Husker du stadig din sidste skoledag?

Det skal jo være en fejring og mindeværdig afskedsdag for afgangsklasserne, men for en række tidligere og nuværende elever på Strandskolen vil den 21. juni 2021 formentlig være mejslet ind i hukommelsen for det værre -  vold.

To elever fra ottende klassetrin blev slået, sparket og trampet på, da de omkring middagstid blev overfaldet af tre afgangselever og en række ukendte gerningsmænd. Nu  - mere end et halvt år efter - er der faldet dom i sagen.

De tre tiltalte teenagere blev torsdag formiddag kendt skyldige i vold efter straffelovens paragraf 244, som du måske kender under betegnelsen "simpel vold".  I anklageskriftet var de sigtet for vold af særlig rå og brutal karakter, så torsdagens dom er en mildere, end hvad anklagemyndigheden gik efter.

Foruden en plet på straffeattesten blev to af de tiltalte dog idømt 60 dages betinget fængsel, mens den tredje fik en betinget fængselsstraf på 30 dage.

RisskovLIV var til stede under begge retsmøder ved byretten i Aarhus ved Vester Allé. Via udsagnene og forklaringerne fra tiltalte, ofre og vidner forsøger vi at give et overblik over, hvad der fandt sted - og måske fandt sted -  på det, der skulle have været en festdag og et memorabelt farvel til Strandskolen.

For lidt paradoksalt er der blevet sagt farvel til Strandskolen mange gange, siden folkeskolen blev indviet i 1969, og sidste skoledag den 21. juni sidste år begyndte som så mange andre sidste skoledage før.

Afgangseleverne startede dagen med at spise morgenmad, inden de ved formiddagstid drog over på Strandskolen bevæbnet med flødekarameller og barberskum, som det normalt er tilladt at sprøjte på de mindre elever indenfor et afgrænset græsareal. På grund af corona, var der dog ikke afsat et areal til det i 2021.

Traditionen tro var de ældste elever udklædte, og det tyder på, at kedeldragter i forskellige farver var det nye sort for de mandlige afgangselever på denne sidste skoledag. Videomaterialet fra dagen, der blev fremvist i retten, viste flere iført orange fængselsdragter, som vækker associationer om tøjet, indsatte er iført i amerikanske fængsler.

Det var dog ikke dem, der på denne sidste skoledag endte på kant med loven. To af de tiltalte var klædt ud som de forbryderiske antihelte fra Netflix-hitserien Papirhuset med røde heldragter og en Salvador Dali-maske. Den tredje tiltalte skulle med sin grønne heldragt og sorte solbriller forestille at være en af jagerpiloterne fra Tom Cruise-filmen Top Gun.

Det lyder heroisk, men det var handlingerne, der fulgte, ikke. Inddelt i grupper på fire gik de tiltalte rundt og kastede karameller til de mindre årgange, men i løbet af formiddagen erkendte to af de tre tiltalte, at de jagtede en 14-årig elev fra ottende klasse - uden held, da denne flygtede ud af et åbent vindue i sit klasseværelse.

Fanget blev han dog, da han atter satte fod på skolegangen. En større gruppe afgangselever overfaldt ham omkring middagstid, lagde ham ned og overdængede ham med slag og spark.

Så meget ved vi, men herefter begynder forklaringerne fra de tiltalte på anklagebænken at divergere fra hinanden.

For spoler vi tiden mere end et halvt år frem til torsdag den 6. januar 2022 klokken 09.30, satte den første af de tiltalte, som vi nu omtaler som T1, sig i vidneskranken. Tom Cruise-kostumet var da skiftet ud med en Hugo Boss-sweatshirt, et par sorte jeans samt nogle Nike Air Jordan-sko.

Han fortalte, at han var kommet til, efter en gruppe afgangselever havde overfaldet den 14-årige elev. Samtidig erkendte han, at han havde kastet karameller på og sparket til ofret, som lå i fosterstilling med armene trukket op om ørerne for at beskytte sit ansigt.

Anklager Ann Charlott Sørensen ville vide, hvor hårdt der blev sparket:

- Hvis det nu var en fodbold, der blev sparket til, var det så sådan, at den ville være røget ad helvede til?

