Et spartansk stadion beregnet til seriebold har også sin charme, men inden for en overskuelig årrække kan der stå su-su-superligabold med 10.000 tilskuere og stadionplatter på menuen på Vejlby Stadion.

Som Århus Stiftstidende først kunne berette, har AGF sendt et ideoplæg til Aarhus Kommune med planerne om at udbygge det aldrende stadion, så det århusianske Superliga-mandskab kan spille sine hjemmekampe der, mens klubbens nye hjemmebane bliver bygget i Kongelunden.

Prisen: Med et overslag vil det koste 70 millioner kroner at give Vejlby Stadion en makeover til at kunne genhuse AGF. Til gengæld vil der stå et topmoderne stadion og nyt klubhus klar til brug af VSK Aarhus og AGFs kvindehold, når klubbens herrer rykker tilbage til sine nye omgivelser i Kongelunden.

Derfor er Leif Gjørtz Christensen, formand for VSK Aarhus, begejstret for ideen.

- Det er meget enkelt. Kan vi efter udlån til AGF stå tilbage med et nyt stadion, et nyt klubhus og nye klubfaciliteter, så er jeg begejstret. For alternativet er enten, at disse ting ikke kommer, eller også har det meget lange udsigter, for jeg har ikke set meget, der pegede i retning af, at Aarhus Kommune ville finansiere endnu et nyt stadion i byen, siger Leif Gjørtz Christensen.

Det er ikke nogen nyudklækket plan, som AGFs ideoplæg til Aarhus Kommune er baseret på. VSK Aarhus har længe næret et ønske om et nyt stadion og et moderne klubhus og fik allerede i 2020 foretaget de økonomiske beregninger og visualiseret projektet, da klubbens nuværende faciliteter bedst kan beskrives med ordet "retro".

VIKs gamle klubhus ved Springcentret er eksempelvis stadig i brug, selvom det udvendigt ligner en murermestervilla med sine bedste dage langt bag sig. Indvendigt kræver det løbende renoveringer, og siden fusionen mellem VIK og Skovbakken har man gerne villet samle klubben under et nybygget tag.

- Der er et stort behov for at få klubben samlet, selvom du kan sige, at 70 millioner er en stor pris for at gøre det, siger Leif Gjørtz Christensen og fortsætter:

- Men samtidigt er vi også en vækstklub med 1.400 medlemmer i en bydel, der vokser og vokser. Med alt byggeriet, der foregår, forventer vi en vækste med et par hundrede medlemmer om året, og det er også værd at huske, at en fodboldklub er mere end bare træning. Der skal også være plads til nogle sociale rum, og det har vi svært ved at tilbyde vores medlemmer øjeblikket.

Klask. Den lokale fodboldformand har flere argumenter gemt i ærmet, da projektet for både VSK og AGF vil være at slå to fluer med et smæk. Sammen med IF Lyseng driver de to klubber AGFs kvindehold, hvis førstehold træner og spiller sine hjemmekampe på Vejlby Stadion.

I øjeblikket gennemgår dansk kvindefodbold en gennemgribende professionalisering. Det er ubetinget godt, men betyder også, at kravene til Vejlby Stadion konstant bliver skærpet og stadig sværere at leve op til.

- Vi har jo blandet blod på, at vi vil forsøge at give kvindefodbolden et løft, men det betyder også, at vi skal have bedre faciliteter. Jeg tror simpelthen ikke, at vi kan holde AGFs kvinder her, hvis ikke der sker et løft, for det er bare et forvokset stadion til seriebold fra 1970'erne, som DBU nu stiller skærpede krav til, siger Leif Gjørtz Christensen.

Det store spørgsmål er så, om Aarhus Kommune er klar til at påtage sig en del af regningen på de op mod 70 millioner. Både VSK Aarhus og AGF har tilkendegivet, at de er klar til at medfinansiere et moderne Vejlby Stadion med nye klubfaciliteter, men til Århus Stiftstidende fortæller projektdirektøren for Kongelunden, Alvaro Arriagada, at der ikke på stående fod er afsat penge til en genhusning af AGF.

- AGF har drøftet problematikken om en genhusning med den politiske styregruppe, men der er ikke forlods sat penge af til genhusning i den økonomiske ramme for stadionbyggeriet. Det betyder ikke, at døren er lukket, men der er ikke et oplagt sted at tage pengene fra, udtaler han til Århus Stiftstidende.

Men kommunen kan næsten ikke være andet bekendt, mener Leif Gjørtz Christensen.

- Jeg kender ikke andre kommuner, der ville bede klubberne om selv at opføre deres stadion, og ønsker man ligestilling mellem kvinde- og herrefodbold, giver det ingen mening, at man investerer store beløb i et nyt stadion i Kongelunden, mens kvinderne intet får, siger formanden for VSK Aarhus.

