Forskellen er til at få øje på, for mens 74 procent af boligerne i Søndervangskolens skoledistrikt i Viby er almene, er tallet for Strandskolens distrikt blot to procent.

Det er næsten som nat og dag, og derfor undrer det Solveig Munk (Ø), konstitueret formand for Teknisk Udvalg, at byrådet i Aarhus Kommune ikke har taget højde for differencen med sin nye plan for bedre fordeling af almene boliger i kommunen.

Onsdag blev den endeligt vedtaget. Baggrunden er et ønske om en mere blandet by, men det er særligt i oplandsbyerne som Lisbjerg, Elev og Nye, der i disse år gennemgår en massiv byudvikling, at et flertal af politikerne i Aarhus Byråd ser størst potentiale for at opføre flere almene boliger.

Men spørger man Solveig Munk, er det en fejl, at man ikke fokuserer mere på at bygge almene boliger i Strandskolens skoledistrikt -  eller i Skåde Skoles distrikt, hvor du ikke finder én eneste almen bolig.

- Strandskolens distrikt samt Skåde Skoles burde være en del af planen, for hvis det handler om at skabe en blandet by, skal det jo være sådan, at direktørens børn møder arbejdsklassens børn, siger Solveig Munk og tilføjer:

- Det er traditionelle villakvarterer, og hvis man vil have en spredning i befolkningen, så er det en god ide med boliger, der er til at betale.

Men sådan som boligpriserne i Vejlby-Risskov har udviklet sig gennem en årrække, er det ikke hvem som helst, der har råd til at slå sig ned i kvarteret. Men et nyt værktøj kan være på vej til Aarhus Kommune, som kan bane vejen for byggeriet af flere billige og almene boliger i eksempelvis Strandskolens skoledistrikt.

Folketinget ventes denne sommer at vedtage en ny lov, som blandt andet gør det muligt for Aarhus Kommune at opkøbe villaer for at bygge almene boliger. Det redskab ser Solveig Munk som en måde at gøre op med skævheden i fordelingen af almene boliger i eksempelvis Strandskolens distrikt.

- Lige nu bruger vi kvotetildelingen, hvor en andel af boliger i nye byggeprojekter skal være almene, men vi har brug for flere redskaber, siger Solveig Munk.

Vil du være klar til at købe private ud af deres boliger for at rive boligerne ned og så lave almene boliger i Risskov?

-Ja, det vil jeg være klar til. Det er ikke ensbetydende med, at man skal rive villaerne ned. Måske kan de bare bygges om, siger Solveig Munk.

Faktisk har andelen af almene boliger i Strandskolens skoledistrikt været faldende i en årrække, hvilket kan skyldes, at det samlede antal boliger er vokset via byudviklingen langs Lystrupvej.

Men tidligere har Aarhus Kommune ikke på samme måde som nu haft muligheden for at stille krav til, hvor stor en procentdel af nye byggeprojekter, der skal udgøres af almene boliger. I 2015 gjorde Folketinget det dog muligt for landets kommuner at gøre krav på, at en fjerdedel af boligerne i nye lokalplaner skal være almennyttige.

Så i stedet for potentielt at opkøbe villaer for at bygge almene boliger i Strandskolens skoledistrikt, så Solveig Munks kollega i Teknisk Udvalg, Steffen Wich (S), hellere, at andelen af almene boliger øges naturligt via byudviklingen langs eksempelvis Lystrupvej.

- Jeg synes, der skal være grænser for, hvor mange kræfter man skal bruge på at ændre de lave procentsatser i Strandskolens skoledistrikt. Det skal komme helt naturligt med byudviklingen, siger medlem af Teknisk Udvalg Steffen Wich (S) og tilføjer:

- Men det er klart, at vil man bygge i et område med en lille andel almene boliger, så skal man virkelige have gode argumenter for at slippe for det nye administrationsgrundlag med kravet om 25 procent.

Jakob Søgaard Clausen (DF), der ligeledes er medlem af Teknisk Udvalg, istemmer sig koret, der ikke synes, at det skal være et mål i sig selv at hæve den lille andel almene boliger i Strandskolens distrikt.