- Nej, ikke så hårdt. Det ville mere svare til en aflevering, forklarede T1.

Han placerede også de to andre tiltalte, som han beskrev som klassekammerater snarere end nære venner, ved episoden sammen med en række ukendte gerningsmænd.  Den ene skulle have slået ofret med flad hånd, mens den anden skulle have sparket til den hjælpeløse elev fra 8. klasse.

Anklager Ann Charlott Sørensen beskrev under sin procedure denne vidneforklaring som troværdig. Sådan betragtede hun ikke forklaringerne fra de to andre unge mænd på anklagebænken.

De beskrev sig selv som bedste venner og nægtede begge tiltalen om vold af særlig rå, grov eller brutal karakter. T2, der af ofret blev beskrevet som lavbenet, fortalte, at han havde været travlt optaget med at uddele ekstra karameller til sine yngre familiemedlemmer, da han hørte optøjer på gangen.

Han beskrev, at han med adrenalinen pumpende var løbet til episoden og havde smurt barberskum på ofret, der lå forsvarsløst på gulvet. Med henvisning til sit høje adrenalinniveau var det ellers forsvindende lidt, tiltalte kunne huske om episoden og hvem, der ellers måtte have deltaget i overfaldet.

T3 nægtede helt at have været til stede, selvom T1 havde beskrevet ham som en deltagende part i overfaldet - og selvom han, adspurgt ledende af anklager, erkendte, at han havde et "lille horn i siden" på ofret.

Ofret selv fortalte åbent, at han havde været flabet over for særligt T1, men han mente ikke at have noget udestående med T3.

Forurettede var dog ikke i tvivl om, at T3 - sammen med de to andre drenge på anklagebænken -  havde deltaget i overfaldet. Et overfald, som han beskrev således:

- De får mig lagt ned og sparker mig i ryg, mave og på benene, mens jeg ligger med armene oppe om hovedet. De får hamret mit hoved ned i jorden. Så stopper de, og fire venner kommer løbende til og hjælper mig op, lød forklaringen i retten fra ofret.

En af disse kammerater, der også afgav vidneforklaring i retten, beskrev ofrets tilstand efter overfaldet sådan:

- Han virkede ikke til at være til stede mentalt. Han rejser sig op, men siger ikke rigtig noget. Han så mærkelig ud og var kridhvid i ansigtet.

Tilbage på Strandskolen den 21. juni 2021 stoppede det første overfald ifølge flere vidneforklaringer brat, fordi en lærer var på vej, hvilket fik de tiltalte og flere medgerningsmænd til at stikke afsted i forskellige retninger.

Når man løber væk, fordi en autoritetsperson er på vej, fristes man til at tro, at de involverede i overfaldet godt kunne se, at de havde gang i noget uacceptabelt. Alligevel fandt endnu et overfald sted kort tid efter.

Offer nummer to, endnu en elev fra 8. klasse, forsøgte ellers at klynge sig desperat til benet på et bord, men blev af en gruppe afgangselever iklædt kedeldragter i forskellige nuancer revet op og slæbt gennem skolens korridorer, smidt på jorden i skolegården og sparket og slået og trampet på adskillige gange.

Det ved vi, fordi en videoptagelse på omkring 30 sekunder viste hændelsesforløbet på den første retsdag. Den er uden lyd og giver et indtryk af inderlig stilhed midt i det tumultarisk filmede kaos, men der skulle angiveligt have været buldrende musik på gangene, mens ofret blev slæbt ud.

Sidste uge i retten kunne alle tre tiltalte udpege sig selv på videooptagelsen. Ifølge T1 var det T3, der efter første overfald foreslog, at nu skulle offer nummer to "også have en tur".

Hverken T2 eller T3 kunne erindre, at de havde været med til at planlægge dagens andet overfald.

T1 krøb til korset og erkendte, at han havde sparket ofret i siden med "ret stor kraft" to gange efterfulgt af to tramp uden.

T2 nægtede sig atter skyldig, men erkendte, at han havde dasket det liggende offer i ryggen med flad hånd.

T3 erkendte sig skyldig i at have "puffet" til ofrets hoved med sin fod.

