Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger RisskovLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Afsløring af ulovlig gebyropkrævning: Skylder kommunen dig penge?

Har du eller en bekendt haft en byggesag mellem 2015 og 2021, og var du eller vedkommende ved at blive kvalt i morgenkaffen, da Aarhus Kommune sendte dig fakturaen?

Hvis ja, så bør du måske spidse både øjne og ører nu. For i mange byggesager afhænger regningens størrelse af byggesagsbehandlerens tidsforbrug, og nu kan RisskovLIV sammen med Århus Stiftstidende afsløre, at forvaltningen har opkrævet gebyrer på et ulovligt grundlag over en periode på mindst fem år.

Det kan betyde, at du sammen med tusindvis af andre borgere i Risskov og Aarhus Kommune kan have betalt for meget, hvis du har haft en byggesag siden 2015.

Det mente en borger på Strandbyvej i Risskov i hvert fald, at han havde, og da han klagede til Byggeklageenheden, vurderede klagemyndigheden også, at Aarhus Kommune havde begået en forvaltningsmæssig brøler.

Du skal nemlig kun betale for den tid, en byggesagsbehandler bruger på at arbejde på din sag og ikke så meget som ét minut mere. Ikke desto mindre har Aarhus Kommune gennem en årrække registreret tidsforbrug i hele kvarterer.

En aktindsigt i et internt dokument viser, at byggesagsbehandlerne blev opfordret til at runde deres tidsforbrug op. Otte minutters arbejde skulle eksempelvis registreres som 15 minutter, hvilket med den nuværende timetakst på 821 kroner for byggesagsbehandling svarer til, at du betaler knap 100 kroner for meget.

Det lyder som et lille beløb, der burde falde for en bagatelgrænse, men ifølge forvaltningen kan en gennemsnitlig byggesag snildt bestå af mellem 10-100 tidsregistreringer. Forestil dig så, at du har betalt 100 kroner for meget i hver af de 10-100 tidsregistreringer. Så er beløbet pludselig anderledes stort.

Det har fået Hørsholm Kommune til at betale 2,5 millioner kroner tilbage til borgere efter at have begået samme fejl i 712 byggesager, som Aarhus Kommune nu har lavet i næsten 20.000 sager.

Det lyder som en møgsag, der kan blive en bekostelig affære for Aarhus Kommune, men i skrivende stund ser forvaltningen ingen grund til at gennemgå de mange fejlbehæftede byggesager, for de har ingen formodning om, at folk har betalt for meget.

Spørgsmålet er, om man kan afvise at gennemgå et systematisk lovbrud på en formodning. Det får et efterspil, kan vi garantere.

Til slut vil jeg stille dig et spørgsmål: Har du en vandrehistorie om Vejlby-Risskov, som du gerne vil have, at jeg be- eller afkræfter?

Så skriv eller ring til mig på krkie@risskovliv.dk eller 2090 6277.

Det gælder i øvrigt også, hvis du sidder med en tvivlsom regning efter at have haft en byggesag i Aarhus Kommune.

I øvrigt koster RisskovLIV nu penge. Som min redaktionschef Jens W. Møller så pænt formulerer det her, kan et lille lokalmedie ikke leve af velvilje og hindbærsnitter alene.

Over and out.

Billede af Kristoffer Krogh Kiesbye
Billede af skribentens underskrift Kristoffer Krogh Kiesbye Journalist
Aarhus Kommune kan have opkrævet for mange penge i op mod 20.000 byggesager over en periode på mindst fem år.  Efter en klagesag fra Risskov har klagemyndigheden Byggeklageenheden vurderet, at Aarhus Kommune har handlet i strid med loven, og samme fejl har tidligere får Hørsholm Kommune til at betale 2,5 millioner kroner tilbage til borgere.