Men foreløbigt må han afvente en afklaring på, hvorvidt AGF skal genhuses eller ej.

Ender det ikke med at blive tilfældet, efterlader det VSK Aarhus, hvor klubben er i dag - meget langt fra at kunne finansiere et nyt Vejlby Stadion på egen hånd.

Leif Gjørtz Christensen vurderer dog ikke, at tankerne om et nyt klubhus til omkring 30 millioner er ligeså fjerne, hvis Aarhus Kommune vil spille bold.

- Vi kan måske begynde at tænke på et nyt klubhus alligevel. Hvis kommunen stillede med 15 millioner, mens vi optog de resterende 15 millioner via et kommunalt lån, så kunne vi godt gå i gang. Det er gangbart, så så fjernt er det heller ikke, siger Leif Gjørtz Christensen.

Hvis du nogensinde har gået til foreningssport, har du befundet dig i et lokale, der én til én svarer til det omklædningsrum, som AGF Kvindefodbold klæder om i før og efter sine kampe i den bedste danske kvindeliga.

Det er funktionelt, men ikke tidsvarende og meget lidt foreneligt med nutidens behov og forventninger til elitesport. Det samme gælder forholdene på Vejlby Stadion, som kun akkurat lever op til kravene, der stilles af både DBU og tv-udbydere.

- Det er et dejligt retro-stadion, som vi holder meget af at være på, men skal vi forbedre vores tilskueroplevelse og tv-produkt, har vi noget at ønske os. Det er en udfordring at leve op til kravene, der stilles, og selvom vi lige nu hænger i med det yderste af neglene, skærpes de hele tiden, fortæller Marie Greve, chef for AGF Kvindefodbold.

I øjeblikket klarer man sig uden dispensation, men udfordringerne kan ifølge Marie Greve sættes op i tre overskrifter: Adgang året rundt, slet ingen belysning og manglende kapacitet og overdække til tilskuere på stadion.

Der stilles nemlig næsten samme krav til brugen af et stadion i Kvindeligaen, som der gør til herrerne i 1. Division. Det betyder blandt andet, at der skal være 300 siddepladser og stadionlys med en vis kraft, hvor der i øjeblikket slet intet lys er på Vejlby Stadion.

Samtidig giver det anledning til problemer, at Vejlby Stadion er kommunalt drevet og derfor lukker ned, når fodboldåret går på hæld for vi glade amatører.

- Der er ikke plads nok på tribunerne, og en ny tv-aftale har betydet, at der er øgede krav til, hvornår vores kampe bliver spillet. Det kan være problematisk, når der ikke er noget lysanlæg på stadion, og så er det helt lavpraktisk et problem, at banen bliver lukket ned, når efterårssæsonen er ovre, selvom vi har haft en god dialog med kommunen om det, fortæller Marie Greve og tilføjer:

- Lige nu har vi ikke måttet få dispensation, men vi ved, at kravene til kapacitet og belysning bliver skærpet yderligere til 2023/24-sæsonen, og så bliver vi altså gevaldigt udfordret. Det skal vi finde en løsning på med Aarhus Kommune.

For hende er det sådan set underordnet, om Vejlby Stadion sættes i stand i forbindelse med en mulig genhusning af AGFs Superliga-hold, eller om det sker særskilt i samarbejde med Aarhus Kommune og VSK Aarhus. Hun ser bare en fordel i den første model.

- Et nyt Vejlby Stadion er et fokuspunkt for os uanset genhusningen, men jeg kan se en god synergi i den forbindelse, fordi der kan bruges og genbruges ting fra det nuværende Ceres Park. Det vigtige er, at Aarhus har kaldt på et alternativt stadion. Dem er der mange af i København, men ikke her, siger Marie Greve.

Projektet om at genhuse AGF på et ombygget Vejlby Stadion med nye klubfaciliteter er beregnet til at koste i omegnen af 70 millioner kroner. Via mobile tribuner er det meningen, at der under genhusningen skal være plads til 10.000 tilskuere til De Hviies hjemmekampe på Vejlby Stadion.

2.000 af disse tilskuerpladser skal efter planen komme fra et ombygget tribuneafsnit på Vejlby Stadion med plads til 1.000 siddende og ligeså mange stående.

Marie Greve, kan du forstå, hvis Aarhus Kommune eller andre aktører tænker, at det er overdrevet at bygge et nyt stadion med plads til 2.000 tilskuere, når det efter relativt kort tid vil være AGF Kvindefodbold og VSK Aarhus, der skal spille på det?

