Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger RisskovLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Risskov med bl.a. Veri Centret i baggrunden Foto: Axel Schütt

Vejlby-Risskov vokser med 7.000 boliger på få år

"Stem på kandidater til Kommunalvalget, som er imod fortsat fortætning, inden et nyt byggeri skyder op og skygger for netop dit hus eller din lejlighed"

Sådan lyder opfordringen fra flere lokale grundejerforeninger i en annonce indrykket i Jyllands-Posten. Nu bliver det så spændende at se, om byudviklingen i Vejlby-Risskov får en indflydelse på, hvor folk sætter sit kryds den 16. november.

Det skulle næsten være mærkeligt andet. Kigger man på de ni største nuværende eller kommende byggeprojekter i 8240, vil de alene betyde, at bydelen vil være vokset med omkring 7.000 boliger på cirka fem år - du kan selv se oversigten i dette nyhedsbrev.

Måske bygges der for stærkt. Jeg kan selv se, at når jeg deler en historie omkring byudvikling, farer folk til tasterne - også med positive tilbagemeldinger om byggeri, men de negative er klart i overtal.

Tankevækkende er det også, at mange boliger står tomme. Udlejerforeningen Aarhus skriver på sin hjemmeside følgende:

- Markedet er simpelthen mættet med boliger, så mange lejligheder står tomme. Vi kan håbe, det er et midlertidigt fænomen, men prognoserne siger, der kommer rigtig mange nye boliger i de kommende år. Så vi må desværre opleve en del tomgang, i årene der kommer!

Som udlejerne også pointerer, er der mere byggeri på vej. På Agerbæksvej er en tredje lokalplan ved at tage form, og jeg har taget en gåtur på vejen med Teknik & Miljøs projektansvarlige for at høre mere om hendes tanker og anker til bygherrers ideer.

Ændringer får vi også ved den ikoniske Harley Davidson-motorcykelforretning langs Grenåvej, der kan se frem til at få svunget en stor jernkugle igennem sig inden for de kommende år, og spørger man virksomhedens direktør, har han fået nok af Aarhus Kommune.

Hvad får indflydelse på dit kryds til Kommunalvalget, og hvad vil du gerne have, at jeg skriver om? Hiv endelig fat i mig på krkie@risskovliv.dk, hvis I har ideer, tips eller en undren, jeg skal kigge nærmere på.

God læselyst.

Billede af Kristoffer Krogh Kiesbye
Billede af skribentens underskrift Kristoffer Krogh Kiesbye Journalist

7.000 nye boliger på få år: Se listen over de 9 største byggepladser i Vejlby-Risskov lige nu

Ser man bort fra Aarhus Midtby, er der intet andet postnummer i Aarhus Kommune, der oplever en større befolkningstilvækst end Vejlby-Risskov i disse år.

Det skyldes selvfølgelig, at der bliver bygget i vildskab i bydelen med næsten 7.000 nye boliger alene fra de største byggeprojekter.

Dem får du oversigten over her.

Med disse byggerier alene vil Vejlby-Risskov være vokset med knap 7.000 boliger.

Man forstår godt, hvorfor ord som byudvikling og fortætning ligger mange lokale på sinde, for det er ikke helt skævt at kalde Vejlby-Risskov for én stor byggeplads.

Nyt byggeri og spritnye bydele som Risskov Brynet, Bindesbøll Byen og Risskov Engby skyder op i disse år, og med de største af byggeprojekterne alene vokser Vejlby-Risskov sig knap 7.000 boliger større.

Noget står færdigbygget, andet er fortsat undervejs og baner vejen for den voldsomme befolkningstilvækst, som 8240 oplever og vil opleve i de kommende år -  med cirka 10.000 nye borgere mellem 2015 og 2030 ifølge Aarhus Kommunes prognoser.

Du kan få overblikket over de ni største byggerier og byggeprojekter her.

Der bygges og bygges i Bindesbøll Byen

Man er langt med byggeriet ved det gamle psykiatriske hospital, men flere kvarterer af den nye bydel mangler fortsat at blive opført. Foto: Jens Thaysen

Flere kvarterer i den nye by i byen ved det gamle psykiatriske hospital står i dag færdige, men der bygges stadig på livet løs i Bindesbøll Byen.

Bydelen står efter planen klar senest i 2024 og vil til den tid rumme omkring 1.200 boliger. Det er pensionsselskaberne PKA og Lærernes Pension, der er bygherrer på størstedelen af opførelsen af det store byggeprojekt.