Fejl i op mod 20.000 byggesager: Århusianere kan have betalt for meget i gebyr til kommunen

En klage over en byggesag Risskov har vist, at Aarhus Kommune i mere end fem år har brugt en ulovlig måde at opgøre tidsforbrug i borgernes byggesager på.

Det kan betyde, at borgere i Risskov og resten af Aarhus har betalt for store gebyrer i op mod 20.000 byggesager over en periode på mindst fem år.

Hørsholm Kommune gjorde noget lignende og måtte tilbagebetale 2,5 millioner kroner til borgerne.

Aarhus Kommunes afdeling for Teknik og Miljø nægter dog at gennemgå sager, som Hørsholm gjorde.

I mere end fem år opgjorde Aarhus Kommune sine byggesagsgebyrer efter en ulovlig metode og kaldte det en 'heroisk beslutning', da den stoppede med det. Hørsholm Kommune gjorde noget lignende og måtte tilbagebetale 2,5 millioner kroner til borgerne. Kommunens afdeling for Teknik og Miljø nægter dog at gennemgå sager, som Hørsholm gjorde.

Hvordan vil du have det med at betale for en times tømrerarbejde, hvis håndværkeren kun har brugt tre kvarter på at udføre sit arbejde?

Det spørgsmål kan være værd at stille, hvis man har betalt et byggesagsgebyr til Aarhus Kommune de seneste seks år.

Mellem 2015 og 2021 opkrævede Aarhus Kommune nemlig gebyrer pr. kvarter i stedet for pr. minut brugt på byggesager. Det var i strid med loven, viser en afgørelse fra klagemyndigheden Byggeklageenheden, som RisskovLIV og Århus Stiftstidende er i besiddelse af.

I flere år var det praksis i Aarhus at runde op til nærmeste kvarter i stedet for at fakturere for den faktiske tid brugt på sagen. Det kan betyde, at århusianske borgere har betalt for meget i tusindvis af byggesager.

Den samme ulovlige praksis er foregået i flere kommuner. I Hørsholm Kommune endte det med, at kommunen skulle tilbagebetale 2,5 millioner kroner til borgerne fordelt over 712 byggesager. Her havde kommunen dog rundet op til nærmeste halve time.

I Aarhus vurderer kommunen ikke, at der behov for at gå de tusindvis af fejlbehæftede sager igennem på ny, selvom forvaltningen har handlet i strid med loven. Kommunen mener nemlig, at der kun sjældent sker sagsbehandling, som tager mindre end et kvarter.

Som udgangspunkt har kommunen ellers pligt til at gennemgå de gamle byggesager igen for at se, om århusianerne har betalt for meget i deres byggesager mellem 2015 og 2020.

Det fortæller Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.

- De har administreret ulovligt, og hvis Aarhus Kommune har opkrævet forkerte gebyrer, har de pligt til at finde sagerne frem igen, få genoprettet fejlen og betalt pengene tilbage til borgerne, siger Sten Bønsing.


Klagesag fik ret

Aarhus' fejlfaktureringer blev opdaget, da en borger fra Strandbyvej i Risskov klagede over størrelsen på et byggesagsgebyr.

Borgeren fra Risskov ville bygge en udestue. Den anmodning blev ifølge borgeren afvist af kommunen på et helt fair grundlag.

Sådan gjorde vi

  1. RisskovLIV og Århus Stiftstidende søgte aktindsigt i alle klagesager fra borgere i Aarhus Kommune, som klagemyndigheden Byggeklageenheden har behandlet gennem en årrække.
  2. Da vi gennemgik sagsakterne, studsede vi over sagen fra Strandbyvej i Risskov, hvor Byggeklageenheden kritiserede Aarhus Kommune for sin lovstridige måde at registrere tidsforbrug i byggesager på.
  3. Det er altså IKKE borgeren fra Risskov, der har henvendt sig til os.  Vi er bekendt med borgers navn og adresse via sagsakterne. Vi har efterfølgende været i kontakt med vedkommende, som ikke ønskede at stå frem ved navn.
  4. Af hensyn til borgeren har vi valgt at anonymisere vedkommende. Argumentet er, at navn og adresse dybest set er irrelevant. Det er i stedet kendelsen fra Byggeklageenheden, som er interessant, da det gør klagen til en principiel sag, som kan have indflydelse på måden, Aarhus Kommune har opkrævet gebyrer i omkring 20.000 andre byggesager over en mangeårig periode.