- Man bør ikke sætte sin kapacitet efter, hvad der er nu, men ud fra hvordan man fremtidssikrer bedst. Stadioner er ikke noget, der bliver bygget hvert femte år, så lad os kigge fremad i stedet. DBU har en strategi for Kvindeligaen, der lægger op til mere end 500 tilskuere per kamp, og vi har på Ceres Park vist, at vi kan tiltrække 1.000 mennesker. Samtidig er der også gode forudsætninger for, at andre klubber som Brabrand IF eller Aarhus Fremad også kan bruge det.

Kunne I finde på at forlade Vejlby Stadion og finde et andet sted at spille jeres kampe, hvis ikke forholdene bliver bedre?

- Vi har det godt, hvor vi er, så det er ikke et scenarie for os lige nu. Vi vil hellere arbejde med de gode muligheder, der er, mens vi er i konstruktive forhandlinger med de aktører, som kan hjælpe med, at forholdene forbliver tidsvarende, siger Marie Greve, der lige nu har lidt at glæde sig over.

AGF Kvindefodbold har nemlig fået tilladelse til at stille en pavillon med plads til styrketræning, kontorfaciliteter og opholdsrum op ved Vejlby Stadion, men i mål er man altså ikke.

Børnefamilierne rykker ind i hobetal, og selvom der bliver sat en fod på bremsen for de seneste års fortætning og byudvikling i Vejlby-Risskov, vil Nordre Strandvej blive gradvist omdannet til en miniature-udgave af Strøget i Aarhus.

Du kan læse alle spådommene her, men sådan lød fremtidsforsker Jesper Bo Jensens forudsigelser for udviklingen i Risskov over det kommende årti. Nu har RisskovLIV bedt ham om at tage det lange lys på og komme med sit bud på, hvad der vil drive udviklingen i bydelen efter 2050.

Den er svær at gøre sig klog på, den fremtid, men Jesper Bo Jensen forventer ikke nogen futuristisk sci-fi-fremtid med flyvende biler på Grenåvej. Forandringerne vil være mere jordnære, måske næsten bekendte, for fortætningen vender tilbage i hidtil uset skala, klimatruslen vokser, mens Vejlby kan blive arnested for det ene iværksættereventyr efter det andet.

I forbindelse med sagen om PFOS-forureningen ved den gamle brandskole i Skejby har Aarhus Kommune foretaget analyser af fisk fra Egå Engsø.

Prøverne har påvist mindre forekomster af det giftige flourstof, og derfor fraråder kommunen i samråd med Fødevarestyrelsen, at fisk fanget i enten Koldkær Bæk, Egåen og Egå Engsø spises.

Alle fundene er under den såkaldte ”aktionsgrænse”.

- Fundet i fiskene ligger under aktionsgrænsen, så det er ikke påkrævet, at vi iværksætter tiltag. Vi har dog i samråd med Fødevarestyrelsen og ud fra et forsigtighedsprincip valgt at fraråde, at man tager fisk med hjem og spiser. Man kan altså godt fiske i Koldkær Bæk, Egåen og Egå Engsø, men man bør ikke spise fiskene, udtaler områdechef Simon Grünfeld i en pressemeddelelse.

Indtil år 2011 måtte landets brandvæsen benytte brandskum med det giftige flourstof PFOS. I en lang årrække blev skummet fra brandskolen i Skejby ledt ud i Koldkær Bæk, som løber ud i Egåen og videre ud i Egå Engsø.

Der er også for første gang fundet mindre forekomster af det giftige stof både op- og nedstrøms i Koldkær Bæk mod udløbet i Egå Engsø. Også her er der tale om meget små værdier.

- Der må fortsat forventes fund af PFOS, da resultaterne tyder på en generel baggrundsbelastning med PFOS på niveau med grænseværdien. Der vil også være stor variation i vores målinger alt afhængigt af nedbør og vandstand. Det skal vi have analyseret nærmere, og det betyder, at vi skal have taget flere prøver i løbet af 2022. Vi skal også se, hvilke erfaringer andre kommuner gør, siger Simon Grünfeld i pressemeddelelsen.

Aarhus Kommune vil de kommende måneder løbende foretage målinger af PFOS i fisk fra vandløbene og engsøen.

En forhøjet koncentration af det giftige flourstof kan give forhøjet kolesterol- og levertal og øge risikoen for nogle former for kræft. Det er desuden skadeligt for børn og fostre, da det kan nedsætte fødselsvægten og øge risikoen for abort.

Herhjemme begyndte debatten om PFOS, da det viste sig, at 187 borgere i Korsør har for høje forekomster af stoffet i kroppen. Borgerne har spist kvæg, som har græsset på et område ved en brandskole. Sidenhen er der målt PFOS i flere andre kommuner.

Aarhus Kommune vil foruden vejledninger fra de statslige myndigheder tage erfaringerne fra de andre kommuner med i overvejelserne om, hvor længe man vil fraråde at spise fiskene fra Koldkær Bæk, Egåen og Egå Engsø.