Agerbæksvej gennemgår stor forvandling

Her er illustrationerne af Bricks Ejendommes byggeri, der indkredser Risskov Efterskole med nyt byggeri både langs Agerbæksvej og Vestre Strandallé. Illustration: CF Møller

Første spadestik er endnu ikke taget, men byrådet i Aarhus Kommune vedtog i september to lokalplaner trods mere end 500 indsigelser - og man kan vist roligt sige, at Agerbæksvej står overfor en større forvandling.

På den ene lokalplan, 1125, er det Bricks Ejendomme, der er bygherre. Efter planen jævner de den i dag ubrugte Landbohøjskole og opfører omkring 216 boliger i tre til fem etager langs Agerbæksvej og en række ned ad Vestre Strandallé rundt om Risskov Efterskole.

I forbindelse med byggeriet kan efterskolen se frem til at få en ny multihal, mens Bricks Ejendomme har solgt en grund langs Agerbæksvej til Aarhus Kommune, der her vil etablere en ny daginstitution.

Du kan læse mere om de vedtagne lokalplaner på Agerbæksvej her

Sorteper-byggeriet på Agerbæksvej

Her er illustrationerne af byggeriet langs Grenåvej fra lokalplanen.

Det er AG Gruppen fra Odense, der står bag den mest upopulære af de to nye lokalplaner på Agerbæksvej. Et af de store kritikpunkter fra lokale røster var højden på byggeprojektet, der kommer til at rage omkring 25 meter op på sit højeste punkt.

Under byrådets behandling blev projektet dog ændret en smule på falderebet. Boligdelen, der kommer til at indeholde omkring 350 boliger, blev sænket fra seks til fem etager langs Grenåvej - en reduktion svarende til omkring 14 boliger mindre, men stadig en massiv bebyggelse på op mod 22.310 kvadratmeter.

Men byggeriet indeholder også en erhvervsdel, der skal opføres på hjørnet ved Grenåvej, Vestre Strandallé og Agerbæksvej, hvor WhiteAway i skrivende stund ligger. Men hvor der blev skåret i boligdelen, blev der lagt kvadratmeter til den kommende kontorbygning, der ender med at blive knap 9.290 kvadratmeter.

Skejbyen skyder fortsat frem

Fra Vejlby Centervej ser Skejbyen allerede færdigbygget ud, men A. Enggaard er fortsat i gang med at opføre de sidste blokke nærmest krydset ved Skejbyvej og Skejbygårdsvej. Foto: Jens Thaysen

Tidligere lå pædagogseminariet her, men i 20202 stod de første boliger klar i den nye bydel ved Vejlby Centervej, Skejbyvej og Skejbygårdsvej.

Store dele af kvarteret står allerede færdigbygget, men entreprenørfirmaet A. Enggaard er fortsat i gang med at opføre flere boligblokke for pensionsselskabet PKA.

I alt kommer Skejbyen til at rumme omkring 700 boliger, men her ligger allerede en sportshal til områdets beboere og en restaurant, ligesom der bliver opført en børnehave.

Nybyg nær Torsøvej Station på Vejlby-siden

På Vejlby-siden af Torsøvej Station vil der på sigt opstå et helt nyt kvarter med op mod 700 boliger.

Der bliver bygget heftigt på begge sider af Torsøvej Station i disse år. På Vejlby-siden står de første 74 lejeboliger allerede færdige langs Nordlandsvej, men der arbejdes stadig intensivt på at opføre endnu flere nye boliger i det gamle industrikvarter. Endnu et byggeprojekt med op mod 200 boliger er nemlig i gang.

Ned mod letbanestationen skyder flere nye bygninger også i vejret. Mod Nordlandsvej opføres der byhuse, og bag dem skal der bygges et antal punkthuse i to til fem etager, inden det nye kvarter afrundes med et karrebyggeri ned mod letbanen. Det er den århusianske investor Ole Petersen, der udvikler denne del af kvarteret.

I alt kommer det nye område omkring Nordlandsvej og Torsøvej Station til at rumme omkring 700 boliger.

