Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger RisskovLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Gebyrsagen fra Risskov ruller, og din ost er rekorddyr

Sandheden skal man høre fra børn og fulde folk, og da jeg forleden drak bajere med en kammerat, der arbejder som jurist i en unavngiven jysk kommune, havde han følgende at sige:

- Hvis Aarhus Kommune har begået noget ulovligt, så har de pligt til at gennemgå samtlige sager for at se, om de skal betale borgerne tilbage.

Som du måske kan regne ud, var samtaleemnet den verserende gebyrsag i Aarhus Kommune, som kom frem i lyset, efter en borger på Strandbyvej i Risskov klagede over størrelsen på sit byggesagsgebyr.

Risskov-borgeren fik ret. Klagemyndigheden fandt, at Aarhus Kommune havde opkrævet byggesagsgebyret på en ulovlig baggrund, og det kan betyde, at folk i Vejlby-Risskov og resten af Aarhus Kommune kan have betalt for meget i gebyr i op mod 20.000 byggesager.

Nu er jeg ikke jurist, så jeg skal ikke vurdere, hvad der er rigtigt og forkert, men Aarhus Kommune har ikke besluttet, at de skal til lommerne for at betale borgere tilbage. I hvert fald ikke endnu.

Til gengæld har politikerne nu bedt forvaltningen om at redegøre for, hvad det vil kræve at gennemgå sagerne, og i hvor mange sager man kan have opkrævet for stort et beløb. Holdningen er stadig den, at borgerne bør få penge retur, hvis man har gjort noget ulovligt.

Samme ulovlighed tog Hørsholm Kommune konsekvensen af og betalte 2,5 millioner tilbage til sine borgere, så det kan stadig sagtens vise sig at blive en dyr affære for Aarhus Kommune.

En dyr affære er det også blevet at købe ost i Risskov. Mejeripriserne er historisk høje, og det mærker man hos Risskov Ost og Jama Ost.

Siden årsskiftet har de to lokale osteforhandlere været tvunget til at skrue priserne gevaldigt i vejret, og selvom de har det stramt med det, er det i sidste ende dig, kære forbruger, der skal sluge prisstigningen, hvis du fortsat vil spise god ost.

Fra lokal ost til total lokal lokaljournalistik. Jeg formåede engang at forarge formanden for en Krolf-forening i Bylderup-Bov, fordi jeg skrev, at hans medlemmer aldersmæssigt var tættere på livets afslutning end begyndelse.

Det kan også lyde lidt groft, men det var faktisk en sød og charmerende lille størrelse, den historie, og det samme gælder også tredje og sidste artikel i denne ombæring.

Så ser du en blå bænk - eller har du en anden god lokalhistorie, jeg bør kigge nærmere på - er det bare med at slå på tasterne eller slå på tråden. Det kan gøres på krkie@risskovliv.dk eller 2090 6277.

Husk, at øl er godt, men ost med vin trumfer det.

Billede af Kristoffer Krogh Kiesbye
Billede af skribentens underskrift Kristoffer Krogh Kiesbye Journalist
En klagesag fra Risskov har vist, at Aarhus Kommune gennem en årrække kan have opkrævet for høje gebyrer fra borgerne i tusindvis af byggesager. Nu vil politikerne have en redegørelse fra forvaltningen om, hvor mange sager der kan være tale om, og hvad det vil kræve at gennemgå dem fra ende til anden.  Foto: Axel Schütt

Gebyrsagen fra Risskov ruller videre: -  Det er en alvorlig sag, og nu skal den belyses

Onsdag var Aarhus Kommunes ulovlige opkrævning af gebyrer i byggesager på dagsordenen i Teknisk Udvalg.

En sag fra Risskov viser, at Aarhus Kommune kan have krævet for mange penge af borgere i op mod 20.000 byggesager mellem 2015 og 2021.

Nu har byrådspolitikerne bedt om en redegørelse over sagen. Hvor mange borgere kan være blevet snydt, og hvad vil det kræve at gå samtlige sager igennem?

Aarhus Kommune har gennem flere år brudt loven, når den har opkrævet penge fra sine borgere i byggesager. Det kan betyde, at tusindvis af århusianere har betalt for meget. Nu har teknisk udvalg bedt forvaltningen om at redegøre for, hvor mange sager det drejer det sig om, og hvad det kræver at gennemgå dem fra ende til anden.

I hvor mange sager kan borgere i Aarhus Kommune have betalt for stort et gebyr for deres byggesag, og hvad vil det koste kommunen at gennemgå dem fra ende til anden?

