Sidste sommer viste den forrige skoleprognose i Aarhus Kommune, at der ville gå 955 elever på Risskov Skole i 2023.

Men når skoleklokken ringer ind til skolestart efter sommerferien, vil der 'blot' gå 942 elever på folkeskolen i år. Det viser den netop publicerede skoleprognose for 2023.

Den opadgående pil på grafen begynder at flade ud, og når den forventede stigning i elevtallet på Risskov Skole svinder ind, skrumper den planlagte udvidelse af folkeskolen tilsvarende.

Det fortæller Anne Marie Due Schmidt, bygningschef i Børn og Unge.

- Det er klart, at prognoserne får en betydning for udvidelsen. Vi skal ikke forbygge os, så projektet kan sagtens skrumpe, når vi får nye tal og prognoser at forholde os til, siger bygningschefen.

Én ting er ændringer i prognoserne for elevtallene. I 2021 viste skoleprognosen eksempelvis, at der ville gå 1.037 elever på Risskov Skole i 2026. Nu viser det nye estimat i stedet en mindre stigning, så det forventede elevtal lander på 1.002 til den tid.

Det siger næsten sig selv, at behovet for flere mursten falder, hvis der kommer færre skolebørn. Sidste år vurderede Børn og Unge eksempelvis, at Risskov Skole ville mangle 12 undervisningslokaler og et SFO-lokale i 2032, hvis ikke man udvidede folkeskolen.

Til sammenligning viser de seneste beregninger, at Risskov Skole 'kun' vil være ni undervisningslokaler i underskud, mens man faktisk vil have for meget plads i SFO'en, når man kigger i spåkuglen.

Men selvom pladsmanglen på Risskov Skole nu tegner sig til at blive mindre end antaget, er der stadig tale om en stor udvidelse, understreger Anne Marie Due Schmidt.

- Lige nu viser prognoserne, at der skal bygges færre kvadratmeter til, og prognoserne skubber selvfølgelig til, hvad projektet skal indeholde. Det ændrer dog ikke på, at der er tale om en massiv udvidelse, for der er stadig behov for en udbygning, der næsten svarer til et nyt spor, siger Anne Marie Due Schmidt.

Der er dog grænser for, hvordan de nye estimater ændrer skoleudvidelsen lige nu og her. Hidtil har Børn og Unge brugt sine kræfter på at omdanne en fløj i Plejehjemmet Hørgården til undervisningslokaler, der skal tages i brug ved skolestart efter sommerferien.

Vi befinder os stadig på så tidligt et stadie af udvidelsen, at der ikke ligger nogle tegninger af selve udbygningen af Risskov Skole gemt i bygningschefens skuffe, der nu skal skaleres ned.

Men hvor der sidste år blev afsat 153 millioner kroner til at udvide folkeskolen med 3.100 kvadratmeter, kan både størrelsen på og økonomien i projektet ændre sig i kølvandet på de nye tal.

- Prognoserne er helt nye, så vi har endnu ikke regnet os frem til, hvad de nye prognoser konkret betyder for udvidelsen. Det sker, når vi begynder at tegne, og det er næste skridt, når vi har eleverne på plads på Plejehjemmet Hørgården, siger Anne Marie Due Schmidt og fortsætter:

- Rammebeløbet, som vi arbejder med, bliver også justeret, hvis projektet bliver mindre.

Omvendt kan projektet også stadig nå at få vokseværk på ny. Kommende skoleprognoser kan også svinge og vise større eller mindre stigninger i elevtallene, hvilket Børn og Unge også forsøger at tage højde for.

- Vi ved, at prognoserne kan vise udsving, så vi kan altid genbesøge og ændre projektgrundlaget, indtil vi stikker spaden i jorden. Der kommer en tid, hvor vi ikke kan rykke rundt, så vi fjerner eksempelvis ikke en fløj fra en udvidelse, når først anlægsarbejdet er begyndt, siger Anne Marie Due Schmidt.

