Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger RisskovLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

 Foto: Jens Thaysen

Tak til en magtfuld stemme som hellere vil tale om indflydelse

Jeg ville gerne skrive noget fandenivoldsk, men jeg er i et sentimentalt lune i dag.

Det skyldes, at min ene kammerat i skrivende stund befinder sig faretruende tæt på fronten i Ukraine, og på den hjemlige front er en anden kammerat godt i gang med at få konstateret corona, og der er gode chancer for, at han tager mig med i faldet.

Man bliver så træt. Træt af pandemier og træt af russiske autokrater med for meget magt, men selvom det kan virke som en søgt overgang, leder det mine tanker tilbage til mandagens interview med Lars Østergaard, ledende overlæge på Afdeling for Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital.

Han er også træt. Efter to års coronakrise har coronaeksperten fra Risskov været i rampelyset et utal af gange for på roligt århusiansk at forklare om alt fra vacciners virkning til regeringens grundlag for at gøre, som de gør.

Få mennesker har været mere citeret end Lars Østergaard, og få personers ord har haft ligeså stor vægt som hans gennem de to år. Det giver magt, og for nyligt blev han kåret som nummer 29 på Århus Stiftstidendes liste over de mest magtfulde århusianere.

Men Lars Østergaard bryder sig ikke om ordet magt, hvilket Putin kunne lære en ting eller to af. I stedet foretrækker han at kalde sig selv indflydelsesrig, og i denne omgang sætter han ord på sine oplevelser under coronakrisen og måden, han har brugt sin ekspertstemme på.

Og selvom det i lyset af dagens begivenheder kan ses som et førsteverdensproblem, kan man også blive træt af andres ulovlige parkeringer. Tal fra Aarhus Kommune viser, at stadig flere borgere i Risskov pudser cityassistenterne efter hinandens dårlige parkeringer.

Det kan virke DDR-agtigt, men skal man tro Aarhus Kommunes afdelingschef for parkering, er det en stor gevinst, fordi forvaltningen får muligheden for at ordne trafik- og parkeringsproblemer, som de ellers aldrig var blevet gjort opmærksomme på.

39 indberetninger har kommunen eksempelvis modtaget fra Bryggervej nær Risskov Brynet, og her håber beboerne, at Aarhus Kommune går i aktion og indfører et parkeringsforbud, før det er for sent, og ulykken er ude.

Action vil vi til gengæld gerne have mindre af i Ukraine. Tak for din tid.

Billede af Kristoffer Krogh Kiesbye
Billede af skribentens underskrift Kristoffer Krogh Kiesbye Journalist
Ledende overlæge Lars Østergaard gik fra relativt ukendthed til at være en af landets mest citerede eksperter under coronakrisen. Magtfuld har han aldrig set sig som, men han har gjort sig sine tanker om, hvilken indflydelse hans ord kunne have på folk.

Lars Østergaard efter to år som en af landets mest indflydelsesrige coronaeksperter:  - Jeg er så træt, at selv min træthed er træt

Lars Østergaard slog det hen, da han første gang hørte om en ny sygdom fra Kina. Han blev hurtigt klogere.

For gennem de seneste to år har coronapandemien fyldt den ledende overlæge og coronaeksperts hverdag fra morgen til aften, når han gennem de seneste to år har forsøgt at guide du og jeg gennem krisen eller prøvet at mane den danske befolkning til ro med sin store faglighed og formidlingsevne.

Det har gjort ham til et offentligt kendt ansigt og en af landets mest citerede personer. Magtfuld mener han dog ikke selv, at han er blevet, men han anerkender gerne, at han har spillet en indflydelsesrig rolle under krisen.

Den kommer han dog ikke til at savne, nu hvor blusset er ved at gå af pandemien. Lars Østergaard er træt, og efter to hårde år under han sine ansatte det bedste, for det er faktisk kun på deres vegne, at han undervejs i krisen har været bekymret.

Derfor skal hans afdeling nu samles op og sættes på skinner igen, men derefter er det ikke utænkeligt, at du kommer til at høre Lars Østergaard i æteren eller læse hans ord i en bog. Rollen som formidler er han nemlig ikke helt klar til at give slip på.

