Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger RisskovLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Kun byggetilladelsen mangler, før byggeriet af en etagebolig kan begynde til venstre for erhvervsbygningen på billedet. Adressen er Nordre Strandvej 74, men beliggenheden er måske mere L.P. Bechs Vej. Hvad synes du?

Nyt byggeri strider imod al logik - men ikke loven

SPOILER ALERT: En indviklet og rodet affære følger. For først gang, jeg blev fortalt om byggeprojektet på hjørnet mellem Nordre Strandvej og L.P. Bechs Vej, blev det beskrevet som “en speget sag”. Det er ingen underdrivelse.

For ejendomsmæglerne Nonbo & Eland har sit på det rene og er i deres gode ret til at realisere sine planer om at opføre en etagebolig, som holder sig inden for lokalplanens rammer for bebyggelser langs Nordre Strandvej.

Problemet er bare, set med beboerne på L.P. Bechs Vej øjne, at hjørnegrunden strækker sig så langt ned af stikvejen, at du godt kan argumentere for, at der nu kommer et lejlighedsbyggeri på den smalle villavej nær vandet i Risskov - med et muligt trafikalt kaos som følge.

Det var ikke intentionen med det tillæg til kommuneplanen, som i 2018 gjorde det muligt at opføre bygningerne med restauranter som Piccolo, Garage Burger og Joe & the Juice. Den svipser anerkender rådmanden for Teknik & Miljø, Bünyamin Simsek (V) også.

Mit bud er, at han af mange Vejlby-Risskov-borgere anses som den store fortaler og prædikant for fortætning og flere store byggeprojekter i området, men byggeriet på L.P. Bechs Vej er han imod. IMOD.

Det er lidt kuriøst, og rådmanden forsøgte faktisk at undersøge mulighederne for at give byggeprojektet afslag - bare for at blive vingeskudt af egne jurister, fordi Nonbo & Eland er i deres gode ret.

Lige lidt hjælper det i hvert fald beboerne på stikvejen. De troede, de var helgarderet imod etagebyggeri på grund af en gammel servitut med en formulering, der - læst sort på hvidt - burde forhindre de nuværende byggeplaner. Det gør den bare ikke, og det kan du læse mere om i dette nyhedsbrev.

Du blev advaret. Det er en teknisk affære, men jeg håber, du vil læse med alligevel, uden at jeg taber dig undervejs.

Hvis det viser sig at være tilfældet - eller hvis du skulle ligge inde med en god historie, en bekymring eller ris og ros - er du meget velkommen til at kontakte mig via krkie@jfmedier.dk eller på Facebook.

God læselyst og held og lykke med at holde tungen lige i munden.

Billede af Kristoffer Krogh Kiesbye
Billede af skribentens underskrift Kristoffer Krogh Kiesbye Journalist

Selvom rådmanden er imod: Etagebyggeri skyder op ned ad stikvej i Risskov

Beboerne på L.P. Bechs Vej frygter et trafikalt kaos, nu hvor et etagebyggeri er på vej ned ad den kun fire meter smalle stikvej på vandsiden af Nordre Strandvej.

Det burde ikke kunne lade sig gøre. Det mener rådmanden for Teknik & Miljø heller ikke. Men det kan det.

Du får forklaringen her.

Beboerne på L.P. Bechs Vej begriber ikke, at etagebyggeri kan blive opført på stikvejen og frygter for trafikalt kaos. Rådmanden for Teknik & Miljø ville gerne have givet byggeprojektet afslag, men bygherre har retten på sin side.

Teknisk set er det ikke muligt at bygge etageboliger ned ad stikvejene på vandsiden af Nordre Strandvej, men set med beboerne på vejens øjne er det i praksis ved at ske på hjørnet af L.P. Bechs Vej, selvom rådmanden for Teknik & Miljø, Bünyamin Simsek (V) gerne ville sætte en stopper for byggeprojektet.