Det er forvaltningen nu blevet sat i fuld sving med at undersøge, efter RisskovLIV og Århus Stiftstidende kunne afsløre, at Aarhus Kommune har brugt en ulovlig metode til at opgøre tidsforbruget bag gebyrer i borgernes byggesager mellem 2015 og 2021.

En sag, der kan betyde, at århusianere har betalt for meget i op mod 20.000 byggesager. Omfanget af den ulovlige opkrævning skal forvaltningen nu forsøge at belyse, fortæller Steffen Wich (S,) der drøftede sagen i Teknisk Udvalg onsdag.

- Rådmanden har bedt om en redegørelse af sagen. Vi skal have noget fakta, for det er en alvorlig sag, som der ikke skal gå politik i. Den skal belyses ordentligt, for alle borgere skal selvfølgelig være lige for loven, siger Steffen Wich.

Og Aarhus Kommune har brudt loven. Det slog Byggeklageenheden fast i 2020, efter en borger fra Strandbyvej i Risskov klagede over størrelsen på sit byggesagsgebyr på 5.666 kroner.

Stikprøve i sager

Afgørelsen faldt, og klagemyndigheden kritiserede Aarhus Kommune for at registrere sit tidsforbrug i byggesager i strid med loven.

Har man brugt fem minutter på en borgers byggesag, skal borgeren også kun betale for fem minutter. Et internt dokument fra Aarhus Kommune viser dog, at kommunen opfordrede sine sagsbehandlere til at runde op til hele kvarterer.

Det kan lyde som små beløb, borgerne i Aarhus kan være blevet snydt for, men for at sætte det i perspektiv, har samme ulovlige praksis fået Hørsholm Kommune til at betale 2,5 millioner kroner tilbage til borgere efter at have begået fejl i 712 byggesager.

I Aarhus Kommune kan man have opkrævet for mange penge i op mod 20.000 sager, og det kan man ikke vende det blinde øje til, når Hørsholm Kommune har tilbagebetalt et millionbeløb, mener Jakob Søgaard Clausen (DF,) der er medlem af Teknisk Udvalg.

- Det er oplagt at lave en stikprøve og se, om det registrerede tidsforbrug i byggesagerne er rigtige eller ej. Når Hørsholm Kommune har gjort det, må vi også kunne.

- Jeg synes, det virker til, at man har sjusset sig frem til, hvor lang tid der er brugt på sagsbehandlingen. Det virker ikke forvaltningsmæssigt rigtigt, og vi har brug for, at århusianerne kan stole på, at kommunen gør tingene ordentligt, siger Jakob Søgaard Clausen.

Må ikke gradbøje loven

Sammen med Steffen Wich og resten af Teknisk Udvalg afventer han nu en redegørelsen fra forvaltningen, og det er ikke utænkeligt, at juristerne i en lang række andre kommuner også følger sagen fra sidelinjen.

Aarhus Kommune og Hørsholm Kommune er langt fra ene om at have benyttet en ulovlig metode til at opkræve gebyrer i byggesager på. Hvis Aarhus Kommune beslutter at gøre ligesom Hørsholm Kommune og betale penge tilbage, er der for alvor dannet en præcedens, som andre kommuner må følge trop på.

- Vi har brug for at vide mere om, hvad der er op og ned i sagen, for andre kommuner sidder og skeler til, hvordan vi griber det an. Derfor er der mange ting, vi skal forholde os til, siger Steffen Wich og tilføjer:

- Lovgivningen siger jo som udgangspunkt, at borgerne skal have betalt deres penge tilbage, hvis vi har opkrævet penge ulovligt.  Vi skal ikke sidde og gradbøje loven, men vi har brug for at vide mere om, hvor mange sager det drejer sig om, og hvad det vil kræve at gennemgå dem.

Priserne på mejeriprodukter har aldrig været højere, og det kommer du som forbruger til at mærke i specialbutikker som Jama Ost og Risskov Ost, der har måttet skrue op for priserne. Foto: Jens Thaysen

Du skal betale mere: Rekordhøje mejeripriser rammer specialbutikker i Risskov

Du risikerer at få et regulært prischok, næste gang du er på indkøb efter ost i enten Risskov Ost eller Jama Ost.

For mejeripriserne på verdensplan har aldrig været højere, og som en direkte konsekvens deraf er de lokale ostebutikker nødt til at skrue op for prisen for at dække de stadig stigende omkostninger.

Mark Abildskov, der ejer Risskov Ost, mærker allerede, hvordan prisstigningerne skræmmer kunder væk, og han kunne godt frygte, at priserne ikke begynder at dykke igen.

Ost har aldrig været dyrere, for mejeripriserne har nået et historisk højt niveau, og det mærker man hos både Risskov Ost og Jama Ost. Begge butikker har måttet skrue op for priserne, og det er ikke sikkert, at du som forbruger skal forvente, at de falder igen.

