Er du gangbesværet, er det helt gak-gak at tage letbanen til Aarhus fra Torsøvej Station, for en gangbro med tredive trin adskiller de to perroner.

Står du eksempelvis på Risskov-siden af skinnerne, er du nødt til at tage toget i den forkerte retning til Lystrup for at skifte til en ny afgang derfra. Står du på Vejlby-siden, kan du tage letbanen mod Aarhus. Her opstår problemet i stedet på hjemvejen, når du skal krydse gangbroen for at komme hjem.

Men nu er der sat gang i en proces, som i bedste fald kan betyde, at gangbesværede, kørestolsbrugere eller personer med barnevogn kan benytte sig af Torsøvej Station i mere end én retning.

Transportministeriet har nemlig afsat en pulje på 650 millioner kroner, der skal øge tilgængeligheden på landets stationer. Den har forvaltningen i Aarhus Kommune nu ansøgt om midler fra, netop med det formål at få styr på udfordringerne ved Torsøvej Station.

- Torsøvej Station er den mest utilgængelige station, som bliver brugt af mange. Derfor prøver vi at finde en løsning, og til det formål har vi ansøgt om midler fra puljen, siger Kim Josefsen, der er kontraktholder for kollektiv trafik i Aarhus Kommune.

Udfordringerne med tilgængeligheden på Torsøvej Station er kun blevet større i takt med, at erhvervsområderne på hver side af skinnerne i disse år bliver omdannet til boligområder med tusindvis af boliger.

På Vejlby-siden opføres Nordlandet med 700 lejligheder. Modsat kommer Risskov Engpark og Risskov Engby til at rumme mere end 2.000 boliger. I en af disse bor kørestolsbrugeren Katrine Jensen, som her tidligere har beskrevet problematikken med gangbroen til RisskovLIV:

- Det er næsten en stressfaktor, at man hele tiden skal tænke i omveje, og det ville være så dejligt, hvis jeg kunne besøge - og blive besøgt - af mine venner uden problemer. De reklamerer jo med letbanen, når man flytter hertil, men man kan ikke bare bede sin omgangskreds om at tage den herud.

Spørger man byrådspolitiker og medlem af Teknisk Udvalg, Steffen Wich (S,) burde det selvfølgelig ikke være sådan. Han har også været opmærksom på problematikken og sendte sidste uge en såkaldt 10 dages forespørgsel til forvaltningen for at forhøre sig om, hvordan man kan gøre letbanestationen tilgængelig for alle.

- Det er jo ikke bare en mark på den ene side af stationen og en eng på den anden, og som lokal kan jeg desværre konstatere, at der er mange af områdets nye beboere, der ikke kan bruge stationen. Det skal vi have løst, for det her skriger til himlen efter bedre fremkommelighed og samhørighed, siger Steffen Wich, der er glad for, at forvaltningen har ansøgt om midlerne fra den statslige pulje.

I Aarhus Kommunes anlægsafdeling har man længe været opmærksomme på, at Torsøvej Station voldte problemer for gangbesværede. Derfor har man nu søgt den statslige millionpulje, og i forvaltningen er man allerede ved at teste en mulig løsning på stationen i Malling, som forhåbentlig kan bane vejen for forbedringer for Torsøvej Station.

- Elevatorer er dyre i drift og er dybest set ikke særligt tilgængelige, så vi synes, den bedste løsning er at gøre det muligt bare at krydse skinnerne, ligesom man eksempelvis kan langs havnepromenaden i Aarhus. Det skal vi til at teste i Malling, og det gør vi for at se, om samme løsning kan bruges efterfølgende ved Torsøvej Station, siger Carsten Thomsen.

Det har været en omstændelig affære, da det kræver alskens tilladelser fra forskellige myndigheder at ændre i infrastrukturen. Men nu kan anlægsprocessen begynde, og ifølge Carsten Thomsen er omkostningerne ved ændringerne i Malling ikke noget, der vælter anlægsbudgettet.

Han vurderer til gengæld, at det vil være mere krævende og dyrere at gøre Torsøvej Station brugbar for alle. Derfor kan de statslige midler fra Transportministeriet sagtens gøre gavn.

