I hvor mange sager kan borgere i Aarhus Kommune have betalt for stort et gebyr for deres byggesag, og hvad vil det koste kommunen at gennemgå dem fra ende til anden?

Det er forvaltningen nu blevet sat i fuld sving med at undersøge, efter RisskovLIV og Århus Stiftstidende kunne afsløre, at Aarhus Kommune har brugt en ulovlig metode til at opgøre tidsforbruget bag gebyrer i borgernes byggesager mellem 2015 og 2021.

En sag, der kan betyde, at århusianere har betalt for meget i op mod 20.000 byggesager. Omfanget af den ulovlige opkrævning skal forvaltningen nu forsøge at belyse, fortæller Steffen Wich (S,) der drøftede sagen i Teknisk Udvalg onsdag.

- Rådmanden har bedt om en redegørelse af sagen. Vi skal have noget fakta, for det er en alvorlig sag, som der ikke skal gå politik i. Den skal belyses ordentligt, for alle borgere skal selvfølgelig være lige for loven, siger Steffen Wich.

Og Aarhus Kommune har brudt loven. Det slog Byggeklageenheden fast i 2020, efter en borger fra Strandbyvej i Risskov klagede over størrelsen på sit byggesagsgebyr på 5.666 kroner.

Afgørelsen faldt, og klagemyndigheden kritiserede Aarhus Kommune for at registrere sit tidsforbrug i byggesager i strid med loven.

Har man brugt fem minutter på en borgers byggesag, skal borgeren også kun betale for fem minutter. Et internt dokument fra Aarhus Kommune viser dog, at kommunen opfordrede sine sagsbehandlere til at runde op til hele kvarterer.

Det kan lyde som små beløb, borgerne i Aarhus kan være blevet snydt for, men for at sætte det i perspektiv, har samme ulovlige praksis fået Hørsholm Kommune til at betale 2,5 millioner kroner tilbage til borgere efter at have begået fejl i 712 byggesager.

I Aarhus Kommune kan man have opkrævet for mange penge i op mod 20.000 sager, og det kan man ikke vende det blinde øje til, når Hørsholm Kommune har tilbagebetalt et millionbeløb, mener Jakob Søgaard Clausen (DF,) der er medlem af Teknisk Udvalg.

- Det er oplagt at lave en stikprøve og se, om det registrerede tidsforbrug i byggesagerne er rigtige eller ej. Når Hørsholm Kommune har gjort det, må vi også kunne.

- Jeg synes, det virker til, at man har sjusset sig frem til, hvor lang tid der er brugt på sagsbehandlingen. Det virker ikke forvaltningsmæssigt rigtigt, og vi har brug for, at århusianerne kan stole på, at kommunen gør tingene ordentligt, siger Jakob Søgaard Clausen.

Sammen med Steffen Wich og resten af Teknisk Udvalg afventer han nu en redegørelsen fra forvaltningen, og det er ikke utænkeligt, at juristerne i en lang række andre kommuner også følger sagen fra sidelinjen.

Aarhus Kommune og Hørsholm Kommune er langt fra ene om at have benyttet en ulovlig metode til at opkræve gebyrer i byggesager på. Hvis Aarhus Kommune beslutter at gøre ligesom Hørsholm Kommune og betale penge tilbage, er der for alvor dannet en præcedens, som andre kommuner må følge trop på.

- Vi har brug for at vide mere om, hvad der er op og ned i sagen, for andre kommuner sidder og skeler til, hvordan vi griber det an. Derfor er der mange ting, vi skal forholde os til, siger Steffen Wich og tilføjer:

- Lovgivningen siger jo som udgangspunkt, at borgerne skal have betalt deres penge tilbage, hvis vi har opkrævet penge ulovligt.  Vi skal ikke sidde og gradbøje loven, men vi har brug for at vide mere om, hvor mange sager det drejer sig om, og hvad det vil kræve at gennemgå dem.

Skal du have ost på dit morgenbrød eller traktere dine gæster med et ostebord i weekenden, skal du indstille dig på at betale ekstra for din danbo, gouda eller havarti, hvis du handler hos Risskov Ost eller Jama Ost.