Ledende overlæge og coronaekspert Lars Østergaard har været sit ansvar bevidst under krisen, men selvom få personers ord har haft ligeså meget vægt som hans, har han aldrig følt sig magtfuld. Han foretrækker at sige, at han har været indflydelsesrig, men det er ikke en rolle, han kommer til at savne. Tværtimod er han træt, for pandemien har tæret på ham og og hans afdeling, som han har været oprigtigt bekymret for.

Lars Østergaard har fyret alt sit krudt af. Efter en nytårsfejring i Tyrkiet har han og kæresten Bettina stresset og jaget for at nå deres flyafgang til Hamborg Lufthavn, og nu sidder han i sin bil på den tyske autobahn med kurs mod hjemmet i Risskov.

Regnen pisker næsten forvarslende ned, og Lars Østergaard er "pisse træt," da Bettina kigger op fra sin mobil og siger:

- Der er kommet en ny sygdom fra Kina.

- Der kommer sgu så mange sygdomme fra Kina, hører Lars Østergaard sig selv sige.

Det gør der sådan set ikke. Det ved den ledende overlæge på Afdeling for Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital udmærket godt, men han orker ganske enkelt ikke at snakke om det.

Datoen er den 3. januar 2020. Det er første gang, han hører om sygdommen, der kort tid efter skal komme til at vende op og ned på alle danskeres hverdag -  og måske i særdeleshed hans egen.

For gennem en nu toårig periode har hans telefon kimet næsten nonstop morgen, middag og aften fra et pressekorps, der har efterspurgt hans ekspertviden om den allestedsnærværende sygdom, og den brede befolkning kender ham sikkert fra hans mange optrædener i medierne, hvor han på roligt århusiansk har forsøgt at guide os igennem coronakrisen.

Som en af landets mest citerede eksperter så har få personers ord haft ligeså stor vægt som Lars Østergaards, men den enorme indflydelse ser han gerne snart fordufte for sin egen og i særdeleshed sine ansattes skyld.

- Jeg tror, de fleste ville skrive under på, at jeg plejer at have et godt øje for menneskerne, der er i min organisation, men det har ikke været nemt gennem de seneste to år. Det har været krise på krise på krise, håndtering, håndtering, håndtering. Det har været helt absurd, siger Lars Østergaard til RisskovLIV.

Ren sminke

Han emmer ellers af overskud, sådan som han efter en arbejdsdag til klokken 17.30 farer rundt i stuen og tænder stearinlys og smider brænde i pejsen, inden han sætter sig til rette ved spisebordet.

- I'm all yours, siger han og ligner det overskudsmenneske, som er tonet frem på din tv-skærm utallige gange til diverse interviews. Men det er spil for galleriet. Hvis han troede, han var udmattet under sin lange færdsel hjem på den tyske autobahn, så blegner det i forhold til nu.

- Det må være ren sminke, for jeg har været så træt i lange perioder. Jeg har været så træt, at min træthed var træt, for presset har været vildt i de spidsbelastede perioder. Der fik jeg det første opkald klokken 05.30 om morgenen og det sidste 22.30, siger Lars Østergaard.

- Det har jo stået i min jobbeskrivelse, men jeg har også hele tiden haft den tro på, at mine ord gjorde en forskel for nogen, for epidemien og for Danmark, når jeg stillede mig op og forsøgte at indgyde lidt ro uden at være uærlig. Jeg har forsøgt at sætte krisen i perspektiv, og det har været vigtigt for mig.

Hypen var anderledes stor om corona

Rollen som coronaformidler har ikke ligget ham fjernt. For to år siden var Lars Østergaard næppe en person, du ville genkende på gaden, men han har tidligere stået foran linsen i bedste sendetid og og fortalt om ebola, svine- og fugleinfluenza samt kamelfeber.

Men allerede i slutningen af januar 2020, da den første patient mistænkt for at have Covid-19 på dansk jord tjekkede ind på Aarhus Universitetshospital, kunne han godt fornemme, at der ventede en markant anderledes tur i mediemøllen.

- Jeg husker det tydeligt. Der var en enorm hype omkring, hvorvidt patientens prøve skulle flyves over til Statens Serum Institut med helikopter eller køres med politieskorte. Aldrig har jeg oplevet så stor interesse fra medierne før. Det var helt barokt, for samtidigt sad jeg med Søren Brostrøm i det ene rør, beredskabschefen i det andet og patienten i isolation, siger Lars Østergaard.

