Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger RisskovLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

To omfattende lokalplaner er blevet vedtaget på Agerbæksvej, som vi her ser fra oppefra. Modstanden imod det tredje byggeprojekt er stor, men med et brev til rådmanden og medlemmerne af Teknisk Udvalg forsøger husejerne, der vil sælge sine villaer til bygherren Singh, for første gang at få en stemme i debatten.  Foto: Jens Thaysen .

Agerbæksvej er et af "Risskovs grimmeste" områder - Hør de 13 husejere fra Singh-projektets side af sagen for første gang

Der er altid to sider af en sag.

Det gælder også det tredje byggeri på Agerbæksvej, hvor 13 villaejere har indgået forkøbsretsaftaler med byudvikleren Sukhdev Singh Kailya, der ønsker at bygge etageboliger i husenes sted.

Kritikerne til projektet står i kø, men husejerne og Singh har været svære at få i tale, selvom jeg sidste sommer stemte dørklokker og ad flere omgange har forsøgt at få byudvikleren til at udtale sig telefonisk.

Men nu er der sket noget. RisskovLIV har fået aktindsigt i et brev, som de 13 husejere i Singh-projektet for nyligt sendte til rådmanden for Teknik & Miljø samt medlemmerne af Teknisk Udvalg i Aarhus Kommune.

Det er næsten to A4-sider langt, men kort fortalt er det de 13 grundejeres syn på en sag, som de ikke føler sig særligt hørt i.

Omtalen lokalt og i de århusianske medier beskriver de som "ensidig, unuanceret og negativt ladet," og så køber de ikke modstanderne og rådmandens argument om, at det er et "velfungerende villakvarter," der må lade livet med det planlagte byggeprojekt.

De fleste af husejerne indgik forkøbsretsaftalerne med Singh for mere end tre år siden. Dengang var det et andet og mere byggevenligt byråd, der vedtog nye lokalplaner inde på Aarhus Byråd, end det tegner sig til at være i dag.

Rådmand Steen Stavnsbo (C) har i hvert fald sendt projektudviklingsgruppen tilbage til tegnebrættet med en besked om, at det seneste udkast til byggeprojektet skulle ændres markant.

Det virker som modstand for modstandens skyld og er et symptom på den akkumulerede vrede, som folk har opbygget mod nybyggeri i Risskov og andre dele af Aarhus, mener de 13 husejere. De ved ikke, om de er købt eller solgt i øjeblikket. Lige nu er det nemlig usikkert, hvorvidt projektet er økonomisk bæredygtigt eller ej for folkene bag byggeplanerne.

Grundejerne i Singh-projektet, politikerne og modstandernes syn på sagen kan du læse mere om i første artikel. Den anden omhandler skoleveje - og hvordan vi gør dem tryggere for områdets børn.

Aarhus Kommune har nemlig igangsat sin skolevejsanalyse. Cirka 77 millioner kroner er afsat til at skabe tiltag og løsninger, der kan forbedre elevernes færdsel til og fra skole, og en god andel kunne med fordel bruges i Vejlby-Risskov.

Vi har hørt skolebestyrelserne for Ellevangskolen, Risskov Skole og Strandskolen, hvad de ønsker sig af skolevejsanalysen.

Du ønskes god påske igen, og pas nu på, at påskebryggen ikke gør dig helt pip-gok påske-plim.

Billede af Kristoffer Krogh Kiesbye
Billede af skribentens underskrift Kristoffer Krogh Kiesbye Journalist
På Agerbæksvej vedtog byrådet i Aarhus Kommune sidste år to lokalplaner. Et tredje byggeprojekt på vejen er stadig i vælten, og nu tager villaejerne, der vil sælge til bygherren, bladet fra munden. Foto: Axel Schütt

13 villaejere vil sælge til byudvikleren Singh: Agerbæksvej er blandt Risskovs grimmeste områder - og kunne med fordel forskønnes

13 villaejere på Agerbæksvej indgik for mere end tre år siden en forkøbsretsaftale med byudvikleren Sukhdev Singh Kailya, der ønsker at jævne deres huse med jorden for at opføre etageboliger i deres sted.

Det er det tredje store byggeprojekt på Agerbæksvej inden for kort tid, og det er rendt ind i stor modstand fra de resterende beboere på vejen, lokale grundejerforeninger og senest rådmanden for Teknik & Miljø, Steen Stavnsbo (C).

Men omtalen af projektet er løbet af sporet. Det skriver de 13 husejere i et brev til medlemmerne af Teknisk Udvalg, som RisskovLIV har fået aktindsigt i.

