Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger RisskovLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Risskov med bl.a. Veri Centret i baggrunden Foto: Axel Schütt

Risskov-byggeri er dømt ulovligt

Synd løs, for går du i skriftestolen og bekender, følger tilgivelsen

Det fungerer i den romersk-katolske kirke, og man godt kunne få et indtryk af, at det også fungerer i Risskov, når man først overskrider sin byggetilladelse og beder Aarhus Kommune om syndsforladelse efterfølgende.

"Det er velkendt, at folk har det med at bygge lidt mere, end de må."

Det har jeg hørt flere forskellige kilder sige gennem det sidste halve år. For går den, så går den, og går den ikke, så er det nemmere at bede om tilgivelse end tilladelse.

For det nybyggede hus på Skolevangs Allé 15 var den lige ved at gå. To landmålinger har vist, at det både er et godt stykke for højt og et anseeligt stykke for bredt, da man har opført en tagterrasse helt ud til naboens skel.

Aarhus Kommune fandt, at bygherre havde handlet i ond tro, men valgte alligevel at lovliggøre huset. Nu er den beslutning blevet ophævet af Byggeklageenheden. Bygningen er atter ulovlig, og det er jo et fandens dilemma for kommunen, der atter skal tage stilling til, om huset skal rives ned, rettes til eller kan lovliggøres på andre måder.

Nogen ønskesituation er det ikke for hverken bygherre eller Aarhus Kommune. Men måske det kunne være forebygget, for de første indsigelser fra en række naboer kom tidligt i byggeprocessen.

De har bare ikke haft en oplevelse af, at Aarhus Kommune har været lydhøre. Tværtimod.

- Jeg har hele tiden undret mig over, hvorfor det virker så vigtigt for kommunen at lægge låg på den her sag. Jeg opfatter det som om, kommunen har forsøgt at få os til at tie ved ikke at gøre os til parter, siger Dorthe Stamer Ørsted, der bor skråt bagved det nu ulovlige byggeri.

Med denne historie var der en rygende pistol i form af Byggeklageenhedens afgørelse, men røgen kom kun, fordi naboerne kæmpede og klagede. Spørgsmålet er så, om der er flere lignende tilfælde i Risskov, hvor naboerne ikke har magtet alt det slid og slæb med at bringe sagen hele vejen til en klagemyndighed.

Kontakt mig endelig på krkie@risskovliv.dk, hvis du har kendskab til andre tvivlsomme byggesager -  eller bare ligger inde med en historie, som jeg bør kigge nærmere på.

God læsning og tak for din tid.

Billede af Kristoffer Krogh Kiesbye
Billede af skribentens underskrift Kristoffer Krogh Kiesbye Journalist
Byggeriet på Skolevangs Allé 15 overskred sin byggetilladelse, men blev alligevel lovliggjort af Aarhus Kommune. Nu har klagemyndigheden Byggeklageenheden atter dømt huset ulovligt.  Foto: Jens Thaysen

Naboer fik ret: Klagenævn underkender kommunens godkendelse af ulovligt Risskov-byggeri

Hvordan ville du reagere, hvis din nabo var ved at overskride sin byggetilladelse?

John Jonassen valgte at klage, fordi huset på nabogrunden Skolevangs Allé 15 blev både højere og bredere, end det måtte.

Faktisk valgte bygherre i strid med sin tilladelse at opføre en tagterrasse helt ud til skel og i højde med hækken til John Jonassens grund.

- Vi følte ikke, vi havde noget privatliv, så snart der stod nogen på terrassen lige på den anden side af hækken. De havde frit udsyn og kunne kigge lige ind i vores køkken-alrum, siger John Jonassen.

Aarhus Kommune fandt da også, at bygherre ikke havde handlet i god tro, men valgte alligevel at lovliggøre huset.

Den afgørelse er nu blevet underkendt af Byggeklageenheden. Huset på Skolevangs Allé 15 er nu ulovligt på ny, og det er op til Aarhus Kommune at finde en løsning.

Spørger man de klagende naboer, kunne det hele være undgået, hvis man havde taget deres indsigelser seriøst tidligere i processen.

Du kan læse mere her.

Aarhus Kommune lovliggjorde nybyggeri i Risskov, selvom det både var for stort og for højt. Efter klage fra flere naboer har Byggeklageenheden nu vurderet, at lovliggørelsen ikke var i orden.