Til gengæld kunne han ikke forstå, hvorfor han måtte betale i omegnen af 300 kroner for hver af de korte samtaler, han havde haft med en kommunal byggesagsbehandler. Den samlede byggesagsbehandling kostede 5.666 kroner.

Han klagede til Byggeklageenheden, som kritiserede Aarhus Kommune for at handle i strid med loven.

Vi er enige i, at tidsregistreringen kan virke uoverskuelig, og vi derfor kan vi blive mistænkt for fejl, men det synes jeg ikke er grundlag for at gennemgå samtlige sager for at se, om det er tilfældet.

Torben Simonsen, kontorchef i byggeri i Aarhus Kommune

I sin afgørelse fandt klagemyndigheden, at kommunen ikke kan opkræve gebyrer i hele kvarterer, men kun må kræve betaling for den præcise tid, som en byggesagsbehandler har brugt på at arbejde på en sag.

Dermed har Aarhus Kommune i flere år opkrævet gebyrer i byggesager på et forkert grundlag.

Er der eksempelvis brugt ét minut på din sagsbehandling, skal du kun betale for ét minut.  Men Aarhus Kommune opkrævede mellem 2015 og 2020 pr. kvarter. Derfor kan du teknisk set godt have betalt for 15 minutters arbejde, selvom der i perioden kun er blevet brugt fem minutter.

Det er ulovligt, vurderede Byggeklageenheden i sin afgørelse fra juni 2020.

Her ses de 23 tidsregistreringer i byggesagen fra Strandbyvej, som borgeren fra Risskov efterfølgende er blevet opkrævet 5.666 kroner for.Der er kun blevet registreret i hele kvarterer, og det er ifølge Byggeklageenheden i strid med loven, da det kan betragtes som et opstartsgebyr. På samme måde er det heller ikke til at se, om sagsbehandleren faktisk har brugt et helt kvarter på sagsbehandlingen eller har rundet op.

Rundede tid op

I Aarhus opfordrede man sine byggesagsbehandlere til at runde tidsforbruget op på byggesager. Det viser dokumentet "Intern vejledning om tidsregistrering og gebyropkrævning i byggesager, 2017," som RisskovLIV og Århus Stiftstidende har fået aktindsigt i.

Heri står:

"Tidsregistrering sker som udgangspunkt pr. påbegyndt kvarter: Det vil sige, at hvis du har arbejdet på en sag i eksempelvis 8 minutter i en arbejdsdag, registreres 15 minutter på sagen".

Det var en fejl, erkender Torben Simonsen, kontorchef i byggeri ved Teknik og Miljø.

- Det er rigtigt, at vi registrerede tid sådan. Det ændrer vi senere, for har der været 10 opgaver på en byggesag, som kun kræver otte minutter, så har vi i hver opkrævet for syv minutter ekstra, som vi ikke har brugt på opgaven. Det går ikke, siger Torben Simonsen.

Hvor længe er det praksis?

- Jeg ved ikke, hvor længe det er praksis, men vi bliver klogere undervejs, fordi folk begynder at klage over nogle ret store regninger, og vi kan se, at der måske er en fejl der.

Derfor begik Aarhus Kommune fejl

I 2014 beslutter Folketinget, at det ikke dur, at man betaler et standardbeløb for byggesager. Derfor skal kommunerne til at opgøre, hvor meget tid de bruger på hver sag, så de store, tidskrævende sager koster mere, mens de små koster mindre.