- Kravet om 25 procent er en god balance, som skal bruges i forbindelse med udarbejdelsen af nye lokalplaner. Vi skal ikke til at rage gammelt ned for at bane vejen for flere almene boliger, siger byrådspolitikeren.

For umiddelbart vil de kun to procent almene boliger i Strandskolens skoledistrikt stige frem mod 2025, fortæller Bente Lykke Sørensen, der er bystrategisk chef i Aarhus Kommune.

I kvotetildelingen af almene boliger til lokalplanen 1083 på Arresøvej er der eksempelvis lagt op til, at der kan bygges 387 af slagsen. Samtidig er der to forslag til lokalplaner på vej ved Latyrusvej og Mosevej, hvor man altså ifølge Steffen Wich og Jakob Søgaard Clausen skal forvente, at der vil være et krav om 25 procent almene boliger.

- Lige nu tyder det på, at der er et pænt antal almene boliger på vej til Strandskolens skoledistrikt, men det er altså kun et forventet antal. Der kan ske alt muligt, som forsinker byggeriet som stigende materialepriser og andre udefrakommende forhold, siger Bente Lykke Sørensen.

Kigger man på postnummer 8240 Risskov er det ikke retvisende at tegne et billede af en rigmandsghetto, hvor der ingen almene boliger er i miles omkreds. I Ellevangskolens skoledistrikt er andelen 34 procent, mens tallet for Risskov Skoles er 24.

I Aarhus Kommune er gennemsnittet på 27 procent, så jo, Strandskolens skoledistrikt har en lav andel, men det er der ifølge Bente Lykke Sørensen en god forklaring på.

- Enten er det private, der opfører et byggeri i en sådan størrelse, at man kan stille krav om et vist antal almene boliger. Alternativt kræver det, at Aarhus Kommune ejer nogle grunde, som den kan bygge på. Den tredje mulighed er, at en århusiansk boligforening ejer en grund og opfører et byggeri, siger Bente Lykke Sørensen og tilføjer:

- De tre værktøjer har ikke for alvor været mulige at bruge i Strandskolens distrikt, men med de nye retningslinjer prøver vi at få 25 procent almene boliger, hvor det kan lade sig gøre.

Nu kan det være, at der kommer endnu et værktøj til værktøjskassen i form af en ny lovpakke, der blandt andet skal gøre det muligt for Aarhus Kommune at opkøbe villaer for at bygge almene boliger.

Men én ting er, at muligheden er der. Noget andet er, om et flertal i Aarhus Byråd ønsker at gøre brug af den, som Solveig Munk fra Enhedslisten lægger op til.

- Hvis den vedtages af Folketinget, får vi muligheden for at gøre brug for nogle nye værktøjer til at sikre flere almene boliger, men lovpakken skal drøftes politisk i byrådet. De skal tage stilling til, hvad der giver mening at bruge i en århusiansk kontekst, og hvilke værktøjer man gerne vil gøre brug af, siger bystrategisk chef Bente Lykke Sørensen.

Nedrivningsarbejdet er så småt gået i gang, og vejforeningen på L. P. Bechs Vejs håb om at få sat en stopper for byggeriet af en etagebolig med fire lejligheder er endegyldigt skudt i sænk.

Det må vejformand Niels Christian Toppenberg konstatere, efter klagemyndigheden Byggeklageenheden har afvist at behandle beboernes klage. Tidligere havde de forsøgt at anke byggesagen til Planklagenævnet, men heller ikke her fik de medhold.

- Sagen er død og begravet nu, og bygherren er begyndt at rive huset ned. Min reaktion er, at det er ærgerligt, at man ikke fra kommunens side har brugt sin fornuft. De siger bare, at lokalplansændringerne er vedtaget, og derfor har de pligt til at understøtte bygherrens ønske om at bygge, siger Niels Christian Toppenberg til RisskovLIV.

