Om Wæthelby og Riisskov: Hvor kommer bynavnene Vejlby og Risskov fra?
Det ligger i navnet, at Vejlbys oprindelse bør kunne spores tilbage til vikingetiden.
For selvom Vejlby - eller “Wæthelby”, som det hed dengang - første gang optræder i et middelalder-dokument fra 1210, kan navneforsker Peder Gammeltoft hurtigt konkludere, at byen er ældre alene på grund af bynavnet.
- Brugen af "by" er vikingetidigt og begynder at blive aktivt omkring år 750. Det er ikke et ualmindeligt navn, og det er meget typisk for de stednavne omkring Aarhus bymidte, som man med god vilje kan datere til vikingetiden, siger navneforskeren.
Han er dog ikke helt overbevist om, at Risskov er blevet opkaldt efter Riis Skov.
- Skoven Riis Skov har ligget der længe og har haft sit navn længe, men ordet "Risskov" - eller mere præcist "Riisskov" optræder for første gang i 1513. Det var navnet på en ejendom, som formentlig har tilhørt en udflytter fra Vejlby, der lå ved skoven, siger Peder Gammeltoft.
Bynavne er en identitetsmarkør, der siger noget om dig. Det er stedet, du bor eller kommer fra, ligesom de også kan sige noget om din etnicitet, indkomst og socialklasse.
Men hvor meget kan du sige om stednavnene, som du binder dig op på?
Vidste du eksempelvis, at du er lidt mere viking, hvis du kommer fra Vejlby end fra Risskov? Eller at sidstnævnte til dels er opkaldt efter Riis Skov, men så alligevel ikke helt?
For bynavne kan afsløre mange ting. Typisk er de opkaldt efter de pejlemærker eller særlige kendetegn, som områdernes første beboere har hæftet sig ved, men de siger også noget om tidsalderen, de stammer fra.
Nu har vi spurgt Peder Gammeltoft, som har forsket i stednavne i 26 år og er navneforsker på Bergen Universitet i Norge, om hans forklaring på, hvorfor Vejlby hedder Vejlby, og Risskov hedder Risskov.
Landsbyen ved vadestedet
Først skabte Gud (måske) verden på syv dage, så kom verdens syv vidundere til, og derefter fulgte det ottende, Vejlby, som efter alt at dømme blev etableret i vikingetiden.
- Det stammer fra det gamle ord "wæthel," som sidenhen blev til "vejle" ligesom byen. Det betyder "vadested," så du kan sige, at Vejlby - eller Wæthelby - er byen ved vadestedet, fortæller Peder Gammeltoft.
Han er hverken arkæolog eller historiker, men navneforskeren gætter på, at vadestedet har ligget et sted langs Egåen. Han kan til gengæld konstatere, at bebyggelsen Vejlby kan spores tilbage til vikingetiden.
For selvom "Wæthelby" for første gang omtales i et middelalder-dokument fra 1210, afslører navnet, at byen har flere år på bagen.
- Brugen af "by" er vikingetidigt og begynder at blive aktivt omkring år 750. Det er ikke et ualmindeligt navn, og det er meget typisk for de stednavne omkring Aarhus bymidte, som man med god vilje kan datere til vikingetiden, siger Peder Gammeltoft.
Hvor kommer navnet "Ellevang" fra?
Christian 5. bad i 1688 om en opmåling af al dansk landjord, der skulle fastsætte landbrugenes skatteevne.
Efterfølgende blev Vejlby inddelt i en række vange, og Ellevang var en af dem.
En vang er et jordstykke, der oprindeligt har været en græsmark eller en dyrket mark. "Elle" er ifølge Peder Gammeltoft et ældre ord, som er blevet brugt om elletræer.
Ergo har Ellevang formentlig været en vang bevokset med elletræer.
Ejendommen "Riisskov" kan være navnebærer
Samme vikinge-aner har Risskov ikke.
Skriver du "er Risskov opkaldt efter Riis Skov?" i din foretrukne søgemaskine, vil svaret på Wikipedia være, at ja, bydelen er ganske rigtigt opkaldt efter skoven. Men ifølge Peder Gammeltoft er det måske kun den halve sandhed.
- Skoven Riis Skov har ligget der længe og har haft sit navn længe, men ordet "Risskov" - eller mere præcist "Riisskov" optræder for første gang i 1513. Det var navnet på en ejendom, som formentlig har tilhørt en udflytter fra Vejlby, der lå ved skoven.
- Så du kan godt sige, at Risskov har taget navn efter skoven Riis Skov, men det er med stor sandsynlighed ejendommen, der har været navnebærer, fortæller Peder Gammeltoft.
En tarvelig skov
Hold tungen lige i munden. For hvis byen Risskov har fået navnet efter ejendommen Riisskov, der tog sit navn efter skoven Riis Skov, hvad ligger der så af dybere mening i ordene "Riis" og "Skov"?
- "Skov" siger måske sig selv og er et ord, der har eksisteret på dansk nærmest altid. "Riis" derimod er et middelalderligt ord, der betyder "tynde grene". Så i landskabelig sammenhæng tyder det på, at det var en dårlig skov uden stammer, men med tynde pinde, der stikker op, fortæller Peder Gammeltoft og afslutter:
- Sådan kender vi den jo ikke nu, hvor den er blevet forædlet, men det lyder ikke til, at Riis Skov var et særligt hyggeligt sted at skulle trænge igennem i sin tid.
Sådan er det heldigvis ikke i dag, hvor du højst risikerer at blive blæst bagover af lugten af ramsløg i forårsluften.