Nordre Strandvej 74 er nemlig en noget usædvanlig grund. Den er ejet af ejendomsmæglerne Nonbo & Eland, der driver en forretning med udstillingsvindue ud mod hovedvejen, men grunden strækker sig langt ned ad L.P. Bechs Vej og har en gammel boligbebyggelse med udkørsel til villavejen.

Det er her, spliden opstår. Ejendomsmæglerne ønsker nu at jævne boligdelen for i stedet at opføre en etagebolig med fire lejligheder. Det er de ifølge lokalplanen i deres gode ret til, da adressen er tilknyttet Nordre Strandvej.

På venstre billede ser du erhvervsdelen af Nordre Strandvej. På højre ser du boligdelen, der ligger på bagsiden af Nonbo & Elands filial.

Men spørger man vejformanden på L.P. Bechs Vej, Niels Christian Toppenberg, er det helt åbenlyst, at den eksisterende boligdel hører til på L.P. Bechs Vej. Til gengæld passer et etagebyggeri slet ikke ind på stikvejen, hvis man spørger vejformanden.

- Boligdelen har fået en kunstig adresse, der hedder Nordre Strandvej 74E, men det er jo helt klart, at det ligger på L.P. Bechs Vej. Nu vil de så bygge en boligblok og ikke et parcelhus, så nej, vi synes ikke, det er et byggeri, der svarer til det sædvanlige i området, siger Niels Christian Toppenberg og fortsætter:

- Det kan godt være, de er i deres gode ret til at bygge. Man har også ret til at køre bil, når man har kørekort, men man skal stadig følge færdselsloven. Det synes vi ikke, at man gør her.

- Vejfolkene river sig selv i håret

Det var en analogi, men vi bliver ved trafikken. Niels Christian Toppenberg og beboerne på L.P. Bechs Vejs er imod byggeplanerne, men det er særligt den fremtidige trafikafvikling på den smalle stikvej, der bekymrer dem.

Til byggeprojektet er der planlagt fire p-pladser foruden de to, der hører til Nonbo & Elands ejendomsmæglerforretning. Tilbage i 2004, da mæglerne slog sig ned på hjørnet mellem Nordre Strandvej og L.P. Bechs Vej, fik beboerne på vejen tinglyst en servitut, der gjorde det umuligt at etablere mere end tre p-pladser – to til erhvervsdelen og én til boligdelen - på Nordre Strandvej 74.

Den skulle netop forhindre for meget trafik og for mange parkerende på L.P. Bechs Vej, men ifølge forvaltningen i Aarhus Kommune er den ikke gældende i forbindelse med de nye byggeplaner. Det giver anledning til problemer, mener Niels Christian Toppenberg.

- Vejen er kun fire meter bred, og du vil nærmest ikke kunne komme ind på byggeriets p-pladser, når den ikke er bredere. Jeg har spurgt kommunen, om der er noget andet sted i byen, hvor de har givet tilladelse til en boligblok midt på så smal en vej? – Det har jeg ikke fået svar på, siger han og fortsætter:

- Vejfolkene må rive sig selv i håret over det, for det er helt godnat. Du vil nærmest ikke kunne svinge ind på de nye p-pladser, og hvor skal beboernes gæster holde? Vi oplever allerede problemer med kunder til erhvervsdelen, der holder på vores vej, og så kan skraldebiler og udrykningskøretøjer ikke komme forbi.

Rådmanden forsøgte at give afslag

De bekymringer deler rådmanden for Teknik & Miljø, Bünyamin Simsek, også. På invitation fra beboerne på vejen kom rådmanden i foråret forbi for selv at få syn for problematikken. Efterfølgende sendte han et rådmandsnotat, hvori han erklærer sig enig i beboernes bekymringer.

I notatet står der blandt andet, at rådmanden ikke vurderer, at den planlagte etageejendom passer ind i området. Sort på hvidt står der også, at rådmanden heller ikke fandt vejforholdene tilstrækkelige.

