Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger RisskovLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Sådan så det ud i august 2012, da monsterregn lagde dele af Lystrup og Djurslandsmotorvejen under vand. Dengang hjalp Egå Engsø med at forhindre oversvømmelser langs Egåen i Risskov og Lystrupvej nær Stark. Nu kan endnu en engsø blive endnu et værn mod klimaforandringer.

Ny engsø har kurs mod Vejlby-Risskov

Det sker for sjældent, men jeg havde engang held med at hive mig selv op af stolen og løbe de knap fem kilometer, der er rundt om Egå Engsø.

Og jeg er ikke alene om at benytte mig af de muligheder, som den kunstigt anlagte sø giver. Min mor går til frue-gymnastik langs bredden, og min veninde fra folkeskolens far sidder hver weekend i fugletårnet med en lommelærke og følger områdets rige fugleliv nøje.

Min hypotese er, at du får svært ved at finde en person, der ikke er fan af Engsøen. Holder den stik, kan det vel næsten kun komme som en god nyhed, at byrådet i Aarhus Kommune har fundet 75 millioner kroner, som kan bruges til at etablere endnu en engsø ved Hede Enge på den modsatte side af Lystrupvej.

Det betyder mere fugleliv, mere fauna og flere grønne områder for folk som du og jeg, men det betyder også et endnu bedre værn mod de klimaforandringer, som Vejlby-Risskov i den grad er truet af.

Det kan være svært at forholde sig til, før vandet står i din stue, men husene langs Egåen i Risskov står for skud, hvis vandstanden stiger, ligesom Lystrupvej er oversvømmelsestruet på hele strækningen fra Egå Engsø til Grenåvej.

Du husker måske skybruddet i 2012 - en såkaldt 100-årshændelse, der lagde dele af Lystrup under vand og lukkede Djurslandsmotorvejen. Dengang bestod Egå Engsø med bravour og forhindrede større oversvømmelser langs Egåen.

Men 100-årshændelser bliver kraftigere og finder hyppigere sted , og der er ingen garantier for, at den næste ikke rammer i morgen, om et år eller om et årti. Og så vil man altså hellere være på forkant end at hænge med røven i vandskorpen, når den indtræffer. Derfor er det ifølge Bünyamin Simsek, rådmanden for Teknik & Miljø, rettidig omhu at skabe endnu en engsø.

Han tror på, at den ligger i landskabet bag Risskov Genbrugsstation om 10 år – medmindre en række hesteglade lodsejere stiller sig på bagbenene. Det giver mig et tidsrum til at snøre løbeskoene og træne mig op til at kunne løbe en 10-kilometer, så jeg kan nå rundt om begge engsøer.

I mellemtiden kan du dykke ned i planerne for den nye engsø som en havørn efter fisk i Egå Engsø.

Husk, at du altid er velkommen til at kontakte mig med ris, ros eller tips på krkie@jfmedier.dk. I er også velkomne til at kontakte mig via Facebook, hvis det er nemmere.

Til slut vil jeg sige tak for godt samarbejde til min kollega Mette Marie Birch Breuning. Hvis du skulle have interesse for, hvad der rører sig i Lystrup, vil jeg opfordre dig til også at skrive dig op til hendes nyhedsbrev på LystrupLIV.

Billede af Kristoffer Krogh Kiesbye
Billede af skribentens underskrift Kristoffer Krogh Kiesbye Journalist
Den 26. august 2012 faldt der så meget regn i det nordlige Aarhus, at flere veje og kældre blev oversvømmet. På billedet ses Lystrupvej. Med to nye engsøer ved Hede Enge ønsker Bünyamin Simsek (V) at forhindre lignende oversvømmelser. Arkivfoto: Axel Schütt

Nyt værn mod monsterregn: Pengene til ny engsø er måske på plads

Alle elsker Egå Engsø, og nu får den sig måske en makker på den modsatte side af Lystrupvej.

