Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger RisskovLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Risskov-restaurant får sin anden sure smiley på kort tid

Jeg har altid fået bundsolid mad til prisen fra Restaurant Nordly langs Nordre Strandvej, men jeg bliver nødt til at gå lidt i kødet på dem, nu hvor de har fået to sure smileys på under to måneder efter kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen - blandt andet for dårlig hygiejne.

Vi medier har en tendens til at kaste os frådende over dårlige kontrolrapporter som løver over en falden gnu, men jeg valgte bevidst ikke at skrive noget, da Fødevarestyrelsens fælde klappede første gang.

Jeg har selv venner i restaurationsbranchen og ved, hvor strikse kontrolbesøgene kan være. Det er en god ting, for vi har trods alt med ting, vi propper i munden, at gøre. Det ændrer dog ikke på, at jeg har forståelse for, hvordan det kan gå galt en sjælden gang imellem.

Men nu er det altså gået galt to gange for Nordly på kort tid, og det kan ærgre mig, at restaurantens ejere ikke ønsker at kommentere på kontrolbesøgene. En undskyldning, en kritik af Fødevarestyrelsens metoder eller en erkendelse af, at der måske er sket en fejl, ville være god damage control i min bog.

Fejl forekommer i hvert fald. Det kostede desværre Tine Bay fra Risskov dyrt, da en gasvandvarmer ikke var monteret ordentligt tilbage i 2018. Det førte til, at den tidligere Miss Denmark-vinder blev fanget i en gaseksplosion, der næsten tog livet af hende og efterlod hende forbrændt på 39 procent af kroppen.

Hun har efterfølgende skrevet en bog om, hvordan man rejser sig efter at være væltet i livet. Måske har du selv prøvet det, måske kommer du til det, men du kan i hvert fald læse mere om det i dette nyhedsbrev.

Mens vi venter på højtiden, får du også forklaringen på, hvorfor ventetiden ved letbanens overkørsler skal føles som en halv evighed. En læser undrede sig over, hvorfor han i nogle tilfælde måtte vente flere minutter, fra bommene gik ned, til toget faktisk kom. Men ifølge direktøren for Aarhus Letbane, Michael Borre, kan der være forbedringer på vej.

Jeg håber ikke, du har det sure smiley-ansigt på. Det er jul, det er cool, og jeg håber, du holder dig smittefri - og husk, min indbakke er krkie@risskovliv.dk, hvis du har input eller et tip til en god lokalhistorie.

Billede af Kristoffer Krogh Kiesbye
Billede af skribentens underskrift Kristoffer Krogh Kiesbye Journalist
Nordly har før haft besøg af Fødevarestyrelsen og fået sur smiley - nu er det sket igen. Foto: Kim Haugaard

Ekstra kontrol viste igen store mangler med hygiejnen: Risskov-spisested får sin anden bøde og sure smiley på kort tid

Restaurant Nordly langs Nordre Strandvej har fået sin anden sure smiley på halvanden måned efter et nyt kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen. Hygiejnen halter stadig, kunne myndighederne konstatere.

"Der ses produktrester i bunden af køleskabe, både i kødkøler og i grøntkøler. Der ses fedtdråber fra emfang, som er dryppet ned på vindueskarm og ned ad bagvæg. Ovn er har sorte belægninger og produktrester i bund," står det blandt andet i kontrolrapporten fra det seneste besøg.

Du kan læse mere, hvorfor Nordly nu har fået en ny og endnu større bøde, her.

Nordly har fået sin anden sure smiley og bøde på blot halvanden måned som følge af en ekstrakontrol fra Fødevarestyrelsen.

RISSKOV: Cirka halvanden måned efter at et af Risskovs populære spisesteder, Nordly, stod tilbage med en bøde og en sur smiley oven på et kontrolbesøg af Fødevarestyrelsen, er spisestedet løbet ind i nye problemer.

I forbindelse med den første ekstrakontrol som følge af bøden og den sure smiley, viste det sig nemlig, at der langt fra var kommet styr på køkkenet hos Nordly. Kontrollen fandt sted 25. november, og den viste igen store problemer med rengøringen.

