Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger RisskovLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Har du takket din slusemester i dag?

Achilleus var en stor, sagnomspunden helt, men kunne han forhindre hele byer i at blive oversvømmet?

Nej.

Det kan Jens Peter Petersen til gengæld. Efter hans eget skøn ville den kystnære del af Risskov stå i vand til sokkeholderne på otte dage, hvis ikke den 78-årige slusemester ved pumpestationen nær udmundingen af Egåen var til.

Han er en vaskeægte hverdagshelt, og selvom han ikke får sin dåd beskrevet i en hel Illiade, fortjener han en lille historie i dette nyhedsbrev. En akilleshæl har han heldigvis ikke, for hver dag står han på en snæver betonsats og sørger for, at Risskov ikke bliver oversvømmet.

Ved Risskov Strandpark er det dog ikke oversvømmelse, man døjer med. Det vrimler til gengæld med skadedyr i en sådan grad, at det bliver beskrevet som et "eldorado" for rotter. Hanne Riis og Mogens Sørensen har alene fanget seks i år, men der er mange flere, og det skyldes måske de åbne skraldespande og den nye bevoksning, som ligger i det rekreative område.

Et tilbageblik tager vi også. Vidste du eksempelvis, at dit område plejede at være et skattely helt frem til Kommunalreformen i 1970? Det havde sine fordele at bo i en landkommune, hvis man gerne ville gemme sig for de socialdemokratiske strømninger i Aarhus, mens man betalte mindst muligt til skattefar.

Det var dengang. Har du noget, jeg skal kigge fremad mod eller se nærmere på? - Min mailboks, krkie@risskovliv.dk, står altid åben og venter på et skriv fra dig.

God læselyst.

Billede af Kristoffer Krogh Kiesbye
Billede af skribentens underskrift Kristoffer Krogh Kiesbye Journalist

Slusemester Jens Peter redder dagligt Risskov fra oversvømmelse

Mød hverdagshelten Jens Peter Petersen, der i snart 25 år har sørget for, at vandmasserne ved Egåen ikke går over sine bredder og lægger Risskov under vand.

78-årige Jens Peter Petersen har gennem de seneste 25 år været slusemester ved pumpestationen ved udmundingen af Egåen.

Der er James Bond, Robin Hood og Pippi Langstrømpe, og så er der hverdagens helte som Jens Peter Petersen, der i al ubemærkethed redder Vejlby Fed fra oversvømmelse på ugentlig basis.

Han er Landvindingslagets slusemester gennem et kvart århundrede og har ansvaret for, at pumpestationen ved Slusen nær udmundingen af Egåen pumper, når åen truer med at gå over sine breder.

- Uden mig ville pumperne ikke kunne køre, og uden pumpestationen ville hele den lave del af Risskov stå under vand, fordi vandet ville få samme niveau som i Aarhus Bugten, så uden pumpestationen kunne man lige så godt pille husene ned. Det er der nok for mange gode skatteydere til, at man tillader, siger Jens Peter Petersen i spøg.

Heldigvis. Konsekvenserne og omkostningerne af en mulig oversvømmelse fra Egåen er ikke til at spøge med, og Jens Peter Petersen er selv medlem af Landvindingslaget, fordi hans egen ejendom og tidligere erhvervsbygning begge er i risikozonen.

Derfor blev den i dag 78-årige pensionist for snart 25 år siden spurgt, om han ville overtage hvervet som slusemester. Det ville han gerne.

- Det kræver ingen særlig forudsætning at blive slusemester. Det er noget, man lærer efterhånden, men noget ensomt hverv er det ikke, og det er rart at have noget at stå op til som pensionist, siger Jens Peter Petersen.

Blade kan give oversvømmelse

Nogle gange er det de mindste ting, der kan gøre en kolossal forskel. Riven – og en god balanceevne – er nemlig Jens Peter Petersens måske vigtigste redskab. Ved hvert pumpehus er der rister på Egåen-siden, hvor vandet kan strømme ind til pumperne, der så kan pumpe vandet ud i Aarhus Bugten.

Derfor er det altafgørende, at risterne ikke bliver tilstoppet med nedfaldne blade og planter fra Egåen, og derfor står en ældre Jens Peter Petersen dagligt på en snæver betonsats og river grøden op i en times tid. Den er godt givet ud.