- Jeg går op til hans hoved og puffer to til tre gange til ham med benet. Jeg synes ikke, jeg sparker. Jeg synes, det tog overhånd, men jeg vidste også godt, at det ikke gjorde ondt på ham, fortalte T3 og tilføjede:

- Selvom jeg bare synes, jeg puffede til ham, skulle jeg aldrig have rørt ham overhovedet. Det var ment som jokes og noget internt med ham, og vi trak ham forbi fire-fem lærere. Det var først efter, man tænkte, at det ikke var rart for ham.

"Rart" indgik i hvert fald ikke i det ordvalg, som det andet offer med det blonde hår og posede bukser i retten brugte til at beskrive episoden.

Efter at have hørt, at hans gode kammerat, det første offer, havde fået bank på gangen, havde det andet offer søgt tilflugt i sit klasseværelse. Her stod han med en Sundae-is fra McDonald's på Grenåvej, da de tre tiltalte og en fjerde gerningsmand - efter ofrets udsagn - kom ind i klassen, smadrede isbægret ud af hånden på ham, væltede ham omkuld og trak ham ud af klassen for øjnene af klasselæreren.

- På vej gennem gangen får jeg at vide af den fjerde gerningsmand, at de dræber mig, hvis jeg rører mig mere. Han siger, at han har en kniv, forklarede ofret, der også påstod, at T3 havde sagt, at "han ikke skulle fucke med ham".

I skolegården forklarede ofret, at han blev "klasket" ned i jorden.  Under episoden blev han efter egen vurdering udsat for 30 spark fra de tre tiltalte, hvilket skulle have efterladt en række blå mærker på benene.

- Det var virkelig groft. Det var et overfald, og det gjorde virkelig ondt. Lærerne gjorde intet, og det var ikke rigtigt, da skolelederen efterfølgende i medierne omtalte det som "knubs," forklarede ofret.

Under deres procedure argumenterede de tre forsvarsadvokater dog for, at at man ikke på videoen kunne se ofret blive tildelt de 30 spark.

- Ofrets udsagn er ikke særligt troværdigt. Hvis man får 30 hårde spark, så er man en grøntsag bagefter, og så må der være omfattende skader. Her var der ikke skyggen af skader, sagde Thomas Kaehne Ghiladi, der repræsenterede T2, blandt andet under sin procedure.

Allerede den 21. juni sidste år herskede der dog ingen tvivl om, at det første af de de to ofre blev udsat for noget voldsomt, da han flækkede en tand og led skade på en række andre tænder. Spørgsmålet var bare, om det var de tre tiltalte eller en helt fjerde gerningsmand, der forårsagede det.

Efter at have fået tæv på gulvet havde han efter eget udsagn låst sig inde i sin klasse, men da en klassekammerat låste døren op, fordi "hun gerne ville have en normal sidste skoledag," hoppede ofret ud af klasselokalet af frygt for at få et lag tæsk mere.

Det skete simultant med dagens anden voldsepisode, så fra sit helle ved vinduet kunne han se sin kammerat få tæsk i skolegården. Kortvarigt, for pludselig blev han blændet, da en fjerde og ukendt gerningsmand bagfra slog ham i ansigtet og tværede barberskum ud i hovedet på ham.

Først da, da han med svidende øjne kravlede ind i sin klasse igen, mærkede han en skarp smerte fra munden.

- Jeg mærker det først efter, jeg har fået tørret barberskummet væk fra øjnene. Men jeg ved ikke, hvornår det er sket, forklarede offeret i retten. Hans to klassekammerater, der vidnede, kunne begge berette, at der efter dette tredje overfald løb blod ud af munden på ofret.

Man kan ikke være to steder på én gang. De tre tiltalte var i gang med at overfalde offer nummer to, da den første forurettede blev slået bagfra og begyndte at bløde fra munden.

Derfor argumenterede forsvarsadvokaterne i retten for, at man ikke uden tvivl kunne bevise, at de tre tiltalte var skyld i tandskaden. Forsvaret hæftede sig også ved, at ofret i afhøringsrapporten havde fortalt politiet, at det var efter slaget fra den fjerde og ukendte gerningsmand, at der skete et brud på tanden.