- Der er på ingen måde tale om et ”velfungerende villakvarter”, som det har været fremført i medierne. Området vil sammen med den anden ende af Agerbæksvej, som lige nu er i gang med at blive omdannet, efter de flestes mening formodentlig blive betegnet som et af Risskovs absolut grimmeste, skriver villaejerne på Agerbæksvej blandt andet.

De ved ikke, om de er købt eller solgt, da der nu er tvivl om, hvorvidt projektet er bæredygtigt. Så i et forsøg på “fremskynde processen” for dem selv såvel som modstanderne, inviterer grundejerne nu medlemmerne af Teknisk Udvalg til dialog og til at besigtige området.

På den modsatte side af vejen bor Claus Rude, der er formand for Grundejerforeningen Agerbæksvej 8 A-O. Han har svært ved at fatte sympati for de 13 husejere, der har “solgt skindet, før bjørnen er skudt”.

Modstanden mod det planlagte tredje byggeri på Agerbæksvej er stor, men nu forsøger 13 husejere, der vil sælge deres villaer til en bygherre, at påvirke politikerne med et brev til Teknisk Udvalg.

- Igennem længere tid har vi været vidne til en meget ensidig, unuanceret og negativ ladet omtale i de århusianske medier af det boligprojekt, som Singh sammen med NCC og AART Arkitekter har udviklet for det område, vores boliger ligger i.

Sådan indleder 13 husejere fra Agerbæksvej, der har sagt "ja" til at sælge deres villaer til byudvikleren Sukhdev Singh Kailya, deres brev til politikerne i Teknisk Udvalg.

- Vi ønsker med dette brev at få en stemme i debatten, da vi ikke er blevet hørt og af indlysende årsager har en stor interesse i at få en afklaring på den situation, vi er i, står der yderligere i brevet, som RisskovLIV har fået aktindsigt i.

RisskovLIV har været i telefonisk kontakt med en talsperson fra grundejerne i Singh-projektet, men de ønsker ikke at kommentere brevet offentligt, da de har økonomisk part i projektet og ikke ønsker at blive betragtet som nogen, der kun er ude efter egen økonomisk vinding.

Faktum er, at de 13 grundejere skrev for mere end tre år siden under på en forkøbsretssaftale med Singh, der med en lokalplansændring ønsker at rive villaerne ned og bygge etageboliger i deres sted. I mellemtiden blev to andre markante lokalplaner på Agerbæksvej vedtaget af byrådet i Aarhus Kommune sidste år.

I området 1 blev lokalplan 1125 vedtaget, hvor Bricks Ejendomme nu gør klar til at bygge. I område 2 fik AG Gruppen vedtaget en lokalplan, som er blevet anket til Planklagenævnet af lokale. Område 13 er det projektområde, som Singh har sikret sig forkøbsretsaftaler til.  Foto: Nex

Men det er endnu usikkert, om Singhs byggeplaner bliver en realitet. Lokale grundejerforeninger har opponeret højlydt i medierne imod projektet, der blandt andet er blevet betegnet som et "overgreb på en villavej".

Området er "grimt"

Den karakterisering af Agerbæksvej kan husejerne i Singhs projekt ikke nikke genkendende til. Mens de har ventet på en afklaring på, om de er købt eller solgt, har de ladet deres villaer stå til. Det bærer området præg af, argumenterer grundejerne i brevet for.

- Der er på ingen måde tale om et ”velfungerende villakvarter”, som det har været fremført i medierne. Området vil sammen med den anden ende af Agerbæksvej, som lige nu er i gang med at blive omdannet, efter de flestes mening formodentlig blive betegnet som et af Risskovs absolut grimmeste, skriver de og fortsætter:

- Området lidt længere nede i Risskov er fyldt med etagebyggeri i helt op til 6 etager – alt sammen opført de seneste fem år. Det er derfor svært at forstå, hvorfor udviklingen af området skal bremses et sted, hvor netop et nybyggeri vil forskønne et af Risskovs grimmeste områder.

WhiteAway, den gamle landbohøjskole og Sanistål ligger blandt andet i den ene ende af Agerbæksvej. I den anden ende ligger 27 huse. Det er husene herfra og til højre mellem Asylvej, Grenåvej og Agerbæksvej, som Singh har forkøbsretsaftaler til.

Det er heller ikke sikkert, at projektet bliver stoppet, men rådmanden for Teknik & Miljø, Steen Stavnsbo (C,) har trådt gevaldigt på bremsen.