Skal du have ost på dit morgenbrød eller traktere dine gæster med et ostebord i weekenden, skal du indstille dig på at betale ekstra for din danbo, gouda eller havarti, hvis du handler hos Risskov Ost eller Jama Ost.

Mejeripriserne er nemlig på himmelflugt og har nu ramt et historisk højt niveau, og det betyder, at de lokale ostebutikker bliver nødt til at skrue prisen i vejret.

- Mejeripriserne er allerede steget flere gange i år, og de stigende omkostninger betyder, at vi bliver nødt til at sætte priserne op.  I sidste ende bliver det dyrere for forbrugerne, selvom vi forsøger at spare på andre områder for at prøve at holde priserne lidt nede, siger ejeren af Jama Ost, Manfred Dieter Schedler.

Det er faldende mælkeproduktion i verden samt krigen i Ukraine, som har fået mejeripriserne til at nå sit højeste niveau nogensinde.  Alene i år er priserne på den toneangivende råvarebørs Global Dairy Trade vokset med hele 19 procent.

Kunderne falder fra

Som konsekvens har Risskov Ost også allerede måttet skrue op for priserne på sine oste to gange siden årsskiftet, fortæller ejer af ostebutikken ved Risskov Torvet, Mark Abildskov.

- Hvor en danbo-ost måske kostede 130 kroner pr. kilo, koster den nu 150 kroner pr. kilo, og så er der nogle af de dyrere specialoste til hundredvis af kroner kiloet,  som er steget med op mod 20 procent alene i år.

- Det er ubehageligt at gå og sætte priserne op, for man føler jo lidt, at man går og snyder sine kunder, for vi vil jo gerne prøve at holde priserne så lave som muligt, siger Mark Abildskov.

Han oplever også, at selv de største oste-elskere har en smertegrænse for, hvad de er villige til at betale.

- Kunderne får sig jo et prischok, og vi kan faktisk sagtens mærke, at der falder nogen fra. At der næsten fra den ene dag til den anden ryger nogle kunder, fordi det er blevet for dyrt, siger Mark Abildskov.

Stigende energipriser er en ekstra byrde

Og selvom visse folk kan have smag for rådne ostevarianter, er det trods alt vigtigt, at ostebutikkernes oste opbevares på køl. Desværre medfører det også ekstra omkostninger for de lokale osteforhandlere, fordi energipriserne ligeledes har taget et gevaldigt prishop.

- Elpriserne er steget voldsomt, og ved vores sidste elregning før krigens begyndelse måtte vi næsten betale det samme, som vi betalte samlet for hele sidste år. Udgifterne er pludselig på 100.000 kroner i stedet for 50.000 kroner, siger Manfred Dieter Schedler fra Jama Ost.

Samme fordobling i el-udgifterne mærker Risskov Ost også, og koblet med de stigende mejeripriser kan det blive problematisk for ostebranchen som helhed, vurderer Mark Abildskov.

- Desto dyrere priserne bliver, jo flere forbrugere vil måske stå af og lade være med at købe vores produkter. Jeg kender allerede til en kollega, der har drejet nøglen om på sin butik, fordi elpriserne ikke var til at betale, siger Mark Abildskov.

Du skal ikke forvente prisdyk

Sådan kradser krisen heldigvis ikke i hverken Risskov Ost eller Jama Ost, men begge butikker forsøger at spare, hvor der spares kan.

- Vi har kigget på varesortimentet og salgsflowet, så ostene ikke ligger for længe. Tidligere har vi også lavet energiforbedringer, og så prøver vi nu at hyre nogle osteglade unge mennesker, som trods alt skal have en smule mindre i løn, fortæller Mark Abildskov.

Han frygter, at de nu rekordhøje priser kan blive den nye normal fremover.

- Det er måske en personlig holdning, men når man først ser ting stige i pris, så ser man dem sjældent falde igen. Jeg er bange for, at de ikke ændrer sig stort.

- Stopper krigen i Ukraine, falder de måske lidt igen, men klimaudviklingen påvirker også mælkeproduktionen, så jeg kan også være lidt nervøs på den front, siger Mark Abildskov.

Har du set denne blå bænk? Foto: Privatfoto

Drevet til søs eller blæst omkuld: Hvor blev Lars' elskede og hårdt prøvede bænk af?

Har du set denne blå bænk, som plejede at stå ud for Themsvej?

Den har haft sig et omskifteligt liv og gennemgået flere strabadser end de fleste andre bænke, men nu er den væk - borte med blæsten.

Men måske er den ikke drevet til Mols. Så skulle du se den, savner Lars Pedersen, beboerne på Themsvej og den lokale badeklub deres blå bænk, som plejede at være en del af livet ved vandet.

