Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger RisskovLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

 Foto: Jens Thaysen

Superliga og stort stadionbyggeri til Risskov

Jeg har ikke fået corona, men for en fodboldgal dreng med fortid som bolddreng til divisionskampe på Vejlby Stadion lyder det som en vild feberdrøm, at der måske er udsigt til Superliga-kampe på den gamle arena fra 1969.

AGF skal have et nyt stadion i Kongelunden. Derudover er der ikke meget, der står klart omkring Kongelundsprojektet, men Byens Hold skal sandsynligvis genhuses, mens stadionbyggeriet står på -  og AGF har nu selv foreslået til Aarhus Kommune, at man i mellemtiden spiller sine hjemmekampe på Vejlby Stadion.

Men med DBUs stadionkrav kan et spartansk anlæg med 50 års patina ikke bare danne rammerne for Superliga-fodbold. Derfor foreslår AGF i samarbejde med lokale VSK Aarhus, at man ombygger Vejlby Stadion samt opfører nyt klubhus og klubfaciliteter for omkring 70 millioner kroner.

En appelsin i turbanen til VSK Aarhus, kan du måske kalde det. Fusionsklubben har længe næret et ønske om at få et nyt stadion og nyt klubhus, og som en, der ofte har stået i bar røv og ingenting i et af klubbens omklædningsrum, kan jeg skrive under på, at der er behov for det.

Det mener AGF Kvindefodbold også, at der er. De træner og går på banen til sine hjemmekampe på stadionet ved Hvidkildevej, men kvindefodbolden er i hastig vækst, og med den vækst følger også øgede krav til bedre og mere professionelle rammer. Lige nu lever man akkurat op til dem.

Men i øjeblikket er et nyt og moderne Vejlby Stadion altså først og fremmest en god ide. Povl Kjøller sang engang om, at alle drenge kun snakker om fodbold, men jeg vil nødigt ekskludere de af jer læsere, som måske ikke deler min kærlighed til det smukke spil.

Derfor indeholder dette nyhedsbrev også anden tur i ringen med fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, som denne gang har stukket fingren i jorden og taget det lange lys på for at komme med sit bud på, hvordan Risskov og Vejlby udvikler sig efter 2050.

Han skyder blandt andet med skarpt med udtalelser som denne:

- Jeg tror aldrig, at Risskov bliver Aarhus' svar på Hellerup, for modsat i København ligger Aarhus' skønneste områder syd for byen. Risskov bliver måske mere det jyske Frederiksberg, hvor man kan have en nabostrid om græsplænens længde.

Måske talte han i febervildelse under interviewet. Spøg til side, så kan du altid fange mig på krkie@risskovliv.dk. Jeg står til rådighed, hvis du har en god historie eller en undren over noget, som jeg bør kigge nærmere på.

Med de ord vil jeg bare sige, at fisk er godt, men du bør holde dig fra at spise dem fra Egå Engsø.

Billede af Kristoffer Krogh Kiesbye
Billede af skribentens underskrift Kristoffer Krogh Kiesbye Journalist
Leif Gjørtz Christensen og VSK Aarhus venter nu på afklaring om, hvorvidt AGF skal genhuses i forbindelse med stadionbyggeriet i Kongelunden.

Superliga og nyt stadion til Vejlby: VSK-formand er begejstret for ide til 70 millioner kroner

Forestil dig lige, at det er kampdag, og De Hvide fra Fredensvang spiller, men i stedet for at smide hele familien ind i Fiat’en for at tøffe rundt om Ceres Park i en uendelig jagt på en p-plads, tager du dem ved hånden og vandrer op til Vejlby Stadion.

Det lyder vildt, men AGF og Superliga-fodbold med 10.000 tilskuere på den gamle arena kan blive en realitet. For AGF skal sandsynligvis genhuses, når klubbens nye stadion skal bygges, og nu har Superliga-klubben foreslået Aarhus Kommune, at man i stedet bruger Vejlby Stadion som midlertidig hjemmebane.