Det er nemmere at bede om tilgivelse, end det er at overholde sin byggetilladelse.

Den opfattelse deler en række naboer til et nybygget hus på Skolevangs Allé 15 i Risskov, efter Aarhus Kommune den 12. juni 2020 valgte at lovliggøre byggeriet, selvom det overskred byggetilladelsen i højde såvel som drøjde. Kommunen konkluderede dog, at bygherre ikke havde handlet i god tro.

Det fik naboerne til at klage til Byggeklageenheden, og de fik ret. I slutningen af december omstødte klagemyndigheden kommunens afgørelse med den begrundelse, at det var upræcist, hvad bygherre skulle gøre for at efterleve kommunens krav. Det viser afgørelsen fra Byggeklageenheden, som RisskovLIV og Århus Stiftstidende er i besiddelse af.

Det store enfamilieshus er dermed dømt ulovligt i skrivende stund, og det er nu op til Aarhus Kommune at lovliggøre det på ny. Det er en lille sejr for de klagende naboer, der beskriver en uskøn dialog med forvaltningen, som ikke har syntes interesseret i at forholde sig til klagernes bekymringer.

- Afmagt beskriver forløbet, men nu har vi Byggeklageenhedens ord for, at vi har haft ret fra dag et. Det er ikke særligt tillidvækkende, at de professionelle, der skal træffe afgørelserne, ikke selv overholder reglerne og den byggelov, som de beder borgere om at efterleve, siger John Jonassen, der ind til for nyligt var nabo til det nu ulovlige byggeri på Skolevangs Allé.

Bekymringerne kom tidligt i byggeprocessen

Sagen tager sin begyndelse i foråret 2019. Den gamle bungalow i et plan på Skolevangs Allé 15 skulle have bygget en etage på, og nu stod stilladserne og strakte sig så højt mod himlen, at adskillige naboer tog kontakt til kommunen for at ytre deres bekymring over det, der så ud til at blive den endelige højde på byggeriet.

Naboernes bekymring voksede, da man tidligt i byggeprocessen kunne se stilladserne stå højt. Foto: Privatfoto

Et halvt år senere kom den første naboklage så fra John Jonassen. Hans lasermåler gav ham grund til at stille spørgsmålstegn ved højdemålene til byggeriet på nabogrunden, og bægret flød over, da bygherre -  i strid med byggetilladelsen - begyndte at opføre en tagterrasse på taget af sin garage og var godt i gang med at bygge den helt ud til skellet til John Jonassens grund.

- Jeg står på min stige og er ved at rense mine tagrender, da jeg kan se, at der er ved at blive lagt træbrædder på hele arealet ovenpå garagen, fortæller John Jonassen.

 "Der er ikke givet tilladelse til at etablere et hævet opholdsareal i skel. Der er givet tilladelse til at lave en garage i skel.  Såfremt at der er etableret opholdsareal på garagen med værn, bedes du indsende nogle billeder der viser dette. Herefter vil vi kontakte ejendommens ejer."Sådan lød byggesagsbehandlerens svar, efter John Jonassen henvendte sig omkring, hvorvidt bygherre måtte lave en tagterrasse på sin garage.Her er billedet, byggesagsbehandleren blev sendt retur.Foto: Privatfoto fra aktindsigt

En aktindsigt viser, at klagen fik byggesagsbehandleren fra Aarhus Kommune til at give bygherre et påbud om, at han skulle umuliggøre ophold på den del af tagterrassen, der lå 2,5 meter inden for skel ved at sætte en stålwire op.

Fotodokumentation fra John Jonassen, som Aarhus Kommune også er blevet tilsendt, viser dog, at bygherre siden har sat en hængekøje op i området, hvor der ikke var tilladt ophold - til gene for naboen.

- Vi følte ikke, vi havde noget privatliv, så snart der stod nogen på terrassen lige på den anden side af hækken. De havde frit udsyn og kunne kigge lige ind i vores køkken-alrum, siger John Jonassen, der i sin klage også stillede spørgsmålstegn ved højden på byggeriet.