"Der ses produktrester i bunden af køleskabe, både i kødkøler og i grøntkøler. Der ses fedtdråber fra emfang, som er dryppet ned på vindueskarm og ned ad bagvæg. Ovn er har sorte belægninger og produktrester i bund," hedder det blandt andet i kontrolrapporten efter besøget.

"Opvaskemaskine er gået i stykker under kontrolbesøget, virksomheden har ikke rengjort opvaskemaskine, der fremstår med kødrester," hedder det videre.

Ny smiley og bøde

Restauranten i Risskov havde dog fået styr på en indskærpelse mellem første og andet kontrolbesøg. Ved første besøg kunne Fødevarestyrelsen konstatere, at en håndvask stod placeret utilgængeligt for køkkenpersonalet bag en varm friture. Dette forhold var dog bragt i orden, da Nordly atter fik visit.

Det ændrer dog ikke på, at kontrolbesøget resulterede i endnu en sur smiley og en ny bøde - denne gang på 7.500 kroner modsat 5.000 ved forrige besøg. Restauranten havde ingen bemærkninger til Fødevarestyrelsens rapport.

RisskovLIV har efterfølgende været i kontakt med Mads Vigså Krigslund, der er medejer af Nordly. Vi ville gerne have spurgt ind til, hvorfor der ikke er blevet rettet op på flere af forholdene efter første bødestraf, men han ønsker ikke at kommentere rapporten fra det seneste kontrolbesøg.

Nordly ligger på Nordre Strandvej i Risskov. Foto: Kim Haugaard


Tine Bay er ikke den samme person, som hun var før ulykken, men hun forsøger at få det bedste ud af sin nye tilværelse.

Tine omkom næsten i gaseksplosion: Nu forsøger hun at få meningsløs ulykke til at give mening for andre

Er der en mening med alting?

For Tine Bay var den svær at få øje på, da hun i 2018 blev offer for en gaseksplosion, der efterlod hende med anden- og tredjegradsforbrændinger på 39 procent af kroppen.

- Det kunne ligeså godt være en invasion fra det ydre rum, men jeg kunne se, at huden gled af med det samme, og kort efter stod jeg på plænen foran huset og skreg i smerte, fortæller Tine Bay, der bor i Risskov.

Hun er tidligere vinder af skønhedskonkurrencen Miss Denmark og tredobbelt danmarksmester i sprint for veteraner. Det liv lå i aske efter ulykken.

Men med sin bog “Op Igen” har Tine Bay forsøgt at få noget meningsfuldt ud af det meningsløse.

- Jeg kunne ikke selv se meningen med ulykken, men jeg blev bombarderet med henvendelser fra folk, der opfordrede mig til at skrive en bog, så jeg kunne se, hvordan man kunne gøre noget meningsløst til meningsfyldt for andre. Enten fordi de selv var blevet væltet omkuld i livet eller kendte nogen, der var, siger Tine Bay.

Du kan læse mere om, hvordan hun rejste sig fra sit livs største krise her.

48-årige Tine Bay fra Risskov overlevede for tre og et halvt år siden en gaseksplosion forårsaget af håndværkersjusk. I dag stiller hun sine oplevelser med ulykken til rådighed for andre, så de kan bruge den som et spejl til at overkomme deres livskriser.

Vi advarer om brug af stærke billeder i denne artikel.

Et skridt. To skridt. Tre skridt. Lad det ene skridt tage det andet. Videre.

Tine Bay har løbet flere maratoner, så hun var ikke var ikke uvant med at være fysisk presset til fingerspidserne, men hendes humpen op til forældrenes fritidshus på en skæbnesvanger sensommerdag i 2018 var en yderlighed - huden gled simpelthen af hendes ben for hvert skridt hun tog.

“Godnat. Jeg elsker dig,” havde hun kort forinden skrevet til sin mand efter en gåtur med parrets hund i skovens dybe, stille ro nær deres hytte på Djursland. Men da hun åbnede døren til toilettet, stod hun i et flammehav fra en gaseksplosion.

- Først rammer en stikflamme min hånd, så jeg drejer mig lidt, hvorefter der opstår en eksplosion rundt om mine ben. Min første indskydelse var, at jeg og min hund skulle væk, men jeg anede ikke, hvad der foregik. Det kunne ligeså godt være en invasion fra det ydre rum, men jeg kunne se, at huden gled af med det samme, og kort efter stod jeg på plænen foran huset og skreg i smerte, fortæller Tine Bay, der i dag bor i Risskov.