Derfor fik rådmanden for Teknik & Miljø faktisk sine jurister til at undersøge mulighederne for at give byggeprojektet afslag, men det er nemmere sagt, end gjort. Årsagen; byggeplanerne er for en adresse på Nordre Strandvej - og ikke på L.P. Bechs Vej.

- Nordre Strandvej 74 har i dag de juridiske rammer, som tillader byggeri i to etager, 8,5 meters højde og en bebyggelsesprocent på 45. Dette medfører også, at der opstår en tilsvarende byggeret på ejendommen, lyder forklaringen fra chefjurist ved Aarhus Kommune, Torben Simonsen, i et skriftligt svar til Niels Christian Toppenberg.

Vi har ændret så meget, at vores byggerådgiver fra kommunen har sagt, at vi har taget for meget hensyn, men vi har selv kontor for enden af vejen og vil gerne tage imødekomme dem.

Karsten Eland, Ejendomsmægler, Nonbo & Eland.

Nonbo & Eland: Vi har taget meget hensyn

Derfor er det formentlig kun et spørgsmål om tid, før byggeriet begynder. Ifølge Karsten Eland, den ene af ejerne af ejendomsmæglerfirmaet Nonbo & Eland, burde den endelige byggetilladelse være lige på trapperne.

- Dialogen med kommunen har stået på i to og et halvt år, og projektet har været i både plan- og den juridiske afdeling, ligesom den har været på rådmandens bord i to omgange. Byggeriet holder sig indenfor lokalplanen og alle retningslinjer og forskrifter, fortæller Karsten Eland.

Undervejs har byggeplanerne ændret sig. Ifølge Karsten Eland var den oprindelige plan at bygge rækkehuse på boligdelen af grunden, men det blev afvist af kommunen. Derfor faldt valget på lejligheder i stedet, og det er løbende blevet rettet til for at imødekomme beboerne på L.P. Bechs Vejs ønsker, fortæller ejendomsmægleren.

- Jeg synes faktisk, vi har fået tegnet et flot projekt, der passer ind i det omkringliggende kvarter. Vi har blandt andet sørget for en indvendig trappe, fordi det var en forudsætning, at det ikke skulle ligne et etagebyggeri, fortæller Karsten Eland.

Han nævner også, at man efter flere møder med naboerne har droppet en altan på grund af mulige indbliksgener, lavet vinduerne om og ændret ind- og udkørselsforholdene, så der nu er en vendeplads inde på grunden - for at imødekomme vejens beboeres bekymringer om de trafikale forhold.

- Vi har ændret så meget, at vores byggerådgiver fra kommunen har sagt, at vi har taget for meget hensyn, men vi har selv kontor for enden af vejen og vil gerne imødekomme dem. Jeg tror dog altid, at nyt byggeri vil blive mødt med skepsis, siger Karsten Eland.

Juridisk slagsmål

Vejformand Niels Christian Toppenberg betragter I hvert fald ændringerne som minimale, men mulighederne for at sætte en stopper for byggeriet er ved at slippe op. Beboerne kan forsøge at klage til Byggeklageenheden, men vejformanden anser ikke deres chancer for gode.

- Vi kan først klage, når kommunen har givet dem en byggetilladelse, men når først den er givet, er det noget nær umuligt at gøre om, for så er det kommunen, der står til ansvar. Har de givet en ulovlig tilladelse, står de med et erstatningskrav, og så bliver det sværere som almen borger at få ret, siger Niels Christian Toppenberg.

Alternativet er at anlægge en civil retssag imod Nonbo & Eland omkring servitutten, der deklarerer, at der kun må være tre p-pladser på grunden Nordre Strandvej 74. Men den slags koster knaster.

- Det vil medføre en lang juridisk diskussion og ende i et byrådsmøde om to til tre år. Til den tid vil det have kostet beboerne på vejen 200.000-300.000 kroner, og det er ikke bare sådan at finde pengene til det, siger Niels Christian Toppenberg.

Rådmanden for Teknik & Miljø, Bünyamin Simsek, ville gerne have sat en stopper for byggeplanerne på hjørnet til L.P. Bechs Vej, men han kan ikke gribe ind.

