Skinnende har toiletterne på Strandskolen aldrig været, men i dag er de så beskidte, at Heidi Printzen datter i 4. klasse hellere vil holde sig en hel skoledag end at lade vandet på et af dem.

- Det flyder med toiletpapir, der er tis på brættet, der mangler sæbe, det lugter, og så er de generelt så beskidte, at de slet ikke virker til at være gjort rent. Det er sådan set uanset tidspunktet på dagen, så hun går slet ikke på toilet derovre, hvis hun kan undgå det, fortæller Heidi Printzen, der er formand for Strandskolens skolebestyrelse.

Sådan var det ellers ikke indtil for nylig. Siden 2006 har Aarhus Kommune i stigende grad udliciteret rengøringen på folkeskoler til private virksomheder, og 1. november i år overtog et nyt rengøringsfirma så opgaven på Strandskolen. Sidenhen er kvaliteten dalet, oplever Heidi Printzen.

- Min datter kom uopfordret og fortalte mig om det, og jeg har med selvsyn kunnet konstatere, at der ser væsentligt værre ud nu. Min datter synes, det er ulækkert, og det er noget, de har snakket om i klassen, så de andre børn oplever det også, siger Heidi Printzen.

Hun ser det som særligt problematisk set i lyset af coronakrisen, for dårligt indeklima og beskidte kontaktflader er ikke den bedste måde at afværge smittespredning på. Strandskolen har i den forgangne måned haft omkring 60 smittetilfælde blandt særligt de yngste elever.

Derfor synes skoleleder Morten Holck også, at den mangelfulde rengøring er problematisk.

- Der mangler kvalitet i rengøringen, og det falder uheldigt i en tid, hvor der bør være ekstra fokus på god hygiejne. Der er skraldespande, som ikke bliver tømt, og gulvet bliver ikke vasket ordentligt. Det er et problem, for når skidt hober sig op, skaber det et dårligt indeklima, siger Morten Holck.

Han har indberettet udfordringerne med rengøringen efter overgangen til det nye rengøringsselskab til Børn & Unge i Aarhus Kommune. Det var dog ikke til at spore  forbedringer, før eleverne atter måtte indfinde sig med at blive hjemmeundervist fra 15. december.

- Siden den 1. november har der været flere tilfælde, hvor vi ikke oplever, at rengøringen har været god nok. Jeg er i dialog med forvaltningen og rengøringsselskabet og har tillid til, at det bliver bedre, siger Morten Holck.

Lignende indtryk har forældre, ansatte og skoleledere gjort sig på andre folkeskoler i Aarhus Kommune. Århus Stiftstidende og en række andre medier har blandt andet dækket det, der bliver beskrevet som "uhumske" forhold på Tranbjergskolen.

På Risskov Skole kan en ansat ligeledes bekræfte overfor RisskovLIV, at der er sket et dyk i kvaliteten af rengøringen efter skiftet af udbyder. Ellevangskolen har også haft sine problemer både før og efter, fortæller skoleleder Lisanette Qvortrup.

- Vi har oplevet dårlig rengøring gennem en periode. Da den forrige udbyder fik sin kontrakt opsagt, gik det helt galt. De stoppede simpelthen med at gøre basisrent, og standarden var så dårlig, at de ikke kunne være det bekendt, siger Lisanette Qvortrup og fortsætter:

- Jeg vil faktisk sige, at det nye firma har højnet standarden, men den var også på et nulpunkt før. Det er dog blevet udtrykt fra lærerstaben, at det stadig ikke er godt nok.

RisskovLIV har tre gange forgæves forsøgt at få en kommentar fra Thomas Medom (SF),  rådmand for Børn & Unge, men han ønsker ikke at stille op til interview. I stedet henviser Børn og Unge til et brev, rådmanden har sendt til skolebestyrelserne i alle århusianske folkeskoler. Heri skriver Thomas Medom, at han forventer snarlig bedre service.

- Selvom det tager lidt tid at få de nye leverandører helt kørt ind i rutinerne, blandt andet fordi der er personalemangel på rengøringsområdet, så har jeg tillid til, at det kun er et spørgsmål om kort tid, inden rengøringskvaliteten er acceptabel alle steder, skriver Thomas Medom blandt andet.