Men loven siger ikke præcis, hvordan kommuner skal registrere tiden, de bruger på en sag. Derfor laver Kommunal Teknisk Chefforening en vejledning med anbefalinger til kommunerne. I vejledningen foreslås det, at man registrerer byggesager pr. 15 minutter.

Den anbefaling følger Aarhus Kommune og en række andre kommuner. Men det var altså ikke lovligt ifølge Byggeklageenheden.

I stedet skal kommuner registrere helt ned på minuttet.

Aarhus Kommune mener ikke, at der er sket systematisk overfakturering, fordi der ifølge kommunen sjældent er sagsbehandling, som kan afklares på mindre end et kvarter.

Ifølge Aarhus Kommune tager et telefonopkald i en byggesag ikke kun den tid, samtalen varer med borgere. Sagsbehandler skal også  søge sagen frem, skrive et telefonnotat, journalisere det på sagen og derefter foretage tidsregistrering på den enkelte sag.

Efter Byggeklageenheden afgør, at det er forkert at registrere pr. kvarter, går der næsten et år, før Aarhus Kommune ændrer praksis.

Da kommunen endelig følger afgørelsen og opgør pr. minut, bliver det internt beskrevet som en "heroisk beslutning":

"Vi har i dag endelig truffet den heroiske beslutning i ledergruppen, at Byggeri er nødt til at tidsregistrere byggesagsgebyr pr. minut faktisk forbrugt tid. Ikke noget med oprunding og nedrunding. Ikke noget med at ”samle til pulje/hele kvarterer,” stod der i en intern meddelelse til medarbejderne i Byggeri-afdelingen, viser en aktindsigt.

Uoverskueligt at gå igennem

Torben Simonsen mener dog ikke, at århusianske borgere er blevet snydt og har betalt for høje gebyrer mellem 2015 og 2021.

Ifølge kontorchefen samlede byggesagsbehandlerne "til bunke".  I stedet for at registrere tre opkald af fem minutter som tre hele kvarterer, har sagsbehandlerne, ifølge Torben Simonsen, i et sådan tilfælde kun valgt at notere et kvarter.

- Kommunen kan jo ikke bevise, hvad den enkelte sagsbehandler har gjort, men vi har ingen formodning om, at nogen har registreret for meget tid på sagerne. Vi sidder ikke tilbage med en oplevelse af, at folk har betalt for meget.

Men I har et internt dokument, der opfordrer til at runde op, og du siger, at I  gennem en periode oplever mange klager over høje gebyrer.  I ændrer også praksis i 2021, fordi den gamle var ulovlig. Indikerer det ikke, at I har begået fejl?

- Det er svært at vurdere på. Det vil være småpenge i givet fald, men vi har ikke nogen fornemmelse af, at folk har betalt for meget i gebyrer. Jeg ville slet ikke vide, hvordan man skal angribe sådan en opgave.

Byggeklageenheden kommer med en afgørelse om, at I handler ulovligt og åbner op for muligheden for, at I kan have opkrævet for mange penge i tusindvis af byggesager. Har I ikke pligt til at gennemgå folks sager for at se, om I har lavet en fejl?

- Vi skulle have en formodning om, at folk er blevet snydt. Så er vi forpligtet til at betale de penge tilbage, som de har betalt for meget. Vi er enige i, at tidsregistreringen kan virke uoverskuelig, og vi derfor kan vi blive mistænkt for fejl, men det synes jeg ikke er grundlag for at gennemgå samtlige sager for at se, om det er tilfældet.

Tilbagebetaling

Men det har Hørsholm Kommune altså gjort.

I dag har kommunen tilbagebetalt et millionbeløb til borgerne efter at have registreret tidsforbruget i byggesager ulovligt efter næsten samme metode som i Aarhus. Hørsholm tog konsekvensen efter en lignende afgørelse fra Byggeklageenheden.