Rådmanden: Jeg ville gerne have sagt nej til det byggeprojekt

Rådmanden for Teknik & Miljø, Bünyamin Simsek (V), bliver tit beskyldt for at gøre livet for nemt for bygherrer, men rådmanden forsøgte faktisk at forhindre byggeplanerne på hjørnet mellem Nordre Strandvej og L.P. Bechs Vej.

Det kan du læse mere om her.

Bünyamin Simsek mener ikke, at byggeprojektet på hjørnet til L.P. Bechs Vej stemmer overens med intentionerne for det tillæg til kommuneplanen, der blev vedtaget for en del af Nordre Strandvej i 2018.

Du kan sikkert finde mange, der gerne vil skrive under på, at kommuneplantillægget fra 2018 har været en gevinst for Risskov. Det har nemlig gjort det muligt at opføre bygninger med en bebyggelsesprocent på 45 på en lang strækning langs Nordre Strandvej, og det er i kølvandet på denne vedtagelse, at bydelens spirende madcentrum er skudt op nær krydset ved Bellevuehallerne.

Men det er også tillægget, som nu har givet ejendomsmæglerne Nonbo & Eland flere procenter til at opføre en ny boligbebyggelse bag deres forretning på adressen Nordre Strandvej 74. Grunden strækker sig et godt stykke ned ad L.P. Bechs Vej, og beboerne på stikvejen mod vandets klage går nu på, at man i praksis er ved at opføre en etagebolig midt på villavejen.

Det var ikke hensigten med kommuneplantillægget, erkender rådmanden for Teknik & Miljø, Bünyamin Simsek (V).

Bünyamin Simsek du har selv besøgt L.P. Bechs Vej for at se problemstillingen med egne øjne. Hvad var dine tanker om den?

- Det var, at da byrådet og vi besluttede at ændre mulighederne langs Nordre Strandvej, var det fordi, vi gerne ville have mere erhverv ved vejen. Det var der opbakning til, men der var ikke taget højde for en matrikel som Nordre Strandvej 74, der går meget langt ind på L.P. Bechs Vej. Det var ikke det, vi ville med tillægget.

Efter besøget på L.P. Bechs Vej ville du undersøge mulighederne for at give afslag på byggeprojektet. Hvorfor?

- Jeg synes jo, borgerne har ret, når de siger, at etageboliger og lejligheder ikke er det rigtige i et villakvarter med en smal vej. Derfor fik jeg undersøgt mulighederne for et afslag, men konklusionen er, at ejerne af Nordre Strandvej 74 har en byggeret på grunden, og de er i deres gode ret til at bygge, så længe de holder sig inden for rammerne. Jeg ville gerne have sagt nej, men der må vi være tro mod reglerne.

Du siger, at et byggeprojekt som dette ikke var intentionen med tillægget. Er det et udtryk for dårlig research, at I ikke så en mulig konflikt opstå ved L.P. Bechs Vej?

- Det her bliver ikke en problemstilling andre steder langs Nordre Strandvej. Det har vi undersøgt, men her er desværre en situation, som vi ikke har taget højde for i sin tid. Vores intentioner var positive, og det var de også fra borgerne, og nu udnytter man på Nordre Strandvej 74 sine muligheder med et byggeri, der er inden for skiven. Hvad man kunne have gjort anderledes og bedre vil jeg ikke efterrationalisere nu.

I en e-mail fra chefjurist Torben Simonsen til beboerne på L.P. Bechs Vej står det, at et afslag af projektet vil forudsætte, at kommunen igen ændrer rammerne for ejendommen med en ny lokalplan for grunden. Hvorfor gør man ikke det, hvis du gerne vil give afslag?

- Jeg ønsker at lytte til naboerne til byggeriet, hvis det er muligt, men det er ikke min opgave at igangsætte lokalplaner på eget initiativ. De bliver igangsat, når der er en ansøger, og det sker ikke ved, at kommunen dikterer, at nu vil man lave en ny lokalplan.