Lige nu ser vi en tendens til, at den forventede stigning i elevtallet på Risskov Skole bliver mindre, end man havde antaget. Kan du forestille dig en situation, hvor det slet ikke bliver nødvendigt med en udvidelse?

- Nej. Lige nu tegner der sig til at blive en mangel på ni lokaler i 2032, så jeg kan simpelthen ikke se, hvordan en udbygning skulle blive overflødig, siger Anne Marie Due Schmidt.

Men helt sikker kan man nok aldrig vide sig. Den nye prognose viser eksempelvis, at der vil være 1.183 færre folkeskoleelever i Aarhus Kommune i 2026, end prognosen fra 2021 viste.

Hvor forsvinder børnene hen, fristes man til at sige? - Det er ikke helt til at sige med sikkerhed, fortæller Anne Marie Due Schmidt.

- Hvis vi ser lokalt på Risskov, så er der byggeprojekter, som er gået lidt i stå, og det kan give et udslag i prognoserne. Flyttemønstrene kan også ændre sig henover årene, så udbuddet af boliger og muligheden for at købe og leje noget i området kan også have en indvirkning, siger Anne Marie Due Schmidt.

- Men vores prognoser er stadig det bedste ståsted, vi har, selvom det kan virke som om, at de forandrer sig hele tiden. De plejer at passe meget godt, men lukningen af Vejlby Skole, som baserede sig på prognoser ti år ud i fremtiden, viser, at prognoserne kun kan vise fremtiden ud fra de data, vi har lige nu. Datagrundlaget viste dengang, at der ikke var behov for den, men det er altså stadig det bedste værktøj, vi har at arbejde med.

Skal Risskov snydes, så du kun kan stå af og på de kommende superbusser i Vejlby, eller skal de også sno sig ned ad Skolevangs Allé, forbi rundkørslen ved Risskov Skole for til slut at stoppe ved letbanestationen ved Vestre Strandallé?

Det skal forvaltningen i Aarhus Kommune nu til at undersøge, og de vil have dit besyv med. I maj gav et flertal i Aarhus Byråd nemlig grønt lys til at bruge 25 millioner kroner på et skitseforslag og VVM-undersøgelse af det såkaldte Bus Rapid Transit-projekt - måske bedre kendt som BRT-busser eller bare lynbusser.

Bliver de en realitet, er det kort fortalt meningen, at de lynhurtige busser skal kunne fragte dig hele vejen fra Risskov til Skåde Bakker over først Skejby og så Ringvejen på rekordtid. BRT-busserne får nemlig deres egen bane, så du ligesom med letbanen slipper for at holde i kø.

Alt afhængigt af hvor du bor, er det bare ikke sikkert, at du får let ved at hoppe på en BRT-bus.

- Vi skal se nærmere på den nordlige strækning og stoppestederne i Vejlby-Risskov igen, for vi er meget i tvivl om, hvor vi skal ende henne. Enten skal busserne køre til og fra Torsøvej Station i Vejlby, eller også skal strækningen slutte ved letbanestationen ved Vestre Strandallé, fortæller Helle Hansen, der er projektleder ved Aarhus Kommune.

Der er fordele og ulemper ved begge de mulige endestationer.

- Der er få passagerer på bybusserne mellem Vestre Strandallé og Grenåvej, så måske er passagergrundlaget for lille. Til gengæld ville denne linjeføring betyde, at BRT-busserne kan krydse og stoppe ved Grenåvej, hvor den ville kunne indgå i et samspil med mange andre busser og masser biltrafik, fortæller Helle Hansen og fortsætter:

- Det er ulempen ved at vælge Torsøvej. Busserne vil dreje af Vejlby Centervej ned ad Nordlandsvej, så man akkurat misser passagerne fra Grenåvej. Til gengæld ligger Torsøvej Station tæt på et stort byudviklingsområde med et stort passagergrundlag.

Grenåvej er blandt byens største indfaldsveje, så ideelt set skulle så stor en trafikåre også kobles på en BRT-rute. Det er bare nemmere sagt, end gjort med den nuværende linjeføring til lynbussernes kørsel i Vejlby-Risskov .