Vi bringer i dag en efterlysning. Lars Pedersen, beboerne på Themsvej og den lokale badeklub savner sin blå bænk, der har måttet udstå nok så mange prøvelser.

Nær bølgernes brusen ved salten østerstrand ud for Themsvej plejede at stå en blå bænk med "Themsvej" skrevet i restmaling på sig.

Nu er den borte med blæsten - eller mere specifikt stormen Dudley - og Lars Pedersen, beboerne på Themsvej og vinterbaderne fra Badeklubben Themsvej savner deres siddemøbel, som har haft sig sådan en omskiftelig og stormombrust tilværelse i sin tre år lange levetid.

Nu skriver RisskovLIV om den, fordi... Ja hvorfor egentlig? -  Det lader jeg Lars Pedersen forklare.

- På Themsvej kommenterer alle på, at den er borte og siger, at de nok skal lede efter den. Det er som om, den er blevet en del af fællesskabets ejendom.

- Jeg ved jo godt, at det bare er en bænk, men vi har kunnet se, at både unge og ældre bruger den og nyder den, når de er ved havet. Jeg tænkte bare, at det kunne være en lille sød historie i disse krigstider, forklarer Lars Pedersen.

En bænk med mange funktioner

For bænken, der blev bygget af drivtømmer, fik monteret et par ben og sidenhen fik sig et lag blå maling, har sig noget af en forhistorie og kunne sprede glæde med sine mange flerartede funktioner.

-  Du kan jo sidde på den. Tit sidder der små børn og bygger sandslotte på den, og så er det heller ikke usædvanligt, at vi har fundet den flyttet ud i digets buske, fordi nogle unge mennesker har brugt den til at fejre en lørdag med nogle bajere, siger Lars Pedersen, som - ind til nu - altid har haft held med at lokalisere den blå bænk på ny, selv når den havde været brugt i festligt lag.

At sætte fut i et bål kan man også bruge en bænk til. Brandskaderne kostede et par nye, gode ben.

- Der har også været dem, der brugte bænken som noget hyggetræ til et bål. De har nok tænkt, at den var godt tømmer til en omgang pølser og øl, men heldigvis stod patienten til at redde. Nogle mere håndværkskyndige lokale end mig kunne bikse den sammen med nogle nye ben, fortæller Lars Pedersen.

Skarp til at drikke sjusser på

Han kalder sig selv "håndklædeholder" og "sommervinterbader".  Han er nemlig ikke ligeså hård en nyser som de andre medlemmer af Badeklubben Themsvej, der glædeligt kaster sig ud i det kolde gys.

I stedet yndede han at sidde på den blå bænk fra klokken 08.15 og holde håndklæderne for de andre, til de kom friske og forfrosne op af Aarhus Bugten. Til det sadistiske formål at save sig selv midt over i det kolde vand var det heller ikke dårligt at have den blå bænk.

- Det er altså nogle seje mænd og kvinder, som frivilligt lader sig save over, og bænken var altid en del af det, for den kunne jo også bruges som serveringsbænk efterfølgende. Så kunne man få en kop kaffe og en lille dram efter sit dyp.

- Den var jo et samlingssted for badeklubben og andre, for den var en del af livet dernede, og  der er en kvinde, der mistede sin mand, som siger, at fællesskabet omkring bænken og badningen bare betyder meget for hende, siger Lars Pedersen.

Håbet lever videre

Af vand er den blå bænk kommet, og til drivtømmer er bænken atter blevet.

Lars Pedersen er i hvert fald overbevist om, at det blå stykke træ med ben på er drevet til søs efter at være blevet taget af tidevandet og stormen.

Han udelukker ikke, at den i dag er drevet helt til Mols, hvor andre så kan have glæde af den. Omvendt er han heller ikke klar til at smide håndklædet i ringen og helt opgive at finde den på ny.

- Jeg er ikke sikker på, at vi får den at se igen, men jeg snakkede med en beboer fra en af de andre strandvendte veje, som fik sin robåd tilbage, da den pludseligt gik til grund igen efter at have været forsvundet i to år, siger Lars Pedersen.

Så snubler du over et stykke blåt drivtømmer i sandet eller finder en blå bænk i busken eller andetsteds, ved du nu, at der er en efterlysning på den blå bænk fra Themsvej.

- Den er jo en del af livet hernede, og forbipasserende spørger os også, hvor den er blevet af. Ser du den, kan du kontakte RisskovLIV eller vejforeningen på Themsvej, medmindre selvfølgelig du selv kan komme med den, så den kan finde hjem, lyder opfordringen fra Lars Pedersen.