Mejeripriserne er nemlig på himmelflugt og har nu ramt et historisk højt niveau, og det betyder, at de lokale ostebutikker bliver nødt til at skrue prisen i vejret.

- Mejeripriserne er allerede steget flere gange i år, og de stigende omkostninger betyder, at vi bliver nødt til at sætte priserne op.  I sidste ende bliver det dyrere for forbrugerne, selvom vi forsøger at spare på andre områder for at prøve at holde priserne lidt nede, siger ejeren af Jama Ost, Manfred Dieter Schedler.

Det er faldende mælkeproduktion i verden samt krigen i Ukraine, som har fået mejeripriserne til at nå sit højeste niveau nogensinde.  Alene i år er priserne på den toneangivende råvarebørs Global Dairy Trade vokset med hele 19 procent.

Som konsekvens har Risskov Ost også allerede måttet skrue op for priserne på sine oste to gange siden årsskiftet, fortæller ejer af ostebutikken ved Risskov Torvet, Mark Abildskov.

- Hvor en danbo-ost måske kostede 130 kroner pr. kilo, koster den nu 150 kroner pr. kilo, og så er der nogle af de dyrere specialoste til hundredvis af kroner kiloet,  som er steget med op mod 20 procent alene i år.

- Det er ubehageligt at gå og sætte priserne op, for man føler jo lidt, at man går og snyder sine kunder, for vi vil jo gerne prøve at holde priserne så lave som muligt, siger Mark Abildskov.

Han oplever også, at selv de største oste-elskere har en smertegrænse for, hvad de er villige til at betale.

- Kunderne får sig jo et prischok, og vi kan faktisk sagtens mærke, at der falder nogen fra. At der næsten fra den ene dag til den anden ryger nogle kunder, fordi det er blevet for dyrt, siger Mark Abildskov.

Og selvom visse folk kan have smag for rådne ostevarianter, er det trods alt vigtigt, at ostebutikkernes oste opbevares på køl. Desværre medfører det også ekstra omkostninger for de lokale osteforhandlere, fordi energipriserne ligeledes har taget et gevaldigt prishop.

- Elpriserne er steget voldsomt, og ved vores sidste elregning før krigens begyndelse måtte vi næsten betale det samme, som vi betalte samlet for hele sidste år. Udgifterne er pludselig på 100.000 kroner i stedet for 50.000 kroner, siger Manfred Dieter Schedler fra Jama Ost.

Samme fordobling i el-udgifterne mærker Risskov Ost også, og koblet med de stigende mejeripriser kan det blive problematisk for ostebranchen som helhed, vurderer Mark Abildskov.

- Desto dyrere priserne bliver, jo flere forbrugere vil måske stå af og lade være med at købe vores produkter. Jeg kender allerede til en kollega, der har drejet nøglen om på sin butik, fordi elpriserne ikke var til at betale, siger Mark Abildskov.

Sådan kradser krisen heldigvis ikke i hverken Risskov Ost eller Jama Ost, men begge butikker forsøger at spare, hvor der spares kan.

- Vi har kigget på varesortimentet og salgsflowet, så ostene ikke ligger for længe. Tidligere har vi også lavet energiforbedringer, og så prøver vi nu at hyre nogle osteglade unge mennesker, som trods alt skal have en smule mindre i løn, fortæller Mark Abildskov.

Han frygter, at de nu rekordhøje priser kan blive den nye normal fremover.

- Det er måske en personlig holdning, men når man først ser ting stige i pris, så ser man dem sjældent falde igen. Jeg er bange for, at de ikke ændrer sig stort.

- Stopper krigen i Ukraine, falder de måske lidt igen, men klimaudviklingen påvirker også mælkeproduktionen, så jeg kan også være lidt nervøs på den front, siger Mark Abildskov.

Nær bølgernes brusen ved salten østerstrand ud for Themsvej plejede at stå en blå bænk med "Themsvej" skrevet i restmaling på sig.

