nogle ting, vi kan gå i dialog med de unge om, og så er der andre områder, hvor vi nu har truffet en ledelsesbeslutning. Det er ikke alle, der ønsker vandkamp, og det er ikke alle, der synes barberskum er sjovt, og vi ønsker ikke noget, som hele fællesskabet ikke kan være med i.

To advarsler - og så er det hjem

Men det siger sig selv, at de nye rammer og regler også skal håndhæves, hvis de skal batte noget. Det er man ifølge Morten Holck opmærksomme på fra skoleledelsens side.

- Sker der noget groft igen, er der slet ikke nogen tvivl om, at det er direkte hjem. Skulle der ske noget andet uhensigtsmæssigt, får eleverne et klap på skulderen og får besked på, at de skal tænke sig om. Sker det igen, er det hjem. Det er rammen, og det er blevet italesat over for eleverne, siger Morten Holck.

Kan det ske igen? - Det kan det vel altid, men skulle det ske igen, er vi godt gearet til det

Morten Holck, skoleleder på Strandskolen

Og også over for lærerstaben. Tilbage i januar fortalte det andet offer for volden på sidste års sidste skoledag, hvordan han blev slæbt ud af sit klasselokale af adskillige afgangselever og båret hele vejen ud i skolegården, hvor han blev overdænget med slag og spark.

Ifølge ofrets beretning, hvilket også blev bekræftet af den ene af de dømte, skete det til trods for, at han blev trukket forbi adskillige lærere. De greb bare ikke ind. Det må ikke gentage sig, understreger skolelederen.

- Set i lyset af sidste års hændelser er det klart, at vi skal gøre noget anderledes. Vi har talt om, at vi skal være mere synlige og mere til stede til festen. Det gælder både medarbejderne og ledelsen. Alle har et ansvar, og det er hele organisationen Strandskolen, der skal løfte den opgave, siger Morten Holck.

Ingen statsgarantier

Det glæder skolebestyrelsesformand Heidi Printzen, der føler sig tryg ved at sende sit barn i skole forud for sidste skoledag.

- Jeg er blevet betrygget i, at der er mere fokus på, hvad der er sjov, og hvad der ikke er sjov. Det lyder til, at lærerne er blevet mere skarpe på, hvornår de skal gribe ind, siger Heidi Printzen og fortsætter:

- Man kan måske aldrig forudse, hvis nogen får en kortslutning, men vi har også talt meget om, at man skulle være opmærksomme på de spændinger, der måtte være mellem eleverne. På den måde undgår vi forhåbentligt, at konflikter optrappes.

Men helt at udelukke konflikter kan man aldrig. Det anerkender skoleleder Morten Holck.

- Jeg kan ikke udstikke statsgarantier. Jeg kan sige, at processen op til har været eksemplarisk. Alle står sammen om at skabe en god sidste skoledag. Kan det ske igen? - Det kan det vel altid, men skulle det ske igen, er vi godt gearet til det, siger han.

Jakob Søgaard Clausen (DF) har fremsat et forslag, der måske kan komme narkohandlen ved Vejlby Vænge til livs.

Boligforening plaget af narkosalg er åben for vagtværn og overvågning: - Det er ikke os, der har noget at skjule

Sidste år kunne TV 2 Østjylland med skjulte optagelser dokumentere, hvordan parkeringspladsen ved det almene boligkvarter Vejlby Vænge blev brugt af en gruppe unge til narkohandel.

Det har ikke overraskende skabt utryghed blandt nogle af beboerne i lokalafdelingen af Boligforeningen 10. Marts 1943. For at komme den til livs har Dansk Folkepartis Jakob Søgaard Clausen fremført et forslag, der konkret kan føre til mere overvågning, mere gadebelysning samt muligheden for at bruge tryghedsvagter.

De tiltag byder formanden for boligforeningen i Vejlby Vænge velkommen. Situationen er ganske vist blevet bedre, siden TV 2 Østjylland satte fokus på problemet, men der bliver fortsat udvekslet pengesedler og små poser med stoffer på p-pladsen.

- I øjeblikket er situationen ikke så slem som sidste sommer, men jeg hører stadig beboere fortælle, at der foregår lyssky aktiviteter på parkeringspladsen. Rygtet går på, at det er i mindre skala end tidligere, men det kan være, det ændrer sig, nu hvor vejret bliver bedre, siger Gitte Overballe, der er formand for boligforeningen i Vejlby Vænge.

Spørgsmålet er, om forslaget bliver vedtaget i Aarhus Byråd. Der er nemlig politisk uenighed omkring brugen af mere videoovervågning.