- Hvis risterne stoppede til, ville pumperne også blive ødelagt hurtigt, for så ville de ingen vand få, og så ville der ikke gå otte dage, før Risskov var oversvømmet, siger Jens Peter Petersen.

Det er på denne sats, at Jens Peter Petersen står og river grøde væk fra risterne. Vandstanden er typisk mellem to og tre meter, men selvom der ikke er nogen stige, skulle han falde i vandet, er slusemesteren ikke nervøs.

Erfaring har lært ham at se, hvornår vandstanden i Egåen er høj, men reelt set behøver han ikke at reagere selv. Langs vandløbet er der installeret følebrønde, som får pumperne til at sætte i gang.

8.000 liter i sekundet

Det gør de med et brøl og en enerverende hyletone, som næsten overdøver vandets rislen, når det pumpes ud i Aarhus Bugten. Bliver vandet i Egåen højt nok, sætter først den ene pumpe i gang på halv kraft og sender 2.000 liter vand ud i sekundet. Stiger det yderligere, går pumpe to i gang på halv kraft, og kører de begge på fulde drøn, bliver der pumpet 8.000 liter vand ud.

Historisk har den mængde vand været nok til at forebygge oversvømmelser – undtagen den ene gang i 2007.

- Jeg synes ikke, jeg har oplevet noget dramatisk, som vi ikke har kunnet håndtere, men der var dengang i 2007, hvor en kombination af sne, tøvejr og regnvejr ramte os, mens den ene pumpe var under reparation. Da måtte Beredskabsstyrelsen rykke ud med deres egne pumper for at holde vandet ude af husene langs Egåen, siger Jens Peter Petersen.

Ellers har pumperne fra 1956 bestået tidens test, men det er ikke sikkert, at de kan fortsætte med det. Aarhus Kommunes rapport om klimaændringerne i Vejlby-Risskov konkluderer nemlig, at slusen ikke er fremtidssikret til at kunne håndtere de fortsatte ændringer i klimaet med øgede mængder nedbør.

Ny engsø kan blive nødvendig

Det er blandt andet derfor, at rådmanden for Teknik & Miljø, Bünyamin Simsek (V) har foreslået, at man etablerer endnu en engsø ved Hede Enge, som kan opmagasinere nogle af fremtidens store vandmængder og aflaste Egåen – og pumperne.

Jens Peter Petersen tvivler bare på, at pumperne bliver utilstrækkelige foreløbigt, men han anerkender gerne, at klimaet er en lunefuld størrelse.

- Jeg kan ikke sige med sikkerhed, hvor længe pumperne måtte holde, men jeg tror, de vil være tilstrækkelige i både min og din tid. Jeg tror, de har 50 år i sig endnu, medmindre klimaændringerne går meget stærkere, end vi regner med - men det gør de måske også, siger Jens Peter Petersen.

Derudover er der også truslen fra Aarhus Bugten. Slusen beskytter ved stormfloder op til kote 1,8 meter, men holder klimafremskrivningerne stik, vil det ikke være tilstrækkeligt på sigt, og så skal pumpestationen potentielt hæves ligesom visse steder langs diget.

Gennem sine 25 år som slusemester har Jens Peter Petersen i tre omgange oplevet Aarhus Bugten banke faretruende højt på sluseporten. Tilsvarende antal forventer han ikke at se, før han forlader sit hverv.

- Jeg tror, jeg har titlen som den længst siddende slusemester, men jeg kan selvfølgelig ikke huske helt tilbage til 1956. Jeg er 78 år nu, så jeg tager næppe 25 år mere, selv hvis jeg kunne. Men en slutdato har jeg ikke, selvom Landvindingslaget teknisk set kunne fyre mig i morgen, hvis de var utilfredse. Det tror jeg nu ikke, de er, siger Jens Peter Petersen.

Hanne Riis og Mogens Sørensen oplever et stort antal rotter i området omkring Risskov Strandpark.

Eldorado for rotter i Risskov: Hanne og Mogens har fanget seks alene i år

Det er desværre ikke kun badegæster, der besøger Risskov Strandpark.

For fra deres bolig ved Rolighedsvej har Hanne Riis og Mogens Sørensen kunnet konstatere, at det vrimler med rotter nær det rekreative område.

