- Igennem længere tid har vi været vidne til en meget ensidig, unuanceret og negativ ladet omtale i de århusianske medier af det boligprojekt, som Singh sammen med NCC og AART Arkitekter har udviklet for det område, vores boliger ligger i.

Sådan indleder 13 husejere fra Agerbæksvej, der har sagt "ja" til at sælge deres villaer til byudvikleren Sukhdev Singh Kailya, deres brev til politikerne i Teknisk Udvalg.

- Vi ønsker med dette brev at få en stemme i debatten, da vi ikke er blevet hørt og af indlysende årsager har en stor interesse i at få en afklaring på den situation, vi er i, står der yderligere i brevet, som RisskovLIV har fået aktindsigt i.

RisskovLIV har været i telefonisk kontakt med en talsperson fra grundejerne i Singh-projektet, men de ønsker ikke at kommentere brevet offentligt, da de har økonomisk part i projektet og ikke ønsker at blive betragtet som nogen, der kun er ude efter egen økonomisk vinding.

Faktum er, at de 13 grundejere skrev for mere end tre år siden under på en forkøbsretssaftale med Singh, der med en lokalplansændring ønsker at rive villaerne ned og bygge etageboliger i deres sted. I mellemtiden blev to andre markante lokalplaner på Agerbæksvej vedtaget af byrådet i Aarhus Kommune sidste år.

Men det er endnu usikkert, om Singhs byggeplaner bliver en realitet. Lokale grundejerforeninger har opponeret højlydt i medierne imod projektet, der blandt andet er blevet betegnet som et "overgreb på en villavej".

Den karakterisering af Agerbæksvej kan husejerne i Singhs projekt ikke nikke genkendende til. Mens de har ventet på en afklaring på, om de er købt eller solgt, har de ladet deres villaer stå til. Det bærer området præg af, argumenterer grundejerne i brevet for.

- Der er på ingen måde tale om et ”velfungerende villakvarter”, som det har været fremført i medierne. Området vil sammen med den anden ende af Agerbæksvej, som lige nu er i gang med at blive omdannet, efter de flestes mening formodentlig blive betegnet som et af Risskovs absolut grimmeste, skriver de og fortsætter:

- Området lidt længere nede i Risskov er fyldt med etagebyggeri i helt op til 6 etager – alt sammen opført de seneste fem år. Det er derfor svært at forstå, hvorfor udviklingen af området skal bremses et sted, hvor netop et nybyggeri vil forskønne et af Risskovs grimmeste områder.

Det er heller ikke sikkert, at projektet bliver stoppet, men rådmanden for Teknik & Miljø, Steen Stavnsbo (C,) har trådt gevaldigt på bremsen.

Med sine udtalelser til RisskovLIV i begyndelsen af februar sendte rådmanden Singh og projektudviklingsgruppen tilbage til tegnebrættet med en formaning om, at projektet skulle ændres markant.

- Jeg synes ikke, at det er det rigtige at opkøbe en række villaer på dette stykke i Høje Risskov og omdanne dem til etageboliger. Jeg ser ikke positivt på det projekt, der er fremlagt i øjeblikket, sagde Steen Stavnsbo dengang til RisskovLIV.

Grundejerne, der har indgået aftaler med Singh, oplever det som om, at rådmanden og modstanderne af projektet forsøger at statuere et eksempel med planerne for det tredje byggeri på Agerbæksvej.

-  Det virker til en vis grad som modstand for modstandens skyld. Som en generel modstand mod udvikling og fornyelse. Som en principsag og ikke som en konkret vurdering af hvert enkelt byggeprojekt. Det virker uforståeligt, at der bliver statueret et eksempel med et så lille projekt som vores ud til Grenåvej, når der er bygget - og stadig bliver bygget – store etageejendomme midt inde i Risskov, skriver sammenslutningen af husejere i brevet til medlemmerne af Teknisk Udvalg.

I øjeblikket arbejder Singh og projektudviklingsgruppen på et nyt skitseprojekt, der skal være væsentligt mindre, end hvad de oprindeligt havde håbet. Ifølge en aktindsigt skulle det være afleveret ved udgangen af marts, men deadlinen er sidenhen blevet rykket til starten af maj.

Det skyldes måske, at bygherren har svært ved at få enderne til at mødes. Af brevet fra grundejerne fremgår det, at de er blevet oplyst om, at projektet ikke længere er økonomisk bæredygtigt med de krav, som forvaltningen har stillet.

"For at fremskynde processen" afsluttes husejernes brev til Teknisk Udvalg med en invitation til medlemmerne om at besigtige området. Det har byrådsmedlem Steffen Wich (S) sidenhen gjort.