Det viste sig at være falsk alarm. Patienten var ikke smittet, men godt en måned senere skete det uundgåelige. Danmark fik sit første officielle smittetilfælde i slutningen af februar 2020, og i takt med at smittetallene eksploderede, blev Lars Østergaards telefon stadig mere rødglødende.

Indflydelsesrig frem for magtfuld

Med så meget mikrofontid og ansvar følger magt. Så meget, at Århus Stiftstidende for nyligt kårede Lars Østergaard til at være den 29. mest magtfulde person i Aarhus Kommune.

Men dybest set bryder Lars Østergaard sig ikke om de associationer, som ordet "magt" giver. Selv foretrækker han at kalde sig selv "indflydelsesrig".

-  Jeg har aldrig følt mig som en vigtig person i offentligheden, men jeg har følt mig indflydelsesrig, fordi jeg har siddet og rådgivet Sundhedsstyrelsen meget, meget tæt på den centrale klinge om de initiativer, der er blevet indført undervejs i krisen, siger Lars Østergaard.

Føler du ikke, du har haft stor indflydelse med de mange interviews og den information, du har spredt?

- Jo. Ellers havde jeg heller ikke givet dem. Min indflydelse har været at få folk til at forstå, hvorfor man gør, som man gør.  Det har været en balancegang, for man skal også være loyal over for nogle politiske beslutninger og sikre, at der er ro og ensartethed i informationen. Det værste, man har kunnet gøre, var at skabe panik eller drama.

Har du nogensinde tænkt, at dine ord kunne opfattes som værende undertrykkende, hvis man eksempelvis ikke ønskede at lade sig vaccinere?

- Helt klart. Jeg har altid forsøgt at nuancere det i offentlige interviews. At det var noget, man skulle gøre op med sig selv med fordele og ulemper, ligesom jeg også selv har været meget åben omkring mine egne bivirkninger.  Det er en risiko, man løber, og jeg er meget bekendt med, at mange folk mener, man skulle have tacklet krisen anderledes.

Bekymret på sit personales vegne

Men mundkurv har han aldrig givet sig selv på, medmindre der er blevet spurgt ind til hans fortrolige arbejde for Sundhedsstyrelsen. Der er til gengæld ét spørgsmål, som han kategorisk har nægtet at besvare.

- Alle har villet spørge mig, om jeg var bekymret for situationen, men det har jeg aldrig villet svare på. Jeg skal være professionel, så i det henseende er mine følelser sådan set ligegyldige. Det har jeg forsøgt at forklare mange gange.

Lars Østergaard griner, da jeg spørger ham, om han nogensinde har været bekymret under coronakrisen.

- Her på krisens bagkant er jeg ikke så hysterisk med det, så jo, jeg har været bekymret. Jeg har aldrig været nervøs for samfundets håndtering af krisen, men jeg har været bekymret på mit personales vegne, siger Lars Østergaard og tilføjer:

- Jeg har frygtet, om de kunne stå imod det pres, de har været underlagt. Ved juletid sidste år og i begyndelsen af den seneste smittebølge. De var bange for, at der ville være for få hænder til at løfte de opgaver, der skulle tages hånd om, og jeg var bange for, at de tog deres gode tøj og forlod afdelingen. Men de blev, og det er jeg glad for.

Pandemien er på tilbagegang

Interviewet bliver afbrudt, men det er ikke telefonen, der kimer. I stedet er det Bettina, der stikker hovedet indad døråbningen og hilser efter en lang arbejdsdag.

Tidligere var det næsten utænkeligt, at Lars Østergaard skulle kunne afsætte en time og et kvarter til et interview uden at blive afbrudt af vibrationerne fra sin mobil, men det taler et tydeligt sprog, at den forholder sig lydløs.

I dag har han kun fået et opkald fra pressen. Et godt tegn, for det signalerer nemlig, at coronapandemien er ved at aftage.

- Vi er nået det punkt i pandemien, hvor jeg godt kan begynde at samle min afdeling op igen og få sat de ting, der er kørt af sporet, på skinner igen. Der kan altid komme en ny mutation, men ellers vil omikron-varianten nok være den mest smitsomme, og det gode ved den er, at den ikke er så alvorlig i forhold til intensive tilfælde, siger Lars Østergaard.

- Den kan komme igen til november, og da kan det godt være, det vil være nødvendigt at tilbyde en vaccine målrettet netop omikron. Så er det også vigtigt, at vi som samfund er beredt, så der er planer for, hvad hospitaler, brandstationer, børnehavner og skoler gør, hvis det bliver nødvendigt.

