"Godt gået, Øjvind."

Det er en kommentar, som Øjvind Serup ofte får med sig, når han laver sine indkøb i den lokale Rema 1000 ved Nordre Strandvej.

For formanden for Grundejerforeningen Vejlby Fed har sammen med sine medlemmer sejret i den mangeårige kamp om Nordre Strandvej og bevarelsen af den næsten mytiske "badeby" - bedst beskrevet som den karakter, der kendetegner Risskov har med sin strand og de hvide huse ud langs Nordre Strandvej.

Fortætningen af bydelen er afblæst og sunket i grus sammen med planerne om at sprænge kommuneplanens rammer ved den øjebæ, du kender som Risskov Øjenklinik -  i folkemunde blot "Øjenlægens Hus".

- De seneste år som formand har været tidskrævende med mange byggesager og en følgegruppe til forslaget til lokalplan for Øjenlægens Hus, der er mødtes hver fredag og har haft mange møder med politikere og andre grundejerforeninger.

- Det har været en travl tid, men det har tilsyneladende hjulpet. Bygherrerne, der var mest ivrige efter at bryde lokalplanerne, har fået klar besked på at holde sig til lokalplanerne, og det betyder forhåbentligt, at de fremover er til at stole på, siger Øjvind Serup til RisskovLIV.

Opgøret med fortætningspolitikken var hans store fejde, og nu føler han selv, at han har aftjent sin værnepligt. Efter otte år som formand træder han onsdag den 30. marts tilbage og overlader formandsposten til næstformand Bent Hjorth, når Grundejerforeningen Vejlby Fed afholder generalforsamling.

Målsætningen som formand var at modernisere grundejerforeningens udtryk og indprente sig i de lokales bevidsthed, så man kunne løfte i samlet flok og blive hørt på rådhusets bonede gulve.

- Jeg håber, vi gennem de seneste år har markeret os for de lokale. jeg tror, det er lykkedes, og jeg er ikke i tvivl om, at de kender os inde på kommunens kontorer i dag, siger Øjvind Serup.

Det lå ellers ikke i kortene, at den afgående formand skulle danne sig andet end et flygtigt forhold til Risskov. Da han flyttede til Klintevej i 1976 med sin kone og små børn, blev huset set som et mellemtrin, inden familien fandt et kollektiv.

Sådan gik det ikke, og i dag agter han at blive boende, til han stiller træskoene.

- Vi endte jo med at finde ud af, at der var dejligt herude, og vi forlader ikke Risskov, før vi bliver båret herfra. Min gejst som formand har været at gøre noget for lokalområdet, for man møder så mange spændende mennesker herude.

- Det er mit hood! Der er 50 huse på min vej, og det er lidt som om, vi er en lille landsby omkring gadekæret. I denne del af Risskov er gadekæret bare lidt større, siger Øjvind Serup.

Det er også nær havet, at størstedelen af af Grundejerforeningens 1.500 medlemshusstande stammer fra. Det er mange, og der er kun blevet flere gennem de seneste år. Sådanne medlemstal giver indflydelse, selvom Øjvind Serup aldrig har set sig selv som værende magtfuld.

- 1.500 medlemmer er en magt. Politikere er ude efter stemmer, så det er klart, at vi kan være med til at rykke dem, ligesom vores underskriftsindsamling imod fortætning har kunnet. Øjenlægens Hus ser ud til at være faldet på plads, og det kunne jo vidne om det, siger Øjvind Serup.

Har I været for kritiske overfor byudviklingen i denne del af Risskov?

- Det er der mange, der synes, og det vil udviklerne sikkert sige ja til. Personligt synes jeg ikke, at vi har. Folk flytter hertil på grund af områdets charme og nærhed til naturen, og så er det vigtigt, at de kan stole på lokalplanerne. Byggerierne skal ikke kun være en berigelse for bygherrerne, men også for resten af området, siger Øjvind Serup.

Men imod byudvikling mener Øjvind Serup ikke, at han og Grundejerforeningen Vejlby Fed er. Forslaget til lokalplanen ved Øjenlægens Hus var for stor en overskridelse af kommuneplanens rammer, men der skal også være plads til kompromisser.

- Vi er ikke imod forandring eller udvikling, og er der et godt projekt, som måske overskrider rammerne med 5-10 procent, så fred være med det. Som politikerne ville sige, kan det sagtens være okay, hvis det giver noget tilbage til byen og borgerne, siger Øjvind Serup.

Derfor havde han så sent som forrige uge en dialog med Anders Horsbøl, der er en af de ledende skikkelser hos ejendomsudviklerne fra 1927 Estate.  Samtalens omdrejningspunkt var, hvordan fremtidens Risskov nær vandet skal se ud.

For siden rådmanden for Teknik & Miljø, Steen Stavnsbo (C,) i skarpe vendinger fortalte bygherren ved Øjenlægens Hus, at denne skulle holde sig til lokalplanen, har det været meningen, at ideerne og ønskerne til bydelens udvikling skal kradses ned på papir.