- Torsøvej Station er et godt sted at foretage ændringer, men arbejdet vil være mere omfattende end i Malling, for der skal flere nye tiltag til, og der vil være flere mennesker, der skal bruge stationen, siger Carsten Thomsen og tilføjer:

- Jeg vil tro, at puljemidlerne vil kunne gøre en forskel, men jeg kan ikke sige det endeligt.

Men selv hvis det viser sig, at Aarhus Kommune ikke kan få del i den statslige millionpulje, håber Steffen Wich på, at Torsøvej Station bliver ændret.

- Det er dyrt, men det er der så meget, der er, og selvom jeg altid har respekt for prioriteringen af økonomien, så er der intet til hinder for, at vi kommer videre og finder ud af, hvad det koster, så vi forhåbentligt kan kigge på finansieringen, siger Steffen Wich.

- Det kan ikke passe, at man ikke kan bo herude eller besøge sine venner og familie, fordi man er forhindret i at krydse en gangbro. Det skal løses.

Vidste du, at du ved Tidens Farver ved Tranekærparken i Vejlby kan få både gyldne farver til maling af gavlen og godt til ganen med de gyldne dråber fra op mod 150 forskellige specialøl?

For selv om farvehandel og specialølforretning lyder som en mærkværdig farvelade, så har indehaver Gert Lausch formået at skabe en succesfuld sammenblanding, der har fået en blåstempling af foreningen Danske Ølentusiaster som et af de bedste ølsteder i hele Aarhus.

- Vi har en tilgang, der hedder, at hverdagen skal være sjov, og så gør det ikke noget, at hobbyen bliver blandet ind i arbejdstøjet, siger Gert Lausch til RisskovLIV.

Foruden at være ejer af Tidens Farver-kæden, driver han også Café Albert på Møllevangs Allé nær Storcenter Nord ved siden af en af sine farvehandler. Det var her, han stødte på en ølnørd af format, og således gik det til, at de sammen fik ideen om også at gøre en forretning ud af ølsalget for godt fem år siden.

- Det har været en fest, men det skal ikke forstås som om, vi har været fulde nonstop. Ølverdenen er en fest i udtryk og smage, og bliver man først ramt af en hang til god øl, varer festen ved, selvom jeg måske kun drikker fem genstande om ugen.

- Føtex startede også med at sælge tekstiler, og nu har jeg måske opfundet et koncept med farvehandel og øl, siger Gert Lausch.

Øl. I flagskibsbutikken på Møllevangs Allé forhandler man i dag omkring 500 forskellige af slagsen. I Vejlby-butikken er antallet "kun" cirka 150.  Det er nu også rigeligt at holde styr på for butiksbestyrer Annette Frostholm.

- Øl er ikke min force, men det er altid spændende med de ølentusiaster, der kommer i butikken. De er nørdede omkring øl og undersøger alt omkring vores udvalg. Jeg anede faktisk ikke, at der var sådan en hype omkring øl, siger hun.

Annette Frostholm er uddannet farvehandler. Hun kan nørde med omkring pensler, tapeter, malinger og værktøjer, men nogen øl-connoisseur er hun ikke.

- Jeg startede på helt bar bund, da vi begyndte at forhandle øl for tre år siden, og det er jeg stadig lidt. Men jeg har smagt nogle øl, som jeg ellers aldrig ville have smagt, og jeg forsøger at danne mig nogle retningslinjer og hægte mig lidt på de kunder, der ved rigtig meget, siger Annette Frostholm.

Dem kommer der en del af, men butiksbestyreren tror stadig, det er gået mange lokale øldrikkeres næse forbi, at du kan finde et stort udvalg af specialøl i farvehandlen.

- Det er ikke fordi, øldelen skaber massiv omsætning på farvedelen. Folk kommer nok nærmere for malingen og snubler over nogle spændende øl, som de køber med hjem, men jeg synes også, vi har ølkunder, der er begyndt at handle maling her, siger Annette Frostholm.

Men det skulle også helst være sådan, at der er mest fokus på farvedelen af gesjæften, understreger Gert Lausch.

- Jeg ved en del om øl, men jeg ved mere om farver, og det er malingen, der er det bærende element. Det er heller ikke alle de ansatte i butikkerne, der er lige skarpe på øllet, men de kan nørde maling, siger han.