Med den ide følger planene om at ombygge stadion og opføre nyt klubhus til en sum på omkring 70 millioner kroner. Det vækker ikke overraskende begejstring hos VSK Aarhus, som længe har næret det ønske.

Du kan læse meget mere om ideen for et nyt Vejlby Stadion her.

AGF har præsenteret et ideoplæg til Aarhus Kommune, der vil opfylde VSK Aarhus' mangeårige drøm om at ombygge Vejlby Stadion og opføre et nyt og moderne klubhus.

Et spartansk stadion beregnet til seriebold har også sin charme, men inden for en overskuelig årrække kan der stå su-su-superligabold med 10.000 tilskuere og stadionplatter på menuen på Vejlby Stadion.

Som Århus Stiftstidende først kunne berette, har AGF sendt et ideoplæg til Aarhus Kommune med planerne om at udbygge det aldrende stadion, så det århusianske Superliga-mandskab kan spille sine hjemmekampe der, mens klubbens nye hjemmebane bliver bygget i Kongelunden.

Prisen: Med et overslag vil det koste 70 millioner kroner at give Vejlby Stadion en makeover til at kunne genhuse AGF. Til gengæld vil der stå et topmoderne stadion og nyt klubhus klar til brug af VSK Aarhus og AGFs kvindehold, når klubbens herrer rykker tilbage til sine nye omgivelser i Kongelunden.

Derfor er Leif Gjørtz Christensen, formand for VSK Aarhus, begejstret for ideen.

- Det er meget enkelt. Kan vi efter udlån til AGF stå tilbage med et nyt stadion, et nyt klubhus og nye klubfaciliteter, så er jeg begejstret. For alternativet er enten, at disse ting ikke kommer, eller også har det meget lange udsigter, for jeg har ikke set meget, der pegede i retning af, at Aarhus Kommune ville finansiere endnu et nyt stadion i byen, siger Leif Gjørtz Christensen.

Retro-faciliteter

Det er ikke nogen nyudklækket plan, som AGFs ideoplæg til Aarhus Kommune er baseret på. VSK Aarhus har længe næret et ønske om et nyt stadion og et moderne klubhus og fik allerede i 2020 foretaget de økonomiske beregninger og visualiseret projektet, da klubbens nuværende faciliteter bedst kan beskrives med ordet "retro".

VIKs gamle klubhus ved Springcentret er eksempelvis stadig i brug, selvom det udvendigt ligner en murermestervilla med sine bedste dage langt bag sig. Indvendigt kræver det løbende renoveringer, og siden fusionen mellem VIK og Skovbakken har man gerne villet samle klubben under et nybygget tag.

Udvendigt ligner VIKs gamle klubhus det, det er -  et gammelt klubhus beregnet til seriefodbold. Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

- Der er et stort behov for at få klubben samlet, selvom du kan sige, at 70 millioner er en stor pris for at gøre det, siger Leif Gjørtz Christensen og fortsætter:

- Men samtidigt er vi også en vækstklub med 1.400 medlemmer i en bydel, der vokser og vokser. Med alt byggeriet, der foregår, forventer vi en vækste med et par hundrede medlemmer om året, og det er også værd at huske, at en fodboldklub er mere end bare træning. Der skal også være plads til nogle sociale rum, og det har vi svært ved at tilbyde vores medlemmer øjeblikket.

Her kan du se beregningerne for, hvad det vil koste at modernisere Vejlby Stadion og opføre et nyt klubhus.

To fluer med ét smæk

Klask. Den lokale fodboldformand har flere argumenter gemt i ærmet, da projektet for både VSK og AGF vil være at slå to fluer med et smæk. Sammen med IF Lyseng driver de to klubber AGFs kvindehold, hvis førstehold træner og spiller sine hjemmekampe på Vejlby Stadion.

I øjeblikket gennemgår dansk kvindefodbold en gennemgribende professionalisering. Det er ubetinget godt, men betyder også, at kravene til Vejlby Stadion konstant bliver skærpet og stadig sværere at leve op til.