Risskov får både en Engpark og Engby

Det er området ved og bagved Cap's Harley Davidson-forretning, der nu og i de kommende år skal lægge jord til byggeriet af op mod 1.700 lejligheder.  Foto: Jens Thaysen

Risskov Engpark står færdigbygget langs Lystrupvej, Borresøvej og Brassøvej, men på det enorme areal mellem Arresøvej og Grenåvej opstår nabobydelen - der har fået navnet Risskov Engby - gradvist.

Arealet svarer til 21 fodboldbaner, og som du nok kan regne ud, kan så stort et område også rumme et massivt antal boliger. I lokalplanen er der lagt op til, at der kan blive opført op mod 1.700 af slagsen.

20 procent af boligområdet kommer til at bestå af almene boliger, mens der også opføres to daginstitutioner, kontormiljøer og andet småerhverv.

Den ikoniske Harley Davidson-forretning i Vejlby-Risskov fortsætter på lånt tid - Det kan du læse mere om her

Forladt IT-gigant giver plads til unge studerende

IMB-bygningerne blev jævnet og omdannes til kollegielejligheder i stedet.

De forladte IBM-bygninger nær Risskov Gymnasium blev beskrevet som en krigszone, fordi ejendommen var plaget af hærværk og påsatte brande.

I deres sted opfører CASA i dag omkring 312 kollegielejligheder for Kollegiekontoret. Boligbebyggelsen på omkring 14.000 kvadratmeter ventes at stå indflytningsklar til skolestart 2022.

Fra rockerborg til Risskov Brynet

Den sidste etape af byggeriet i Risskov Brynet skal efter planen gennemføres i 2022.  Foto: Axel Schütt

Der er stadig gang i byggeriet i det gamle industrikvarter omkring Bryggervej, der førhen husede en rockerborg, men det nærmer sig sin afslutning. Allerede i 2017 var de første boliger indflytningsklare i Risskov Brynet, men først i 2022 forventes det sidste byggeri i den nye bydel at stå færdige.

Til den tid vil boligområdet i alt tælle omkring 1.550 boliger, som huser mere end 5.000 Vejlby-Risskov-borgere. Desuden har boligområdet en daginstitution, to dagligvarebutikker, en restaurant, et bageri og et fitnesscenter.

Den nye bydel har medført, at omkringliggende villaveje er plaget af et større parkeringskaos - Læs mere her

Mystisk byudvikler planlægger endnu et byggeri på Agerbæksvej

Sådan ser planerne for Singhs mulige byggeprojekt ud i skitserne, som Teknik og Miljø er blevet tilsendt. Det kan nå at ændre sig endnu.

Dette byggeri er endnu langt fra at blive en realitet, men der kan være en tredje lokalplan på Agerbæksvej under opsejling.

Den pensionerede arkitekt Sukhdev Singh Kailya har sikret sig forkøbsretten til 12 villamatrikler på hjørnet mellem Asylvej, Agerbæksvej og Grenåvej, og her har han fået AART Architects til at skitsere et projekt med omkring 210 lejeboliger og 16 townhouses.

Planprocessen er i gang, men projektet kan ændre sig meget undervejs. Bliver der et byggeri, er det dog svært ikke at forestille sig, at der bliver tale om et tredje massivt ét af slagsen på Agerbæksvej.

Du kan læse meget mere om projektet her.

Lene Damgaard er byplanlægger hos Teknik & MIljø og projektansvarlig for udarbejdelsen af en eventuel lokalplan til Singhs byggeplaner på Agerbæksvej.I forvaltningsregi har planerne fået navnet X142. X'et indikerer, at vi stadig er i afklaringsfasen, og at der dermed ikke er tale om en egentlig lokalplan endnu.

Singhs byggeri bliver lavere og grønnere: På rundtur med byplanlæggeren for det tredje store byggeri på Agerbæksvej

To lokalplaner blev i september vedtaget på Agerbæksvej trods massiv modstand fra lokale, men der er fortsat et tredje stort byggeri på vej.

Det er dog ikke sikkert, at den mystiske byudvikler Singh får lov til at lave ligeså massivt et byggeri på Agerbæksvej som de to foregående.

Kom med på gåtur på Agerbæksvej sammen med Teknik & Miljøs projektansvarlige for det tredje store byggeprojekt på villavejen her.

RisskovLIV satte byplanlægger Lene Damgaard i stævne på Agerbæksvej for at høre, hvad der kommer til at præge den tredje lokalplan på villavejen.