Som reaktion på dommen søgte den sjællandske kommune råd hos et af landets førende advokatfirmaer, Bech Bruun. Advokatfirmaet kom med følgende anbefaling til Hørsholm Kommune:

"For så vidt angår afsluttede byggesager er det vores vurdering, at kommunen som udgangspunkt er forpligtet til at genoptage samtlige gebyrafgørelser og dermed revurdere de tidsregistreringer, der kan revurderes, og tilbagebetale de dele af gebyret, der er uretmæssigt opkrævet."

Efterfølgende besluttede byrådet i Hørsholm, at 712 byggesager skulle genoptages. Det har sidenhen betydet, at 2,5 millioner kroner er blevet betalt tilbage til borgerne.

Man går jo ud fra, at der er orden i sagerne nede i kommunen, men når det viser sig, at de har gjort noget forkert, havde jeg da forventet, at de ville vende tilbage og sige; Du har ret, vi har begået en fejl.

Kjeld Iversen

I Aarhus Kommune kan forvaltningen have opkrævet det forkerte beløb i cirka 17.500 sager fra 2015 til 2020 plus et antal sager fra begyndelsen af 2021.

Derfor vurderer Frederik Waage, professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, også, at Aarhus Kommune burde gennemgå de fejlbehæftede byggesager.

- Når der er en situation, hvor Hørsholm betaler penge tilbage, må Aarhus Kommune komme med en god forklaring på, hvorfor man ikke gør det samme.  Når man nu har et klart eksempel i en anden kommune, så forlanger borgerne i Aarhus også en forklaring, for det taler et tydeligt sprog, når Bech Bruun anbefaler, at man tager sagerne op, siger Frederik Waage.

Forklaringsproblem

Han vurderer heller ikke, at forvaltningens forklaring med, at man har "samlet til bunke" og dermed ikke har overfaktureret, ville holde i retten.

- Jeg har ikke den fulde indsigt, men hvis en borger tog sagen op og bragte Aarhus Kommune i retten, så tror jeg, kommunen har en dårlig sag.  Har de faktureret for mere, end der er brugt tid på en byggesag, er det i strid med grundloven. Man må ikke opkræve en skat uden hjemmel, siger Frederik Waage og tilføjer:

- Vi har en afgørelse fra Byggeklageenheden, hvori der ligger en forventning om, at Aarhus Kommune får ryddet op i sin lovstridige praksis og betaler pengene tilbage. Samtidig er der et internt notat, som opfordrer byggesagsbehandlerne til at opkræve penge for mere end det faktiske tidsforbrug. Så har Aarhus Kommune altså et forklaringsproblem i retten, og så skal borgerne have pengene tilbage, medmindre kommunen kan dokumentere, at tidsforbrug og penge stemmer overens.

Udestående

Men på Strandbyvej i Risskov har borgeren, der klagede over sit byggesagsgebyr, aldrig fået penge retur. Aarhus Kommunes forklaring var, at det ikke var skønsmæssigt muligt at betale penge tilbage.

Nu er spørgsmålet, om tilbagebetaling kan komme på tale igen for klageren i Risskov og de mange andre tusinde borgere, som har haft en byggesag gennem forvaltningen i Aarhus Kommune.

Det kunne eksempelvis blive relevant for Kjeld Iversen fra Humlevej i Risskov, som i 2020 klagede til kommunen over det gebyr, han blev faktureret for en byggetilladelse.

- Selv min arkitekt sagde, at han syntes, beløbet var vanvittigt. Så sendte kommunen en specifikation over tidsforbruget, men jeg kunne jo ikke be- eller afkræfte, hvad de havde brugt deres sagsbehandlingstid på, så der skete ikke andet end, at jeg betalte, for hvad gør man som lille mand?  fortæller Kjeld Iversen.

I dag føler han sig stadigvæk overbevist om, at han har betalt for meget, og set i lyset af at Aarhus Kommune har opgjort tidsforbruget forkert i flere år, håber han, kommunen genoptager tidligere sager.