En helhedsplan er der ikke tale om. Visionsplan er måske mere dækkende, og processen, der finder sted i samarbejde med forvaltningen og munder ud i et borgermøde, er så småt gået i gang.

- Vi laver en workshop sammen med Teknik & Miljø, hvor vi prøver at forestille os, hvad der er muligt, og hvad der ikke er.  Derfor spørger vi borgerne, bygherrerne og arkitekterne om, hvordan deres "Drømme-Risskov" ser ud. Vi skal ikke svinge taktstokken alene, ligesom bygherrerne heller ikke skal, siger Øjvind Serup.

Det arbejde kommer Øjvind Serup formentligt til at følge til dørs, men når han fratræder formandsposten, forlader han også Grundejerforeningen Vejlby Feds bestyrelse. Som han selv siger, skal han ikke sidde nede i hjørnet og nikke anerkendende eller skule misbilligende, når den nye formand, Bent Hjorth, har ordet.

Han får ellers sit at se til, Bent, for der er stadig masser af kampe at kæmpe for grundejerforeningen.

- Vi skal fortsat slå et slag for sikre skoleveje, parkeringsproblemer og for høje hastigheder på Nordre Strandvej, støjen fra Grenåvej samt klimatruslen, som bliver mere og mere aktuel, siger Øjvind Serup, der efter eget udsagn ikke får svært ved at lægge formandsskabet på hylden.

Fordi han ikke kan lade være, fortsætter han sit grafiske arbejde med"Historier fra Risskov," men der er også andre ting i livet, der kalder.

- Jeg skal ud og køre motorcykel, og så har jeg travlt med at gøre en gammel motorsejler i stand sammen med nogle venner. Jeg har mit at se til, men jeg står altid til rådighed for grundejerforeningen, samtidig med at jeg godt kunne se mig selv få en rolle hos Vejlby-Risskov Fællesråd, siger Øjvind Serup.

Afslutningsvist adspurgt om, hvordan  han håber, Risskov ser ud om 10 år, svarer den afgående formand:

- Jeg håber, badebyen består, men der skal også være plads til udvikling og mere butiksliv. Der er sket meget på den front gennem de seneste år, og det må gerne fortsætte, selvom jeg ikke håber, at de dyre kvadratmeterpriser udelukker de mindre erhvervsdrivende.

- Nordre Strandvej er lang, og alt bylivet behøver ikke være koncentreret omkring krydset ved Bellevuehallerne.

AARHUS: Indtil 31. december 2021 var har rådmand for blandt andet byggeri og byudvikling. 1. april tiltræder Bünyamin Simsek som vicedirektør i  Risskov-firmaet 1927 Estate, der står bag en lang række byggeprojekter i Aarhus.

Bünyamin Simsek er byrådsmedlem for Venstre - og det vil han fortsætte med at være.

- Jeg er færdig med toppolitik, men jeg er ikke færdig med at være byrådspolitiker. Aftalen med 1927 Estate er, at jeg fortsat kan passe mit arbejde i byrådet, siger Bünyamin Simsek.

I byrådet er han nu medlem af økonomiudvalget og af kulturudvalget. Derudover er han udpeget som medlem af havnens bestyrelse. Han mener derfor ikke, at han med sit nye job i ejendomsbranchen i særlig grad bliver inhabil.

- Men det er klart, at når byrådet skal behandle sager, der vedrører mit firma, vil jeg selvfølgelig erklære mig inhabil. Den tager jeg fra sag til sag. Jeg har bestemt ikke tænkt mig at gøre mig sårbar overfor kritik for at være inhabil, siger Bünyamin Simsek.

Han understreger, at hans rolle i firmaet ikke bliver at være udvikler på byggeprojekter.

- Groft sagt får jeg tre funktioner: Personaleledelse, styring af processer, hvor lokalsamfund skal inddrages i byggesager, og ekstern kommunikation især omkring bæredygtighed, siger Bünyamin Simsek.

Som rådmand var han udsat for kritik i sagen om udstykning af en grund i to grunde på Rolighedsvej i Risskov. To fremtrædende folk fra ejendomsbranchen stod bag det ønske - den ene er Anders Horsbøl, hvis hustru ejer 1927 Estate, hvor han selv er udvikler.

I forbindelse med byrådsvalget i november havde Bünyamin Simsek store valgbannere hængende på plankeværker ved store byggepladser. Blandt andet en af netop 1927's i Risskov.

Gør du nu dig selv sårbar for kritik ved at få job i 1927 Estate?

- Nej, og jeg er stoppet med at leve mit liv efter, hvad folk tænker og siger. Jeg har efter valget sagt, at jeg vil være iværksætter, og da jeg for nogle uger siden fik en henvendelse fra 1927 Estate, som jeg ser mange muligheder i, slog jeg til, siger Bünyamin Simsek.

Og han fortsætter:

- Jeg får et job, jeg kan leve af, og hvor jeg kan bruge mine erfaringer såvel de erhvervsmæssige som de politiske. Jeg synes også, at det er et vigtigt signal, at der i byrådet er plads til mennesker med topposter i private erhvervsvirksomheder. Alle behøver ikke være offentligt ansatte, pensionister eller studenter.

