Byudvikleren Singh Sukhdev Kailya kan skyde en hvid pind efter at få sit nuværende byggeprojekt på Agerbæksvej realiseret, for den nytiltrådte rådmand for Teknik og Miljø, Steen Stavnsbo (C,) ser ikke positivt på de fremlagte planer.

- Jeg synes ikke, at det er det rigtige at opkøbe en række villaer på dette stykke i Høje Risskov og omdanne dem til etageboliger.  Jeg ser ikke positivt på det projekt, der er fremlagt i øjeblikket, fortæller Steen Stavnsbo til RisskovLIV.

Singhs metier har været netop opkøb af villaer flere steder i Aarhus. På Agerbæksvej har den pensionerede arkitekt stemt dørklokker og sikret sig købsaftaler med ejerne af en klynge på i alt 13 villamatrikler.

I sit seneste skitseudspil til Aarhus Kommune har byudvikleren præsenteret forvaltningen for et forslag, hvor der bygges to karreer med etageboliger i mellem to til fire etager plus en udnyttet tagterrasse - hvilket i praksis regnes for en etage ekstra.

Men rådmanden sender nu et klart signal om, at det er en ommer.

- Det er på et område i et velfungerende villakvarter i Risskov, så det er ikke et hensigtsmæssigt greb, man har forsøgt sig med her. Med mine udtalelser udstikker jeg nu en retning om, at det ikke er nogen særlig god idé, og det skal vi så have oversat, men du kan nok høre, hvad jeg siger mellem linjerne, siger Steen Stavnsbo.

Steen Stavnbo, kan du give bygherren et nej?

- Ja, det vil jeg tro.

Har du givet ham et nej?

- Svaret på dit spørgsmål er, at jeg godt kan give ham et nej, og lige nu siger jeg til dig, at jeg ikke kan se det projekt for mig, som er blevet præsenteret. Nu skal bygherre mødes med forvaltningen og få den besked om, at vi ikke kan se det projekt for os. Så må vi tage den derfra, men min grundholdning er, at der skal være nogle særlige omstændigheder, før vi tillader byudvikling af den karat i et villakvarter.

Dermed ikke sagt, at området med de 13 villamatrikler klemt ind mellem Grenåvej, Asylvej og Agerbæksvej ikke kan ændre sig. Singh har sikret sig købsoptioner på villaerne, og det må man til en vis grad respektere, understreger rådmanden.

- Der er nogle processer, der skal respekteres. Vi har en bygherre, der har købsoptioner på disse villaer, så nu skal vi have en snak om, hvad der i stedet kan ske. Kan han leje dem ud, modernisere husene eller komme med et andet projekt, som vi så kan tage stilling til?

Kunne man lave rækkehuse eller dobbelthuse i stedet?

-  Måske, siger Steen Stavnsbo, men det afhænger af, hvad der ellers er i området. Men fremover skal husejere i et villakvarter som udgangspunkt ikke få morgenkaffen galt i halsen over nyheden om, at genboerne har solgt deres boliger - og at de nu erstattes af et etagebyggeri.

- Det skal ikke være hundens hale, der vifter med hunden, så andre skal ikke komme og presse en anden retning ind på et område, end hvad vi ønsker. Det har ikke nogen gang på jorden, og det er vigtigt at signalere til de mennesker, der går og opkøber jord, siger Steen Stavnsbo.

Han ser dog også tilfælde, hvor man godt kan se imellem fingre med det. Nogen steder giver det måske endda mening, hvis processen foregår under ordnede forhold og borgerinddragelsen god.

Vikærsvej i Vejlby kunne være sådan et sted. Her ønsker Brdr. Thybo at omdanne de få resterende villaer, der ligger fuldstændigt omsluttet af etagebyggeri, til omkring 100 studieboliger.

-  Der er tale om et område, der efterhånden har mere karakter af etagebyggeri end villakvarter, så der kunne jeg bedre se det greb blive brugt, siger Steen Stavnsbo og fortsætter:

- Men man skal selvfølgelig stadig spørge naboerne, hvad de synes, men typologien er anderledes her og i en stor radius rundt om.

Steen Stavnsbo er altså ikke imod byudvikling, men han foretrækker den gode og meningsfyldte af slagsen.

Snakker man med forvaltningens byplanlæggere, der er ansvarlige for de forskellige forslag til lokalplaner, vil de sige, at de altid holder et vågent øje med den retning, som rådmanden udstikker.

Nu har styrmanden sat en meget klar kurs, der signalerer, at etageboliger i et villakvarter ikke er noget, man ser positivt på fra rådmandens side.  I øjeblikket er det dog noget, som Steen Stavnsbo og forvaltningen skal tage stilling til fra lokalplansforslag til lokalplansforslag, men det kan måske ændre sig på sigt.