Tre centimeter

Ulykken skete, fordi en spændeskive på familiens nye gasvandvarmer ikke var spændt ordentligt fast. Derfor sivede der gas ud i rummet, og det blev næsten fatalt, da Tine Bay åbnede døren. Op hvirvlede gassen og ramte et tændt stearinlys. Så sagde det bang.

Heldigvis havde Tine Bay cowboyshorts på. Flammerne stoppede nemlig ved deres kant, men var eksplosionen nået to til tre centimeter højere op, havde de nået hendes indre organer. Det havde været med døden til følge.

Det var dog ikke noget, der lå Tine Bay på sinde i situationen. Hun fokuserede kun på én ting.

- Jeg ville op til mine forældre, som boede i en hytte tæt på, så jeg begyndte at gå mod dem. Jeg vidste godt, at jeg ikke kunne lade mig klaske sammen, for så var jeg aldrig kommet op igen, så jeg forsøgte at slå kroppen fra og viljen til, som når man løber et maraton, men det her var det mest smertefulde, jeg nogensinde har prøvet, siger Tine Bay.

Indlagt i 50 dage

Hun nåede målet, forældrenes hytte, men det skulle kun blive starten på et langt behandlingsforløb, som stadig står på den dag i dag.

Efter ulykken blev hun indlagt på Odense Universitetshospital. Det skulle vise sig at blive hendes hjem de næste 50 dage, da 39 procent af hendes krop, særligt benene, var blevet ramt af anden- og tredjegradsforbrændinger.

- Jeg var helt svækket, for hele mit system brugte alle sine kræfter på at prøve at heale min hud. Der lå jeg med poser på hænderne og kunne ikke engang pille mig i næsen, mens jeg nærmest havde en nylonstrømpe af løs hud hængende på benet. Det var et smertehelvede, hvor jeg måtte lægges i narkose, når forbindingen skulle skiftes, fortæller Tine Bay.

Tine Bay har stadig mange smerter efter ulykken. Arrene på benene strammer og skal smøres flere gange dagligt. Hendes teori er, at hun oplever fantomsmerter - at hendes nerveender stadig er i alarmberedskab selv mere end tre år efter ulykken.

Men det her er ikke historien om sprungne smertetærskler eller de mange nedbrudte blufærdighedsbarrierer, som fulgte med den næsten totale magtesløshed, Tine Bay oplevede i hospitalssengen. Det er historien om at rejse sig selv, selvom der gik lang tid, før det skete bogstaveligt for hende.

- Taknemmeligheden over livet og de små ting var noget, der ramte mig. At jeg en dag kunne klø mig på næsen, spise uden at spilde eller skrive på min telefon. Det handlede om at skifte fokus, for det er de nære ting, man giver sin opmærksomhed, der vokser, og det var en måde at aflede mig fra smerterne, for der altså en grænse for, hvor meget smerte et menneske kan udholde, siger Tine Bay.

Heppeholdet

Måske derfor advarede hun også sin omgangskreds om, at de ville få en råt for usødet fortælling på Facebook, hvis de blev ved med at følge hende, for Tine Bay havde brug for at få sine oplevelser fra sygesengen ned på skrift - først af helt lavpraktiske årsager.

- Jeg lå og var morfinmedicineret og dybt omtåget, så jeg kunne nærmest ikke huske fra min næse til min mund, eller hvad der var foregået halvanden time tidligere. Jeg brugte det som en log, for jeg kunne godt regne ud, at jeg ville få brug for at gå tilbage og se, hvad jeg havde skrevet, husker Tine Bay.

Men frem for at skræmme folk væk, havde hendes mange opdateringer på de sociale medier den modsatte effekt.

- Der skete det magiske, at jeg fik et helt hold, mit heppehold, der bakkede mig op på de sociale medier. Det betød alt, for internettet er altid vågent, og jeg var tit vågen i de sene nattetimer, men her følte jeg mig altså løftet af nogle folk, der endte med at blive mine venner. De her skriverier blev også begyndelsen på min bog, fortæller Tine Bay.