Forligspartierne i Aarhus Kommune har nemlig afsat 75 millioner til projekter som en ny engsø, der skal beskytte Vejlby-Risskov mod fremtidens monsterregn.

Du kan læse mere om projektet her.

Byrådet i Aarhus Kommune afsatte i sidste uges budgetforlig 75 millioner kroner til naturprojekter. Det vil være rettidig omhu at bruge en del af pengene på at etablere en ny engsø ved Hede Enge i Risskov, mener rådmanden for Teknik & Miljø, Bünyamin Simsek (V). Han tror på, at projektet er realiseret inden for et årti.

Næsten en hel måneds nedbør, omkring 52,8 millimeter regn, hamrede på få timer ned over det nordlige Aarhus 26. august 2012 med oversvømmede kældre i Lystrup og en lukket Djurslandsmotorvej som konsekvens. Dengang medvirkede Egå Engsø til at forebygge yderligere oversvømmelser ved husene langs Egåen i Risskov og de trafikale knudepunkter omkring Lystrupvej og Viengevej.

Men det kan ske igen – og denne gang med mere og kraftigere regn grundet klimaforandringer. Det er politikerne i Aarhus Byråd også opmærksomme på, og ved sidste uges budgetforlig valgte et flertal at afsætte 75 millioner kroner, der specifikt kan bruges til blandt andet at etablere en ny engsø ved Hede Enge nær genbrugsstationen i Risskov.

Med Hede Engsø undgår vi oversvømmelser af folks hjem, men vi får også et endnu større rekreativt område og endnu mere biodiversitet, hvis vi binder Egå Engsø sammen med en ny.

Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik & Miljø i Aarhus Kommune

Det glæder rådmanden for Teknik & Miljø, Bünyamin Simsek (V), der længe har haft et ønske om at skabe en engsø mere. Han husker stadig de voldsomme billeder fra oversvømmelserne i 2012 og ønsker ikke at se en gentagelse.

- Skybruddet i 2012 var ikke en engangshændelse, og vi risikerer, at huse i Risskov bliver oversvømmet, hvis ikke kapaciteten rækker i de nuværende tiltag som Egå Engsø, siger Bünyamin Simsek og tilføjer:

- Derfor mener jeg, det er rettidig omhu at skabe en ekstra engsø ved Hede Enge. Der er ingen grund til at spille bagklog, når først skaden er sket, for det bliver meget dyrere, når oversvømmelserne er der. Den her løsning er både billig og fornuftig, siger Bünyamin Simsek.

Penge til lodsejerne

Ifølge Teknik & Miljøs beregninger vil det koste omkring 30 millioner kroner at etablere en ny engsø til at optage fremtidens store vandmængder. Aarhus Kommune ejer i forvejen omkring halvdelen af jorden nær Hede Enge, men den største udgift bliver at opkøbe det resterende areal fra lodsejerne i området.

Men spørger man rådmanden, får man meget mere end bare klimasikring for pengene. Han mener blot, at man bør kigge længere væk end på Egå Engsø for selv at få syn for, hvad en ny sø kan bidrage med.

- Det handler om at få flere gode synergier med investeringerne. Med Hede Engsø undgår vi oversvømmelser af folks hjem, men vi får også et endnu større rekreativt område og endnu mere biodiversitet, hvis vi binder Egå Engsø sammen med en ny. Man behøver ikke drømme, for vi kan allerede nu se dyrelivet og aktivitetsniveauet fra borgerne ved den eksisterende, siger rådmanden.

En sø med mindre vand

Men hvor du fra fugletårnet ved Egå Engsø kan se vand næsten hele vejen op til Djurslandsmotorvejen, vil en ny engsø ved Hede Enge i store perioder ende med at se vandfattig ud til sammenligning. Det er faktisk hele pointen, forklarer Henning Hermansen, der er biolog ved Teknik & Miljø.

