Forfatter udlægger forskellene på Risskov og Vejlby i ny bog: - Om 50 år vil vi se en mur mellem de to områder
Vejlby-dreng Christian Henriksen er bogaktuel med "8240 Vejlby," som - ikke overraskende - handler om Vejlby.
Men han giver også Risskov et kærligt rap over snuden, for det er svært at sige Vejlby uden også at sige Risskov - og vice versa.
Her fortæller han om Vejlby versus Risskov - om forskellene og lighederne mellem os.
Dommeren fiskede det røde kort op af baglommen og sendte Christian Henriksen ud i omklædningsrummet før tid i hans afskedskamp for VIK, Vejlby Idrætsklub. Modstanderen hed nemlig VRI, Vejlby-Risskov Idrætsklub, og det er ingen hemmelighed, at det er med særlig vægt på "Risskov"-delen af klubnavnet.
Christian plejede at se rødt. Han var en af bonderøvene fra bakken, og når de mødte rigmandssønnerne fra Risskov, gik det som regel vildt for sig - både på og uden for fodboldbanen.
For dengang var linjerne mellem mellem de to sider af Grenåvej, Vejlby og Risskov, kridtet hårdt op.
- Vi har aldrig været ved at slå hinanden ihjel, men fra dengang og til i dag har der altid været en konflikt mellem bydelene. I min tid gik vi ikke over Grenåvej, og det gjorde dem fra Risskov heller ikke, medmindre de havde en ærinde heroppe i Vejlby. Vi havde ikke noget at foretage os dernede, medmindre vi skulle spille kamp eller se på deres damer, siger Christian Henriksen.
Tribalismen, Vejlby versus Risskov, os imod dem-kulturen, lever og ånder stadig i dag, og bogaktuelle Christian Henriksen puster til gløderne med 8240 Vejlby - en hyldest til Vejlby og bydelens skæve eksistenser, som er blevet til i samarbejde med fotografen Søren Andersen.
8240 Vejlby
I realiteten har postnummeret jo heddet 8240 Risskov siden kommunesammenlægningen i 1970. Bare ikke i Christian Henriksens bog.
- Man kan jo altid gisne om, hvorfor det endte med at hedde 8240 Risskov, når nu det også hedder Vejlby Fed ved vandet. Derfor er bogens titel et kærligt drilleri og et rap over snuden til Risskov, for heroppe hedder det altså 8240 Vejlby, og det er heroppe, de fede historier er, siger Christian Henriksen.
Derfor har han fældet 50 fortællinger om bydelen, der formede ham, ned. Den handler næsten udelukkende om Vejlby, men det er svært at sige Vejlby uden også at sige Risskov.
- Der er nogle små stik til Risskov, for vi ville have haft svært ved at tage vores identitet på os uden dem. Vi kan jo ikke undvære hinanden, for de kan også markere sig igennem bonderøvene heroppe i Vejlby, siger Christian Henriksen og fortsætter:
- Der er vitterligt forskel på menneske, der bor dernede og heroppe. Det gælder både indkomst, livstilgang og socialklasse, selvom det måske var mere tydeligt før i tiden.
Slagteren og Tosse-Tove
Det kan man takke byggeriet for. Modsat i dag gik Risskov dengang fri for alle de store boligprojekter. Til gengæld fik Vejlby Veri Parken, LEC, det grimme kommunekontor og Ny- og Næringen. Set i bakspejlet ser Christian Henriksen det som et plus, for det satte nuance på hans barndommens gade.
- Vi fik vores andel socialt udsatte, og de var med til at gøre Vejlby mere broget. Det var fint. Jeg har gået på både Risskov- og Vejlby Skole, og jeg ville til hver en tid foretrække det sidste med al den forskellighed, den bød på. Det var ikke bare højtuddannede og højtlønnede folk, så det gav os noget mere indblik og udsyn i forhold til dem i Risskov, siger Christian Henriksen, hvis korte fortællinger byder på et persongalleri bestående af blandt andre Slagter Frislev og Tosse-Tove.
Hullet bliver lukket
Typer som Tosse-Tove har bare fået sværere betingelser i Vejlby med tiden, for på nogle parametre er Vejlby så småt ved at lukke hullet til Risskov, mener Christian Henriksen. Efter at have boet i Aarhus i en årrække, rykkede han tilbage til Vejlby, da han skulle stifte familie, men alt var ikke ved det gamle - og ændrer sig stadig.