Det startede som en normal sidste skoledag. Sådan sluttede det ikke. Vi har nu rettens ord for, at de to ofre blev udsat for vold, omend det ikke var efter straffelovens grove voldsparagraf.

Den mildere straf skyldes, at anklagemyndigheden ikke havde held med at overbevise dommeren og de to domsmænd om, at de tre tiltalte var skyld i det første offers flækkede tand.

For de tre gerningsmænd gælder det nu, at de skal holde sig fra kriminalitet de næste 12 måneder. Sker det ikke, bliver fængselsdommene effektueret. Samtidig skal deres sag behandles af Ungdomskriminalitetsnævnet, der skal vurdere, om det er nødvendigt at skride ind med sociale foranstaltninger.

Foreløbigt er der sat punktum for voldsepisoderne, der fandt sted på sidste skoledag på Strandskolen. Det har været en sag, der har vakt opsigt i lokalområdet og affødt mange kommentarer på de sociale medier, hvor der særligt har været undren og forargelse over, at volden kunne finde sted uden skoleledelsens eller en lærers indgriben.

Her kan du læse skolelederens forklaring og høre, hvordan han vil forebygge lignende episoder på fremtidige sidste skoledage.

- Det er slet ikke så dramatisk. Under karamelkast på sidste skoledag opstår der en uheldig adfærd hos to drenge, som går ud over to andre drenge, som bliver fysisk antastet, og de får nogle knubs.

Sådan udtalte skolederen på Strandskolen, Morten Holck, sig til Århus Stiftstidende, da avisen bragte sin første historie omkring overfaldene, der fandt sted på sidste skoledag den 21. juni 2021.

Set i lyset af torsdagens dom fremstår den udtalelse som en underdrivelse. Tre tidligere elever på Strandskolen er blevet fundet skyldige i at have slået, sparket og trampet på to skolekammerater fra et lavere klassetrin. To er blevet idømt 60 dages betinget fængsel, mens den tredje har fået en 30 dages betinget fængselsstraf.

Derfor vakte det også undren hos Line Mølgaard Eg, hvis barn efter planen skal starte på Strandskolen til næste skoleår, da hun første gang læste skolelederen beskrive episoderne som "knubs".

- Jeg reagerer på, at skolelederen indledningsvist taler episoden ned. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke siger, at det er noget, man tager alvorligt og vil sørge for ikke sker igen, siger Line Mølgaard Eg.

Men ifølge Morten Holck havde han ikke det fulde billede over hændelserne på sidste skoledag, da han udtalte sig til Århus Stiftstidende. Allerede på dagen stod det dog klart for skolelederen, at der var foregået noget på Strandskolen, som ikke burde ske.

- Jeg oplever dagen fragmenteret. På den ene side er det en festdag for 9. årgang, mens der på den anden side er de her episoder, der udspiller sig omkring middagstid. Det er helt utilstedeligt, og de involverede drenge bliver også bortvist på dagen, siger Morten Holck og fortsætter:

- Bagefter forsøger vi at finde hoved og hale i det, der er sket, men det er ikke lige til.

Hvornår har du det fulde billede over episoderne?

- Jeg kan ikke helt sige, hvornår vi har et nogenlunde billede af hændelserne, for der kommer meget ny viden frem før og under sommerferien, som gør mig klogere som skoleleder.

Du kalder det først "knubs". Hvorfor?

- Det er vigtigt for at mig at understrege 110 procent, at vi dengang som nu ikke accepterer vold og på det kraftigste tager afstand fra det, der er sket. Jeg udtalte mig dengang om det, jeg vidste på daværende tidspunkt. Nu er det blevet belyst fra flere sider, og der er slet ingen tvivl om, at der er tale om en grov hændelse, som er uacceptabel, siger Morten Holck.

Jeg har snakket med kilder, der oplever det som om, du har forsøgt at feje ting ind under tæppet. Kan du forstå, hvis nogen sidder med den fornemmelse?

- Det indtryk kan jeg ikke tage fra dem, men nej, vi har ikke forsøgt at feje noget ind under tæppet. Jeg må bare understrege, at spurgte du mig i dag, ville jeg aldrig bare kalde det "knubs".