- Vi har jo blandet blod på, at vi vil forsøge at give kvindefodbolden et løft, men det betyder også, at vi skal have bedre faciliteter. Jeg tror simpelthen ikke, at vi kan holde AGFs kvinder her, hvis ikke der sker et løft, for det er bare et forvokset stadion til seriebold fra 1970'erne, som DBU nu stiller skærpede krav til, siger Leif Gjørtz Christensen.

Her er en visualisering af, hvordan det nye tribuneafsnit med plads til 1000 stående og 1000 siddende tilskuere kan se ud på et fremtidens Vejlby Stadion. Foto: Sleth Arkitekter

Skal kommunen betale?

Det store spørgsmål er så, om Aarhus Kommune er klar til at påtage sig en del af regningen på de op mod 70 millioner. Både VSK Aarhus og AGF har tilkendegivet, at de er klar til at medfinansiere et moderne Vejlby Stadion med nye klubfaciliteter, men til Århus Stiftstidende fortæller projektdirektøren for Kongelunden, Alvaro Arriagada, at der ikke på stående fod er afsat penge til en genhusning af AGF.

- AGF har drøftet problematikken om en genhusning med den politiske styregruppe, men der er ikke forlods sat penge af til genhusning i den økonomiske ramme for stadionbyggeriet. Det betyder ikke, at døren er lukket, men der er ikke et oplagt sted at tage pengene fra, udtaler han til Århus Stiftstidende.

Men kommunen kan næsten ikke være andet bekendt, mener Leif Gjørtz Christensen.

- Jeg kender ikke andre kommuner, der ville bede klubberne om selv at opføre deres stadion, og ønsker man ligestilling mellem kvinde- og herrefodbold, giver det ingen mening, at man investerer store beløb i et nyt stadion i Kongelunden, mens kvinderne intet får, siger formanden for VSK Aarhus.

Men foreløbigt må han afvente en afklaring på, hvorvidt AGF skal genhuses eller ej.

Ikke fjernt fra virkeligheden

Ender det ikke med at blive tilfældet, efterlader det VSK Aarhus, hvor klubben er i dag - meget langt fra at kunne finansiere et nyt Vejlby Stadion på egen hånd.

Leif Gjørtz Christensen vurderer dog ikke, at tankerne om et nyt klubhus til omkring 30 millioner er ligeså fjerne, hvis Aarhus Kommune vil spille bold.

- Vi kan måske begynde at tænke på et nyt klubhus alligevel. Hvis kommunen stillede med 15 millioner, mens vi optog de resterende 15 millioner via et kommunalt lån, så kunne vi godt gå i gang. Det er gangbart, så så fjernt er det heller ikke, siger Leif Gjørtz Christensen.

AGF Kvindefodbold er glade for at spille på Vejlby Stadion, men den gamle arena fra 1969 har store mangler. Foto: Ole Nielsen.

AGFs kvinder spiller sine kampe i Vejlby: Men det er svært at få til at hænge sammen på sigt

AGF Kvindefodbold hænger allerede i med neglene og vil på på sigt få problemer med at leve op til de konstant skærpede stadionkrav, så længe Vejlby Stadion i sin nuværende tilstand er deres hjemmebane.

- Der er ikke plads nok på tribunerne, og en ny tv-aftale har betydet, at der er øgede krav til, hvornår vores kampe bliver spillet. Det kan være problematisk, når der ikke er noget lysanlæg på stadion, og så er det helt lavpraktisk et problem, at banen bliver lukket ned, når efterårssæsonen er ovre, selvom vi har haft en god dialog med kommunen om det, fortæller Marie Greve, chef for AGF Kvindefodbold.

AGFs kvindehold har vist, at de kan tiltrække 1.000 tilskuere til en kamp - og hvis man kan det nu, hvad kan det tal så blive i fremtiden?

Derfor mener Marie Greve, at et nyt og større Vejlby Stadion er berettiget. Det kan du læse mere om her.

AGF Kvinder får svært ved at følge med de øgede krav, der stilles til kvindefodbolden, hvis ikke faciliteterne på og omkring Vejlby Stadion får et løft.