John Jonassen bemærkede, at der blev lagt brædder på hele den ulovlige tagterrasse, ligesom påbuddet om at holde 2,5 meters afstand til skel heller ikke så ud til at blive overholdt. Foto: Privatfoto fra aktindsigt

Tvivl om byggeriets faktiske højde

Det fik Aarhus Kommune til at kræve en opmåling af byggeriet. Bygherre hyrede derfor en landinspektør, og dennes beregninger viste, at højdemålene ganske rigtigt var overskredet med 54 centimeter mod den ene nabo og 68 centimeter mod John Jonassens forhenværende ejendom.

Naboerne har sidenhen hyret deres egen landinspektør. Målingerne herfra viste en endnu større overskridelse, men trods afvigelsen afviste Aarhus Kommune at få en tredje og uafhængig landmåler til at foretage endnu en måling, da den ikke så grund til at stille spørgsmålstegn ved fagligheden af bygherres landinspektør.

Men uanset hvilke højdemål man  forholder sig til, stod det allerede i februar 2020 klart, at byggeriet på Skolevangs Alle 15 var ulovligt, da det var højere end tilladt. Derfor måtte bygherre søge om retlig lovliggørelse.

Som det også fremgår af dette høringssvar fra Aarhus Kommune i forbindelse med Byggeklageenhedens behandling af sagen, har man ikke ønsket at tage stilling til tallene fra den landmåler, som naboerne hyrede. Foto fra Byggeklageenhedens afgørelse

Der var næppe blevet givet byggetilladelse i dag

Godkendt blev byggeriet af sagsbehandleren i Aarhus Kommune, selvom man i afgørelsen fra den 12. juni noterede sig, at der sandsynligvis ikke var blevet givet byggetilladelse, hvis bygherre havde ansøgt med den nu viste overskridelse af byggehøjden.

Samtidig konkluderede Aarhus Kommune, at bygherre ikke havde handlet i god tro og derfor i nogen grad må have accepteret risikoen for, at han efterfølgende selv har måttet hæfte for at få rettet de ulovlige dele til.

Alligevel vurderede sagsbehandleren ikke, at overtrædelserne matchede omkostningerne for at få ændret bygningen. Derfor slap bygherre billigt med et påbud om at forhindre ophold på dele af terrasserne for tæt på naboernes skel.

Det markerede område viser den smalle tagterrasse på toppen af garagen, som der var givet byggetilladelse til. Foto fra byggetilladelsen for Skolevangs Alle 15

Den beslutning vakte harme på nabogrunden hos Claus Sørensen, der er bosat i Skolevangs Allé 13. Bygherrers egne målinger har vist, at man også har bygget for tæt på Claus Sørensens grund, hvorfor der også er et påbud om ikke at bruge en del af altanen på denne side.

- Irritationsmomentet for alle vi naboer er, at kommunen konkluderer, at bygherre har handlet i ond tro, men alligevel godkender det med den begrundelse, at omkostningerne ville være for store, hvis han skal lovliggøre det rent fysisk. Hvad ligner det? -  Når noget er ulovligt, og man bevidst har snydt, kan man åbenbart blive fritaget for straf, siger Claus Sørensen og tilføjer:

- Kommunen har virket til at være ligeglade med os i hele processen. Omkostningerne for os naboer burde også tænkes ind.

Klagemyndighed har nu afvist kommunens afgørelse

Så i kølvandet på lovliggørelsen af byggeriet på Skolevangs Allé 15 besluttede flere naboer at gå sammen om at klage til Byggeklageenheden. Kort før jul kom klagemyndigheden med sin afgørelse.

Heri afvises kommunens lovliggørelse på det grundlag, at den ulovligt opførte tagterrasse på toppen af garagen ikke bliver lovlig, bare fordi man sætter en blomsterkasse eller et andet kunstigt værn op for at forhindre ophold -  eller i tilfældet med Skolevangs Alle 15 en stålwire, der nemt kan tages ned.

Her ses den stål-wire, som er blevet brugt til at afgrænse ophold på den ulovlige del af tagterrassen på taget af garagen. Ifølge Byggeklageenheden er det ikke nok at afgrænse ophold på en del af terrassen med sådanne tiltag. Foto fra aktindsigt

Samtidig fandt Byggeklageenheden heller ikke, at Aarhus Kommune uden videre kunne se bort fra målingerne foretaget af de klagende naboers landinspektør - og da slet ikke, da disse viste en endnu større overskridelse af byggehøjden end bygherrers egne beregninger.