Op igen

For hvad var meningen med gaseksplosionen den sensommerdag i 2018? Der var ingen, der forsøgte at tage Tine Bay af dage med overlæg. Det kunne være sket for hvem som helst. Der var tale om håndværkersjusk. Hverken mere eller mindre.

Men med sin bog “Op Igen” følte Tine Bay, at hun måske kunne gøre en meningsløs ulykke til noget meningsfyldt for andre.

- Jeg kunne ikke selv se meningen med ulykken, men jeg blev bombarderet med henvendelser fra folk, der opfordrede mig til at skrive en bog, så jeg kunne se, hvordan man kunne gøre noget meningsløst til meningsfyldt for andre. Enten fordi de selv var blevet væltet omkuld i livet eller kendte nogen, der var, siger Tine Bay.

Det var med meditationsmusik i ørerne og dyngevis af Kleenex, at Tine Bay over en periode på tre måneder satte sig til at skrive sin bog "Op Igen". Processen gjorde ondt, men var samtidig også en stor forløsning, for som Tine Bay siger, har hun ikke længere nogen krog i fortiden - det hele står nu i bogen.

For alle vælter vi. Livskriser er en del af din og min eksistens, men det er ikke umuligt at rejse sig på ny, selvom livet måske er anderledes end før. Det er bogens budskab, og selvom det lyder simpelt på skrift, kan det være afsindigt meget sværere i virkeligheden.

- Det er ikke en bog skrevet for mig, men for andre. Jeg stiller min historie til rådighed, så andre kan bruge den som et spejl, men jeg kan godt forstå, folk har svært ved at komme videre, når de har været udsat for en stor uretfærdighed. Jeg arbejder selv med piskesmældsramte og folk med hjernerystelse, som går rundt og føler, at deres livskvalitet er blevet dårligere uden grund, siger Tine Bay, der er hjernetræner, og fortsætter:

- For det kræver virkelig, at man kan grave dybt. Særligt når man ikke får samme forløsning, som jeg fik med retssag og domfældelse, siger Tine Bay, hvis bog kan anskaffes i Veri Center Boghandel.

Bøde på 40.000 kroner

Sidste sommer blev der nemlig sat punktum i en vigtig del af fortællingen om ulykken, der ramte Tine Bay. VVS’eren, der havde monteret gasvandvarmeren, blev dømt ansvarlig for hændelsen og blev pålagt en bøde på 40.000 kroner.

Hele seks fejl i monteringen havde Sikkerhedsstyrelsen fundet, og Tine Bay gik længe og følte en vrede, der var proportional med den uretfærdighed, hun følte sig udsat for.

- En dag kom jeg til at tænke på, hvad det reelt gjorde godt at være så vred. Var jeg egentlig ikke interesseret i at få det bedre i stedet? Så på et tidspunkt besluttede jeg mig for at tilgive. Der var ingen, der havde gjort noget med vilje, så selvom der selvfølgelig skulle være konsekvenser, blev jeg nødt til at slippe vreden og tilgive, siger Tine Bay, der i dag går trofast med sit Nelson Mandela-armbånd.

Ham mødte hun i 1995, da hun som Miss Denmark drog til skønhedskonkurrencen Miss Universe, der det år blev afholdt i Sydafrika. Uden at skulle igennem den store historielektion, tilgav han sine fangevogtere efter mange års fængsel. Kunne han det, kunne Tine Bay også - og måske vigtigst af alt tilgive sig selv.

- Jeg tilgav også mig selv, for der har været en stor sorg forbundet med, at mit liv er forandret for altid. Jeg kan ikke løbe som før, og jeg har tidligere været model og godt tilfreds med mig selv og mit udseende. Arrene på mine ben er bare svære at gøre noget ved, men jeg opdagede, at man kan styre, hvordan man vælger at reagere, fortæller Tine Bay.

- Jeg er gået i stykker

Så hvor hun førhen gemte sine ben væk i skam eller for at skåne andre, viser hun dem gerne frem i dag. Dermed ikke sagt, at alt er tilbage ved normalen. Smerten fra arrene, der strammer, mærker hun stadig hver dag, ligesom hverdagen også er anderledes uoverskuelig end førhen.