Jeg starter rundturen med byplanlægger Lene Damgaard fra Teknik & Miljø, hvor to store byggeprojekter på Agerbæksvej slutter. Skæringspunktet er en hæk, der nogenlunde markerer overgangen fra industriområde, Sanistål og den forladte landbrughøjskole, der inden længe bliver jævnet med jorden og erstattet med 500-600 lejeboliger i tre til seks etager. I september vedtog byrådet i Aarhus Kommune nemlig lokalplanerne 1125 og 1130 trods massiv modstand fra grundejerforeninger og lokale.

Men skuer man ned mod udkørslen til Asylvej, ser man en villavej med masser grøn bevoksning samt kolonihaver og Riis Skov i baggrunden. Den udsigt kan ændre sig markant, for på hjørnet mellem Agerbæksvej, Asylvej og Grenåvej er en tredje lokalplan under opsejling.

Her har den pensionerede arkitekt Sukhdev Singh Kailya, bedre kendt som Singh, stemt dørklokker og sikret sig forkøbsretten til 12 villamatrikler. I deres sted har han sammen med AART Architects og NCC skitseret sit ønske om at opføre et karrebyggeri med omkring 210 lejeboliger i tre til fem etager samt 16 townhouses.

Men der er langt fra skitseprojekt til det endelige byggeri, og Lene Damgaard, der er projektansvarlig for udarbejdelsen af lokalplanen fra Aarhus Kommune, har allerede sendt AART Architects tilbage til tegnebrættet.

Hækken på højre side markerer stedet, hvor lokalplan 1130 slutter. På den anden side ligger villamatriklerne, som Singh har sikret sig forkøbsret til, mens du kan se kolonihaverne og Riis Skov i baggrunden.

For Singh får ikke frit spil. Lene Damgaard jagter den gyldne middelvej og forsøger at balancere mellem borgerne, byrådet og bygherrers interesse – mens hun læner sig op ad sin egen faglighed som byplanlægger. Derfor er der fortsat et væld af hensyn, der kan ende med at præge det måske fremtidige byggeri.

- Vi er fortsat i en afklaringsfase. I øjeblikket sker der det, at AART Architects er i gang med at opdatere sit skitseprojekt, så det stemmer bedre overens med vores forventninger. Vi vil eksempelvis gerne have trukket bebyggelsen syv meter ind fra fortovet, så der kan komme vejtræer, bænke, måske handikapparkering og cykelparkering ud mod Agerbæksvej, fortæller Lene Damgaard, mens vi står ud for et af Singhs forkøbte huse, Agerbæksvej 11.

- Intet er fastlagt. Vi er i en dialog med Singh og AART Architects, hvor de kan vende tilbage med et nyt forslag og sige: ”Hvad synes I om det?”. Der kan endnu gå mange skitseprojekter frem og tilbage.

Lokal modvilje har allerede indflydelse

Lene Damgaard har både stået og gået her før. Arbejdet med lokalplanen medfører også masser af ture frem og tilbage mellem Teknik & Miljøs kontorer og Agerbæksvej, og hun har allerede vandret ruten med formændene for Vejlby Risskov Grundejerforening og Grundejerforeningen Agerbæksvej 8 A-0.

For i forvaltningen vender man ikke det døve øre til den enorme utilfredshed, som de to foregående lokalplaner på Agerbæksvej blev mødt med.

- Grundejerforeningerne og Vejlby-Risskov Fællesråd er ikke begejstrede for de nye byggeplaner, og vi er naturligvis opmærksomme på, at der har været stor borgerutilfredshed med de to foregående lokalplaner på vejen. I stedet for at lave lokalplaner, som byrådet alligevel ændrer på til sidst, så vil vi hellere tage dialogen fra start og allerede nu drøfte muligheden for at gå ned i fire etager langs Grenåvej, fortæller Lene Damgaard.

Her kan du se de første skitser til Singhs byggeprojekt på Agerbæksvej, som nu ventes at blive revideret. Tallene indikerer det tænkte antal etager i de forskellige bebyggelser, men dette er altså kun et forslag. Foto: Aart Architects

Netop at sænke Singhs byggeplaner fra fem etager plus en tagterrasse til fire etager langs Grenåvej er allerede noget, som Lene Damgaard har drøftet med planchefen i Aarhus Kommune, Eva Møller Sørensen, efter først at have mødtes med de lokale på Agerbæksvej.