- Hvis man vil reducere risikoen for oversvømmelse, er det en skidt idé at lade en masse vand flyde ind på forhånd, for så er der ikke plads til at optage mere, når der virkelig er behov for at opmagasinere større mængder for at undgå oversvømmelser længere nede af Egåen, siger Henning Hermansen og tilføjer:

- Derfor bliver det næppe en sø i stil med Egå Engsø, der har et højt vandspejl hele tiden. I virkeligheden bliver det nok snarere to mindre søer med grønne områder imellem.

Rådmand Bünyamin Simsek (V) foreslår at etablere to mindre engsøer i forlængelse af hinanden på Hede Enge overfor Egå Engsø. Vandstanden i de to søer vil i så fald blive lavere end i den eksisterende engsø. Kort: Aarhus Kommune

De to tænkte søer skal fungere som et reservoir, når regnen står ned i stride strømme som ved monster-skybruddet 26. august 2012. Dengang kunne Egåen kun akkurat rumme vandmasserne, selvom Egå Engsø var i stand til at opmagasinere op mod 600 millioner liter vand.

- Dengang så vi nogle store vandmængder komme bragende ned ad Egåen og det gav anledning til oversvømmelse i nogle områder. Den risiko kan man reducere yderligere, hvis man i stedet kan hobe mere vand op ved en ny engsø, fortæller Henning Hermansen.

De kritiske situationer

Det burde give trafikanterne på Lystrupvej og husejerne langs Egåen i Risskov mere ro i sjælen, når de ser en mørk sky passere over sig. Begge områder bliver i kommunens egen rapport om konsekvenserne af klimaændringer for Vejlby-Risskov omtalt som "kritiske lokaliteter", hvis Egåen skulle stige over sine bredder.

Går pumperne i stykker eller mangler kapacitet, når der er højvande i bugten, kan vandet fra Egåen ikke løbe ud, og så kan der opstå endnu større oversvømmelser. Når vi snakker klimatilpasning, kan vi ikke tænke i dagligdagssituationer. Vi bliver nødt til at forberede os på de kritiske situationer.

Henning Hermansen, biolog ved Teknik & Miljø i Aarhus Kommune

Hidtil er husejerne langs åen sluppet billigt takket være slusen og pumperne ved Egåens udmunding til Aarhus Bugt ved Åkrogen, men når vejrforholdene bliver voldsommere, bliver man nødt til at ruste sig imod værre scenarier.

- Går pumperne i stykker eller mangler kapacitet, når der er højvande i bugten, kan vandet fra Egåen ikke løbe ud, og så kan der opstå endnu større oversvømmelser. Når vi snakker klimatilpasning, kan vi ikke tænke i dagligdagssituationer. Vi bliver nødt til at forberede os på de kritiske situationer, siger Henning Hermansen.

Ifølge rådmand Bünyamin Simsek har man allerede set eksempler på, at Egå Engsø og Årslev Engsø vest for Brabrand Sø har sat en stopper for potentielt kritiske oversvømmelser. Han tør dog ikke sige, hvornår man vil sikre Vejlby-Risskov og Lystrupvej med endnu et værn mod vandmasserne i form af Hede Engsø.

Der er flere naturprojekter end Hede Engsø, der kan få en bid af forligspartiernes 75 millioner kroner store budgetkage, og på nuværende tidspunkt har rådmanden ikke en top tre over de projekter, han helst ser realiseret først. Men han mener ikke, at byrådet kan se bort fra en ny engsø.

- Hede Engsø er en nødvendig investering, som byrådet ikke kan ignorere, men jeg synes generelt, vi har et ambitiøst byråd, der handler på de løsninger, vi kommer med. Vi har travlt med klimatilpasningen, men vi har også det lange lys på, siger Bünyamin Simsek og kommer med sin forsigtige forudsigelse:

- Jeg tror, vi har en Hede Engsø om 10 år.