Egentlig er det adressen Nordre Strandvej 74, der skal bygges på. Grunden er ejet af ejendomsmæglerne Nonbo & Eland, der har kontor og udstillingsvindue ud mod vejen. Men bag forretningen ligger en gammel villa med udkørsel til L. P. Bechs Vej.

Den har man nu fået byggetilladelse til at jævne med jorden for i stedet at bygge fire lejligheder. Det er der intet odiøst i. Ejendomsmæglerne er i deres gode ret, da adressen er tilknyttet Nordre Strandvej, men det havde ikke været muligt for bare fem år siden - hvilket vi kommer ind på senere.

Spliden mellem bygherren og vejforeningen opstår, fordi man godt kan argumentere for, at villadelen af Nordre Strandvej 74 faktisk har beliggenhed på L. P. Bechs Vej. I byggetilladelsen understøttes det også af, at der er lagt op til, at de kommende lejligheder vil få adresse på L. P. Bechs Vej fremover, fordi udkørslen ligger ud mod villavejen.

Sagen tog sin begyndelse på et borgermøde, der blev afholdt på Strandskolen i 2018. Temaet var omdannelsen af Nordre Strandvej til det, man på kommunesprog kalder for "bydelscenter".

Ideen blev modtaget godt af lokale, og i 2019 besluttede byrådet i Aarhus Kommune at ændre lokalplanerne, så man på grundene ud mod Nordre Strandvej fik muligheden for at bygge større forretninger i flere etager. Resultatet deraf har vi sidenhen set for området omkring Bellevuehallen.

Men det var ikke intentionen med ændringerne, at man også skulle kunne bygge etageboliger på villavejene. Tidligere rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V), var i hvert fald selv ude på L. P. Bechs Vej for at besigtige problemstillingen, og til RisskovLIV har han førhen fortalt, hvordan han forsøgte at sætte en stopper for det nu kommende byggeri.

- Jeg synes jo, at borgerne har ret, når de siger, at etageboliger og lejligheder ikke er det rigtige i et villakvarter med en smal vej. Derfor fik jeg undersøgt mulighederne for et afslag, men konklusionen er, at ejerne af Nordre Strandvej 74 har en byggeret på grunden, og de er i deres gode ret til at bygge, så længe de holder sig inden for rammerne. Jeg ville gerne have sagt nej, men der må vi være tro mod reglerne, sagde Bünyamin Simsek i oktober sidste år.

Set i bakspejlet skulle vejforeningen på L. P. Bechs Vej have haft indvendinger imod lokalplansændringerne, der nu gør det muligt at bygge fire lejligheder nær eller på stikvejen ved vandet. Det havde den bare ikke, fordi den troede, at den hellige grav var velforvaret.

Det skyldes denne formulering, som blev indført i en servitut fra 2004, da erhvervsbygningen på hjørnet mellem L. P. Bechs Vej og Nordre Strandvej blev opført.

”På ejendommen må – ud over den eksisterende parkeringsplads – kun etableres to parkeringspladser, der alene skal være til brug for firmaernes ansatte”.

Ifølge de gældende byggeregler er der et krav om, at hver af de fire nye lejligheder skal have en parkeringsplads. Når de er etableret, vil der være seks p-pladser på grunden - tre mere, end hvad servitutten tillader.

Derfor troede vejforeningen ikke, at et etagebyggeri kunne få grønt lys, men så gik der jura i den. Ifølge Torben Simonsen, chefjurist ved Teknik og Miljø, gælder servitutten nemlig kun for erhvervsdelen af grunden på Nordre Strandvej 74.

- Hensigten var ikke at regulere hele grunden, men kun erhvervsdelen. Går man tilbage til byggesagen fra 2004, kom deklarationen på, fordi man var bange for, at erhvervsdelen ville medføre et stort parkeringsbehov. Vi mener ikke, at det i dag kan læses som om, at det også dækker boligdelen af ejendommen, udtalte Torben Simonsen i oktober til RisskovLIV.

