Jesus genopstod i påsken, men Neem Deli ved rundkørslen nær Risskov Skole rejser sig næppe fra graven, selvom spisestedet ligger i en gammel frikirke.

Det fortæller den ene ejer af bygningen, Søren Anker, der driver adskillige restauranter i Aarhus, til RisskovLIV.

- Der er mange bolde i luften. Lige nu lejer vi en række værelser ud på førstesalen, og det kan godt være, vi ender med at leje restaurantdelen ud igen, siger Søren Anker og tilføjer:

- Men nu lige nu er bygningen til salg, og der er en mulighed, at den bliver opkøbt og revet ned, så der kan komme noget bebyggelse i stedet.

Lyset har været slukket og dørene lukket ved Neem Deli siden marts 2020. Da Søren Anker åbnede restauranten tre år forinden sammen med forretningspartneren Mogens Rokkedrejer, var ambitionen at skabe en franchise med 10 til 15 andre spisesteder i Østjylland.

Forretningen gik også strygende i Risskov. Så ramte coronaen.

- Ambitionerne var store, og Neem Deli var velbesøgt, men coronaen slog benene væk under os. Vi blev enige om i stedet at fokusere på vores kerneforretninger, og så valgte vi at lukke ned og få det til at løbe rundt ved at udleje værelserne, fortæller Søren Anker.

Det er mere end to år siden. I mellemtiden forsøgte man i en periode at udleje restauranten, men selvom interessen var stor, blev køkkenet aldrig taget i brug af andre hænder.

- For et års tid siden havde vi et banner oppe om, at restauranten kunne lejes. Der kom også omkring 30 henvendelser, men det var faktisk os selv, der satte en stopper for udlejningsprocessen. Det skyldes blandt andet, at der var mange store aktører, som gerne ville have en lang opsigelsesfrist, siger Søren Anker.

I stedet er ejendommen nu sat til salg, og der har været adskillige bud. En mulighed er, at en anden restauratør opkøber ejendommen, starter et spisested og fortsætter udlejningsdelen. Alternativt bliver grunden solgt som investeringsejendom.

- Vi har fået bud fra investorer, der tænker i forskellige retninger for ejendommen, for man kunne bygge to huse i stedet for den nuværende ejendom. Foreløbigt er den til salg frem til sommeren, men er den ikke solgt inden da, vil vi måske forsøge at leje den ud igen, siger Søren Anker.

Ved indgangen til restauranten havde man klistret ordet "takeaway" over "Gud," så den gamle frikirkes maksime blev ændret til "Takeaway er vejen, sandheden og livet".

Og sådan har Søren Anker det dybest set stadig i dag. Ideelt set håber han i hvert fald, at bygningen også fremover vil huse en restaurant.

- Vi har lagt meget hjerteblod i den ejendom, så vi vil gerne have en fast, god lejer, der kan udvikle beliggenheden. Det kan også ende med et salg til en anden restauratør, som kan udligne sine omkostninger ved restauranten via udlejningsdelen, siger Søren Anker og fortsætter:

- Jeg håber et eller andet sted, at den bliver bevaret. Jeg ved, hvordan udviklingen er i Risskov i øjeblikket, men markedet og beliggenheden er også egnet for en restaurant eller takeaway, så det ville være synd at bygge to ejendomme i stedet.

Toiletpapiret flyder, der er tis-stænk på toiletbrættet, og lugten får dig til at skære grimasser.

Sådan beskrev Heidi Printzen, formand for skolebestyrelsen, situationen på Strandskolens toiletter tilbage i december.

- Det er sådan set uanset tidspunktet på dagen, så hun går slet ikke på toilet, hvis hun kan undgå det, fortalte skolebestyrelsesformanden dengang.

Men nu er der godt nyt for Strandskolen, Ellevangskolen og Risskov Skole. Fælles for alle tre folkeskoler er, at de har haft udfordringer med rengøringen, siden et nyt rengøringsfirma overtog licitationen den 1. november sidste år.

Nu reagerer Børn & Unge i Aarhus Kommune ved at tildele de århusianske skoler et engangsbeløb på 3,5 millioner kroner. De er øremærket til, at skolerne kan betale for ekstra rengøringshjælp til at svinge mopperne i middagspauserne.