Nu er den borte med blæsten - eller mere specifikt stormen Dudley - og Lars Pedersen, beboerne på Themsvej og vinterbaderne fra Badeklubben Themsvej savner deres siddemøbel, som har haft sig sådan en omskiftelig og stormombrust tilværelse i sin tre år lange levetid.

Nu skriver RisskovLIV om den, fordi... Ja hvorfor egentlig? -  Det lader jeg Lars Pedersen forklare.

- På Themsvej kommenterer alle på, at den er borte og siger, at de nok skal lede efter den. Det er som om, den er blevet en del af fællesskabets ejendom.

- Jeg ved jo godt, at det bare er en bænk, men vi har kunnet se, at både unge og ældre bruger den og nyder den, når de er ved havet. Jeg tænkte bare, at det kunne være en lille sød historie i disse krigstider, forklarer Lars Pedersen.

For bænken, der blev bygget af drivtømmer, fik monteret et par ben og sidenhen fik sig et lag blå maling, har sig noget af en forhistorie og kunne sprede glæde med sine mange flerartede funktioner.

-  Du kan jo sidde på den. Tit sidder der små børn og bygger sandslotte på den, og så er det heller ikke usædvanligt, at vi har fundet den flyttet ud i digets buske, fordi nogle unge mennesker har brugt den til at fejre en lørdag med nogle bajere, siger Lars Pedersen, som - ind til nu - altid har haft held med at lokalisere den blå bænk på ny, selv når den havde været brugt i festligt lag.

At sætte fut i et bål kan man også bruge en bænk til. Brandskaderne kostede et par nye, gode ben.

- Der har også været dem, der brugte bænken som noget hyggetræ til et bål. De har nok tænkt, at den var godt tømmer til en omgang pølser og øl, men heldigvis stod patienten til at redde. Nogle mere håndværkskyndige lokale end mig kunne bikse den sammen med nogle nye ben, fortæller Lars Pedersen.

Han kalder sig selv "håndklædeholder" og "sommervinterbader".  Han er nemlig ikke ligeså hård en nyser som de andre medlemmer af Badeklubben Themsvej, der glædeligt kaster sig ud i det kolde gys.

I stedet yndede han at sidde på den blå bænk fra klokken 08.15 og holde håndklæderne for de andre, til de kom friske og forfrosne op af Aarhus Bugten. Til det sadistiske formål at save sig selv midt over i det kolde vand var det heller ikke dårligt at have den blå bænk.

- Det er altså nogle seje mænd og kvinder, som frivilligt lader sig save over, og bænken var altid en del af det, for den kunne jo også bruges som serveringsbænk efterfølgende. Så kunne man få en kop kaffe og en lille dram efter sit dyp.

- Den var jo et samlingssted for badeklubben og andre, for den var en del af livet dernede, og  der er en kvinde, der mistede sin mand, som siger, at fællesskabet omkring bænken og badningen bare betyder meget for hende, siger Lars Pedersen.

Af vand er den blå bænk kommet, og til drivtømmer er bænken atter blevet.

Lars Pedersen er i hvert fald overbevist om, at det blå stykke træ med ben på er drevet til søs efter at være blevet taget af tidevandet og stormen.

Han udelukker ikke, at den i dag er drevet helt til Mols, hvor andre så kan have glæde af den. Omvendt er han heller ikke klar til at smide håndklædet i ringen og helt opgive at finde den på ny.

- Jeg er ikke sikker på, at vi får den at se igen, men jeg snakkede med en beboer fra en af de andre strandvendte veje, som fik sin robåd tilbage, da den pludseligt gik til grund igen efter at have været forsvundet i to år, siger Lars Pedersen.

Så snubler du over et stykke blåt drivtømmer i sandet eller finder en blå bænk i busken eller andetsteds, ved du nu, at der er en efterlysning på den blå bænk fra Themsvej.

- Den er jo en del af livet hernede, og forbipasserende spørger os også, hvor den er blevet af. Ser du den, kan du kontakte RisskovLIV eller vejforeningen på Themsvej, medmindre selvfølgelig du selv kan komme med den, så den kan finde hjem, lyder opfordringen fra Lars Pedersen.