- Nu har jeg udtrykt min holdning, og jeg gribe det an fra sag til sag, men jeg har spurgt min forvaltning om, hvorvidt vi kan sende nogle mere konkrete retningslinjer ud. Vi skal se på, om vi kan formulere noget omkring omdannelse af villakvarterer og villaer, siger Steen Stavnsbo.

Øjenlægens Hus på Nordre Strandvej er en øjebæ, men skal det rives ned og bygges om, som ejeren af grunden har foreslået, skal det nye byggeprojekt holde sig inden for rammerne af, hvad der ellers er tilladt langs hovedpulsåren i Risskov.

Det fortæller Steen Stavnsbo (C,) rådmand for Teknik og Miljø, til RisskovLIV.

- Forslaget til lokalplan har været meget omdiskuteret, og jeg vil da også sige, at det stikker meget ud fra, hvad der ellers er tilladt på den strækning. Derfor har mit tilbagespil til forslaget været, at det er lidt af en ommer, siger Steen Stavnsbo.

Siden 2014 har ejeren af Risskov Øjenklinik på Nordre Strandvej 7 ønsket at jævne den eksisterende bygning med jorden for i stedet at bygge seks lejligheder og bibeholde lægepraksissen i stueetagen.

Bebyggelsesprocenten i de forskellige skitseforslag har været svingende. Fælles for alle forslag er, at det foreslåede byggeri "sprænger rammerne" på 45 procent i kommuneplanen, og derfor er det mulige byggeri blevet mødt med mange indsigelser fra lokalsamfundet.

Særligt Grundejerforeningen Vejlby Fed har ført kampagne imod byggeplanerne. Foreningens frygt har været, at det vil kunne danne præcedens for fremtidige byggerier på Nordre Strandvej.

For hvis man først giver tilladelse til det ene, hvad bliver det næste så? - Særligt det har Steen Stavnsbo også øje for.

- Jeg er nødt til at sige, at man på sådan en strækning bliver nødt til at holde sig til de rammer, der er, for giver man først tilladelse til at bygge en halv meter højere, bliver det næste en meter højere?

Så når du kalder det en ommer, hvad ligger der så i det?

- At jeg som udgangspunkt ikke ser positivt på dispensationer på den strækning. Konklusionen er, at jeg ikke er positivt stemt over for et byggeri, der overskrider rammerne for den strækning.

Den udmelding bliver ikke overraskende modtaget med kyshånd hos bestyrelsen for Grundejerforeningen Vejlby Fed.

- Jeg kan kun sige, at jeg er glad for den nyhed. Nu må vi se, om bygherre synes, det giver mening at fortsætte byggeplanerne rent økonomisk, men jeg er sikker på, at man sagtens kan bygge noget smukt inden for de givne rammer, siger Bent Hjorth, der er næstformand for Grundejerforeningen Vejlby Fed.

Men selvom Steen Stavnsbo nu gennem sin forvaltning har bedt bygherren ved øjenklinikkens grund til at vende tilbage til tegnebrættet, vil rådmanden nødigt hakke bremsen i for meget af den gode udvikling, som også har fundet sted på Nordre Strandvej gennem de seneste år.

- Jeg er en stor fan af en levende Nordre Strandvej med cafeer og restauranter, men vi skal ikke til at have McDonald's på villavejene. Udvikling er fint, men det skal ske med respekt for det, der ligger i forvejen. Derfor tænker jeg, det er et område, vi på sigt skal have formuleret en politik for, siger Steen Stavnsbo.

Rammerne for udviklingen skal i hvert fald være på plads, og der skal gøres en dyd ud af at inddrage lokalsamfundet og borgerne mest muligt.

-  Der kan sagtens ske en udvikling ved Nordre Strandvej, men det skal ske ud fra nogle rammer, vi er enige om.  Det kunne være, der kunne komme noget spændende nær Emmerys, ligesom der også er et bud på en omdannelse af Bellevuehallerne. Det kunne sagtens være, at vi ville kigge på den slags forslag, siger Steen Stavnsbo.

Lidt fleksibilitet har Bent Hjorth, næstformanden for Grundejerforeningen Vejlby Fed, ikke nogen indvendinger imod, så længe rammerne for byggeri ikke sprænges til atomer.

- Ligesom der også skal være mulighed for, at du og jeg kan få dispensation til at bygge vores garage 10 centimeter højere end tilladt, kan der også være et godt argument for at give lov til lidt fleksibilitet med byggerierne.  Der er bare stor forskel på det og så at bygge væsentligt højere end tilladt, siger Bent Hjorth.