- Det er svært at måle indflydelse, men jeg synes allerede, de lokale beboere har haft stor indflydelse. Efter mine møder med dem går jeg hjem, tænker over deres ønsker og ser, hvordan det passer ind i den øvrige planlægning. Det har medvirket til, at jeg tog mødet med Eva Møller Sørensen for at drøfte antallet af etager, fortæller Lene Damgaard.

Hun vurderer eksempelvis heller ikke, at Singhs byggeri bliver lige så højt som i lokalplan 1130, der på sit højeste punkt er næsten 25 meter. Byplanlæggeren tvivler på, at et muligt tredje byggeri på Agerbæksvej bliver mere end 17 meter i højden langs Grenåvej, selvom hun understreger, at det ikke er hende, der træffer beslutningerne.

16 townhouses skal bane vej for flere grønne områder

Det gør byrådet i Aarhus Kommune, der også skeler til kommuneplanen. Den har nogle rammer for eksempelvis bygningshøjder, og så har den nogle retningslinjer for eksempelvis fortætning. De stemmer ikke altid overens, og det er ofte her, borgerens frustration over nye lokalplaner opstår – fordi rammerne bliver sprængt.

Fortætning er også fortsat en rettesnor, som en byplanlægger som Lene Damgaard skal forholde sig til, men retningen har for nyligt taget en ny drejning.

- Der er tre temaplaner om natur, landskab og et grønnere og mere blåt Aarhus i høring lige nu, og dem skal vi allerede forholde os til nu i vores planlægning. Det er en ny retning med skærpede krav til eksempelvis opholdsarealer, som også får indflydelse på denne lokalplan, siger Lene Damgaard.

Det har det måske allerede haft, selvom intet er definitivt. Bygherrers ønske om at opføre 16 townhouses inde i karrebyggeriets gårdrum stemmer dårligt overens med intentionerne om at bygge mere med øje for grønt og blåt

- Vi regner ikke med, at townhouses forbliver en del af planerne. Opfører man dem i gårdrummet, vurderer vi ikke, at der bliver plads til de anlæg, som man forventer i et gårdrum såsom beplantning og opholdsarealer med borde, bænke og legeplads. Beboerne i et kommende byggeri skal kunne have et område, hvor de kan mødes på kryds og tværs, siger Lene Damgaard.

Der ligge en lille stikvej på Agerbæksvej og ind blandt villamatriklerne, som Singh har sikret sig forkøbsret til.  Her har Lene Damgaard tidligere været forbi med kollegaer fra Teknik & Miljø for at drøfte, om de store træer er værd at bevare.- De er store og flotte, men jeg har vurderet, at de bliver svære at bevare. Skal man fjerne husene her, skal man næsten tage for meget hensyn til træerne, hvis de skal bevares under byggeprocessen. Til gengæld får man et indtryk af, at her er grønt, når man står her, og det skal det også fortsætte med at være i projektet, siger Lene Damgaard.

Bevaringsværdige bygninger kan blive et benspænd for bygherre

Men en løftet pegefinger overfor Singh og AART Architects er det ikke under afklaringsfasen. Som Lene Damgaard siger, er det ikke utænkeligt, at bygherrens arkitekter kommer tilbage med en ny og kreativ ide, som måske er bedre end noget, hun eller planafdelingen selv har udtænkt.

Alternativt kan det også være, at bygherre vender tilbage til mødelokalet og meddeler, at der er for mange benspænd - eksempelvis nedjusteringer i byggeriets højde og drøjde til – at det giver økonomisk mening at fortsætte byggeriet.

Bevaringsværdige bygninger er en anden mulig forhindring for byggeplanerne tidligt i forløbet. Faktisk er fire af de tolv villaer i lokalplanområdet kategoriseret som bevaringsværdige, og det kan sagtens få indflydelse tidligt i forløbet.

Lene Damgaard og flere kollegaer fra Teknik & Miljø har et godt øje til dette bevaringsværdige hus, som der måske kunne være potentiale i at beholde i lokalplanlægningen.- Vi overvejer, om vi skal anbefale at ét eller flere huse på Asylvej skal bevares. Særligt Asylvej 5 er velholdt og velproportioneret, og husene langs Asylvej skaber en sammenhæng hele vejen ned ad Asylvej til Bækkelundsvej, fordi villaerne på det stykke minder om hinanden. Måske skulle man overveje at beholde det og nabohuset på Asylvej 3. Det har jeg nævnt for AART, men det er kun en overvejelse i denne fase, fortæller Lene Damgaard.