Det er hårdt at være et kendt ansigt

Selv ser han frem til ikke at være i centrum længere. Anerkendelsen fra folk under shoppingturene i det lokale supermarked på Nordre Strandvej har været både hyggelig og rar, men Lars Østergaard nærer ikke noget personligt ønske om at fortsætte med at være en offentligt kendt person.

- Den rolle kan også blive lidt anstrengende. Sidste weekend tog jeg på Fatter Eskil for at høre musik, men der kan man ikke stå i baren, uden at der kommer fire mand og siger: "Det er dig fra fjernsynet".  Nogle gange vil man bare gerne kunne drikke sin øl i fred, siger Lars Østergaard.

Helt fred for Lars Østergaard er det dog ikke sikkert, at du og jeg får. Som han selv siger, når han ikke sin tidligere studiekammerat og alletiders tv-læge Peter Qvortrup Geisling til sokkeholderne, men Lars Østergaard kunne godt se sig selv sende sin stemme ud i æteren engang i fremtiden.

- Hvis jeg skulle lave noget andet fremadrettet, kunne det være spændende at arbejde mere med formidling. Jeg kan godt lide at lave radio, og det kunne da godt være, jeg kunne lave noget radio indenfor mit fagområde. Det er sjovt, når det er live, for man ved ikke helt, hvad der sker, siger Lars Østergaard.

Kunne du finde på at bruge din status til at skrive en bog eller lave noget Reality-tv a la 4-Stjerners Middag?

- Haha. Jeg skal i hvert fald ikke være med i Paradise Hotel, men jeg vil ikke udelukke, at jeg en dag vil skrive om alle de ekstremt mange oplevelser, der har været under krisen. Jeg har også omkring 500 billeder af ting, som folk ikke aner er sket. Det kunne måske være spændende at se eller høre om.

Bare ikke nu. Det er Lars Østergaard alt for træt til, og det samme gælder formentlig hele den danske befolkning.

- Jeg har ikke tid til at skrive en bog nu, og jeg tror ærlig talt heller ikke, at nogen ville orke at læse om det. Covid-19 hænger mig selv og alle andre langt ud af halsen, men på et tidspunkt om et par år er folk måske klar til at høre mere.

Aarhus Kommune modtager år for år et stadig stigende antal indberetninger fra borgere i Risskov om ulovlige parkeringer. Foto: Jens Thaysen

Vi melder hinanden som aldrig før: Her parkerer flest folk med hovedet under armen i Risskov

Borgere i Risskov indberetter hinandens og andres ulovlige parkeringer som aldrig før.
Hele 518 indberetninger har Aarhus Kommune fra 8240, siden indberetningssystemet først så dagens lys i 2018, og tendensen ser kun ud til at være tiltagende.

Kommunen afviser, at det er en pengemaskine og peger på, at det er en måde, hvorpå forvaltningen bliver gjort opmærksom på trafikale og parkeringsrelaterede problemer i lokalområdet.

Borgere i Risskov indberetter hinandens ulovlige parkeringer som aldrig før til kommunens cityassistenter.

Du bander og svovler og skriger dine eder og ukvemsord til himlen. Nu er der igen en idiot, der har parkeret med hovedet under armen til gene for dig og alle andre.

De fleste kan nok genkende, hvordan ulovlige parkeringer kan få temperamentet til at syde og boble, og det får stadig flere borgere i Risskov til at angive hinandens håbløse parkeringer til kommunens cityassistenter -  det diplomatiske ord for parkeringsvagter.

I 2018 lancerede Aarhus Kommune et nyt indberetningssystem på sin hjemmeside, hvor borgere kan tilkalde cityassistenterne til et specifikt sted ved at uploade billeder af dårlige eller ulovlige parkeringer. Det er blevet populært.

For den funktion har lokale fra Risskov sidenhen gjort brug af i alt 518 gange til dags dato, og tendensen er stigende. Sidste år tikkede 306 indberetninger ind fra 8240, og i det nye år er fotoerne af mindst 79 tvivlsomme parkeringer allerede kommet kommunen i hænde.

Nær vandet er det værst med ulovlige parkeringer

Vil du gerne undgå en gul seddel i din forrude, er der flere steder i bydelen, hvor du måske bør overveje en ekstra gang, hvorvidt din parkering er lovlig eller ej, inden du stiller bilen.