Aarhus Kommunes rotteafdeling er på sagen, og der er måske en ganske simpel måde at sætte en stopper for skadedyrenes slaraffenland.

Det vrimler med rotter ved Risskov Strandpark og området omkring, mener par, der selv har fanget seks stykker. Aarhus Kommunes rottebekæmpelse er opmærksomme på problemet og vil se nærmere på, om der findes en simpel løsning.

Hanne Riis og Mogens Sørensen sad en dag denne sommer og nød en solskinsstund på terrassen til deres hus på Rolighedsvej, da en rotte pludselig sprang op, stirrede på dem og sprang videre på sin færd.

Den slap væk med livet i behold, men sådan gik det ikke for seks af dens artsfæller. Fire blev taget af dage i fælder, mens to blev nappet af parrets hund Sarah. Trods det indhug i bestanden oplever Mogens og Hanne dog stadig flere og flere skadedyr i området omkring Risskov Strandpark.

- Hele området er plaget. Stationsgade, Badevej, Strandvænget. De vælter ud alle steder, og børnene fandt også en død rotte på legepladsen oppe omkring Bindesbøll Byen, siger Hanne Riis.

Parret ser dem også fare rundt i egen have og melder det til kommunens rottebekæmpelse, som har stillet en rottekasse i det ene hjørne af haven. Men Mogens har også set sig nødsaget til at stille sine egne rottefælder ud.

- Vi har kontaktet rottebekæmpelsen mange gange, og de rykker fint ud. Vi ved godt, at det er lovpligtigt at melde det, men vi kan ikke ringe hver dag, for selvom vi har fanget seks, har vi set mange flere, siger Mogens Sørensen

Hanne Riis tror, det kunne hjælpe på problemerne med skadedyrene at sørge for, at skraldespandene i det rekreative område ikke står åbne.

Eldorado for rotter

For de bor måske meget tæt på. Når Hanne Riis lufter hunden Sarah en spytklat derfra på den anden side af letbaneskinnerne ved Risskov Strandpark, går hunden amok omkring den relativt nyplantede bevoksning. Hun er overbevist om, at det vrimler med skadedyr derinde.

- Der er kommet flere, efter man plantede det, for det er et eldorado for rotter, når der er masser mulighed for, at de kan grave huler og lave rede derinde. Jeg kan mærke det på hunden, når vi kommer forbi, og vi kan jo se, hvordan tårnfalkene står over det buskads hele tiden, siger Hanne Riis.

Aarhus Kommune har plantet bevoksningen nær letbaneskinnerne ved Risskov Strandpark, men Hanne Riis og Mogens Sørensen oplever nu, at det bliver brugt af rotter.

Hun ser skraldespandene i Risskov Strandpark som en anden mulig forklaring på, at skadedyrene har gunstige forhold i området. Det er nemlig ikke alle, der er låg på, så det bliver måske til et slaraffenland for rotter, når besøgende i det rekreative område efterlader skrald og madvarer.

Sidst er der det grønne bådhus , der huser Njordhavkajak, ved vandet nær den ene af skraldespandene, som heller ikke er rottefrit.

- Skraldet fra den skraldespand ligger tit og flyder over det hele, for rotter og måger kan nemt komme til. Dyrene er jo ikke dumme, så når der er mad tæt på, bliver de jo ikke langt derfra, siger Hanne Riis.

Bådhuset, som Njordhavkajak benytter sig af, har også løbende problemer med rottebesøg. 

Rottefest i skabet

Det kan Ronny Buelund, kasserer for Njordhavkajak, bekræfte. Han fortæller, at det er et tilbagevendende problem med besøg fra ubudne gæster i bådhuset.

- Jeg så faktisk en død rotte, da jeg var dernede i dag, men jeg kan ikke sige, om der er flere eller ej, men qua vi ligger ved vandet, og qua det er fugtigt, så er det et problem, siger Ronny Buelund.

Han og havkajakklubbens medlemmer er løbende i kontakt med Aarhus Kommunes rottebekæmpelse, som sætter rottekasser med gift op i eller omkring bådhuset. De er også på sagen nu.