- Det giver altid noget at mødes med beboerne. Jeg har fuld forståelse for, at der sidder nogle husejere og havde forventet en proces, der minder om den, der fandt sted med det sidste byråd. Det ville være mærkeligt ikke at skele til den, siger Steffen Wich.

Men ligesom rådmanden for Teknik & Miljø synes han også, at de første udspil fra Singh var for voldsomme. Nu afventer han det reviderede projekt, før han tager stilling til situationen.

Samtidig anerkender han, at Singh og husejerne med forkøbsaftalerne er blevet ramt af en ny politisk vind inden for byudviklingen.

-  Man kan sige, at de er blevet ramt af det modsatte af rettidig omhu. Havde vi haft en helhedsplan, der tog højde for alt det udenfor matriklen; Infrastruktur, trafik, skoler og institutioner, så ville de måske ikke stå i den situation, som de står i nu, siger Steffen Wich.

En anden kollega fra Teknisk Udvalg, Gert Bjerregaard (V,) har også været i kontakt med husejerne. Han er ikke modstander af, at der bliver byudviklet på deres grunde, men understreger, at den rigtige balancegang skal findes.

- Jeg tror da, man kan finde en balance, der tager hensyn til naboerne, men som også skeler til, at der kommer to andre lokalplaner på vejen.  Jeg synes heller ikke, at der er tale om nogen skønhedsplet, og jeg tror godt, vi kan få enderne til at nå sammen.

-  Kan de ikke det, så vil det bolig og erhverv, som altid har ligget der, blive liggende. Jeg er ikke sat i verden for at tilgodese bygherren eller borgerne, der har fået et godt tilbud fra Singh, men jeg har det fint med, at der kommer et nyt udspil, siger Gert Bjerregaard.

På den anden side af vejen, et stenkast fra husene, som Singh har sikret sig en forkøbsret til, bor Claus Rude. Han er formand for Grundejerforeningen Agerbæksvej 8 A-O og har længe kæmpet imod højden og drøjden på det planlagte byggeri.

"Tag en tudekiks" er hans umiddelbare reaktion på genboernes brev til medlemmerne af Teknisk Udvalg.

- De har leget spekulanter, og så er der altid en risiko for, at man ikke får gevinst. De har solgt skindet, før bjørnen er skudt, men sagen er jo ikke afgjort, selvom rådmanden har blandet sig. Alle har ret til input, og byrådet behøver ikke nødvendigvis følge rådmanden, siger Claus Rude.

Han mener selv, at han og andre lokale bruger demokratiske midler og medierne til at påvirke byggeprojektet. For han genkender ikke beboerne på den modsatte side af vejens billede af, at Agerbæksvej er en grim vej, der trænger til forskønnelse.

- Jeg synes ikke, der er hold i det. Det er rigtigt, at der er let industri og erhverv i den ene ende af vejen, men i vores ende er der 27 huse, og det gælder også ned langs Asylvej.

- Så vil de sige, at de to andre lokalplaner danner præcedens, men det er ikke et argument for at fortsætte ødelæggelserne. Hvad bliver det næste så? - Risskov Haveforening på den modsatte side af Asylvej? lyder det retoriske spørgsmål fra Claus Rude.

Forrige onsdag blev en dreng påkørt af en mellemstor, hvid bil i rundkørslen ved Risskov Skole. Chaufføren valgte efterfølgende at træde på speederen og køre derfra, men drengen slap heldigvis med skrækken og et skævt cykelstyr.

Men det er ikke sikkert, at bløde trafikanter fortsætter med at slippe billigt, og måske var det på tide at gøre noget ved eksempelvis rundkørslen ved Risskov Skole og andre risikable skoleveje i Vejlby-Risskov?

Med lidt lykke og lidt held vil der snart ske noget. For nu har Aarhus Kommune igangsat en  skolevejsanalyse, der skal kortlægge de trafikale udfordringer ved skolerne og i samarbejde med skoleledelserne pege på mulige løsninger, der kan sikre eleverne en tryggere vej til skole.

Der er i alt afsat 77 millioner kroner over en 10-årig periode til at lave tiltag, der skaber bedre vilkår for de mindste i trafikken, og i øjeblikket besøger ansatte fra Mobilitetsafdelingen i Aarhus Kommune på skift folkeskolerne for at få deres input til forbedringer.

Risskov Skole, Ellevangskolen og Strandskolen er endnu ikke blevet besøgt, men i forbindelse med skolevejsanalysen har vi spurgt repræsentanter fra skolebestyrelserne, hvad de håber på at få ud af den.