Med en tilsyneladende ubrugelig servitut og uden politisk hjælp klagede vejforeningen på L. P. Bechs Vej til Planklagenævnet og Byggeklageenheden - nu uden at have fået medhold. Et sidste skud i bøssen ville være en civil retssag for at efterprøve, om servitutten vitterligt ikke gælder, men den kamp er hverken Niels Christian Toppenberg eller resten af beboerne på L. P. Bechs Vej villige til at tage.

Hans største anke mod byggeprojektet har hele tiden været de trafikale problemer, han forudser vil komme på den kun fem meter smalle stikvej - først når byggeriet starter, derefter når beboerne i de fire kommende lejligheder skal benytte deres udkørsel til villavejen.

Men det glæder ham, at bygherrerne Nonbo & Eland har tilkendegivet, at de tager mest mulig hensyn til beboerne på vejen. Senest fortalte ejendomsmægler Michael Nonbo følgende til RisskovLIV:

- Vi har brugt otte uger på at ændre måden, bygningen skal opføres på, så det generer mindst muligt for beboerne på vejen, sagde Michael Nonbo dengang og tilføjede:

- I stedet for at lave byggeriet i store betonelementer, der ville genere meget, sørger vi for at bruge andre materialer, der kan holdes inde på selve grunden.

Det er et godt signal at sende, synes Niels Christian Toppenberg.

- Det lyder godt, og så må vi jo forsøge at holde dem op på det og protestere, hvis vejen alligevel viser sig at blive blokeret under byggeriet. De har også sendt en udmærket informationsmail om, at nedrivningen ville begynde, og jeg håber på at modtage flere af den slags undervejs, siger Niels Christian Toppenberg.

Han kunne til gengæld godt grue for, at andre kommer i samme klemme med et kommende etagebyggeri, fordi flere andre grunde langs Nordre Strandvej også strækker sig ned af villavejene.

- Jeg kan komme i tanke om flere andre steder, hvor den samme problemstilling kan opstå. Det var ikke gået op for mig, hvor vidtgående ændringerne i 2019 i realiteten kunne være, siger Niels Christian Toppenberg.

Østjyllands Politi kan takke en 43-årig kvinde for, at de tirsdag kunne anholde en 26-årig mand og sigte ham for blufærdighedskrænkelse i Mollerup Skov. Det sker efter, at en mulig seriekrænker har været på spil mindst fem gange i skoven den forgangne måneds tid.

Krænkeren, der var på spil tirsdag, slap ikke afsted med det. For i forbindelse med sin løbetur i skoven passerede den 43-årige kvinde en parkeret bil på Skejby Nordlandsvej. Kort efter stødte hun på en ung mand på på en grussti i skoven. Da han så hende, stak han hånden i buksen, hvor han øjensynligt befølte sin penis.

Det fik kvinden til at løbe i den modsatte retning, men hun spottede dog, at manden fulgte efter hende og stoppede ved den parkerede bil, som hun havde hæftet sig ved tidligere på sin løbetur.

Vaks som hun var, nåede hun at notere sig bilens registreringsnummer, inden manden kørte derfra i retning af IKEA. Hun kunne desuden give et signalement af ham. På den baggrund kunne Østjyllands Politi nemt opspore manden senere på dagen, og han er nu sigtet for blufærdighedskrænkelse.

Første anmeldelse kom den 5. marts, hvor en 41-årig kvinde under sin rundtur i skoven stødte på en mand, der onanerede foran hende.  Samme dag modtog politiet yderligere en anmeldelse fra en 28-årig kvinde, der havde oplevet en lignende ubehagelig oplevelse.

To uger senere var det en 21-årig kvinde, der blev antastet af en fremmed mand. Han blottede sit lem og begyndte at onanere, og da kvinden fuldt forståeligt begyndte at gå i rask trav fra stedet, gik han efter hende og tog hende på bagdelen. Sidenhen har yderligere to kvinder anmeldt lignende episoder til politiet.

Østjyllands Politi undersøger nu, om den sigtede skulle være selvsamme gerningsmand, der har antastet mindst fem andre kvinder i Mollerup Skov den seneste måneds tid.