Et godt match.

Sådan beskriver Søren Hampen Kristensen, administrerende direktør fir 1927 Estate, ansættelsen af den tidligere rådmand for Teknik & Miljø.

- Gennem de seneste tre år har vi været igennem en rejse, hvor vi har udvidet organisationen massivt til fem afdelinger og ansat en masse nye mennesker.  Undervejs er der opstået et større ledelsesbehov, og derfor så vi et godt match i Bünyamin Simsek med hans fortid som rådmand og tidligere kontorchef, fortæller Søren Hampen Kristensen.

Selvom Bünyamin Simsek understreger, at han ikke får en rolle som udvikler på byggeprojekter, kan Søren Hampen Kristensen sagtens se, hvordan den tidligere rådmands erfaring kan få en betydning for virksomheden.

- Han har en masse erfaring og viden om, hvordan man angriber processerne med byudvikling, når vi kigger på, hvordan vi kan gøre et område mere attraktivt for beboerne, der skal bo der.

- Jeg håber, hans erfaring som rådmand betyder, at han kan afkode de områder og input, hans store netværk har til et givent projekt, hvis det er lokalt i Aarhus, siger Søren Hampen Kristensen.

Kritikere af byudviklingen under Bünyamin Simseks virke som rådmand var ikke blege for at beskylde ham for at have et nært forhold til byudviklerne i Aarhus. Er den her ansættelse ikke at hælde benzin på det bål?

- Det er kun spekulation fra min side, som jeg ikke kan se nogen relevans i. Vi har altid haft et professionelt forhold til kommunerne og politikerne, som sidder i de områder, hvor vi har projekter, siger Søren Hampen Kristensen.

Fuldkommen landsbyidyl som i en Morten Korch-film bliver det ikke, men bygherren Erik Thye har med sine planer for et byggeprojekt på hjørnet mellem Vikærsvej og Vejlbygade forsøgt at ramme et spændingsfelt mellem alle nybyggerierne på den ene side og den gamle del af Vejlby på den anden.

Derfor er det ikke lejligheder eller rækkehuse, han planlægger at opføre. Det er byhuse. Med tyk streg under "byhuse."

- Jeg synes godt, at man kan se på tegningerne, at der er tale om byhuse, og det har mere relation til den gamle landsby i Vejlby. Rækkehuse er et forstadsbegreb, mens byhuse passer bedre og mere naturligt ind i den ældre bydel, siger Erik Thye til RisskovLIV.

Det er også grunden til, at projektets 17 byhuse skal opføres med sadeltag. For flade tage havde været blasfemi i denne del af Vejlby.

- Kigger man generelt på den gamle del af Vejlby, er de fleste bygninger, med undtagelse af ganske få som eksempelvis apoteket, med sadeltag. Visuelt ville et andet valg heller ikke hænge sammen med Risskov Kirke længere nede af vejen, siger Erik Thye.

Skitseprojektet flugter også med lokale borgeres ønsker fra høringerne til den lokalplan, som blandt andet vedrører Kollegiekontorets byggeri med omkring 300 kollegielejligheder ved den tidligere IBM-bygning.

Men på grund af en enkelt borgers ønske er Erik Thye i første omgang kun i stand til at opføre 14 af de i alt 17 byhuse.

For mens resten af kvarteret allerede er jævnet med jorden, står der stadig en enlig gammel murermestervilla med gul gavl tilbage på den ene side af Vikærsvej og forhindrer opførelsen af de resterende tre byhuse.

Som du kan læse her, bor der en ældre mand i huset, som har kontrakt på, at han blive boende, så længe han ønsker det -  eller bliver båret derfra, for følelserne for huset er højere end byggestøjen fra det omkringliggende kvarter.

Derfor agter Erik Thye heller ikke at vente på, at den gamle beboer fraflytter sin families bolig gennem tre generationer.

- Der kan gå tre dage, et år eller 10 år, før han flytter derfra, så vi bliver nødt til at træffe en beslutning og bygge de første 14, hvis vi har råd, siger Erik Thye.

For selvom byggetilladelsen er i hus og visualiseringerne af byhusene på plads, kan bygherren endnu ikke sige, hvornår første spadestik bliver taget.

- Vi er først ved at indhente tilbud fra entreprenørerne nu, så jeg kender ikke priserne på byggeprojektet endnu, men der er mange ting, der påvirker byggebranchen i øjeblikket.

- Bare materialepriserne er steget markant og er dyrere i dag, så vi er stadig ved at finde ud af, hvad økonomien i projektet er, siger Erik Thye.

Viser det sig at være en dårlig forretning, kan han i værste tilfælde sælge projektet til anden side.

- Jeg ved ikke, hvad vi gør, hvis der ikke er penge i projektet. Måske kommer der et byggefirma og siger, de gerne vil købe det og bygge det, fordi de kan lave en bedre økonomi i det, men så langt er vi slet, slet ikke nået i vores drøftelser, fortæller Erik Thye.