Tilbage på Strandskolen har skolebestyrelsesformand Heidi Printzen svært ved at forstå, hvorfor rengøringen ikke er tiptop fra dag ét.

- Jeg tænker altså ikke, at det er raketvidenskab. Jeg kan godt se, hvordan en indkøringsperiode kan være gældende på nogle fronter, men det bør der altså ikke være, når det drejer sig om rengøring, mener Heidi Printzen.

Er det her ikke et spørgsmål om, at du eller din datter er pylrede?

- Hun er ikke særlig pylret, og jeg synes heller ikke, jeg er lige så pylret i dag, som jeg var med mine to voksne børn. Lige nu er standarden på Strandskolens toiletter sådan, at jeg heller ikke ville bruge dem. Udsatte vi voksne mennesker for de samme standarder, tror jeg, vi ville høre meget mere om det, siger Heidi Printzen.

Der er ingen borgerprotester, ingen utilfredse læserbreve i lokalmedierne, ingen dynger af indsigelser mod den lokalplan på Skejbygårdsvej, som ventes vedtaget snart. Faktisk er der lutter tilfredshed fra alle involverede aktører.

For bygherren KAUP ønsker at jævne en tidligere Aldi-butik, der har været lukket i en årrække, for i stedet at opføre en etagebolig i fire etager med omkring 40 lejligheder i blandet størrelse. Det må siges at være et positivt alternativ til det nu tomme supermarked, mener Kaj Jochumsen, der er formand for Grundejerforeningen Vejlby Parken.

- Bygningen har nok ligget tom i fem år, og et eller andet skulle der ske, for man kan ikke bare fjerne en bygning fra verdensrummet. Tænk også bare på, hvordan den tidligere IBM-bygning så ud, inden den blev jævnet. Vi frygtede, at det samme skulle ske her, siger Kaj Jochumsen og henviser til IT-gigantens tidligere domæne nær Risskov Gymnasium, som blev hårdt medtaget af hærværk med årene.

Borgerinddragelsen - eller manglen på samme - har ofte været et kritikpunkt, når nye lokalplaner er blevet vedtaget i Vejlby-Risskov gennem de seneste år. Den oplevelse deler Kaj Jochumsen dog ikke i dette tilfælde. I stedet føler formanden, at han og foreningens medlemmer er blevet hørt.

Da bygherren eksempelvis ønskede en femte etage, sagde grundejerforeningen Vejlby Parken "ellers tak". Det indrettede man sig efter.

- Vi har været involveret i processen gennem de sidste fire år og haft adskillige møder med Aarhus Kommune og bygherre. Kommunen har haft en mening, bygherre har haft nogle ønsker, og det har vi også, men vi har i den grad været med til at præge lokalplanen. Vi kan godkende den og synes, det er en god ide, siger Kaj Jochumsen.

Direktøren for KAUP, Ulrik Poulsen, kan heller ikke klage, selvom en lokalplansproces på fire år kan virke som lang tid, nu hvor der ingen gnidninger eller konflikter har været undervejs.

- Der er ikke nogen odiøs forklaring på tiden. Vi har haft en grundejerforening, der skulle tales med, og de har skullet være ansvarlige over for sine medlemmer. Der har været mange møder frem og tilbage, så det kan tage lang tid at nå fra A til B. Det er der ikke noget usædvanligt i, siger Ulrik Poulsen og tilføjer:

- Jeg vil sige, vi har haft et fremragende samarbejde med både kommune og grundejerforening. Det er ikke deres skyld, det har taget så lang tid. Lokalplaner er bare en omstændelig affære.

Han venter nu på, at lokalplanen bliver godkendt, så man kan søge om byggetilladelse. Når den først er på plads, står KAUP klar med nedbrydningskuglen til at jævne den gamle Aldi-butik. Derefter forventer bygherren, at det vil tage cirka halvandet år, før de nye boliger er færdigbyggede.

At få lokalplanen vedtaget burde blive en formalitet. Det planlagte byggeri minder både i højde, drøjde og arkitektonisk om bebyggelserne i lokalområdet, og der er som bekendt ingen borgere, der føler sig trådt under fode. Derfor ender forslaget næppe på dagsordenen for et byrådsmøde.