Med sine udtalelser til RisskovLIV i begyndelsen af februar sendte rådmanden Singh og projektudviklingsgruppen tilbage til tegnebrættet med en formaning om, at projektet skulle ændres markant.

- Jeg synes ikke, at det er det rigtige at opkøbe en række villaer på dette stykke i Høje Risskov og omdanne dem til etageboliger. Jeg ser ikke positivt på det projekt, der er fremlagt i øjeblikket, sagde Steen Stavnsbo dengang til RisskovLIV.

Statuerer et eksempel

Grundejerne, der har indgået aftaler med Singh, oplever det som om, at rådmanden og modstanderne af projektet forsøger at statuere et eksempel med planerne for det tredje byggeri på Agerbæksvej.

-  Det virker til en vis grad som modstand for modstandens skyld. Som en generel modstand mod udvikling og fornyelse. Som en principsag og ikke som en konkret vurdering af hvert enkelt byggeprojekt. Det virker uforståeligt, at der bliver statueret et eksempel med et så lille projekt som vores ud til Grenåvej, når der er bygget - og stadig bliver bygget – store etageejendomme midt inde i Risskov, skriver sammenslutningen af husejere i brevet til medlemmerne af Teknisk Udvalg.

I øjeblikket arbejder Singh og projektudviklingsgruppen på et nyt skitseprojekt, der skal være væsentligt mindre, end hvad de oprindeligt havde håbet. Ifølge en aktindsigt skulle det være afleveret ved udgangen af marts, men deadlinen er sidenhen blevet rykket til starten af maj.

Sådan set et tidligere skitseprojekt, som projektudviklingsgruppen har præsenteret forvaltningen for, ud. Tallene indikerer det tænkte antal etager i hver af etagebygningerne. Foto: Aart Architects.

Det skyldes måske, at bygherren har svært ved at få enderne til at mødes. Af brevet fra grundejerne fremgår det, at de er blevet oplyst om, at projektet ikke længere er økonomisk bæredygtigt med de krav, som forvaltningen har stillet.

Udvalgets medlemmer har været i kontakt

"For at fremskynde processen" afsluttes husejernes brev til Teknisk Udvalg med en invitation til medlemmerne om at besigtige området. Det har byrådsmedlem Steffen Wich (S) sidenhen gjort.

- Det giver altid noget at mødes med beboerne. Jeg har fuld forståelse for, at der sidder nogle husejere og havde forventet en proces, der minder om den, der fandt sted med det sidste byråd. Det ville være mærkeligt ikke at skele til den, siger Steffen Wich.

Men ligesom rådmanden for Teknik & Miljø synes han også, at de første udspil fra Singh var for voldsomme. Nu afventer han det reviderede projekt, før han tager stilling til situationen.

Samtidig anerkender han, at Singh og husejerne med forkøbsaftalerne er blevet ramt af en ny politisk vind inden for byudviklingen.

-  Man kan sige, at de er blevet ramt af det modsatte af rettidig omhu. Havde vi haft en helhedsplan, der tog højde for alt det udenfor matriklen; Infrastruktur, trafik, skoler og institutioner, så ville de måske ikke stå i den situation, som de står i nu, siger Steffen Wich.

- De har leget spekulanter, og så er der altid en risiko for, at man ikke får gevinst.

Claus Rude, formand for Grundejerforeningen Agerbæksvej 8 A-O

En anden kollega fra Teknisk Udvalg, Gert Bjerregaard (V,) har også været i kontakt med husejerne. Han er ikke modstander af, at der bliver byudviklet på deres grunde, men understreger, at den rigtige balancegang skal findes.

- Jeg tror da, man kan finde en balance, der tager hensyn til naboerne, men som også skeler til, at der kommer to andre lokalplaner på vejen.  Jeg synes heller ikke, at der er tale om nogen skønhedsplet, og jeg tror godt, vi kan få enderne til at nå sammen.

-  Kan de ikke det, så vil det bolig og erhverv, som altid har ligget der, blive liggende. Jeg er ikke sat i verden for at tilgodese bygherren eller borgerne, der har fået et godt tilbud fra Singh, men jeg har det fint med, at der kommer et nyt udspil, siger Gert Bjerregaard.

Solgt skindet, før bjørnen er skudt

På den anden side af vejen, et stenkast fra husene, som Singh har sikret sig en forkøbsret til, bor Claus Rude. Han er formand for Grundejerforeningen Agerbæksvej 8 A-O og har længe kæmpet imod højden og drøjden på det planlagte byggeri.

"Tag en tudekiks" er hans umiddelbare reaktion på genboernes brev til medlemmerne af Teknisk Udvalg.