Hvis du nogensinde har gået til foreningssport, har du befundet dig i et lokale, der én til én svarer til det omklædningsrum, som AGF Kvindefodbold klæder om i før og efter sine kampe i den bedste danske kvindeliga.

Det er funktionelt, men ikke tidsvarende og meget lidt foreneligt med nutidens behov og forventninger til elitesport. Det samme gælder forholdene på Vejlby Stadion, som kun akkurat lever op til kravene, der stilles af både DBU og tv-udbydere.

- Det er et dejligt retro-stadion, som vi holder meget af at være på, men skal vi forbedre vores tilskueroplevelse og tv-produkt, har vi noget at ønske os. Det er en udfordring at leve op til kravene, der stilles, og selvom vi lige nu hænger i med det yderste af neglene, skærpes de hele tiden, fortæller Marie Greve, chef for AGF Kvindefodbold.

Sådan ser AGF Kvindefodbolds omklædningsrum ud ved Vejlby Stadion. Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Stor udfordring

I øjeblikket klarer man sig uden dispensation, men udfordringerne kan ifølge Marie Greve sættes op i tre overskrifter: Adgang året rundt, slet ingen belysning og manglende kapacitet og overdække til tilskuere på stadion.

Der stilles nemlig næsten samme krav til brugen af et stadion i Kvindeligaen, som der gør til herrerne i 1. Division. Det betyder blandt andet, at der skal være 300 siddepladser og stadionlys med en vis kraft, hvor der i øjeblikket slet intet lys er på Vejlby Stadion.

Samtidig giver det anledning til problemer, at Vejlby Stadion er kommunalt drevet og derfor lukker ned, når fodboldåret går på hæld for vi glade amatører.

- Der er ikke plads nok på tribunerne, og en ny tv-aftale har betydet, at der er øgede krav til, hvornår vores kampe bliver spillet. Det kan være problematisk, når der ikke er noget lysanlæg på stadion, og så er det helt lavpraktisk et problem, at banen bliver lukket ned, når efterårssæsonen er ovre, selvom vi har haft en god dialog med kommunen om det, fortæller Marie Greve og tilføjer:

- Lige nu har vi ikke måttet få dispensation, men vi ved, at kravene til kapacitet og belysning bliver skærpet yderligere til 2023/24-sæsonen, og så bliver vi altså gevaldigt udfordret. Det skal vi finde en løsning på med Aarhus Kommune.

Mulig synergi

For hende er det sådan set underordnet, om Vejlby Stadion sættes i stand i forbindelse med en mulig genhusning af AGFs Superliga-hold, eller om det sker særskilt i samarbejde med Aarhus Kommune og VSK Aarhus. Hun ser bare en fordel i den første model.

- Et nyt Vejlby Stadion er et fokuspunkt for os uanset genhusningen, men jeg kan se en god synergi i den forbindelse, fordi der kan bruges og genbruges ting fra det nuværende Ceres Park. Det vigtige er, at Aarhus har kaldt på et alternativt stadion. Dem er der mange af i København, men ikke her, siger Marie Greve.

Projektet om at genhuse AGF på et ombygget Vejlby Stadion med nye klubfaciliteter er beregnet til at koste i omegnen af 70 millioner kroner. Via mobile tribuner er det meningen, at der under genhusningen skal være plads til 10.000 tilskuere til De Hviies hjemmekampe på Vejlby Stadion.

2.000 af disse tilskuerpladser skal efter planen komme fra et ombygget tribuneafsnit på Vejlby Stadion med plads til 1.000 siddende og ligeså mange stående.

Sådan ser tribunen på Vejlby Stadion ud i dag. Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Fremtidssikring

Marie Greve, kan du forstå, hvis Aarhus Kommune eller andre aktører tænker, at det er overdrevet at bygge et nyt stadion med plads til 2.000 tilskuere, når det efter relativt kort tid vil være AGF Kvindefodbold og VSK Aarhus, der skal spille på det?