Boligforeningen i Vejlby Vænge har gennem en årrække været plaget af narkosalg på parkeringspladsen. Derfor ser formanden for boligforeningen det nye forslag fra Dansk Folkeparti, der inkluderer tryghedsvagter og mere overvågning, som en god ide, der måske kunne komme problemerne til livs.

Man behøver ikke være manden bag relativitetsteorien for at regne ud, hvad TV2 Østjylland i oktober fangede foregå for rullende kamera på parkeringspladsen ved det almene boligkvarter Vejlby Vænge i Vejlby.

Pengesedler og små poser skiftede dagligt hænder på de skjulte optagelser, og flere beboere fortalte anonymt, hvordan salget af stoffer skabte utryghed og i visse tilfælde fik folk til at fraflytte Boligforeningen 10. marts 1943 af frygt for de unge mænd på parkeringspladsen.

Med udgangspunkt i blandt andet situationen ved Vejlby Vænge har Dansk Folkeparti nu fremført et forslag, der blandt andet skal sikre mere gadebelysning, videoovervågning samt brugen af såkaldte tryghedsvagter til at komme tryghedsudfordringerne i kvarteret til livs.

- Optagelserne viste, at der foregik åbenlys hashhandel, og mig bekendt er der ikke sket nogen ændring sidenhen. Derfor så vi gerne, at man kunne bruge videoovervågning og måske sætte mere gadebelysning op, hvor der er behov for det, ligesom beboerne skal kunne tilkalde tryghedsvagter til at være synlige i området, fortæller Jakob Søgaard Clausen (DF).

- Synligheden skaber mere tryghed, mens videoovervågningen kan bruges til at opklare kriminaliteten, flytte den eller måske helt sætte en stopper for den.

Problemerne har stået på længe

Gitte Overballe, der er formand for afdelingen af Boligforeningen 10. marts 1943 i  Vejlby Vænge, byder forslaget velkommen. For selvom situationen er bedre nu, end da TV2 Østjylland optog med skjulte kameraer sidste sommer, er der stadig unge mænd, der sælger stoffer fra parkeringspladsen.

- Jeg synes, ideen om tryghedsvagter og mere overvågning er god, siger Gitte Overballe og fortsætter:

- I øjeblikket er situationen ikke så slem som sidste sommer, men jeg hører stadig beboere fortælle, at der foregår lyssky aktiviteter på parkeringspladsen. Rygtet går på, at det er i mindre skala end tidligere, men det kan være, det ændrer sig, nu hvor vejret bliver bedre.

Det er på denne p-plads, at beboerne i Vejlby Vænge gennem en årrække har oplevet et tiltagende problem med narkohandel, som for alvor kulminerede sidste sommer. Foto: Google Street View

Sidste års historier om narkohandlen betød, at Østjyllands Politi begyndte at patruljere mere i området. Det havde en gavnlig effekt øjeblikkeligt, men havde måske været nyttig endnu tidligere, fortæller Gitte Overballe.

- De har siddet ude på p-pladsen i deres biler og solgt stoffer helt åbenlyst, men det er der ikke noget nyt i. Det er trappet op gennem en årrække, og så kulminerede det virkelig sidste sommer, siger hun.

For selv at sætte en stopper for problemerne har beboerne i Vejlby Vænge tidligere klippet bevoksningen ned ved de offentlige arealer og sat LED-lamper op mellem deres garager.

Politisk uenighed omkring mere overvågning

I første omgang må Gitte Overballe og beboere i Vejlby Vænge dog væbne sig med tålmodighed, før de måske kan få yderligere tiltag til at komme kriminaliteten i kvarteret til livs. Det er der to årsager til.

Det nationale lovforslag, der gør det muligt for landets kommuner at ansætte tryghedsvagter, er foreløbigt strandet på Christiansborg. Det er en forsøgsordning, der er en del af politiaftalen fra 2020, men parterne er endnu ikke blevet enige om, hvilke beføjelser vagterne skal have.

På kommunalpolitisk plan er der heller ikke fuldkommen opbakning til Dansk Folkepartis forslag, som blev debatteret af byrådet i Aarhus Kommune sidste onsdag. Foreløbigt er forslaget sendt videre til behandling i Magistraten, men Venstre og Det Konservative Folkeparti kunne ikke bakke op forslaget om flere overvågningskameraer i byen.

Men i Vejlby Vænge ville mere overvågning altså give god mening, mener Gitte Overballe.