Beboerne på L.P. Bechs Vej er særligt bekymret for trafik- og parkeringsforholdene, som kan opstå med den nye etagebolig. Kan du som rådmand for Teknik og Miljø gøre noget i forhold til trafikken?

- Jeg deler naboernes bekymring i forhold til trafikbetjening, men vi kan ikke gøre noget. Fra forvaltningens side så vi gerne, at bygherre lavede direkte trafikbetjening gennem sin erhvervsparkering ved Nonbo & Elands forretning, men det kræver, at ansøger er velvillig, og her har ansøger ikke ønsket at finde en middelvej.

Der ligger en servitut for adressen Nordre Strandvej 74, hvori det står, at man kun må etablere i alt tre p-pladser på ejendommen. Med det nye byggeri vil der i alt komme seks p-pladser på ejendommen. Hvordan kan man se bort fra den?

- En servitut skal man efterleve og forholde sig til. Jeg er ikke jurist, men rådmand. Jeg vil sikre mig, at de overholder den del. Jeg har det sådan, at hvis vi kan kræve, at det er sådan, det skal være, er det sådan, det skal være. Vi sikrer os, at servitutten overholdes.

Vejformand Niels Christian Toppenberg og beboerne på L.P. Bechs Vej troede, at en gammel servitut fra 2004 sikrede dem imod etagebyggeri på hjørnegrunden ved Nordre Strandvej.

Vejformand: - Vi troede den hellige gral var velforvaret

Vejforeningen på L.P. Bechs Vej har papir på, at der kun må være tre p-pladser tilknyttet Nordre Strandvej 74.

Nu kommer der efter planen til at være seks, for Aarhus Kommune mener ikke, at servitutten gælder for det nye byggeprojekt.

Det kan du læse mere om her.

Beboerne på L.P. Bechs Vej troede, de var sikret imod et muligt trafikkaos på den smalle vej, fordi en servitut for Nordre Strandvej 74 begrænser antallet af p-pladser på ejendommen. Den gælder bare ikke for de nye byggeplaner, vurderer chefjurist fra Aarhus Kommune.

”På ejendommen må – ud over den eksisterende parkeringsplads – kun etableres to parkeringspladser, der alene skal være til brug for firmaernes ansatte”

Sådan er den præcise formulering i en servitut fra 2004 for Nordre Strandvej 74, som blev underskrevet i forbindelse med opførelsen af erhvervsbygningen på grunden. Forud for det lå der kun den boligdel, som ejendomsmæglerne i dag ønsker at jævne for i stedet at bygge en etagebolig.

Med etageboligen er planlagt fire p-pladser til de kommende beboere, mens ejendomsmæglerne beholder deres to p-pladser ud mod Nordre Strandvej. Det giver seks p-pladser i alt på ejendommen. Det er tre mere, end hvad servitutten fra 2004 tillader.

Problemet – set med beboerne på L.P. Bechs Vejs øjne -  er, at Aarhus Kommune ikke vurderer, at den er gældende i forbindelse med de nye byggeplaner.

- Vi troede, vi havde den hellige gral velforvaret. Da vi fik tinglyst servitutten, var det fordi, Nonbo & Eland ville have seks p-pladser til kunderne på L.P. Bechs Vej, og det kan man ganske enkelt ikke. Den er alt for smal, siger Niels Christian Toppenberg.

Men trods servitutten er der udsigt til, at der ender med at blive etableret i alt seks p-pladser på Nordre Strandvej 74, når det nye byggeri går i gang. Kun byggetilladelsen mangler, og Aarhus Kommune vurderer ikke, at servitutten står i vejen for byggeriet.

En vurderingssag

Nu går der jura i den. For går man tilbage i gemmerne og kigger på hensigten med deklarationen fra 2004, var det at begrænse antallet af parkeringspladser tilknyttet ejendommens erhvervsdel. De nye byggeplaner vedrører i stedet boligdelen, mener Torben Simonsen, der er chefjurist i Aarhus Kommune.