- Man bør ikke sætte sin kapacitet efter, hvad der er nu, men ud fra hvordan man fremtidssikrer bedst. Stadioner er ikke noget, der bliver bygget hvert femte år, så lad os kigge fremad i stedet. DBU har en strategi for Kvindeligaen, der lægger op til mere end 500 tilskuere per kamp, og vi har på Ceres Park vist, at vi kan tiltrække 1.000 mennesker. Samtidig er der også gode forudsætninger for, at andre klubber som Brabrand IF eller Aarhus Fremad også kan bruge det.

Kunne I finde på at forlade Vejlby Stadion og finde et andet sted at spille jeres kampe, hvis ikke forholdene bliver bedre?

- Vi har det godt, hvor vi er, så det er ikke et scenarie for os lige nu. Vi vil hellere arbejde med de gode muligheder, der er, mens vi er i konstruktive forhandlinger med de aktører, som kan hjælpe med, at forholdene forbliver tidsvarende, siger Marie Greve, der lige nu har lidt at glæde sig over.

AGF Kvindefodbold har nemlig fået tilladelse til at stille en pavillon med plads til styrketræning, kontorfaciliteter og opholdsrum op ved Vejlby Stadion, men i mål er man altså ikke.

Broget er godt, og Vejlby vil formentlig blive et endnu mere farverigt kvarter i fremtiden og attraktivt for iværksættere, vurderer fremtidsforsker Jesper Bo Jensen. Foto: Pressefoto

Ejendomme på 10 etager og en kunstig ø: Her er fremtidsforskers bud på Risskov efter 2050

Efter flere år med speederen i bund kunne det tyde på, at der foreløbigt er sat en fod på bremsen for byggerierne og de mange omfattende lokalplaner i Risskov.

Jeg skriver “foreløbigt,” fordi fremtidsforsker Jesper Bo Jensen er overbevist om, at fortætningen vender tilbage med båd højere og vildere byggeprojekter i fremtiden.

- Efter 2050 kommer Risskov til at få decideret bykarakter, for Aarhus breder sig hele tiden, og der vil komme fortætningsbølger på ny. Byggerierne bliver større, og man skal vænne sig til etageejendomme i mellem 5-10 etager, medmindre man kommer det i forkøbet med en bevaringsstrategi i byrådet, siger Jesper Bo Jensen.

Samtidig ser han også en kamp om kysten udspille sig, en klimatrussel, der er til at få øje på - og et Vejlby, hvor alt det sjove sker.

Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen kommer her med sit bud på, hvordan Risskov kommer til at udvikle sig efter 2050.

Børnefamilierne rykker ind i hobetal, og selvom der bliver sat en fod på bremsen for de seneste års fortætning og byudvikling i Vejlby-Risskov, vil Nordre Strandvej blive gradvist omdannet til en miniature-udgave af Strøget i Aarhus.

Du kan læse alle spådommene her, men sådan lød fremtidsforsker Jesper Bo Jensens forudsigelser for udviklingen i Risskov over det kommende årti. Nu har RisskovLIV bedt ham om at tage det lange lys på og komme med sit bud på, hvad der vil drive udviklingen i bydelen efter 2050.

Den er svær at gøre sig klog på, den fremtid, men Jesper Bo Jensen forventer ikke nogen futuristisk sci-fi-fremtid med flyvende biler på Grenåvej. Forandringerne vil være mere jordnære, måske næsten bekendte, for fortætningen vender tilbage i hidtil uset skala, klimatruslen vokser, mens Vejlby kan blive arnested for det ene iværksættereventyr efter det andet.

Højere, vildere -  fortætningen tager til igen

Risskov Brynet i morgenlys Foto: Axel Schütt

- Efter 2050 kommer Risskov til at få decideret bykarakter, for Aarhus breder sig hele tiden, og der vil komme fortætningsbølger på ny. Byggerierne bliver større, og man skal vænne sig til etageejendomme i mellem 5-10 etager, medmindre man kommer det i forkøbet med en bevaringsstrategi i byrådet, siger Jesper Bo Jensen.

- Før eller siden vil der være nogle udviklere, der forsøger at bygge noget ved vandet. Letbanen kører tæt på bugten, og det vil medføre nogle slag mellem dem, der vil udvikle, og dem, der vil bevare, undervejs. På Amager har man set stor vækst langs den store badeanstalt, og jeg kunne sagtens se noget lignende ske ved Risskov Strandpark. 