- Her ligger nogle fine, gamle huse, men jeg er ikke ekspert og har kolleger til at vurdere, om vi skal anbefale bevaring eller nedrivning. Anbefaler vi, at et eller flere huse bør blive stående, skal vi drøfte det med rådmanden, som så udstikker en retning for os, siger Lene Damgaard og fortsætter:

- Rådmanden kan så bede os arbejde videre med en plan om at beholde dem eller rive dem ned, men man risikerer jo, at lokalplanen så kommer hele vejen til byrådet og ender med at give anledning til diskussioner. Derfor prøver vi altid at ramme det rigtige i forhold til både byråd og beboere.

Singhs egen ejendom, Asylvej 1, er en af de fire bevaringsværdige bygninger, der ligger i klyngen. Ifølge Lene Damgaard kan man dog diskutere, om det er værd at bevare på grund af beliggenheden.- Det gør altid ondt, når man som arkitekt kigger på gamle villaer, der måske skal rives ned, men de her gamle villaer langs Grenåvej kommer ikke til deres ret længere. Huset er måske bevaringsværdigt, men det ligger dårligt, hvor det bliver klemt af busstoppestedet og lygtepæle, siger Lene Damgaard. Foto: Morten Svith.

Jagten på den gyldne middelvej

Men lige nu står alt til diskussion. Ifølge Lene Damgaard kan afklaringsfasen i de værste tilfælde vare mellem to til tre år, hvor hver en sten om højde, drøjde, bevaringsværdige bygninger og grønne områder skal vendes. Der er ingen facitliste, men varigheden kan variere alt efter, hvor meget diskussionerne mellem forvaltning og bygherre spidser til.

- Lige nu venter jeg på det næste skitseforslag fra AART Architects. Kommer de tilbage uden ændringer, kan det blive en meget lang proces, men jeg har en forventning om, at de kommer tilbage med noget, der er revideret væsentligt i forhold til første udkast, fortæller Lene Damgaard.

Det lyder måske lovende, hvis man som beboer på Agerbæksvej er kritisk over for byggeplanerne, men der er måske et skår i glæden. Byplanlæggeren forestiller sig eksempelvis stadig op mod tre etager ud mod Agerbæksvej, fordi Singhs potentielle projekt også skal stemme overens med lokalplan 1130 – hvori der bygges i tre etager mod Agerbæksvej.

Igen handler det for Lene Damgaard om at gå på en balancebom.

- Vi prøver at finde en balance, hvor borgerne får noget, de gerne vil have, men det skal også passe med kommuneplanen, byrådets tanker og dét, vi som byplanlæggere vurderer som en god løsning. Det er klart, at bygherre også forventer også at kunne tjene penge på projektet. Derfor står planchefen og den øvrige ledelse i Teknik & Miljø for kontakten til Teknisk Udvalg, byrådet og rådmanden, mens jeg har kontakten til beboerne og bygherre. Sammen prøver vi at afveje, hvad den bedste løsning måtte være, siger Lene Damgaard.

Cap's Motorcycles skal være ude af den ikoniske bygning i Vejlby-Risskov senest i 2025, men leder med lys og lygte efter en ny forretning udenfor Aarhus Kommune.

Ikonisk Risskov-forretning vil forlade Aarhus helt: - Der er gået københavneri i Aarhus Kommune

Inden for en årrække forstummer lyden af brummende motorcykler fra Cap's Motorcycles langs Grenåvej.

Den ikoniske bygning skal jævnes med jorden, og motorcykelforretningen har travlt med at finde en ny placering udenfor kommunegrænsen.

Ifølge motorcykelforretningens direktør bliver det nemlig et endegyldigt farvel til Aarhus Kommune.

Når Cap’s Aarhus forlader Vejlby- Risskov senest i 2025, bliver det også et farvel til Aarhus Kommune. Omkostningerne ved at blive indenfor kommunegrænsen er for store, forklarer direktøren for motorcykelforhandleren.

Vruuum vruum. Der bliver mindre brummen fra Harley Davidson-motorcykler i området omkring Lystrupvej fremover, for motorcykelforhandleren Cap’s Aarhus med sin ikoniske facade ud mod Grenåvej forlader Risskov – og siger helt farvel til Aarhus Kommune – inden for de kommende år.