Dermed ikke sagt, at øl-eventyret ikke kan blive endnu større. Ølafdelingerne i Tidens Farver-butikkerne har vundet adskillige ølpriser, og det viser, at de har deres berettigelse.

- Jeg vil ikke sætte en grænse for, hvor stort det kan blive. Efter fem år har vi godt 500 forskellige øl, og så må målet jo være, at vi har et udvalg på omkring 1.000 efter 10 år, siger Gert Lausch og tilføjer:

- Vores vision er godt øl - og endnu mere godt øl. For med godt øl følger glade glade mennesker og gode kunder, og det er bestemt et godt ekstra ben at have på vores farvehandel, for folk kan jo godt lide at komme her.

Modsat træerne og bevoksningen, der har fået lov at vokse frit, er den gamle lagerbygning på Nordlandsvej 64 for længst gået i forfald.  Erhvervsejendommen har gennem en årrække stået tom, men snart baner den vejen for masser liv og flere hundrede nye boliger.

De Risskov-baserede ejendomsudviklere fra 1927 Estate har nemlig opkøbt bygningen og en række andre byggegrunde mellem Nordlandsvej og Torsøvej Station fra investoren Ole Pedersen. Her planlægger firmaet nu at opføre omkring 300 ud af de i alt 800 boliger, som lokalplanen fra 2017 tillader for det tidligere erhvervsområde.

- Vi har planer om at opføre 320 boliger i området og er i gang med at søge om byggetilladelser. Håbet er, at vi kan gå i gang med byggeriet inden sommerferien, siger Anders Horsbøl, udviklingsdirektør i 1927 Estate.

Men selvom første spadestik endnu ikke er taget, er halvdelen af byggeprojektet allerede solgt videre til ejendomsfonden Kinnerton Bæredygtige Boliger. Ifølge Anders Horsbøl overvejer endnu en investor i øjeblikket at købe den anden halvdel.

- Vores opgave er at udvikle området for to investorer. Vi står for byggeandraget, søge tilladelser, tegninger, nedrivning, opførsel og styring af entreprenørerne, inden vi så afleverer til investorerne, når byggeriet er færdigt, siger Anders Horsbøl.

Til den tid bliver det et byggeri med blandet boligsammensætning, som investorerne overtager. Den gennemsnitlige boligstørrelse bliver på 70 kvadratmeter, og der er en nogenlunde ligelig fordeling mellem mindre lejligheder og familieboliger.

- Cirka 40 procent af boligerne skal være over 85 kvadratmeter, og så vil der være nogle penthouse-lejligheder, som måske bliver op mod 120-130 kvadratmeter store. Det bliver en blandet sammensætning af lejligheder i forskellige prislejer, fortæller Anders Horsbøl.

Det skyldes, at markedet er spidset til i Aarhus. Der er blevet bygget meget i kommunen og i den grad også i Risskov, så det øgede udbud skærper også konkurrencen om boligerne.

- Efterspørgslen har ændret sig, og det var væsentligt nemmere at udleje boliger for fem år siden, selvom boliger i lejligheder stadig er eftertragtede, siger Anders Horsbøl og tilføjer:

- Vores indtryk er bare, at det ikke gælder deleboliger længere. I stedet sigter vi efter at lave toværelseslejligheder, hvis primære målgruppe er unge nyuddannede, der har fået et fast job og mangler et sted at slå sig ned med deres partner.

Lignende boliger er allerede skudt op i det nye nye kvarter langs Nordlandsvej, som har fået det passende navn Nordlandet. Oprindeligt havde 1927 Estate planer om at følge de arkitekttegninger, som byggegrundenes tidligere indehaver, Ole Pedersen, havde fået lavet.

Men de har nu ændret sig en smule efter stadsarkitektens indblanding.

- Vores byggerier kommer til at stikke lidt ud fra resten, for stadsarkitekten havde et ønske om mere liv i facaden, så det har vi rettet til. Arkitektur er en subjektiv størrelse, så nogle ville sige, det er en positiv ændring, andre ville sige, det var dyrere. Måske det også er flottere, men vi er i hvert fald tilfredse, siger Anders Horsbøl.