Vejlby-Risskov bliver ungt - og ikke en "rigmandsghetto"

- Der vil ske en foryngelse af Vejlby-Risskov. Da jeg var ung, skulle man bo indenfor Ringgaden. Nu skal man bo indenfor Ringvejen. Det sker allerede nu, men fremover vil de studerende også brede sig ud i Risskov, når der bygges nyt, siger Jesper Bo Jensen.

- Vi har set en lang periode, hvor boligpriserne er steget og steget, men der vil ske en udjævning, og når de begynder at falde, falder de mest der, hvor de er steget mest.

-  Jeg tror aldrig, at Risskov bliver Aarhus' svar på Hellerup, for modsat i København ligger Aarhus' skønneste områder syd for byen. Risskov bliver måske mere det jyske Frederiksberg, hvor man kan have en nabostrid om græsplænens længde.

Vejlby bliver et kulørt kvarter med indvandrere, iværksættere og studerende

Foto: Kim Haugaard

- Vejlby er allerede mere broget end Risskov, og det kunne sagtens blive ved med at være et blandet kvarter. Folk rynker måske lidt på brynene med den beskrivelse, men det skaber som regel de mest spændende byområder, siger Jesper Bo Jensen.

- Jeg tror, det bliver et kvarter,  hvor succesfulde folk med indvandrerbaggrund slår sig ned, fordi de måske føler sig en anelse presset af de etnisk danske normer i Risskov. Det vil også være et sted, hvor studerende og iværksættere kommer til.

- Det bliver en spændende by, og om 20-30 år kunne man sagtens forestille sig, at de unge i Risskov sidder og kigger over på Vejlby-siden af Grenåvej og tænker, at det er der, alt det sjove foregår.

En kunstig ø kan blive løsningen på stigende vandstande

 Foto: Jens Thaysen

- Jeg tror ikke, at det vil blive mindre attraktivt at bo nær vandet, men det er klart, at klimatruslen efter alt at dømme vil blive mere og mere aktuel for dem, der bor tæt på havet. Jeg kunne dog godt forestille mig, at naturen får lov at gå sin gang. Der er som sådan ikke noget vigtig infrastruktur, der tilsiger, at man skal holde vandet ude af Risskov. Det var noget andet, hvis Mejlgade var oversvømmelsestruet, siger Jesper Bo Jensen.

- Alternativt siger man, at der skal gøres noget, og så vil man typisk gribe ind og lave nogle foranstaltninger, der fjerner de forreste grupper fra vandet. Man kunne flytte noget beskyttelse ud på vandet og kombinere det med byudvikling, så der opstod en kunstig ø med bebyggelse ud for Risskov, som samtidig ville forebygge oversvømmelser.

- Sådanne tiltag skal nok skabe røre i andedammen, men Aarhus er næsten socialdemokratisk helt ind til benet, og det er svært at se kystsikringen blive finansieret, hvis det kun kommer 100-150 lodsejere til gode, som i forvejen har masser penge.

Kampen om kysten

 Foto: Jens Thaysen

- Hvis vandet stiger, mens strandene skrumper, kunne der godt opstå en strid mellem de private grundejere og offentligheden, der gerne så strandene vokse ind på deres grunde. Der er dem, der kalder Risskov for en badeby, men man kan diskutere, om det ikke allerede er en illusion, siger Jesper Bo Jensen.

- Der vil blive kamp om stranden, og de dage, hvor man byggede badebroer og smed nøglen væk fra offentligheden, går ikke længere. Først kommer der et stigende pres fra familier med børn, der vil ned og bade, og det vil være omdannende.

- Dernæst har vi kampen mod naturen, som allerede udspiller sig i dag. Jeg tror ikke, at badebyen overlever på sigt. Der gjorde situationen fra Korsbæk og Matador heller ikke, så Risskov er ej fredet fra de udviklinger.