For ifølge direktør og indehaver af Cap’s Motorcycles Aarhus, Lars Kildholt, leder man med lys og lygte efter en ny placering til forretningen, men i Aarhus bliver det ikke.

- Vi har flere mulige placeringer i spil i øjeblikket, men lad os bare sige, at det ikke bliver et sted langt væk fra Aarhus. Det kan du godt tolke som om, at vi forlader Aarhus Kommune, fortæller Lars Kildholt.

Ifølge direktøren kræver en måske ny placering nemlig, at lokalplanen tillader detailsalg med pladskrævende varegrupper. Den slags grunde hænger ikke på træerne, og priserne er dyre i Aarhus Kommune, mener Lars Kildholt.

- Vi flytter dels fra Aarhus på grund af lokalplanerne, men også fordi der er gået københavneri i Aarhus Kommune. Det er den fornemmelse, jeg har fået fra folkene i Cap's Aarhus. Kommunen kræver ikke særligt mange p-pladser til deres byggeri, er svære at have med at gøre, og så skal man ikke køre meget mere end 10 minutter fra Aarhus Midtby, før prisen er det halve, siger Lars Kildholt, der godt kunne se sig flytte sin motorcykelforretning til eksempelvis Trekantsområdet eller nordpå mod Randers.

Motorcykler og nye boligområder bliver aldrig bonkammerater

Tidspres betyder også, at Lars Kildholt og Cap’s Motorcycles bliver nødt til at gasse op for søgningen efter et nyt sted at drive forretning. Lejemålet ophører nemlig i 2025, og til den tid er der lagt op til, at der i stedet opføres lejligheder på grunden som en del af den nye bydel, der har fået navnet Risskov Engby.

- Vi ved, at udlejer gerne vil benytte området til at bygge boliger, så vi har en forventning om, at der bliver ført en kæmpe jernkugle gennem bygningen til den tid, siger Lars Kildholt.

Netop byudviklingen i området betyder også, at direktøren godt kan se en ide i at forlade forretningen i Risskov før sidste exitdato i 2025.

- Vi har lidt travlt, for det er ikke nogen hemmelighed, at området er ved at blive spist af boligområder, og der bliver bygget i vildskab. Allerede nu er det sådan, at vores kunder har svært ved at komme ind til forretningen, så desto før, vi finder noget nyt, jo bedre, siger Lars Kildholt.

Huset i Risskov var første gang, at der for alvor blev sparket liv i Harley Davidson-miljøet i Danmark

Lars Kildholt, ejer af Cap's

Han forestiller sig nemlig heller ikke, at områdets mange nye beboere vil synes særligt om at have en motorcykelforretning som nabo.

- Man må nok også sige, at en MC-forretning tæt på et overbebygget område ikke er kompatibelt. Vi laver ikke støj, men det gør vores kunder, så det er at bede om ballade at blive hængende, siger direktøren.

Farvel til et stykke dansk MC-historie

Og det er måske for det bedre. Cap’s Motorcycles har haft stor succes med at flytte sin anden forretning fra Valby til nye lokaler i Roskilde, og bygningen i Risskov kunne også godt trænge til fornyelse.

- Bygningen ser så fed ud udefra, men den er upraktisk på indersiden. Den er 25 år gammel nu og trænger til en opkvikker. Havde vi ikke haft udløb på lejemålet, ville vi være i gang med at give den et ordentligt løft nu, men vi stoppede med at ændre på den for fem eller seks år siden, fordi vi godt kunne se, at tiden ville løbe ud, siger Lars Kildholt.

Dermed ikke sagt, at det bliver nogen nem afsked at skulle sige farvel til et stykke dansk motorcykelhistorie.

- Huset i Risskov var første gang, at der for alvor blev sparket liv i Harley Davidson-miljøet i Danmark, for det var første gang, der kom en fornuftig forretning til forhandling og servicering af Harley Davidson-motorcykler, siger Lars Kildholt og fortsætter:

- Så selvfølgelig vil der være vemod. Det var der også, da vi forlod butikken i Valby, men vi flyttede til noget bedre, og jeg har også en forventning om, at forretningen i Risskov bliver flyttet til noget, der er væsentligt bedre.

Cap’s Aarhus blev i sin tid etableret af den afdøde millionær Chris Anker-Petersen, som også grundlagde spillestedet Train. Grunden, hvor Cap’s Aarhus altså fortsat ligger lidt endnu, administreres i dag af pårørende til Chris Anker-Petersen.