- Analyserne viser, at de 350 meter fra Grenåvej til et stop ved Nordlandsvej er lidt langt at gå, når stormen raserer, og regnen står ned i stænger. Vi har også undersøgt, om man kan køre til Grenåvej, samle passagerer op og så lave en u-vending ved Vejlby Centervej og Grenåvej, men det giver også en masse problemer, siger Helle Hansen.

- Så intet er fastlagt, og vi satser på at gå i dialog med fællesrådene og høre deres ideer til august. Generelt vil vi gerne høre borgerne om, hvad de synes, der giver mening.

Det er spørgsmålet til jer - borgerne. På sigt skal byrådets politikere tage stilling til et spørgsmål til halvanden milliard kroner: Skal man, eller skal man ikke satse på BRT-busserne?

Nu har man afsat 25 millioner kroner til skitser og forundersøgelser, ligesom byrådet i et tidligere budgetforlig har øremærket 292 millioner kroner til at få lynbusser på de århusianske veje. Men selv for så store summer får man ikke særligt meget BRT-projekt.

Alene strækningen fra enten Vestre Strandallé eller Torsøvej Station til Skejby Sygehus estimeres at koste mellem 205-295 millioner kroner. Skal man så have selve hovedstrækningen mellem supersygehuset og Axel Gruhns Vej i Højbjerg med, er det yderligere 1,07 milliarder kroner.

I alt skønner forvaltningen, at det fulde BRT-projekt vil koste op mod næsten 1,5 milliarder kroner, og det kan kommunekassen ikke finansiere alene. Håbet er derfor, at den danske stat vil spæde til, hvis hurtigbusserne en dag skal rulle.

Der er altså ingen grund til at gå op til stoppestedet nu, for du kommer til at vente længe på lynbusserne. Ifølge forvaltningen fræser BRT-busserne måske forbi i 2030, hvis alt forløber efter planen. Måske kommer de aldrig til Vejlby-Risskov.

For selv hvis byrådsmedlemmerne beslutter sig for at give BRT-projektet det grønne lys, der er ingen garantier for, at en strækning i Vejlby-Risskov skal indgå.

- Når vi er færdige med skitseprojektet og VVM-undersøgelsen, skal vi give byrådspolitikerne et overblik over økonomien. Vi har en hovedstrækning og to yderstrækninger, hvor den ene er for ruten i Risskov, og det kan godt være, at byrådet ikke kan finde økonomi til hele strækningen, siger Helle Hansen.

Fortsætter en støjende entreprenør med at larme udenfor de tilladte byggetidspunkter og vender det døve øre til henvendelser fra naboer og Aarhus Kommune, skal forvaltningen finde den 'store hammer' frem fra værktøjskassen - og politianmelde entreprenøren.

Sådan lyder udmeldingen fra byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen (DD) efter at have læst RisskovLIVs beretning om, hvordan Risskov Brynets beboere er plaget af støjgener fra byggepladsen centralt i området på skæve tidspunkter.

- Jeg synes, vi er nået dertil, hvor forvaltningen burde indkalde entreprenøren til en meget alvorlig samtale. Retter de i sidste ende ikke ind, skal den store hammer findes frem, og entreprenøren skal anmeldes til politiet, siger Jakob Søgaard Clausen.

Forvaltningen skal se igennem fingre med en enkelt svipser eller to fra en entreprenørs side, mener medlemmet af Teknisk Udvalg. Men når beboere i Risskov Brynet kan dokumentere, at byggearbejderne gang på gang påbegynder dagens arbejde før det tilladte starttidspunkt klokken 07.00 - og i enkelte tilfælde før klokken 06.00 -  så bør hammeren falde, mener Jakob Søgaard Clausen.

- Video efter video viser, at de gældende regler bliver brudt her, og som forvaltning bliver man nødt til at reagere konsekvent og sige fra, når det sker, udtaler Jakob Søgaard Clausen.