Der er fundet forekomster af det giftige flourstof PFOS i fisk fra Egå Engsø. Kommunen og Fødevarestyrelsen fraråder, at man spiser fisk fra søen, Koldkær Bæk og Egåen. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det frarådes at spise fisk fra Egå Engsø efter giftigt fund

I samarbejde med Fødevarestyrelsen fraråder Aarhus Kommune, at man spiser fisk, som er fanget i Egå Engsø, Koldkær Bæk eller Egåen.

Det sker efter, at der er fundet mindre forekomster af det giftige flourstof PFOS i vand fra Koldkær Bæk og fisk fra engsøen.

Anbefalingen sker af et forsigtighedsprincip, da mængderne af stoffet er relativt små.

Det oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Stoffet har tidligere været brugt i brandskummet på brandskolen i Skejby, som er blevet ledt ud i Koldkær Bæk og videre til engsøen.

Kommunen vil den kommende tid foretage flere undersøgelser af vandet.

Der er fundet forekomster af det giftige stof PFOS i vandprøver fra Koldkær Bæk og i fisk fra Egå Engsø. Aarhus Kommune og Fødevarestyrelsen fraråder derfor, at man spiser fisk, som er fanget i søen og vandløbene omkring.

I forbindelse med sagen om PFOS-forureningen ved den gamle brandskole i Skejby har Aarhus Kommune foretaget analyser af fisk fra Egå Engsø.

Prøverne har påvist mindre forekomster af det giftige flourstof, og derfor fraråder kommunen i samråd med Fødevarestyrelsen, at fisk fanget i enten Koldkær Bæk, Egåen og Egå Engsø spises.

Alle fundene er under den såkaldte ”aktionsgrænse”.

- Fundet i fiskene ligger under aktionsgrænsen, så det er ikke påkrævet, at vi iværksætter tiltag. Vi har dog i samråd med Fødevarestyrelsen og ud fra et forsigtighedsprincip valgt at fraråde, at man tager fisk med hjem og spiser. Man kan altså godt fiske i Koldkær Bæk, Egåen og Egå Engsø, men man bør ikke spise fiskene, udtaler områdechef Simon Grünfeld i en pressemeddelelse.

PFOS i vandet

Indtil år 2011 måtte landets brandvæsen benytte brandskum med det giftige flourstof PFOS. I en lang årrække blev skummet fra brandskolen i Skejby ledt ud i Koldkær Bæk, som løber ud i Egåen og videre ud i Egå Engsø.

Der er også for første gang fundet mindre forekomster af det giftige stof både op- og nedstrøms i Koldkær Bæk mod udløbet i Egå Engsø. Også her er der tale om meget små værdier.

- Der må fortsat forventes fund af PFOS, da resultaterne tyder på en generel baggrundsbelastning med PFOS på niveau med grænseværdien. Der vil også være stor variation i vores målinger alt afhængigt af nedbør og vandstand. Det skal vi have analyseret nærmere, og det betyder, at vi skal have taget flere prøver i løbet af 2022. Vi skal også se, hvilke erfaringer andre kommuner gør, siger Simon Grünfeld i pressemeddelelsen.

Aarhus Kommune vil de kommende måneder løbende foretage målinger af PFOS i fisk fra vandløbene og engsøen.

Kræftfremkaldende og skadeligt for børn

En forhøjet koncentration af det giftige flourstof kan give forhøjet kolesterol- og levertal og øge risikoen for nogle former for kræft. Det er desuden skadeligt for børn og fostre, da det kan nedsætte fødselsvægten og øge risikoen for abort.

Herhjemme begyndte debatten om PFOS, da det viste sig, at 187 borgere i Korsør har for høje forekomster af stoffet i kroppen. Borgerne har spist kvæg, som har græsset på et område ved en brandskole. Sidenhen er der målt PFOS i flere andre kommuner.

Aarhus Kommune vil foruden vejledninger fra de statslige myndigheder tage erfaringerne fra de andre kommuner med i overvejelserne om, hvor længe man vil fraråde at spise fiskene fra Koldkær Bæk, Egåen og Egå Engsø.