- Jeg har fået konstateret PTSD, og den kan jeg ikke styre, selvom jeg er blevet bedre til det. Der er flyttet noget ind i mig, som jeg ikke kendte til, og jeg har virkeligt måttet hænge fast med det yderste af fingerspidserne for at minde lidt om Tine igen. Jeg må erkende, at jeg er gået i stykker, siger Tine Bay og fortsætter:

- Jeg plejede at være social og udadvendt, men i dag har jeg mest lyst til at bo isoleret i en skov. Mit selvbillede har ændret form, og jeg ville altid ønske, ulykken aldrig var sket, men jeg prøver at arbejde med de udfordringer, som den har givet mig.

Tine Bay er tidligere tredobbelt danmarkmester i sprint for veteraner, men lider i dag af dropfod.

Det er en læreproces, men hun ved godt, at hendes liv aldrig bliver som før eksplosionen for tre og et halvt år siden. Men det er okay, for hendes nye liv kan også godt være et godt et af slagsen.

- Jeg får det bedste ud af det, og jeg har en fantastisk familie med fire børn. Min ældste datter har to små børn, som er det bedste i verden og altid kan aflede mine tanker. Man kan ikke trylle. Ulykken er sket, og nu handler det om at få det bedste ud af det, så mit budskab er, at man kan godt falde, men man kan også rejse sig til trods, siger Tine Bay.

Flere borgere undrer sig over, at ventetiden ved letbanebommene er særlig lang i Risskov og Lystrup. Den gennemsnitlige ventetid ligger mellem halvandet og to minutter, siger direktøren for Aarhus Letbane. Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Ugens undren: Hvorfor skal man holde så længe ved bommene og vente på letbanen?

Hele fem letbaneoverkørsler er der i Vejlby-Risskov, og der er en ganske anseelig chance for, at du enten i din bil eller på din cykel har holdt og ventet på, at toget kom susende forbi.

Men hvorfor går bommene til tider ned flere minutter før, toget kommer? - Det har vi efter en læserhenvendelse forsøgt at finde svaret på.

- Det hører til undtagelserne, at folk må vente i fire minutter. Normalt er bommene indstillet til at gå op automatisk efter tre minutter, men i forbindelse med forsinkelse kan det desværre lade sig gøre, lyder den simple forklaring fra Michael Borre, direktør for Aarhus Letbane.

Men der er også en teknisk forklaring, som - set fra den positive side - vil gøre det muligt for Aarhus Letbane at sænke ventetiden, når bommene går ned, i fremtiden.

Det kan du læse mere om her.

Letbanebommene har en vigtig og nødvendig funktion, men de går ned i alt for god tid, så man skal holde stille i mange minutter, mener flere læsere. Hvordan kan det være? Vi har spurgt direktøren for Aarhus Letbane, Michael Borre.

Der kan ikke herske nogen som helst tvivl om, at det er godt, at bommene går ned, lysene blinker, og klokkerne bimler, når letbanen passerer vejene rundt omkring i Aarhus.

Alligevel vækker det blandt nogle læsere undren, at bilisterne skal holde stille i flere minutter, før toget rent faktisk kører over overskæringen. Ventetiden er ifølge en læser særlig lang ved overskæringerne i Lystrup og ved Nordre Strandvej og Rolighedsvej i Risskov.

Der kører flere tog over de forskellige overkørsler langs strækningen. Derfor kan det føles som om, at bomtiden er blevet længere, selvom det nok snarere er et spørgsmål om, at de er nede oftere.

Michael Borre, direktør for Aarhus Letbane

- Man holder på Sønderskovvej i over fire minutter, når der er to tog, der skal passere hinanden på Lystrup Station. Når toget kommer fra den ene retning og ender på stationen, så fortsætter bommene med at være nede, imens man venter på, at det næste tog kommer fra den anden retning, siger Morten Schaumann, som bor og arbejder i Lystrup.

I de situationer bliver der dannet køer i både den ene og den anden retning, og stod det til Morten Schaumann skulle bommene derfor gå op imellem de to tog for at aflaste trafikken.