Og selvom en politianmeldelse ikke ligefrem banker store huller i kistebunden hos Raundahl og Moesby, da en straffesag kun kan medføre en mindre bødestraf, kan en plet på virksomhedens renommé måske flytte mere end en plet på straffeattesten.

- Størrelsen på sanktionen er underordnet. Som entreprenør og bygherre i Aarhus har man ikke lyst til at blive anmeldt eller dømt for noget. Vil man gerne udvikle andre steder i byen, skal man bidrage med noget positivt, siger Jakob Søgaard Clausen, der nu har bedt forvaltningen om at redegøre for, hvad man har gjort og agter at gøre for at få sat en stopper for støjen i Risskov Brynet.

Hidtil har Aarhus Kommune forsøgt at kvæle støjen på skæve tidspunkter ved at indskærpe over for Raundahl og Moesby, at det er deres ansvar at få underentreprenørerne til at overholde byggetiderne.

Det plejer at virke, fortæller civilingeniør Carsten Ryom, der har håndteret nogle af klagerne fra beboere i Risskov Brynet. Og måske det også virker nu. Derfor har forvaltningen ikke anmeldt Raundahl og Moesby til Østjyllands Politi endnu.

- Entreprenøren har sat videoovervågning op, så de bedre kan se, hvem der påbegynder byggearbejdet hvornår. Vi tolker det som om, entreprenøren tager problemet alvorligt, og når der sker en udvikling som denne i sagen, er det sjældent, at det fører til en politianmeldelse, fortæller Carsten Ryom.

Uhyre sjældent eller sågar aldrig er måske mere dækkende. Carsten Ryom kan ikke erindre, at man i Aarhus Kommune har politianmeldt en entreprenør eller bygherre for at støje udenfor de tilladte tidspunkter.

Det skyldes flere ting. Dels er det en vurderingssag, men derudover har den største sanktion i værktøjskassen måske mere karakter af legetøjshammer.

- Det er altid en proportionalitetsbetragtning. Hvor store er overtrædelserne, og hvor hyppigt forekommer de? - I Risskov Brynet ser det ud til, at det hænder ofte, men vælger vi at politianmelde, skal sagen først rejses ved anklagemyndigheden, siger Carsten Ryom og fortsætter:

- Det tager lang tid i retssystemet, så der går nok minimum et år, måske to, før en sag bliver rejst, og det medfører måske kun et bødeforlæg på 5.000-10.000 kroner.

Civilingeniøren så gerne, at forvaltningen i Aarhus Kommune havde myndighed til at agere dommer, jury og bøddel - altså selv kunne sanktionere en entreprenør, som bryder reglerne for eksempelvis støj og byggetider.

Men den går ikke.

- Jeg synes, at lovgivningen på området er håbløs. Det ville lette vores arbejde meget, hvis vi kunne dele administrative bøder ud. Hvis vi kunne drage ud på en byggeplads og konstatere: Her er en overtrædelse, her er en sanktion. Jeg har rejst problematikken for Miljøstyrelsen, men uden at det har medført ændringer, og det betyder, at disse sager skal igennem retssystemet, siger Carsten Ryom.

Men ifølge Jakob Søgaard Clausen kan Teknisk Udvalg måske være med til at sende et klart signal til Raundahl og Moesby samt andre entreprenører og bygherrer i Aarhus Kommune om, at regler er regler - og man gør klogest i at overholde dem.

- Nu afventer jeg en redegørelse fra forvaltningen. Viser den, at kommunen ikke har gjort meget i denne sag i Risskov Brynet, kan vi tage en drøftelse i Teknisk Udvalg om, hvordan man kan skride hårdere ind og tage en hårdere dialog med entreprenøren, siger Jakob Søgaard Clausen.

- Bygherrer og entreprenører tager bestik af vores politiske ønsker, og de bør de også, hvis de gerne vil have lov til at udvikle på en god og ordentlig måde. Vi kan altså sende et signal om, hvordan vi fra politisk side vil have tingene gjort, også selvom forvaltningen har små sanktioner til rådighed.