- Man går jo ud fra, at der er orden i sagerne nede i kommunen, men når det viser sig, at de har gjort noget forkert, havde jeg da forventet, at de ville vende tilbage og sige; Du har ret, vi har begået en fejl. Når de har fået besked på at ændre deres praksis, så burde de tage min og andres sager op igen, siger Kjeld Iversen.

Så længe begik Aarhus Kommune fejl

2014: Folketinget beslutter, at kommuner skal opgøre for den tid, der er brugt på en sag i stedet for at have standardgebyrer i alle sager. Kommuner kan også fjerne byggesagsgebyrer fuldstændig, så alle sager er gratis. Små sager med udhuse, carporte og lignende har stadig standardgebyrer.

2015: Aarhus begynder at registrere tid pr. påbegyndt kvarter i byggesager. Det sker efter vejledning fra Kommunal Teknisk Chefforening.

2017: I et notat skriver kommunen, at otte minutters tidsforbrug på en sag skal rundes op til et kvarter.

2020: Hørsholm modtager en afgørelse fra Byggeklageenheden. Herefter rådgiver advokatfirmaet Bech Bruun til, at kommunen tilbagebetaler dele af gebyrerne.

2020: I juni afgør Byggeklageenheden, at et byggesagsgebyr i Risskov er ukorrekt, og at kommunen har takseret efter en forkert metode. Borgeren har selv klaget over gebyrets størrelse. Han får ingen penge retur af kommunen.

2020: Efter afgørelsen stopper Aarhus med at runde op fra eksempelvis 12 minutter til 15 minutter. Men man afregner fortsat pr. kvarter. I stedet "puljer" man flere mindre ekspeditioner som opkald, til det når et kvarter.

2020: I oktober skriver Aarhus og en række andre kommuner til Dagens Byggeri, at sagen i Hørsholm ikke giver anledning til at ændre praksis yderligere.

2021: I maj ændrer Aarhus Kommune alligevel praksis og begynder at opgøre pr. minut i alle byggesager, hvor der opgøres tid.

Lene Christiansen og Springcenter Aarhus har haft ambitioner om at udvide siden 2014, men coronakrisen har betydet, at projektet nu er blevet dyrere.

Byggepriserne boomer: Springcentret må skrumpe stort byggeprojekt til 45 millioner kroner

Springcenter Aarhus har stadig fuld fart på sine planer om at udvide med to nye haller og bedre udendørsfaciliteter, men budgettet på op mod 45 millioner kroner rækker ikke lige så langt som før coronakrisen.

Priserne for byggeri et sprunget i vejret, og derfor skal projektet nu skæres til. Kvadratmeterne bliver færre, men Springcenter Aarhus kan trøste sig med, at visionen fortsat er den samme.

Springcenter Aarhus har måttet sande, at budgettet på 45 millioner til en stor udvidelse ikke rækker lige så langt som før coronakrisen. Derfor skal projektet trimmes, men visionen er den samme som før pandemien.

Gymnasterne i Springcenter Aarhus' evner på en balancebom fejler intet, men springcentrets budget til sin kommende udvidelse til 45 millioner kroner er kommet i ubalance på grund af stigende anlægspriser forårsaget af coronakrisen og krigen i Ukraine.

Det betyder heldigvis ikke, at byggeprojektet falder til jorden med et brag, men ambitionsniveauet og barren har været sat højt. Måske også for højt, erkender Lene Christiansen, der er centerleder for Springcenter Aarhus.

- Vores arkitekter siger, at anlægssummen er steget med mindst 10 procent på grund af corona. Det gør immervæk, at projektet bliver dyrere, og så har vi måske været lidt for gode til at ønske os alt muligt.

- Vi ville gerne have det hele med, men nu skal der skæres nogle kvadratmeter fra. Den øvelse er vi gået i gang med nu, fortæller Lene Christiansen.