Ifølge Lene Damgaard, der er byplanlægger for Aarhus Kommune og projektansvarlig på dette byggeri, vil forslaget efter alt at dømme havne på rådmanden for Teknik og Miljø, Bünyamin Simseks (V,) bord. Byrådet i Aarhus Kommune har tidligere vedtaget, at mindre og ukontroversielle lokalplaner kan godkendes på denne måde.

- Vi synes, byggeplanerne er en god ide. Ingen parter er utilfredse, og der har været en tæt dialog med grundejerforeningen. Forslaget overholder kommuneplanens rammer, og derfor er det meget normal administrationspraksis, at den kan blive vedtaget af rådmanden. Teknisk Udvalg bliver informeret derom, fortæller Lene Damgaard.

Fik vi sagt, at der ingen utilfredse høringssvar var?  Blandt de fem indsigelser, der kom, var der en enkel borger, der gerne ville udtrykke sit ønske om, at støjen fra byggeriet holdes inden for tidsrummet 09.00 til 23.00.

Ifølge Lene Damgaard har hun i sinde at forsyne føromtalte borger med det kommunale nummer, man klager til, hvis reglementet for byggestøj ikke overholdes.

- Den er meget, meget bæredygtig, sagde borgmester Jacob Bundsgaard, da han overrakte den stubformede pris som "Årets Klimakollega" til skolelederen på Strandskolen, Morten Holck.

Det skete i forbindelse med Aarhus Kommunes årlige klimakonference, Go Green With Aarhus. Hæderen er til for at hylde en kommunalt ansat, der sætter fokus på klimavenlige initiativer.

Nu var Morten Holck den ydmyge modtager af trofæet, men fortjenesten er ene og alene elevernes, mener den nykårede klimakollega.

- Det er ikke min pris på nogen måde, for det er børnene, der laver arbejdet. Det er vigtigt, at de får et skulderklap for deres indsats, og det er mig meget magtpåliggende, at de også får del af den, så de også oplever, at der er bevågenhed på det, vi gør, siger Morten Holck.

Strandskolen er Aarhus' første og hidtil eneste folkeskole, som er blevet certificeret af UNESCO til at være en såkaldt Verdensmålsskole. Det kræver blandt andet, at man får sat FNs 17 verdensmål på skoleskemaet og gør det til en dagsorden for elevernes forældre.

Det har medført en række bæredygtige tiltag, og det er for disse, at Morten Holck - og Strandskolens elever, lærere og ansatte - nu bliver hædret.

- For halvandet år siden fik man frituremad og catering i vores kantine. Nu laver vi det hele selv og uden brug af plastik. Vi har også fået solceller på taget, og vi har netop indgået et samarbejde med en virksomhed, der kan lagre energien fra cellerne i batterier, fortæller Morten Holck og fortsætter:

- Til januar får vi sådan en form for container, hvor man i den ene ende kan se batteriet, mens den anden del fungerer som et undervisningslokale, hvor eleverne kan se det i brug.

For de lyseste lamper sidder altså på skuldrene af eleverne. Det er dem, der får de bedste ideer til at løse klimaudfordringen, mener Morten Holck.

- Vi skal selvfølgelig rammesætte det, men man kan blive overrasket over, hvor mange gode ideer børnene kommer på, som vi voksne aldrig har tænkt over. Skal vi ikke lave en klimafest? Skal vi ikke lave et loppemarked kun med genbrugstøj? Kunne vi invitere en TikTok'er ud for at sige noget om bæredygtighed, så det interesserer alle elever? siger Morten Holck.

Børnene kan dog ikke helt tage æren for det bæredygtighedsnetværk mellem syv folkeskoler i Aarhus, som Morten Holck har været initiativtager til. Det kan mange skolebørn til gengæld få glæde af både i Risskov, Vejlby, Lisbjerg og Beder.

- Vi forsøger at udveksle viden og ideer på tværs. En ting er, hvad vi gør, men det er vigtigt at få bredt ud, så det ikke bare er os i vores osteklokke, der får glæde af det. Vi planlægger blandt andet et klimatopmøde for børnene fra syv forskellige skoler, hvor vi skal finde ud af, hvad vi kan ændre i forhold til klima og bæredygtighed, siger Morten Holck.