- Det siger næsten sig selv, at en ekstra rengøring af toiletterne midt på dagen vil have stor betydning for elevernes lyst til at bruge toiletterne og indtrykket af rengøringens standard generelt, siger Nikolaj Harbjerg, økonomi- og administrationschef i Børn og Unge.

Starter vi ved Strandskolen, er skoleleder Morten Holck som udgangspunkt glad for initiativet, men han vil se et løft i kvaliteten af rengøringen, før han for alvor tør fælde dom over effekten.

- Det er en glædelig udvikling, for det er ingen hemmelighed, at vi har haft store udfordringer med kvaliteten af rengøringen på Strandskolen. En ekstra rengøring i middagspausen er positivt, men hvis kvaliteten fortsat halter, som den har gjort hidtil, kan jeg godt være bekymret for, om den ekstra rengøring bringer os op på et godt niveau, siger Morten Holck.

Han har oplevet en lille fremgang i rengøringen siden jul, men udfordringerne er uændrede.

- Vi oplever stadig, at rengøringen halter på toiletter og i klasselokalerne, hvor gulvvasken kan mangle. Det er blevet en smule bedre, men forhåbentligt kan den ekstra rengøring gøre noget positivt, siger skolelederen.

Engangsbeløbet på 3,5 millioner kroner bliver fordelt på 48 forskellige århusianske folkeskoler. Det kan lyde som håndører, når så mange skal have en bid af kagen, men ifølge skolelederen på Ellevangskolen, Lisanette Qvortrup, gør det en skinnende klar forskel.

- Det giver noget. På Ellevangskolen har vi besluttet, at de ekstra midler skal bruges til at give de mindste elevers toiletter en ekstra rengøring hver dag, for det er tit der, det står skidt til, fortæller Lisanette Qvortrup.

Skulle hun vurdere Ellevangskolens rengøringssituation på en skala, hvor den røde zone er dårlig, mens den grønne zone er tilfredsstillende, ville hun placere folkeskolen i det gule felt. Den er ikke perfekt, men hun oplever, at Børn & Unge er meget opmærksomme på problematikken.

- De ekstra midler betyder, at rengøringen er på vej i bedring, og der er også blevet arbejdet intenst med udfordringerne fra centralt hold. Jeg oplever, at de forsøger at assistere os, så de enkelte skoler ikke skal bakse med rengøringsfirmaerne hver især, siger Lisanette Qvortrup.

På Risskov Skole kan man konstatere, at der nu er afsat midler til en ekstra middagsrengøring, men ifølge skoleleder Lene Brejnegaard er det endnu for tidligt at sige, hvordan man vil bruge de ekstra penge fra forvaltningen.

Men der er et behov, for rengøringen er langtfra tiptop.

- Det har været et område, som vi har måttet følge tæt gennem lang tid. Vi bruger en del ledelsestid på det, for det kører ikke bare, selvom rengøringen er uddelegeret, og det har været slemt i dette skoleår, siger Lene Brejnegaard.

Ifølge Børn & Unge er rekrutteringsproblemer hos rengøringsfirmaerne en af årsagerne til, at rengøringen halter på flere århusianske folkeskoler. Den forklaring tilslutter Lene Brejnegaard sig, og det er også en af grundene til, at Risskov Skole nu skal deltage i et nyt kommunalt pilotprojekt.

- Det har vist sig, at det er svært at rekruttere personale, fordi deres arbejdstider er så skæve. Derfor tester man nu synlig rengøring i skoletiden, og det er vi blandt andre blevet udtaget til at afprøve, siger Lene Brejnegaard og fortsætter:

- Det kan være godt på flere punkter. Vi får sikkerhed for, at der bliver gjort rent alle steder i løbet af dagen, og eleverne kan konstatere, at der står et menneske bag rengøringsvognen. Det kan give en anden respekt omkring det.

Hvis du ynder at tage bilen, skal du måske begynde at vænne dig til at lette foden lidt fra speederen visse steder i Risskov - potentielt permanent, men i første omgang over en treårig forsøgsperiode.