Kommunen: - Nu skal vi have styr på sagen

Hos Byggeri i Aarhus Kommune går man nu i gang med at se på sagen igen - og inddrager jurister i arbejdet.

- Vi skal have styr på sagen, og derefter have truffet en ny afgørelse. Der er dels spørgsmålet om terrassen på garagetaget. Den er for tæt på skel, og her siger Klageenheden, at det ikke er nok at afspærre en del af den med blomsterkasser, som vi skriver i lovliggørelsen.

- Og det er jo rigtigt, at blomsterkasser kan ejeren bare fjerne igen, så vi skal se på, hvad man så kan gøre, siger Torben Simonsen, kontorchef i Byggeri.

Derudover skal kommunen også have afklaret, hvor meget huset er for højt. Har den ene eller den anden landinspektør ret. Det afgørende her er at få fastslået, hvor skellet præcist går.

- Normalt fastlægger kommunen ikke skel. Vi stoler på en landinspektør, men her er der to landinspektører, der når til forskellige resultater. I første omgang vil vi se på, hvad der forklarer forskellene i de to opmålinger. Hvis vi ikke kan fastslå hvilken af opmålingerne, der er rigtig, kan vi blive nødt til at lade en ny landinspektør lave en tredje opmåling, siger Torben Simonsen.

Og hvad så hvis det viser sig, at naboens landinspektør har ret i, at huset er højere, end kommunen har lagt til grund for lovliggørelsen?

- Så skal vi se på sagen med helt nye øjne, og det kan føre til et andet resultat, siger kontorchefen.

Tidligere nabo vil se kommunen statuere et eksempel

Fra sin grund på Skolevangs Allé 13 kan Claus Sørensen konstatere, at det nu ulovlige hus på nabogrunden tager meget lys, fordi det ligger for tæt på skellet. Derfor vil han også stille et klart krav under den partshøring, som skal finde sted, hvis byggeriet igen skal lovliggøres.

- Lige nu viser målingerne fra bygherre, at der er bygget 29 centimeter for tæt på vores grund, men jeg ved fra vores egne målinger, at det er langt fra at være sandt. Derfor vil jeg bede om en ny landmåling på vores side af huset, så vi ikke får noget i klemme, siger Claus Sørensen.

John Jonassen, der boede i Skolevangs Allé 17,  klos op og ned af den ulovligt opførte tagterrasse på garagen, er i dag fraflyttet huset.

- Det hænger blandt andet sammen med, at vi blev trætte af indbliksgenerne. Vi følte os så generet, at vi begyndte at kigge efter et andet sted at bo, siger John Jonassen.

Han håber, at Aarhus Kommune vælger at statuere et eksempel med det ulovlige byggeri på Skolevangs Allé 15 til skræk og advarsel for alle, der måske pønser på at bede om tilgivelse fremfor tilladelse.

- Vi ville ønske, at vores klager var blevet taget alvorligt noget før, for det skaber noget præcedens i området, når der ingen konsekvens er.  I stedet er vi hele tiden blevet fejet af vejen med formaninger om, at alt var efter bogen, men det er jo ikke en ærlig fejl, når man bygger både for bredt og for højt til begge sider, siger John Jonassen.

- Desværre føles det som om, forvaltningen prøver at køre klagere trætte, så de opgiver. Heldigvis kan jeg blive stædig nogle gange.

RisskovLIV og Århus Stiftstidende har været i kontakt med ejeren af det nu ulovlige hus på Skolevangs Allé 15 for at høre bygherrers side af sagen. Vedkommende ønskede dog ikke at stille op til interview.

Dorthe Stamer Ørsted har forgæves forsøgt at få sine indsigelser mod byggeriet på Skolevangs Allé 15 hørt, men Aarhus Kommune har ikke vurderet, at hun er part. Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Naboer bliver ikke partshørt i sag om ulovligt byggeri:  - Vi er blevet viftet væk af kommunen

Langt før det nu ulovlige byggeri på Skolevangs Allé 15 stod færdigbygget, sendte Dorthe Stamer Ørsted sin første indsigelse til Aarhus Kommune.