-  Det er en aktiv case, og vi har tidligere haft en regulær rottefest i et af skabene, fordi rotter bed hul på en pose mad. Derfor gør vi alt, hvad vi kan for at undgå dem og sørger for, at vores medlemmer ikke efterlader madrester, men de vil nok leve ved den store skraldespand udenfor, siger Ronny Buelund.

Rotteafdelingen vil nu undersøge, om de åbne skraldespande er en af årsagerne til, at rotterne har gode betingelser.

Rottehunde på vej

Derfor foreslår Hanne Riis også, at man får et låg på samtlige skraldespande i strandparken og slår krattet, hvor hendes hund plejer at fare op, ned.

Den løsning vil Kurt Olesen, ingeniør fra Aarhus Kommunes rotteafdeling, gerne se nærmere på.

- Jeg vil bede vores rottebekæmpere om at vurdere, hvorvidt skraldespandene er overfyldte eller på anden måde kan være årsagen til, at der er rotter. Hvis det er dem, skal vi have gjort noget ved den del, og så må vi kontakte AffaldVarme Aarhus og se, om de kan hjælpe med en løsning, siger Kurt Olesen.

På samme måde vil han ikke udelukke, at det kan blive relevant at slå krattet nær letbaneskinnerne ned.

- Vi har nogle rottehunde, som rottebekæmperne kan tage med, som måske kan trænge ind i krattet. På den måde kan vi få et indtryk af, om det er relevant at fjerne noget bevoksning eller klippe det ned, så man bedre kan bekæmpe rotterne, siger Kurt Olesen.

Jens Ole Henriksen, formanden for Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Arkiv, fortæller om dengang, Vejlby-Risskov fungerede som et skattely for velhavere fra Aarhus.

Vidste du det? Vejlby-Risskov var et skattely frem til 1970

Tag med en tur tilbage i tiden til en tid, hvor Vejlby-Risskov var det ideelle sted at slå sig ned, hvis man gerne ville se færrest muligt af sine hårdt tjente skillinger forsvinde til skat.

Vejlby-Risskov var frem til Kommunalreformen i 1970 et godt sted at bosætte sig, hvis man ønskede at betale mindst muligt i skat.

Hvad har Vejlby-Risskov tilfælles med Barbados, Bermuda, De Britiske Jomfruøer, Cypern og Schweiz?

Ikke alverden i dag, men helt frem til kommunesammenlægningen i i 1970 var Vejlby-Risskov Kommune også et skattely for dem, der helst ville betale mindst muligt til skattefar. Derfor var man heller ikke meget for at blive indlemmet i den socialdemokratiske højborg Aarhus. Det vender vi tilbage til senere.

Spoler vi i stedet tiden tilbage til midten af 1800-tallet, var Vejlby Kommune lige blev stiftet og husede omkring 1.000 borgere. Dengang var der marker, så langt øjet rakte i Vejlby, mens Vejlby Fed var et foragtet sted, for der var ikke meget landbrug at bedrive på den sandede jord.

Det ændrede sig dog i slutningen af århundredet, hvor flere og flere velhavere og bedsteborgere fra storbyen fik øjnene op for områdets store rekreative værdi. Det fortæller Jens Ole Henriksen, formand for Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Arkiv.

- Flere og flere mennesker begynder at dukke op og bygger sommerresidenser ved Vejlby Fed, så de mere eller mindre bosætter sig i området - i hvert fald om sommeren. Chokoladefabrikanten Frits Georg Clausen var en af dem. Både han og konen er rige og fromme mennesker, så da han dør, beslutter hun at skænke huset til kirkesagen, som fik det ombygget til nutidens Risskov Kirke, siger Jens Ole Henriksen.

Den stod færdigbygget i 1934, og på det tidspunkt var magtbalancen for alvor begyndt at tippe i nytilflytternes favør.

- I 1929 skiftede kommunen navn til Vejlby-Risskov Kommune, og efterhånden var der bygget så mange huse ved Fedet, at der boede ligeså mange mennesker som i Vejlby. Det var to vidt forskellige miljøer med det pæne borgerskab fra Aarhus ved vandet og bønderne i Vejlby, fortæller Jens Ole Henriksen.

Kortet viser, hvor kommunegrænsen gik ved Vejlby-Risskov Kommune inden Kommunalreformen i 1970.