I marts blev Aarhus Kommune af Transportministeriet udvalgt til en forsøgsordning, hvor man i visse områder sænker hastigheden fra 50 km/t til 40 km/t.

Sidenhen har Grundejerforeningen Vejlby Fed med en blåstempling fra Vejlby Risskov Fællesråd ansøgt om at blive en del af forsøget ved at sætte farten ned på blandt andet Stationsgade, Rolighedsvej og Nordre Strandvej samt en række sideveje dertil.

Det fortæller den nye formand for Grundejerforeningen Vejlby Fed, Bent Hjorth, til RisskovLIV.

- Vi har den filosofi, at sænker man hastigheden, bliver det mere sikkert og rarere at færdes på vejene. For ved en fælles indsats kan vi håbe, at vi kan ændre færdselskulturen og skabe mere tryghed for både store og små, siger Bent Hjorth.

Gør man ikke noget, har det en selvforstærkende effekt, mener Bent Hjorth. Øget utryghed får flere forældre til at køre deres børn til skole, og så ruller snebolden.

Derfor holdt han i forrige uge møde med repræsentanter fra Teknik & Miljø samt skoleledelsen ved Strandskolen for at lokalisere de trafikfarlige områder.

- Vi vil gerne sikre en tryggere skolevej, fordi flere og flere kører deres børn i skole. Det er derfor, vi gerne vil have kommunen til at lave nogle hastighedssænkende tiltag, og det er derfor, vi har ansøgt om at blive en del af forsøgsordningen, siger Bent Hjorth.

Ansøgningen er sendt til Teknik & Miljø, men det betyder ikke nødvendigvis, at farten bliver sænket langs strækningen nær vandet foreløbigt.

I første omgang skal rådmanden for Teknik & Miljø, Steen Stavnsbo (C,) tage stilling til forvaltningens egne anbefalinger til områder, hvor hastigheden skal sænkes. Det forklarer specialkonsulent Lars Clausen fra Mobilitetsafdelingen.

- Vi kigger på alle ansøgningerne, men de er ikke blevet inddraget endnu, fordi vi har haft en meget stram tidsfrist. Nu har vi sendt vores faglige anbefaling om en proces til rådmanden, og heri indgår også en drøftelse med samtlige fællesråd for at høre deres ønsker, siger Lars Clausen.

Han vil ikke sige noget om, på hvilke strækninger forvaltningen foreslår at sænke fartgrænsen, men der er ikke tale om store indfaldsveje, hvor hastighedsnedsættelsen kan være til gene for trafikafviklingen.

Han kan til gengæld sige noget om, hvorvidt en hastighedssænkning giver bedre sikkerhed. Det korte svar er "ja".

- Tryghed er svært at måle, men det er et stort hensyn med forsøget, og sikkerhedsmæssigt betyder fartdæmpningen meget for en let trafikant, siger Lars Clausen.

- Det har betydning, om du bliver påkørt af en bil, der kører 40 km/t i stedet for 50 km/t. Det samme gælder også for bremselængder, så det hele bliver mere spiseligt.

Ifølge Lars Clausen er det også årsagen til, at man i øjeblikket ser en stigende tendens til, at man i byer verden over indfører hastighedsdæmpninger.

- Der er en overordnet strømning lige nu, specielt i Europa, hvor man sænker hastighederne af hensyn til byliv, bymiljø og sikkerhed. Det er menneskene frem for bilerne, og man kan se, at mange byer er så pressede trafikalt, at fremkommeligheden ikke lider, selvom man sænker hastigheden, siger Lars Clausen.

Derfor er den treårige forsøgsbasis ikke helt skæv, og specialkonsulenten kunne sagtens se hastigheden blive sænket til 40 km/t permanent -  I Vejlby-Risskov og andre byzoner i Aarhus.

- Nu bruger vi forsøgsordningen konstruktivt og indfører 40 km/t flere steder i Aarhus. Det kommer vi formentlig til at se generelt inden for en overskuelig fremtid, så når du kører ind i en by om 10 år, ville det ikke overraske mig, hvis hastigheden bare var 40 km/t, siger Lars Clausen.