Kan du forstå, hvis forældre er bekymrede for at sende deres børn i skole på Strandskolen nu?

- Jeg har fuld forståelse for den bekymring, men man kan have fuld tillid til, at man trygt kan sende sit barn i skole på Strandskolen. Der skete en usædvanlig hændelse på sidste skoledag, som vi nu arbejder benhårdt på at forebygge, siger Morten Holck.

Hvordan kan du sige, det er trygt set i lyset af det, der skete?

- Processen har været en dataindsamling for os, og vi er blevet klogere og bliver klogere på, hvordan vi kan ændre praksis for sidste skoledag såvel som en normal skoledag, så vi sikrer, at man på alle mulige måder kan sende sit barn trygt i skole på Strandskolen, for det mener jeg, man kan.

Line Mølgaard Eg har fulgt sagen i forskellige medier og har hæftet sig ved, at mindst en af voldsepisoderne på sidste skoledag foregik, selvom flere vidneudsagn har beskrevet, hvordan gerningsmændene sammen med en række ukendte gerningsmænd slæbte det ene offer forbi adskillige lærere på Strandskolen.

- Det gør mig nervøs, når sådan noget kan forekomme foran lærerne, for har man en kultur, hvor det er okay at give lidt slag eller trække folk ud af klasseværelserne imod deres vilje?

For hvordan kan det lade sig gøre? Det er spørgsmålet, som Line Mølgaard Eg stiller  efterfølgende. Skoleleder Morten Holck svarer:

- Det er vanskeligt at beskrive, hvorfor der ikke bliver grebet ind i en konkret situation, som jeg ikke selv har set, men der bliver grebet ind, da alvoren går op for os, og eleverne bortvises. Vi har evalueret dagen med medarbejderne og skolebestyrelsen, og det er en sag, som vi vil tage ved læring af og i fællesskab bruge på at sikre en tryg sidste skoledag.

Skulle lærerne ikke have grebet ind?

- Jeg har svært ved at tage stilling til de konkrete episoder, når jeg ikke har set dem.

Vil du så ikke generelt gerne have, at medarbejderne griber ind over for lignende episoder?

- Selvfølgelig vil jeg gerne have, at det er trygt for børnene at komme i skole hver dag. Vi skal efterrationalisere og reflektere over den her voldsomme konflikt, så vi bliver klogere på, hvordan vi kan håndtere det anderledes fremadrettet.

Hvordan vil du så forebygge, at det her sker igen?

- Vi startede allerede før sommerferien en proces, hvor vi inddrager forældre, skolebestyrelse og ansatte i, hvordan vi kigger frem og skaber de bedste rammer for sidste skoledag. Det har jeg fuld tillid til, at alle kræfterne om bordet kan, siger Morten Holck.

Kan du være mere konkret?

- Vi ser blandt andet på, hvordan man kan ændre praksis for karamelkastning på dagen. Derudover gør vi os nogle overvejelser om, hvordan de ansatte på skolen såvel som forældrene kommer tættere på de unge på dagen. Vi ser på, hvordan vi gør rammerne for dagen klarere, så alle ved, hvad der skal ske.

At sprøjte mindre elever til med barberskum er forbudt på Ellevangskolen. Er det et tiltag, man kunne indføre på Strandskolen?

- Der er mange gode løsninger omkring konkrete forbud, som vi videndeler på og tager med i vores perspektiver og refleksioner.

Allerede nu føler Line Mølgaard Eg, at man fra Strandskolens side tager sagen seriøst. Hun har talt med skolebestyrelsen og er blevet forsikret om, at man ikke tolererer vold eller dødslister af nogen art, mens man arbejder hårdt på at forebygge, at vi får lignende episoder at se igen i fremtiden.

Hun hælder også stadig til, at hendes barn skal starte på Strandskolen efter sommerferien.

- Vi bor i dette skoledistrikt, og jeg så helst, at mine børn fik kammerater fra den lokale skole og ikke et andet område. Jeg synes bare, man har ret til en kommunal skole i sit område, der er ordentlig, siger hun.

Sidste skoledag er ment som en fejring af afgangsklasserne med karamelkast, fodboldkamp mellem lærere og elever og en afskedsrevy.