- Jeg ved godt, mange er imod overvågning og varsomme over for overvågningssamfundet, men jeg har det sådan, at når man som mig ikke har noget at skjule, så gør det mig heller ikke noget, siger hun og tilføjer:

- Nu må vi se, hvad der sker med forslaget. Vi skal nok klare os, men det ville da være rart, hvis vi fik flere muligheder end kun at kunne tippe politiet.

Kenneth Osvald Laursen er vært for den århusianske udgave af The Distinguished Gentleman's Ride. Siden 2016 har han og motorcykelentusiasterne samlet mere end en million kroner ind til forskning i prostatacancer. Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Hør Kenneth brumme lidt for livet på søndag: 170 ekstremt velklædte bikere kører gennem Risskov for et godt formål

Stil dig omkring Bellevuehallen på søndag mellem 12-13.00, så vil du se et motorcykeloptog med Kenneth Osvald Laursen og omkring 170 velklædte motorcykelentusiaster komme buldrende forbi dig.

De er ikke farlige, og de er ikke ude på at genere dig. I stedet er de deltagere i et verdensomspændende velgørenhedsarrangement ved navn The Distinguished Gentleman’s Ride.

- Gentleman’s Ride handler om at tage fat i de gode ting i livet og hylde det. Prostatacancer og mænd, der har ondt i psyken, er nogle tunge temaer, men én dag om året tager vi vores bedste tøj på for at vise, at vi er glade for at leve livet, giver den en skalle og sørger for god stemning, siger Kenneth Osvald Laursen, der er vært for den århusianske udgave af arrangementet til RisskovLIV.

Han er ikke prototypen på en biker, men en nær kollegas død fik ham til at anskaffe sig den motorcykel, han altid havde drømt om at få. Nu bruger han den til at gasse op i den gode sags tjeneste.

Det er skide skægt, samtidig med at vi brummer lidt for livet og dem, der ikke er her mere.

The Distinguished Gentleman's Ride er et velgørenhedsarrangement på to hjul, som handler om at hylde livet, mens man samler ind til et godt formål. Søndag kører 160 velklædte motorcykelentusiaster igennem Risskov for at samle ind kræftforskning og mænds mentale helbred.

James Dean, Steve McQueen, Marlon Brando og Kenneth Osvald Laursen.

Sidstnævnte er ikke død, men den 53-årige bankmand fra Vejlby deler de feterede filmstjerners forkærlighed for motorcykler og fint tøj, og du kan selv få syn for ham og den (gode) sag denne søndag.

Kenneth Osvald Laursen er nemlig vært for den århusianske udgave af velgørenhedsarrangementet The Distinguished Gentleman’s Ride, hvor 160 motorcykelentusiaster stadser op i deres stiveste puds og kører brummende igennem blandt andet Risskov.

Det er en indsamling på hjul, kan man vel kalde det, for målet er at samle ind til bedre forskning i prostatacancer samt mænds psykiske helbred.

- Gentleman’s Ride handler om at tage fat i de gode ting i livet og hylde det. Prostatacancer og mænd, der har ondt i psyken, er nogle tunge temaer, men én dag om året tager vi vores bedste tøj på for at vise, at vi er glade for at leve livet, giver den en skalle og sørger for god stemning, siger Kenneth Osvald Laursen til RisskovLIV.

Hylder døde kammerater og kolleger

Sådan at larme lidt for livet, mens man samler ind til et godt formål, har været en ting siden 2012. Australske Mark Hawwa mistede da en kammerat til prostatacancer, og det gav ham ideen til at markere vennens overgang til de evige jagtmarker med en velgørenhedstur.

Sideløbende så han Mad Men, hvori seriens hovedperson, altid velklædte Don Draper, kører rundt på sin caféracer og ser ualmindeligt skarp ud i et sit tweed-jakkesæt. Det dannede grundlaget for The Distinguished Gentleman’s Ride, der sidenhen er blevet til et verdensomspændende arrangement med 65.000 kørere i 116 lande.

Danske motorcykelentusiaster deltog for første gang i 2016. Her stævnede Kenneth Osvald Laursen også ud på sin Triumph Bonneville, som han havde anskaffet sig året forinden. Ikke fordi, han er prototypen på en biker, der er Born to be Wild, som Steppenwolf synger.

Kenneth Osvald Laursen kører på en Triumph Bonneville, der ligner en klassisk caféracer fra 1950'erne. Modellen er dog fra 2004. Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Han havde andre grunde.

- Jeg havde en nær kollega, der blev syg og døde. Jeg vil ikke sige, at jeg var nået panikalderen, men jeg havde ønsket mig en motorcykel i lang tid, og så tænkte jeg, at nu skal det være nu, siger Kenneth Osvald Laursen og tilføjer:

- Det er ikke sådan, at jeg lever hver dag, som var det den sidste. Carpe Diem. Det handler om at få gjort nogle af de ting i livet, som man gerne vil, før det er for sent.