Alexia Trolle bor på Egå Mosevej og bruger blandt andet grunden til opstaldning af heste. Hun kan godt lide tanken om en ny engsø, men er bekymret for, hvad det kommer til at betyde for hendes hestepension. Privatfoto

På Egå Mosevej skal beboerne muligvis sælge deres jord til en ny engsø: - Det må ikke begrænse vores adgang til engen

Aarhus Kommune skal ud og opkøbe eller bytte sig til jord fra lodsejerne ved Hede Enge, hvis en ny engsø skal realiseres.

Men Alexia Trolle og flere beboere i området har sine forbehold mod at sælge.

Læs mere her.

En engsø ved Hede Enge må ikke begrænse mulighederne for at holde hestepension og færdes på engen på hesteryg, mener Alexia Trolle. Hun bor på Egå Mosevej og er bekymret for, hvor meget jord hun muligvis skal afgive.

Står man på Egå Mosevej og kigger mod syd, får man et godt indtryk af, hvor stor Hede Enge egentlig er. Området strækker sig mod Lystrupvej og Viengevej, og der er ikke noget at sige til, at beboerne på vejen er glade for deres udsigt.

Ifølge Alexia Trolle, som bor på vejen med sin mand og børn, vil udsigten da også blive forbedret, hvis planerne om en engsø på området gennemføres.

- Som udgangspunkt kan vi godt lide tanken, og egentlig er vi ikke hundrede procent afvisende overfor projektet. Der er ingen tvivl om, at vi virkelig vil nyde at kunne sidde på terrassen og have sø-udsigt med en masse fugleliv, siger hun.

Men det er ikke de positive konsekvenser ved en ny engsø, som fylder mest hos Alexia Trolle. Det er bekymringerne for, hvor meget jord de skal sælge til kommunen, om det får betydning for deres hestepension, og om adgangen til området på hesteryg bliver indskrænket.

- Meget af jorden på engen er ejet af lodsejere, som ikke bor i området, men vi er også nogle, som har jord til vores heste. Det er ret essentielt i forhold til vores liv på ejendommen. En del af det, der finansierer vores ejendom, er, at vi har en virksomhed, hvor vi udlejer jord til heste, siger hun.

Søen skal længere ned

Det er ikke mere end et par måneder siden, at Alexia Trolle og hendes familie flyttede ind på Egå Mosevej. Hun kendte området i forvejen og havde forelsket sig i grunden med hus og stald til opstaldning af heste.

Jeg har fået nogle tegninger, hvor projektområdet er omkranset, og jeg kan godt se, hvad det betyder. Det betyder, at over 50 procent af vores jord bliver inddraget. Det er vi overhovedet ikke interesseret i.

Alexia Trolle, beboer på Egå Mosevej

Familien har omkring 18 islandske heste, som forskellige ejere har opstaldet hos dem. Foruden det rent lavpraktiske i, at noget af jorden muligvis skal bruges til en ny engsø, kan det også gøre stedet mindre attraktivt hos opstaldere, hvis rideturene i området bliver begrænset, siger Alexia Trolle:

- Vi har tidligere haft adgang hele vejen rundt om Egå Engsø, men nu er der et stykke parallelt med Lystrupvej, hvor vi ikke må ride længere.

Hun har luftet sine bekymringer for teknik- og miljørådmand Bünyamin Simsek (V), som er manden bag forslaget om den nye engsø. Søen skal forhindre oversvømmelser i forbindelse med fremtidige skybrud.

- Jeg har fået nogle tegninger, hvor projektområdet er omkranset, og jeg kan godt se, hvad det betyder. Det betyder, at over 50 procent af vores jord bliver inddraget. Det er vi overhovedet ikke interesseret i, siger Alexia Trolle.

Hun ønsker at indgå en dialog med kommunen om, hvor meget jord de skal afgive, og hvor tæt på grunden søen skal ligge. Bliver det som på tegningerne kan familien se frem til at få udsigt til cyklister og gående fra deres stuevindue.