- Hensigten var ikke at regulere hele grunden, men kun erhvervsdelen. Går man tilbage til byggesagen fra 2004, kom deklarationen på, fordi man var bange for, at erhvervsdelen ville medføre et stort parkeringsbehov. Vi mener ikke, at det i dag kan læses som om, at det også dækker boligdelen af ejendommen, udtaler Torben Simonsen.

Men det står jo sort på hvidt, at der – ud over den ene p-plads til boligdelen – kun må etableres yderligere to p-pladser til firmaernes ansatte på ejendommen?

- Jeg er enig i, at hvis man snævert forholder sig til den sætning i deklarationen, så kan den forstås på flere måder, men så er det, at man skal ind og se på, hvad den gamle byggesag handlede om. Er man i tvivl om formuleringen, er det tydeligt, hvorfor den blev pålagt. Det handlede kun om erhvervsdelen, siger Torben Simonsen og fortsætter:

- Vi er ret sikre på, at det sådan, den skal tolkes, men beboerne kan få det tjekket ved en retsinstans. Vores vurdering er, at deres sag ville stå svagt, men det har vi ikke overbevist vejforeningen om.

- Urimeligt

Der er dog grænser for, hvor stort et korstog Niels Christian Toppenberg kan mobilisere for at beskytte den hellige gral. Beboerne på L.P. Bechs Vej kan bringe servitutten for en domstol for at efterprøve, om formuleringen om de tre p-pladser holder eller ej, men en civil retssag kan blive dyrere, end hvad vejens beboere er villige til at betale.

- Kommunens jurister har jo ret i, at servitutten opstod, da de ville lave p-pladser til erhvervsdelen. Jeg synes bare, det er et dårligt argument. Har man i mellemtiden købt en af nabogrundene, har man jo også læst det, sådan som det står sort på hvidt. Men sådan gælder det åbenbart ikke nu, og jeg synes, det er urimeligt, at man ikke kan læse den, som den står. Kommunen siger jo også, at de ikke vil aflyse den, så den er stadig gældende, siger Niels Christian Toppenberg.

Men altså kun for erhvervsdelen af Nordre Strandvej 74, sådan som juristerne i Aarhus Kommune læser den. Det betyder, at man fortsat ikke kan etablere flere parkeringspladser til erhvervsdelen, ligesom det heller ikke er muligt at lave en restaurant eller takeaway-butik.

Det er bare en ringe trøst for borgerne på L.P. Bechs Vej.

- Vi troede, vi var på den grønne gren på grund af servitutten. Havde vi vist, at den pludselig ikke var relevant længere, havde vi protesteret mere mod kommuneplantillægget fra 2018, som nu har givet Nonbo & Eland muligheden for at bygge nyt, siger Niels Christian Toppenberg.

Smartwatches bliver nu kategoriserets sammen med mobiltelefoner på Risskov Skole.

Skoleleder om 'forbud' imod smartwatches: Vi kommer ikke til at flå dem af armene på børnene

Jyllands-Posten kunne forleden berette, at Risskov Skole har indført et forbud imod smartwatches.

Det er rigtig nok, at der nu er nye regler for elevernes brug af smartwatches, men at kalde det et forbud er måske lige i overkanten, mener skoleleder Lene Brejnegaard.

Det kan du læse mere om her.

Børnene på Risskov Skole må stadig gerne bære et smartwatch i undervisningen, men det lille device er underlagt samme regler som mobiltelefoner, forklarer skoleleder Lene Brejnegaard.

Kan et forbud imod noget gradbøjes?

”Ja,” lyder svaret fra skolelederen på Risskov Skole, Lene Brejnegaard, efter Jyllands-Posten i weekenden bragte historien om, at man på folkeskolen havde indført et forbud imod smartwatches. Årsagen var, at flere nye elever i nulte klasse var troppet op i skole med de smarte ure om håndleddet til stor forstyrrelse af undervisningen.

Men at kalde det et ”forbud” er ikke retvisende, mener skolelederen.