Kort fortalt: Springcentrets projekt

  • Springcenter Aarhus planlægger at udvide sine nuværende rammer med to nye haller.
  • Den ene skal være en motorikhal for unge og voksne.  Den skal rumme en masse udfordringer, som burde sætte din motorik på prøve. Efter planen er det meningen, at folk fra gaden skal kunne leje sig ind for at prøve den.
  • Den anden nye hal er en springhal, som særligt henvender sig til udøverne af gymnastikdisciplinerne Tumbling og Teamgym, men det er også meningen, at breddegymnastikken skal kunne bruge den.
  • Derudover vil Springcenter Aarhus gerne etablere nogle sociale områder og zoner, som udøvere såvel som folk kan lokalområdet kan bruge.
  •   Sidst, men ikke mindst, er det også planen at etablere bedre udefaciliteter ved Springcenter Aarhus, som alle kan komme og gøre brug af.  

Visionen består

Helt konkret skal der skæres 300 kvadratmeter fra den 3.000 kvadratmeter store udvidelse, som blandt andet skal rumme en ny motorikhal for unge og voksne samt en ny springhal til centrets gymnaster.

Det ærgrer Lene Christiansen, at udgifterne er sprunget i vejret.

- Det har været en lærerig proces, men man er da ærgerlig over, at vi ikke har været dygtige nok til at holde snor i projektets økonomi, siger Lene Christiansen.

Men selvom der ryger en kvadratmeter her og en kvadratmeter der, rykker det ikke på grundtankerne for projektet.

- Vi synes ikke, at vi skal ofre noget, der ændrer på vores vision for stedet. Vi kan stadig få de to nye haller, bedre mødesteder for brugere, forældre og andre samt bedre udefaciliteter for alle, siger Lene Christiansen.

Her er et udkast fra Springcenter Aarhus' visionsprojekt for den nye udvidelse, som tidligere er blevet tilsendt Aarhus Kommune. Springcenter Aarhus ønsker ikke at vise det endelige projekt til offentligheden, før det er blevet skåret til for at tage højde for de stigende anlægsudgifter.

Håber på at gå i jorden efter årsskiftet

For netop plads og faciliteter er en mangelvare. Ifølge Aarhus Kommunes prognoser vil befolkningstallet i Vejlby-Risskov stige med 35 procent mellem 2015 og 2030, og det kan mærkes allerede i dag.

- Grundlaget for udvidelsen er i høj grad, at vi gerne vil imødekomme befolkningstilvæksten og kunne udvide vores forening. I øjeblikket må vi lukke for ventelisterne, når der er 20 børn på, og det er allerede sket for de fleste børnehold.

- Det gør næsten ondt at sige forældre, der kommer ind for at melde deres børn til, at de kan være heldige med at komme på en venteliste, som de formentlig må vente nogle år på, siger Lene Christiansen.

Derfor er det også med at holde momentum med millionudvidelsen, nu hvor byggeprojektet er så tæt på målstregen. I alt ventes det tilrettede projekt at koste 45 millioner kroner, men i øjeblikket har Springcenter Aarhus kun fået tilsagn om finansiering af 35 millioner kroner.

Resten skal efter planen komme via Lokale og Anlægsfonden samt Sport & Fritid i Aarhus Kommune.

- Vi bestræber os på at finde lidt flere penge. Snart afleverer vi skitseprojektet til Lokale og Anlægsfonden, som skal give os en indikation på, om det er støtteværdigt. Støtter de, stiller de med 20 procent af den samlede anlægssum, siger Lene Christiansen, der håber på at kunne tage første spadestik til udvidelsen efter nytår.

- Vi har stadig en drøm om, at entreprenørerne står i kø for at udføre vores projekt, så vi kan gå i jorden i starten af 2023. Derefter går der formentlig mindst 10 måneder, før byggeriet står færdigt og er klar til brug.