Men selvom hun bor skråt bagved huset, der endte med at overskride byggetilladelsen i både højde og drøjde, har Aarhus Kommune aldrig vurderet, at hun var en part.

Begrundelsen: Hun bor på en anden vej, og der er for stor distance til det ulovlige byggeri. Den forklaring køber Dorthe Stamer Ørsted bare ikke.

- Hvis det der ikke er indbliksgener, så er der ikke noget, der er, og når alle fem omkringliggende naboer klager, er det nok ikke fordi, vi alle er nogle brokrøve.

Nu undersøger hun mulighederne for at hyre en advokat og klage til Ombudsmanden for at blive betragtet som part.

Ifølge Sten Bønsing, der er ekspert i forvaltningsret, burde Dorthe Stamer Ørsted og flere andre naboer formentlig være blevet betragtet som parter.

Det kan du læse mere om her.

På Skolesvinget kæmper beboere for at blive betragtet som parter i den verserende byggesag om ulovligt byggeri på Skolevangs Allé 15. Som udgangspunkt burde de allerede være parter, vurderer forvaltningsekspert.

Hun bor ikke på Skolevangs Allé, men fra sin adresse på Skolesvinget har Dorthe Stamer Ørsted og familien frit udsyn til det ulovlige byggeri, som er blevet opført på Skolevangs Allé 15.

I 2019, langt før byggeriet stod færdigt, forsøgte hun at sende indsigelser til Aarhus Kommune sammen med beboerne fra to andre grunde på Skolesvinget, men er hver gang rendt hovedet imod en mur.

For forvaltningen mener ikke, at Dorthe Stamer Ørsted og beboerne i de to andre bagvedliggende grunde, der ligger i skel med Skolevangs Allé 15, kan betragtes som parter i sagen.

- Vi er blevet viftet væk af Aarhus Kommune, hver gang vi har henvendt os med det argument, at vi ikke er part, da vi angiveligt ligger for langt væk og bor på en anden vej end byggeriet. Vi bor altså lige skråt bagved Skolevangs Alle 15, og jeg mener stadig, at vi oplever indbliks- og skyggegener, siger Dorthe Stamer Ørsted.

Alle naboer har klaget

Kigger man ud af hendes vindue, er den hvide klods, der i dag er Skolevangs Allé 15, i hvert fald til at få øje på.

To landmålinger har uafhængigt af hinanden vist, at det nybyggede hus er både for højt og for bredt, da man eksempelvis har anlagt en tagterrasse ovenpå garagen og helt ud til skel til nabogrunden.

Trods den overtrådte byggetilladelse valgte Aarhus Kommune dog at lovliggøre byggeriet i sommeren 2020, hvilket fik Dorthe Stamer Ørsted og fire andre naboer til at indsende en klage til Byggeklageenheden, der behandler kommunernes afgørelser efter byggeloven.

Kort før slutningen af sidste år kom en afgørelse så, hvori klagemyndigheden afviste Aarhus Kommunes lovliggørelse af byggeriet på Skolevangs Allé 15.  Den dom har givet Dorthe Stamer Ørsted fornyet blod på tanden.

- Jeg havde egentlig lagt det på hylden, men da afgørelsen kom, tænkte jeg, at vi skulle gøre noget, for vi føler os trynet i hele processen med at forsøge at blive hørt. Vi har mistet sol, når vi sidder på terrassen, og når huset på Skolevangs Allé er bygget for højt, er det fristende at tro, det er årsagen, siger Dorthe Stamer Ørsted og peger fra sit køkken-alrum på det nu atter ulovliggjorte byggeri:

- Hvis det dér ikke er indbliksgener, så er der ikke noget, der er, og når alle fem omkringliggende naboer klager, er det nok ikke fordi, vi alle er brokrøve.

Sådan ser Skolevangs Allé 15 ud fra Dorthe Stamer Ørsteds have. Foto: Privatfoto.

Har byggeriet bare den mindste betydning

Derfor undersøger Dorthe Stamer Ørsted nu muligheden for at føre sag mod Aarhus Kommune for at få status som part.

Spørger man Sten Bønsing, professor ved Juridisk Institut ved Aalborg Universitet og forsker i forvaltningsret, kunne Aarhus Kommune sagtens have foretaget en partshøring med Dorthe Stamer Ørsted og de nærmeste naboer på Skolesvinget.