Det konservative Fedet

Dengang som nu stemte man efter sit sted i livet. Daglejerne hældte til Socialdemokratiet, bønderne stemte på Venstre, mens de nye bosættere langs Fedet var konservative kernevælgere.

Sidstnævnte satte sig tungt på magten i sognerådet, og fra 1937 og frem til sidste valg inden sammenlægningen var der et konservativt flertal i datidens byråd. Det kunne ses på skattetrykket og en offentlig sektor, der var skåret helt ind til benet.

Sådan så sognerådet i Vejlby-Risskov ud i 1937. Mellem da og frem til sidste sognerådsvalg i 1966 var Det Konservative Folkeparti det største parti i sognerådet med mellem fire og seks medlemmer.

- Både indkomstskatten og jordbeskatningen var lav, men det gjaldt også velfærdsydelserne. Man havde en skole og et alderdomshjem, men ellers blev der sparet på de fælles faciliteter, for det skulle ikke være for fint, siger Jens Ole Henriksen.

Det var en storpolitisk aftale, så selvom det var en borgerlig regering, lod de ikke Vejlby-Risskov eller andre landkommuner være i tvivl om, at de ville blive nedlagt

Jens Ole Henriksen

Men medmindre man var socialdemokrat, var det ikke fordi, du hørte megen klagesang fra store dele af kommunens beboere.

- Vejlby-Risskov blev anset som et sted, hvor man kunne være i fred fra de forfærdelige socialdemokratiske strømninger, der fandt sted inde i Aarhus. Jordskatten og grundskylden var lav, og det kunne bønderne og husejerne godt blive enige med de rige fra Risskov om, at det var en god ting, fortæller Jens Ole Henriksen.

Stor modstand

Men hvor man til dels kunne forhindre for mange socialdemokrater i at slå sig ned i Vejlby-Risskov Kommune, blev en af hovedarkitekterne og banemændene for områdets status som skattely ganske ironisk den konservative indenrigsminister Poul Sørensen.

På Christiansborg havde man fået øjnene op for, at det var købstæderne, der i høj grad betalte for gildet og alt, hvad det indebar af infrastruktur, service og arbejdspladser - også for de omkringliggende landkommuner som Vejlby-Risskov, hvor indbyggerne skummede fløden i skattely.

Derfor stod det allerede klart i 1966, at VKR-regeringen under Hilmar Baunsgaard ville reducere antallet af kommuner og indlemme Vejlby-Risskov i Aarhus Kommune. Det tog bare noget længere, før det faktum dæmrede for sognerådet herude.

Poul Sørensen (C) spillede en afgørende rolle i udformningen af Kommunalreformen, men nåede ikke at se den træde i kraft, da han døde i 1969.

- Ideen om at lægge Vejlby-Risskov Kommune sammen med Aarhus Kommune blev mødt af stor modstand herude. For det første betød det, at man fremover kunne se frem til at betale mere i skat. For det andet betød det også, at befolkningen ville komme til at bestå af endnu mere almindelige mennesker, der boede i boligforeninger eller var studerende, fortæller Jens Ole Henriksen.

Derfor mobiliserede man en menneskemængde på omkring 2.300 til borgermøde i Bellevuehallen for at bremse sammenlægningen. Men lige lidt hjalp det.

- Man var af den klare opfattelse, at man kunne bremse sammenlægningen. Efter borgermødet lavede man en udtalelse, som blev sendt til indenrigsministeren og regeringen, men de var kolde i røven. Det var en storpolitisk aftale, så selvom det var en borgerlig regering, lod de ikke Vejlby-Risskov eller andre landkommuner være i tvivl om, at de ville blive nedlagt, siger Jens Ole Henriksen.

Så sådan gik det i 1970. Vejlby-Risskov mistede sin status som skattely, men det fik ikke den nye Aarhus-bydels borgere til at pakke sølvtøjet i en bylt og flytte i hobevis. For hvor skulle de flytte til?

- Folk skulle pludselig betale mere i skat, men hvor skulle de ellers flytte hen? - De eneste rene, mondæne kommuner, hvor der derefter hovedsageligt boede rige mennesker, var Gentofte, Hellerup og Frederiksberg, hvor der sidenhen har været tradition for konservativt bystyre. Her var det ikke længere, siger Jens Ole Henriksen.