- De har leget spekulanter, og så er der altid en risiko for, at man ikke får gevinst. De har solgt skindet, før bjørnen er skudt, men sagen er jo ikke afgjort, selvom rådmanden har blandet sig. Alle har ret til input, og byrådet behøver ikke nødvendigvis følge rådmanden, siger Claus Rude.

Han mener selv, at han og andre lokale bruger demokratiske midler og medierne til at påvirke byggeprojektet. For han genkender ikke beboerne på den modsatte side af vejens billede af, at Agerbæksvej er en grim vej, der trænger til forskønnelse.

- Jeg synes ikke, der er hold i det. Det er rigtigt, at der er let industri og erhverv i den ene ende af vejen, men i vores ende er der 27 huse, og det gælder også ned langs Asylvej.

- Så vil de sige, at de to andre lokalplaner danner præcedens, men det er ikke et argument for at fortsætte ødelæggelserne. Hvad bliver det næste så? - Risskov Haveforening på den modsatte side af Asylvej? lyder det retoriske spørgsmål fra Claus Rude.

Den nye skolevejsanalyse er gået i gang, og 77 millioner kroner er afsat til at sikre skolevejene i blandt andet Vejlby-Risskov. Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Efter ny påkørsel i Risskov-rundkørsel: Nu skal  folkeskolernes trafikproblemer under luppen

Aarhus Kommune har igangsat sin skolevejsanalyse, der med 77 millioner kroner på kistebunden skal forsøge at skabe tiltag og løsninger, som sikrer områdets børn en tryggere vej til skole.

Det er tiltrængt. Forrige onsdag blev en dreng påkørt i rundkørslen ved Risskov Skole, og netop sikkerheden i rundkørslen er en af de ting, som skolens bestyrelse håber på, at forvaltningen vil se nærmere på.

Skolebestyrelserne på Ellevangskolen og Strandskolen har også sine bekymringer og ser henholdsvis Nordlandsvej og krydset ved Lagkagehuset på Lystrupvej som steder, der kan udgøre en trafikal fare for eleverne.

Aarhus Kommune har sat ny skolevejsanalyse i gang, og det giver folkeskolerne i Vejlby-Risskov muligheden for at komme med deres input til, hvordan man skaber tryggere skoleveje for eleverne. Alle tre folkeskoler i bydelen har udfordringer, som du kan læse mere om her.

Forrige onsdag blev en dreng påkørt af en mellemstor, hvid bil i rundkørslen ved Risskov Skole. Chaufføren valgte efterfølgende at træde på speederen og køre derfra, men drengen slap heldigvis med skrækken og et skævt cykelstyr.

Men det er ikke sikkert, at bløde trafikanter fortsætter med at slippe billigt, og måske var det på tide at gøre noget ved eksempelvis rundkørslen ved Risskov Skole og andre risikable skoleveje i Vejlby-Risskov?

Med lidt lykke og lidt held vil der snart ske noget. For nu har Aarhus Kommune igangsat en  skolevejsanalyse, der skal kortlægge de trafikale udfordringer ved skolerne og i samarbejde med skoleledelserne pege på mulige løsninger, der kan sikre eleverne en tryggere vej til skole.

Der er i alt afsat 77 millioner kroner over en 10-årig periode til at lave tiltag, der skaber bedre vilkår for de mindste i trafikken, og i øjeblikket besøger ansatte fra Mobilitetsafdelingen i Aarhus Kommune på skift folkeskolerne for at få deres input til forbedringer.

Risskov Skole, Ellevangskolen og Strandskolen er endnu ikke blevet besøgt, men i forbindelse med skolevejsanalysen har vi spurgt repræsentanter fra skolebestyrelserne, hvad de håber på at få ud af den.

Ellevangskolen -  Nordlandsvej er problematisk at krydse

Skolebestyrelsen på Ellevangskolen er blevet gjort opmærksomme på, at Nordlandsvej kan være svær at krydse for bløde trafikanter. Foto: Google Street View

Ifølge skolebestyrelsesformand Katrine Svendsen er hun ikke blevet gjort opmærksom på, at der skulle være store problemer med skolevejene. 

Ved Stenagervej er der fartbump og skolepatruljer om morgenen, skolen har sin egen parkeringsplads, og store dele af eleverne kommer fra hesteskoen Ellevang-kvarteret, hvor det ikke er nødvendigt at krydse en større trafikeret vej. 

Men hun er blevet gjort opmærksom på, at Nordlandsvej omkring Netto kan være svær at krydse.