Der er nemlig visse steder i Risskov, hvorfra indberetningerne kommer i hobetal - eksempelvis foran bagerbutikken Emmerys på Nordre Strandvej. Hele 59 ulovlige parkeringer er meldt ind herfra. Ifølge butikken skyldes det formentlig,  at folk parkerer på busstoppestedet lige ud for indgangen, når de henter morgenbrød.

Ikke langt derfra på Fortevej er cityassistenterne blevet tippet hele 117 gange. Det er særligt i sommermånederne, når folk strømmer til fra nær og fjern for at slikke sol på Bellevue Strand, at der parkeres, hvor der egentlig ikke er (p)-plads.

Det fortæller en beboer på vejen, Elisabeth Tehrani, som aldrig selv har indberettet en ulovlig parkering.

-  Der har været et parkeringsforbud langs vejen længe, men i sommerhalvåret holder der massevis af biler alligevel. Det er heldigvis sjældent, at det har været til gene for os, men det er da hændt, at der er blevet parkeret lige foran vores indkørsel, fortæller Elisabeth Tehrani.

- Det er mere problematisk, når der holder biler i begge sider af vejen eller ved brandvejen ind til Bellevue Strandpark, for parkeringsforbuddet er netop til for, at ambulancer og udrykningskøretøjer kan komme igennem.

Du kan se, fra hvilke veje i Risskov flest ulovlige parkeringer er blevet indberettet, på kortet herunder:

En service for borgerne og ikke en pengemaskine for kommunen

Da der allerede er indført parkeringsforbud på Fortevej, er det svært for Aarhus Kommune at gøre andet end at være mest muligt til stede med cityassistenterne, når der tikker tips om ulovlige parkeringer ind.  Det fortæller Joshua Krogager, der er afdelingsleder i Teknik og Miljø.

Til gengæld betyder det nye indberetningssystem, at kommunen bliver gjort opmærksomme på steder, hvor ulovlige parkeringer er til gene eller kan føre til farlige trafikale situationer.

-  Ofte kommer vores cityassistenter ud til steder, hvor vi ikke kommer ret ofte, og på den måde bliver vi opmærksomme på forskellige parkeringsproblemer i Aarhus.

- Hvis vi vurderer, at det er væsentlige problemer, så drøfter vi internt, hvad vi kan gøre for at forebygge det ved eksempelvis at etablere parkerings- eller standsningsforbud eller tidsbegrænset parkering, siger Joshua Krogager.

Onde tunger ville måske påstå, at det nye indberetningssystem er til for, at kommunen kan skovle flest muligt penge ind via p-bøder, men Joshua Krogager understreger, at det først og fremmest er til for at hjælpe borgerne.

- Vi prøver at hjælpe borgerne, og de hjælper os ved at gøre os opmærksomme på, hvad vi kan gøre bedre i lokalområderne. Det er faktisk ikke nogen pengemaskine, og handlede det alene om at udskrive parkeringsafgifter, skulle cityassistenterne aldrig forlade midtbyen, hvor der er flest biler, fortæller Joshua Krogager.

Anne Merete Frederiksen og beboerne på Bryggervej og Møllegangen frygter, at de mange parkerede biler i den ene side af vejen vil føre til en ulykke før eller siden. Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Dårlige parkeringer skaber farlige situationer: Nu griber kommunen måske ind på villavej i Risskov

På Bryggervej og sidevejen Møllegangen frygter flere beboere, at parkeringssituationen kan ende med at koste dyrt.

For i takt med at byudviklingen i det nærtliggende Risskov Brynet er taget til, er flere og flere udefrakommende biler begyndt at parkere på Bryggervej. Det betyder i praksis, at vejen er blevet gjort ensporet i store dele af døgnet.

Det skaber flere farlige situationer, og efter flere indberetninger om ulovlige parkeringer samt henvendelser til Aarhus Kommune ser det nu ud til, at forvaltningen måske vil efterkomme borgernes ønske og indføre et parkeringsforbud.

På Bryggervej ønsker beboerne et parkeringsforbud, fordi de mange parkerende fra Risskov Brynet i praksis gør, at vejen er ensporet. Det skaber farlige situationer, og nu vil Aarhus Kommune vurdere, om det giver mening at efterkomme beboernes ønske.