Ideelt set. Episoderne på Strandskolen ved sidste skoledag i 2021 viste, at dagen desværre ikke altid følger den faste formel.

Her blev to elever fra 8. klasse overfaldet og udsat for vold af tre afgangselever. Det stod klart torsdag, efter de tre tidligere Strandskole-elever blev kendt skyldige i det, der i daglig tale er kendt som "simpel vold".

Dommeren og de to domsmænd vurderede dog ikke, at der var tale om vold af særlig rå eller brutal karakter, men dommen blev takseret med 60 dages betinget fængsel til to af de tiltalte og 30 dages betinget til den sidste.

Men uden at forholde sig konkret til voldsepisoderne, der foregik på Strandskolen, er der altid en risiko for, at løjerne  på sidste skoledag kan gå over gevind. Det fortæller Lisanette Qvortrup, der er skoleleder på Ellevangskolen i Vejlby.

-  De er forløbet uproblematisk og har været hyggelige og rare for eleverne i min tid som skoleleder på Ellevangskolen, men det er klart, at en sidste skoledag kan blive præget af ganske få elever, der obstruerer den gode stemning. Det kan ske for alle, siger Lisanette Qvortrup.

Heller ikke Lene Brejnegaard, skoleleder på Risskov Skole, tror, det er muligt helt at forebygge uønskede episoder på sidste skoledag. Hun mener derfor, at det vigtigste er at skræddersy en plan for dagens forløb og opstille nogle klare rammer sammen med elever, forældre og personalet på skolen.

- Forarbejdet er det vigtigste, vi kan gøre, så alle får indflydelse på, hvad der skal til, for at det bliver en god dag, hvor alle går ind til dagen med den samme intention, siger Lene Brejnegaard og fortsætter:

- Så er det klart, at vi også følger eleverne tæt og hjælper dem med at få en god dag, ligesom vi griber ind, hvis der bliver brudt nogle grænser.

På begge skoler består dagsprogrammet blandt andet af morgenmadsspisning klasserne sammen efterfulgt af karamelkast, fodboldkamp og revy, såfremt coronarestriktionerne har tilladt det. Desuden er der en politik om, at afgangseleverne ikke drikker alkohol, mens aktiviteterne på skolerne foregår.

Det måtte eller må du heller ikke som afgangselev på Strandskolen, hvor sidste skoledag også er bundet op på en række traditioner -  heriblandt at de ældste elever udover karamelkastning også sprøjter barberskum på de yngre.

Til det formål - og for netop at forebygge, at mindre elever mod deres vilje blev oversprøjtet med skum - havde man udråbt et græsareal til "skumområde".  Det var altså kun her, det var tilladt at sprøjte med skum, før coronarestriktionerne umuliggjorde det.

Under retssagen kom det dog frem, at området ikke fungerede efter hensigten før corona. En af de tiltalte fortalte i vidneskranken, at han selv havde oplevet at blive hevet ind i området af afgangselever, da han gik på de lavere klassetrin.

Og selvom skumområdet ved sidste skoledag på Strandskolen var lukket i 2021, blev der altså stadig sprøjtet med skum.  Den ene gerningsmand erkendte i retten, at han havde smurt barberskum i baghovedet på det ene offer under det første overfald.

Ifølge Lene Brejnegaard er brugen af barberskum ikke en tradition på Risskov Skole. Det var det på Ellevangskolen, indtil skoleleder Lisanette Qvortrup bandlyste det.

- Jeg gjorde op med den tradition, fordi jeg oplevede nogle elementer i den, der kunne være træls. Det lagde lidt op til mobberi, og der var en del opsamlingsarbejde forbundet med det, fordi det typisk gik ud over de mindre årgange, fortæller Lisanette Qvortrup.

Forbuddet blev ikke modtaget med lige stor begejstring blandt alle eleverne, men skolelederen fortryder ikke sin beslutning.

- Det pudsige er lidt, at det ofte er blandt eleverne, du finder de største fortalere for at bevare nogle af traditionerne. Der er dem, der synes, det er sjov og spas, men der er også et lag af elever, som får ondt i maven, og så har det ikke nogen gang på jorden, siger Lisanette Qvortrup.