Michael Borre, direktør for Aarhus Letbane, anerkender gerne, at ventetiden kan føles lang i Lystrup såvel som Risskov, men han har en teknisk forklaring på, hvorfor man ikke kan hæve bommen mellem to tog.

Et buldrende tog

Når letbanen kommer buldrende med op til 100 kilometer i timen, vil den før alle stationer køre over et såkaldt 'tændsted', der får klokkerne til at bimle og bommene til at gå ned ved nærmeste overkørsel. Efterfølgende skal letbaneføreren være opmærksom på yderligere et signal, der indikerer, at bommen så rent faktisk er gået ned.

De sikkerhedsforanstaltninger kan få ventende til at bande og svovle, men man må indfinde sig med, at letbanens tidsplan bliver prioriteret højest.

- Når vi har en station med to perroner, skal togene samle op og sætte passagerer af, mens bommene er nede. Det er for at sikre, at toget kan køre, så snart passagererne er på plads. Ellers skulle det køre frem og vente på tændstedet, før det kunne køre videre, forklarer Michael Borre.

Morten Schaumann har boet i Lystrup i 10 år, og han oplever, at bomtiderne er blevet længere, nu hvor det er letbanen og ikke den gamle Grenaabane, der kører igennem Lystrup.

- Dengang var der længere tid mellem togene, og så gik bommen op mellem dem. Når toget mod Hornslet kommer, går bommene ned allerede inden, at toget er ved den foregående station ved Hovmarken, siger han.

Flere afgange

Ifølge Michael Borre er bomtiderne dog ikke blevet længere – hverken i Lystrup, Risskov eller andre steder på Grenaabanen. Han har dog et bud på, hvorfor det kan føles sådan.

- Der er flere afgange, så der kører flere tog over de forskellige overkørsler langs strækningen. Derfor kan det føles som om, at bomtiden er blevet længere, selvom det nok snarere er et spørgsmål om, at de er nede oftere, siger Michael Borre.

Der er ingen undskyldning for at kravle under bommene, når de er nede - hverken som fodgænger eller cyklist. Sådan lyder det fra Aarhus Letbanes direktør Michael Borre. Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Han oplyser, at den gennemsnitlige bom er nede mellem halvandet til to minutter. Det kan dog skride, hvis der er forsinkelser på togene.

- Det hører til undtagelserne, at folk må vente i fire minutter. Normalt er bommene indstillet til at gå op automatisk efter tre minutter, men i forbindelse med forsinkelse kan det desværre lade sig gøre, siger Michael Borre.

Og der er plads til forbedringer. Aarhus Letbane har derfor et projekt liggende, der måske kan mindske ventetiderne på den anden side af sommerferien næste år. I første omgang skal et større anlægsarbejde – blandt andet ved stationen ved Vestre Strandallé i Risskov – gennemføres.

- Man kunne måske optimere nogle tændsteder, så lukketiden bliver kortere. Alternativt kan man også se på, om bommene skal gå hurtigere op, hvis toget ikke er kommet inden for tre minutter, siger Michael Borre.

Ingen gode undskyldninger

Ved de fem overkørsler i Vejlby og Risskov har Aarhus Letbane også forsøgt at optimere, så bomtiden bliver mindre. Eksempelvis tog det blot et minut og ti sekunder fra bommen gik ned, til de gik op igen, da vores udsendte journalist en eftermiddag i myldretiden stod ved overkørslen ved Nordre Strandvej og Rolighedsvej i Risskov.

Til trods for den korte ventetid var der en utålmodig cyklist, der valgte at passere under bommene – heldigvis i god tid før togets ankomst.

I Lystrup har Morten Schaumann også flere gange oplevet, at fodgængere og cyklister sniger sig over skinnerne, selvom bommen blokerer for bilisterne.

Men det er en dårlig ide, og det kan direktøren for Aarhus Letbane, Michael Borre, ikke understrege nok:

- Vi ser desværre eksempler på biler, der prøver at zigzagge mellem bommene og cyklister, der går under, men det er simpelthen den dårligste ide. Der er situationer, hvor letbaneføreren fortæller, at de har været lige ved at påkøre folk, men det er blevet bedre. Min opfordring er, at man skal lade være med at sætte sit liv på spil, for i et møde mellem person og tog, der taber personen altid.