- Det lyder udansk at kalde det er forbud, så jeg vil snarere kalde det en styring. Vi kunne jo ikke finde på at flå urene af børnene, som var det en beklædningsgenstand. I stedet gør vi dem opmærksomme på, at man forstyrrer undervisningen, når uret modtager beskeder og laver lyde, og så beder vi dem om at lægge dem væk eller slukke for dem, siger Lene Brejnegaard.

Det er ikke et udtryk for, at man på Risskov Skole er digitaliseringsforskrækkede, mener skolelederen. I stedet gælder de samme regler for mobiltelefoner nu også smartwatches, og i takt med at eleverne bliver ældre og ældre, bliver rammerne for digitale devices som mobiltelefoner og smartwatches også større og større.

I anden klasse får eleverne eksempelvis stillet en bærbar computer til rådighed i undervisningen, men Lene Brejnegaard mener ikke, det endnu giver mening at lade de mindste elever på skolen bruge mobiltelefoner eller smartwatches på samme måde.

Hvad ville I sige til min lille pode, hvis han sad og fiflede med sin mobil eller sit smartwatch i undervisningen?

- Vi ville minde ham om, at den skal være slukket eller ligges i tasken. Vi ville sige det samme, om det var et smartwatch eller en mobiltelefon, siger Lene Brejnegaard.

Mange smartwatches kan tidsindstilles, så de kun kan bruges som et ur i et vist tidsrum – eksempelvis skoletiden. Ville det være okay?

- De må gerne bruge det som et ur. Vi skal bare sørge for, at de andre funktioner er slukket, så de kan følge med i undervisningen.

Urene forstyrrede i flere tilfælde

Urets funktioner var bare ikke slukket i det eksempel, som Lene Brejnegaard gav til Jyllands-Posten. Kort efter skolestart kom en elev i nulte klasse uforvarende til at ringe sin mor op via sit smartwatch, da han sammen med resten af sin klasse skulle undervises udendørs.

Du kan måske selv forestille dig larmen fra mere end 20 spritnye skoleelever, der bliver lukket ud af klasselokalet. Desværre kunne tumulten, der opstod, nemt fejltolkes af moderen i den anden ende af røret.

- Under tumulten bliver der råbt ”Ej, slip mig” og ”lad være med at skubbe,” og det hører moren så og tror, barnet bliver udsat for noget grimt. Derfor dukkede hun oprevet op på skolen, og det kan man ikke bebrejde hende for. Det gav utryghed for moderen, men det tog også lang tid at få samlet op på episoden for læreren efterfølgende, fortæller Lene Brejnegaard.

Skolelederen har ikke det eksakte antal af episoder forårsaget af smartwatches, men hun understreger, at førnævnte eksempel ikke var et enestående tilfælde.

- Når vi tager initiativ til at skrive en samlet besked til forældrene via intranettet, er det ikke på baggrund af den ene specifikke situation. Det sker, fordi flere lærere og pædagoger har meddelt, at ”hold nu op, de forstyrrer altså i undervisningen, de her smartwatches,” siger Lene Brejnegaard.

Nye devices - flere "forbud"

Derfor formulerede Risskov Skole for knap to uger siden en besked til elevernes forældre om, at reglerne for mobiltelefoner nu også dækker smartwatches. Ifølge skoleleder Lene Brejnegaard er forbuddet, styringen, kald det, hvad du vil, blevet positivt modtaget i forældreflokken.

Tilbage er at opdatere skolens mobilpolitik, så den nu også inkluderer et afsnit om smartwatches. Det er nok ikke sidste gang, at den skal opdateres, sådan som den teknologiske og digitale udvikling buldrer afsted.

- Vi havde ikke set udfordringen med smartwatches komme. Det kom bag på os, men vi må jo justere vores mobilpolitik løbende, for der dukker garanteret et nyt device op før eller siden. Det tager vi stilling til, når det kommer, så det også bliver en del af vores praksis, siger Lene Brejnegaard.