- Der er altid noget elastik, når man skal vurdere, hvem der er part, men det kunne ligeså godt være beboerne, der ligger bagved et byggeri på en anden vej, hvis det ser ud til, at de mister udsigt eller oplever skygge- og indbliksgener, siger Sten Bønsing og tilføjer:

- Har et byggeri bare den mindste betydning for dem, burde alle huse med skel til grunden, der bygges på, tage del i en partshøring.

Manet til stilhed

Sten Bønsing har svært ved at forholde sig til den konkrete sag, men ville som udgangspunkt vurdere, at Dorthe Stamer Ørsted og beboerne i de andre huse bagved Skolevangs Allé 15 burde have fået chancen for at komme med indvendinger.

Det havde måske også været mere hensigtsmæssigt for Aarhus Kommune i forhold til at forhindre, at byggetilladelsen blev overtrådt.

- Hvis man havde ladet alle naboer komme med en indsigelse, kunne man måske have undgået, at et byggeri blev for højt eller til gene, før det stod færdigt. Det bliver mere besværligt, når huset først står der, for det er et fandens dilemma at skulle bede folk om at rive deres hus ned efter, siger Sten Bønsing.

I stedet har Dorthe Stamer Ørsted siden byggeriets begyndelse haft et indtryk af, at Aarhus Kommune har ønsket at tie dem.

- Jeg har hele tiden undret mig over, hvorfor det virker så vigtigt for kommunen at lægge låg på den her sag. Jeg opfatter det som om, kommunen har forsøgt at få os til at tie ved ikke at gøre os til parter, siger Dorthe Stamer Ørsted.

Tegning af udvidelsesplaner for Den Permanente Badeanstalt med to nye vinger mod syd og nord. Tegning: P+P Arkitekter

Flere kan få glæde af det kolde gys: Vinterbadere stemmer om stor udvidelse af Den Permanente

Her er en kuldegysende nyhed, der kan give kolde krampetrækninger på den bedst tænkelige måde.

Vikingeklubben Jomsborg har planer om at udvide Den Permanente Badeanstalt for 32 millioner kroner. For pengene får man blandt andet to nye vinger på den nuværende badeanstalt, og den ene vil være til brug for badende fra hele Aarhus.

Finansieringen er på plads, og vedtager klubbens medlemmer udvidelsen til en ekstraordinær generalforsamling den 10. februar, ventes den nye badeanstalt at stå klar inden vintersæsonen 2024.

Vikingeklubben Jomsborg har indkaldt sine medlemmer til ekstraordinær generalforsamling, hvor der skal tages stilling til stor udvidelse af Den Permanente Badeanstalt til omkring 32 millioner kroner, som ikke-medlemmer også kan få fornøjelse af.

Flere kan få glæde af det kolde gys, for vinterbaderne fra Vikingeklubben Jomsborg har sikret sig kolde kontanter nok til en større udvidelse af Den Permanente Badeanstalt til omkring 32 millioner kroner. Det skriver Århus Stiftstidende.

- Hele Aarhus får noget ud af udvidelsen, fortæller klubbens formand Bo Kræmer om udvidelsesplanerne, der er til afstemning i Vikingeklubben Jomsborgs medlemmer ved en ekstraordinær generalforsamling den 10. februar.

100 kroner ekstra i kontingent om året vil det koste medlemmerne at stemme "ja" til udvidelsesplanerne, der i størrelse tager udgangspunkt i den oprindelige badeanstalt fra 1933 med to ekstra vinger på bygningen.

Den ene af disse er eksklusivt for vinterbadeklubbens 9.500 medlemmer,  der kan se frem til nye klubfaciliteter, omklædningsrum samt saunaer.

Vi andre må indstille os på at fryse og undvære saunaerne, men planen er til gengæld, at den nye nordlige vinge skal være åben for hele Aarhus med plads til omklædning og muligvis også kajakfaciliteter.

Bliver planen vedtaget, ventes udvidelsen at stå færdig for badegæster og vinterbadere forud for vintersæsonen 2024.

Vikingeklubben Jomsborg stiller med en egenkapital på syv millioner til byggeriet.  De resterende 25 millioner skal lånes i en kreditforening, men Aarhus Kommune støtter udvidelsen og har allerede givet kommunegaranti for lånet.