Gebyrsagen fra Risskov ruller videre: - Det er en alvorlig sag, og nu skal den belyses
Onsdag var Aarhus Kommunes ulovlige opkrævning af gebyrer i byggesager på dagsordenen i Teknisk Udvalg.
En sag fra Risskov viser, at Aarhus Kommune kan have krævet for mange penge af borgere i op mod 20.000 byggesager mellem 2015 og 2021.
Nu har byrådspolitikerne bedt om en redegørelse over sagen. Hvor mange borgere kan være blevet snydt, og hvad vil det kræve at gå samtlige sager igennem?
I hvor mange sager kan borgere i Aarhus Kommune have betalt for stort et gebyr for deres byggesag, og hvad vil det koste kommunen at gennemgå dem fra ende til anden?
Det er forvaltningen nu blevet sat i fuld sving med at undersøge, efter RisskovLIV og Århus Stiftstidende kunne afsløre, at Aarhus Kommune har brugt en ulovlig metode til at opgøre tidsforbruget bag gebyrer i borgernes byggesager mellem 2015 og 2021.
En sag, der kan betyde, at århusianere har betalt for meget i op mod 20.000 byggesager. Omfanget af den ulovlige opkrævning skal forvaltningen nu forsøge at belyse, fortæller Steffen Wich (S,) der drøftede sagen i Teknisk Udvalg onsdag.
- Rådmanden har bedt om en redegørelse af sagen. Vi skal have noget fakta, for det er en alvorlig sag, som der ikke skal gå politik i. Den skal belyses ordentligt, for alle borgere skal selvfølgelig være lige for loven, siger Steffen Wich.
Og Aarhus Kommune har brudt loven. Det slog Byggeklageenheden fast i 2020, efter en borger fra Strandbyvej i Risskov klagede over størrelsen på sit byggesagsgebyr på 5.666 kroner.
Stikprøve i sager
Afgørelsen faldt, og klagemyndigheden kritiserede Aarhus Kommune for at registrere sit tidsforbrug i byggesager i strid med loven.
Har man brugt fem minutter på en borgers byggesag, skal borgeren også kun betale for fem minutter. Et internt dokument fra Aarhus Kommune viser dog, at kommunen opfordrede sine sagsbehandlere til at runde op til hele kvarterer.
Det kan lyde som små beløb, borgerne i Aarhus kan være blevet snydt for, men for at sætte det i perspektiv, har samme ulovlige praksis fået Hørsholm Kommune til at betale 2,5 millioner kroner tilbage til borgere efter at have begået fejl i 712 byggesager.
I Aarhus Kommune kan man have opkrævet for mange penge i op mod 20.000 sager, og det kan man ikke vende det blinde øje til, når Hørsholm Kommune har tilbagebetalt et millionbeløb, mener Jakob Søgaard Clausen (DF,) der er medlem af Teknisk Udvalg.
- Det er oplagt at lave en stikprøve og se, om det registrerede tidsforbrug i byggesagerne er rigtige eller ej. Når Hørsholm Kommune har gjort det, må vi også kunne.
- Jeg synes, det virker til, at man har sjusset sig frem til, hvor lang tid der er brugt på sagsbehandlingen. Det virker ikke forvaltningsmæssigt rigtigt, og vi har brug for, at århusianerne kan stole på, at kommunen gør tingene ordentligt, siger Jakob Søgaard Clausen.
Må ikke gradbøje loven
Sammen med Steffen Wich og resten af Teknisk Udvalg afventer han nu en redegørelsen fra forvaltningen, og det er ikke utænkeligt, at juristerne i en lang række andre kommuner også følger sagen fra sidelinjen.
Aarhus Kommune og Hørsholm Kommune er langt fra ene om at have benyttet en ulovlig metode til at opkræve gebyrer i byggesager på. Hvis Aarhus Kommune beslutter at gøre ligesom Hørsholm Kommune og betale penge tilbage, er der for alvor dannet en præcedens, som andre kommuner må følge trop på.
- Vi har brug for at vide mere om, hvad der er op og ned i sagen, for andre kommuner sidder og skeler til, hvordan vi griber det an. Derfor er der mange ting, vi skal forholde os til, siger Steffen Wich og tilføjer:
- Lovgivningen siger jo som udgangspunkt, at borgerne skal have betalt deres penge tilbage, hvis vi har opkrævet penge ulovligt. Vi skal ikke sidde og gradbøje loven, men vi har brug for at vide mere om, hvor mange sager det drejer sig om, og hvad det vil kræve at gennemgå dem.