Det er næsten som at køre med bind for øjnene, når du svinger ud på Bryggervej fra Møllegangen, for en bil holder alt for tæt på kantstenen og blokerer dit udsyn fuldstændigt. Det er den ikke ene om.

I den ene side af den smalle villavej holder bilerne på rad og række, og derfor ender du i praksis med at køre i den forkerte vejbane. Problemet er bare, at vejen ikke er ensrettet, så da du når op til krydset ved Meny ved Vindrosen, svinger en varevogn med kurs mod Villa Dining til venstre ind mod dig og... kraaaasj.

Uheldet er ude.

Det har det heldigvis ikke været endnu, men flere beboere på Bryggervej og Møllegangen frygter, at det kun er et spørgsmål om tid,  før det sker, medmindre Aarhus Kommune griber ind og gør noget ved parkeringsproblemerne på særligt Bryggervej.

- Vi kører faktisk i den forkerte side af vejen, når vi vil ud fra Bryggervej, fordi bilerne holder, som de gør. Vi kan heller ikke komme ind i opmarchbåsen, og det volder problemer, når store lastbiler svinger ind på Bryggervej i relativt høj fart, fortæller Anne Merete Frederiksen, der er formand for Møllegangens Grundejer- og Beboerforening.

- Jeg har set flere vilde situationer, hvor folk har måttet bremse hårdt op for at undgå en ulykke. Vi frygter bare stadig, at den kommer.  Der opstår nemlig tit farlige situationer, og der er mange børn i kvarteret og mange cyklister, selvom der ingen cykelsti er.

Byrådet i Aarhus Kommune besluttede for nyligt at spærre Bryggervej ud mod Grenåvej, men det betyder, at beboerne kun kan komme ud via Vindrosen. Det skaber flere farlige situationer, for de mange parkerede biler i den ene side af Bryggervej gør, at vejen i praksis er ensporet i store dele af døgnet. Foto: Google

Risskov Brynet har skabt udfordringen

Bryggervej har ikke altid været noget nær ensporet, fordi bil på bil på bil holder i den ene side af vejen. Men siden 2014 har man fået sig en stadig voksende nabo i form af Risskov Brynet, og problemerne har været tiltagende i takt med, at flere beboere er flyttet ind i den nye bydel.

I dag mangler kun sidste etape af byudviklingen, men det nybyggede kvarter tæller knap 5.000 indbyggere, og som du tidligere har kunnet læse i RisskovLIV, kan det mærkes i antallet af parkerede biler på de omkringliggende villaveje - inklusiv på Bryggervej.

Ifølge Anne Merete Frederiksen er det ofte til gene for beboerne på vejen. Det ses også i antallet af indberetninger om ulovligt parkerede biler på Bryggervej. Hele 39 har Aarhus Kommune modtaget siden 2018 -  I Risskov kun overgået af Nordre Strandvej og Fortevej.

- Vi håber, at man vil indføre et parkeringsforbud i begge sider af vejen. Der er ikke ligefrem kommet færre biler til, de holder ofte til gene, og vi oplever altså, at det skaber et sikkerhedsproblem. Nu er kommunen blevet kontaktet, og de siger, de vil se nærmere på det, siger Anne Merete Frederiksen.

Kommunen kigger på sagen - men kan intet love

Det bekræfter trafikplanlægger fra Aarhus Kommune, Bente Døvling, også, men hun tør ikke garantere, at beboerne på Bryggervej  og Møllegangen får deres ønske om et parkeringsforbud i begge sider af vejen opfyldt.

- Vi har modtaget en forespørgsel om etablering af parkeringsforbud og vurderer nu, om der skal etableres yderligere parkeringsforbud udover det, der i forvejen er nær indkørslen til Villa Dining, siger Bente Døvling og uddyber:

- Vi er klar over, at parkering på vejen er taget til efter opførelsen af Risskov Brynet. Men et yderligere p-forbud vil slå tilbage på beboerne på vejen, fordi de og deres gæster heller ikke vil være i stand til at holde der, og det kan betyde øget parkering på andre veje.

"Men det kan de forvejen ikke," ville være Anne Merete Frederiksens modsvar. Spørgsmålet er ifølge Bente Døvling, hvorvidt et parkeringsforbud reelt vil forhindre udefrakommende i at holde på Bryggervej.

- Politiet skal i sidste ende tillade parkeringsforbuddet, og de skal også kunne se, at det er til at håndhæve, siger Bente Døvling.