- Nordlandsvej er et punkt, vi har haft oppe at vende i bestyrelsen. Folk kører for stærkt på det lige stykke, og selvom der er en fartmåler, virker det ikke til, at alle retter sig efter den, siger Katrine Svendsen.

Fartbump på strækningen kunne være en løsning, fortæller hun, men Midttrafik har haft indvendinger, fordi trafikselskabets busser har problemer med at passere over dem. Derfor ser skolebestyrelsesformanden frem til at høre, om Aarhus Kommune har alternative løsningsforslag i forbindelse med skolevejsanalysen.

- Vi er blevet enige om at afvente kommunen og skolevejsanalysen. Forvaltningen må have nogle forslag til, hvad man kan gøre, hvis fartbump ikke er en mulighed, siger Katrine Svendsen.

Skulle du som forælder til et barn på Ellevangskolen have input til en strækning eller område, som skoleledelsen bør drøfte med Aarhus Kommune i forbindelse med skolevejsanalysen, opfordrer Katrine Svendsen dig til at tage kontakt til skolebestyrelsen.

Risskov Skole -  Morgenmylder og påkørsler i rundkørslen

Lasse Nyrup, medlem af skolebestyrelsen for Risskov Skole,  vurderer, at folkeskolens skoleveje er mere udfordrede end gennemsnittet.

Skal man kigge på de trafikale udfordringer ved Risskov Skole, er man også nødt til at se på folkeskolens udfordringer med stigende elevtal og pladsmangel. Det mener Lasse Nyrup, der er repræsentant i skolebestyrelsen.

- Der er problemer i dag, og de forsvinder ikke, når der kommer flere børn og flere mennesker til området. Min fornemmelse er, at vi er mere udfordret end den gennemsnitlige folkeskole, siger Lasse Nyrup.

Han har tidligere fortalt RisskovLIV, hvordan han har set fire påkørsler i rundkørslen ved Risskov Skole, ligesom han også tidligere har beskrevet, hvordan Fortebakken og Kastaniebakken er et trafikalt kaos omkring mødetid.

- Vi kan jo se på prognoserne, at der kommer flere små elever de kommende år, og det er særligt de elever, der køres til og fra skole. Det har en eksponentiel effekt, flere biler, flere usikre børn i trafikken, og så bliver risikoen for en ulykke større, siger Lasse Nyrup.

Han er overbevist om, at man kunne afhjælpe en stor del af udfordringerne med simple løsninger.

- Vi skal have øget antallet af fodgængerfelter i rundkørslen, forbedre skiltningen, og så ville det forbedre morgenkaosset, hvis man indførte en tidsbegrænset ensretning på de mest udfordrede veje, fortæller Lasse Nyrup.

Strandskolen - Forholdene for børn i nybyggerier skal sikres

Det er særligt Lystrupvej og cykelbanen ved krydset til Grenåvej, som Heidi Printzen føler burde ændres. Foto: Google Street View

Der er allerede fartbump, fartbegrænsninger og skolepatrulje nær Strandskolen, så der er grænser for, hvor mange tiltag der er behov for tæt på folkeskolen, mener Heidi Printzen, formand for skolebestyrelsen.

Hun har til gengæld et stort ønske om at sikre nuværende og kommende elever fra de mange nye byggerier langs Lystrupvejs færdsel til og fra skole med den igangværende skolevejsanalyse.

- Krydset ved Lagkagehuset kunne med fordel laves om. Der er mange børn, der skal bruge cykelbanen midt i krydset, men det kan være farligt, for selvom drive-in til bageren er dejlig, skaber det også kaos, siger Heidi Printzen.

Teknik & Miljø har tidligere fortalt RisskovLIV, at de vil etablere krydsningsheller en række steder på Lystrupvej, ligesom man på sigt håber på at kunne dirigere mere myldretidstrafik ud af Viengevej -  ved eksempelvis at etablere en lysregulering i rundkørslen nær Egå Engsø.

Men foreløbigt er der ikke sket noget, og Heidi Printzen mener ikke, at krydsningsheller hjælper de mindste trafikanter synderligt på deres færd til skole.

- Sådan som krydsningshellerne laves, kan eleverne dårligt nok orientere sig, når de står ude i en. Der er brug for oplyste fodgængerfelter, som får bilisterne til at stoppe helt op.

- Vi vil gerne have, at vores børn cykler til skole, men man har ikke lyst til at slippe dem løs, hvis det betyder, at de ikke kommer sikkert hjem om aftenen. Det bliver en dum spiral, for så ender man med at køre dem til skole i stedet, fordi man ikke tør andet, siger Heidi Printzen.