Mange kender (desværre) nogen med cancer

Under sit andet ridt i 2017 havde Kenneth Osvald Laursen så et ønske om at samle flest muligt penge sammen via velgørenhedsarrangementet. 200 dollars var målet, men han endte med at samle et markant højere beløb ind. Det er måske ikke så underligt.

- 9 ud af 10 mænd over 60 år skal til doktoren for at snakke om deres prostata. Det er noget, vi næsten alle kommer til at bøvle med, og det viser sig jo faktisk, at rigtig mange har en relation til nogen, som har eller har haft prostatacancer, så jeg endte med at samle 500 dollars ind det år, siger Kenneth Osvald Laursen.

Min direktør driller mig altid godmodigt med, at jeg kører på motorcykel, men jeg er sikker på, han gerne selv ville

Kenneth Osvald Laursen, vært for Distinguished Gentleman's Ride Aarhus

Mange bække små gør en stor å. Siden 2016 har deltagerne i The Distinguished Gentleman’s Ride i Aarhus samlet 1,1 million kroner ind. På verdensplan har arrangementet indsamlet 31,6 millioner dollars, som The Movember Foundation sørger for at uddele til bedre forskning i kræft og mænds mentale helbred.

På den front har vi mænd også en tendens til at blive til tal i nogle kedelige statistikker.

- Jeg har ikke nogen god forklaring på, hvorfor vi mænd begår hyppigere selvmord. Jeg lever livet, som du gør og hygger mig med min kone og to børn, men når mænd bliver presset ud ad en tangent, tyr vi mere til den triste udvej, siger Kenneth Osvald Laursen.

Nej tak til rocker-rygmærker

“Cause every girl crazy 'bout a sharp-dressed man” lyder omkvædet i ZZ Tops nummer af næsten samme navn. Men det er nu ikke for det modsatte køns skyld, at der stilles strikse krav til deltagerne i The Distinguished Gentleman’s Ride’s påklædning og køretøj.

Det er for at luge ud i uønskede elementer, som man ofte, bevidst eller ubevidst, forbinder med bikermiljøet. Her tænker jeg på mænd med veste og rygmærker, der afbilleder mexicanske banditter eller engle fra Helvedet.

- Vi har jo selv en form for “morfar”-rygmærker, siger Kenneth Osvald Laursen og viser sin fine vest, hvor der står Aros Classic Motorcycle Community på.

- Men rockere vil vi ikke have med. Der er en stilguide, der skal overholdes, så Bøllebob på sin store kværn er ikke velkommen. Der er det min opgave som vært at fortælle vedkommende på en pæn måde, at der er nogle krav til både påklædning og køretøj, før man må deltage.

Netop for at forebygge, at hvem som helst slutter sig til motorcykel-kortegen, kan jeg heller ikke afsløre den præcise rute, som Kenneth Osvald Laursen og The Distinguished Gentleman’s Ride tager igennem Risskov på søndag.

Sådan støtter man deltagerne i The Distinguished Gentleman's Ride

  • Du kan enten vælge at donere et valgfrit beløb til den enkelte deltager i den århusianske udgave af The Distinguished Gentleman's Ride eller samlet.
  • Begge dele kan du gøre via dette link:
  • Det er The Movember Foundation, der står for at uddele de indsamlede penge.

Jeg kan dog skrive, at skulle du befinde dig nær Bellevuehallen mellem 12-13.00, så burde du både kunne se - og utvivlsomt også høre - ham og de 159 andre deltagere i velgørenhedsarrangementet. En både brummende og broget flok.

- Vi er meget forskellige. Jeg har været ansat i Nordea i 30 år, men der er også en eksportchef, en reklamemand, en havnearbejder og en politimand med i feltet, siger Kenneth Osvald Laursen, der varmt kan anbefale alle at anskaffe sig en motorcykel.

Dels så flere deltagere kan samle ind, men også for deres egen skyld.

- Mit indtryk er, at mange af mine jævnaldrende gerne ville. Min direktør driller mig altid godmodigt med, at jeg kører på motorcykel, men jeg er sikker på, han gerne selv ville, siger Kenneth Osvald Laursen.

- Og han har noget til gode. Du kan ikke tage din mobil, når du kører, det dufter, der er lidt vind i hjelmen, så det er bare en anden måde at snuse det hele ind på. Det er skide skægt, samtidig med at vi brummer lidt for livet og dem, der ikke er her mere.