- Vejlby er også ved at blive borgerligt og komfort. Her er også ved at blive lidt kedeligt, og min bog er også en knytnæve til storbyerne, for der bliver ryddet op og ryddet ud i de skæve eksistenser, som bliver nødt til at flytte længere og længere væk på grund af stigende boligpriser. Se bare de nye lejligheder, der bliver bygget. De koster gerne op mod 15.000 kroner om måneden, siger Christian Henriksen.
Kvadratmeterprisen stiger på begge sider af Grenåvej, og grænserne mellem de to bydele er knapt så optrukne, som de var engang. Det oplever Christian Henriksen gennem sine børn.
- De er blevet tyndere på grund af de unges mobilitet og de sociale medier. De er mere klar på at drage frem og tilbage, end vi var i sin tid. Dengang var verden ikke så stor, men nu møder de hinanden på kryds og tværs uden at komme op at toppes. Det er fedt, at balladen ikke er der mere, men omvendt var det jo også sjovt, da verden var lidt mere firkantet, siger Christian Henriksen.
- Du kan jo få botox dernede
Kasser propper vi nu stadig hinanden i, mener Christian Henriksen, for din hjemstavn er en identitetsmarkør, og selvom vi måske ser flere ligheder i dag, når vi spejler os i hinanden, lever fordommene stadig videre - også blandt de unge.
- Min datter kan godt sige, at hun hellere ville bo i Risskov end Vejlby, hvorimod min søn er mere sådan, at han satme aldrig skal bo i Risskov. Fra mine børn ved jeg, at man stadig kigger lidt skævt til hinanden, siger Christian Henriksen og tilføjer:
- Vi er måske ikke nogle bonderøve i samme grad som før, men folk fra Vejlby ses stadig lidt som nogle slagsbrødre og baryler. Der er sikkert ligeså mange tosser i Risskov, men de bliver pakket bedre ind, men det er jo fordi, de ikke har samme tid til at opdrage deres børn dernede, som vi har.
Det er hans måske hans Vejlby-bias, der taler, men Christian Henriksen føler fortsat, at han bliver bekræftet i sine fordomme, når han ses med sin kærestes veninder og vennepar.
- Min kæreste er fra Risskov, og selvom det er kærlige drillerier, er der stadig fordomme, der bliver bekræftet via måden, vi er på. Bilpakken, tøjet, forretningerne. Du kan jo få botox dernede, siger Christian Henriksen.
En mur ved Grenåvej
Sådan at placere en skønhedsklinik i Vejlby ville aldrig gå, vurderer Christian Henriksen.
- Deres forretninger ville ingen gang på jorden have heroppe. Veri Centret er fint med os, for der ligger Sportmaster, og vi griner af dem, når vi ser dem sidde ved Grappa og sippe vin. Der vil jeg altså hellere sidde på Bøffen (Beefeater Pub ved Veri Centret, red.) og drikke bajere, siger Christian Henriksen.
Og der vil der nok altid være flere folk fra Vejlby, der har hang til en tur på det tilrøgede værtshus. For selvom skellene mellem de to bydele med tiden er blevet mindre, vil 8240 Risskov - hvor vi smelter sammen til en stor, homogen gruppe - ifølge Christian Henriksen aldrig blive en realitet.
- Der vil altid være en forskel, og det skyldes ikke mindst, at vi har de almene boligbyggerier på denne side af Grenåvej. Vi har Vejlby Vænge, Vejlby Toften, Tjelevej og Ny- og Næringen. Vi har de steder, hvor kommunen altid vil kunne placere fraskilte og udlændinge, der mangler et sted at bo, siger Christian Henriksen, inden han sender sin sidste stikpille i retning af Risskov.
- Tværtimod tror jeg snarere, vi om 50 år vil kunne se en mur mellem de to områder ved Grenåvej. Allerede i dag kan du se, at folk i Risskov er ræd for, at folk parkerer på deres veje, og de er så småt ved at lukke sig om sig selv dernede. Heroppe er vi åbne. Vi tager imod alle.