Den orange streg på kortet er Egå Mosevej, hvor Alexia Trolle bor. Det grønne område er Hede Enge, hvor dele af arealet kan blive inddraget til etableringen af en ny engsø.

Derfor ønsker hun, at søen bliver rykket længere ned mod engen på den anden side af den å, der løber igennem området.

- Vi har et skovstykke helt nede på engen, og det må kommunen gerne købe. På den her side af åen er vi ikke meget for at skulle af med noget, men det må vi tage stilling til, når vi har noget konkret, siger hun.

En fuldstændig 'deal breaker'

Aarhus Kommune ejer omkring 45 procent af det areal, hvorpå den nye engsø muligvis skal ligge. Resten af området er ejet af private lodsejere, hvoraf en stor del af dem ikke selv bor i området.

Ifølge Alexia Trolle er der tale om forskellige situationer for lodsejerne og beboerne på vejen. Lodsejerne kan nemlig vælge at takke ja til erstatningsjord andre steder i kommunen, men den mulighed har hesteejerne ikke:

- Vi er nødt til at have jord, der tilstøder vores ejendom, for at vi kan bruge det til formålet.

For Alexia Trolle er det vigtigt, at søen ikke kommer for tæt på familiens hus, og at adgangen til området på hesteryg ikke bliver begrænset. Privatfoto

For Alexia Trolle er det en ’deal breaker’, hvis ridemulighederne i området bliver begrænset. Sker det, er familien ikke villige til frivilligt at sælge noget af deres jord. For uden turmuligheder har familien ingen forretning, forklarer hun:

- Det finansierer nogle af vores muligheder for at være her, så vi er nødt til at have den her adgang. Vi skal have en garanti for, at vi ikke bliver begrænset i det.

Hun kalder Egå Mosevej for et ”lille heste-community”, og forklarer, at de på tværs af ejendommene vil lave et rytterlaug for at klarlægge fælles ønsker og håb for området. Hun forstår godt behovet for klimasikring og er også indstillet på at gå på kompromis.

- Jeg mener, at der skal være plads til alle, så der må være nogle kompromiser, vi alle kan gå med på. Jeg synes ikke, at vi stiller store krav. Vi vil bare helst ikke have, at folk går på en sti lige ude foran vores vinduer, og så vil vi gerne kunne tilgå området på hesteryg, siger Alexia Trolle.

Hvis kommunen har brug for jord til et projekt, som kommer samfundet til gode, og jordejerne ikke vil sælge frivilligt, kan kommunen ekspropriere. Det vil sige, at kommunen kan overtage ejendommen og give fuld erstatning til ejerne i stedet for. Det kræver dog, at der er lovgrundlag for det.

- Hvis beslutningen er truffet, kan kommunen sige, at de har brug for vores jord for at opfylde den her vision. Og det kan godt bekymre mig, siger Alexia Trolle.

Kommunen har registreret fire punkter på Lystrupvej, der er særligt truet af høje vandmasser i forbindelse med fremtidens vejr. Et af stederne er omkring rundkørslen ved Viengevej. Arkivfoto: Kim Haugaard

Udpeget som kritisk vej: Enorm strækning på Lystrupvej risikerer at ligge i vand

Lystrupvej er en trafikal hovedåre, men det er desværre også en såkaldt "kritisk vej," som er oversvømmelsestruet på hele fire steder.

Det kan du læse mere om her.

Teknik & Miljø har registreret fire punkter på Lystrupvej, der er truet af oversvømmelser, men løsningen er dyr og tidshorisonten uklar.

Myldretidstrafikken snegler sig i forvejen langsomt afsted langs Lystrupvej, men den risikerer at gå helt i stå på grund af vandmasserne fra et voldsomt skybrud, eller hvis Egåen eller Egå Engsø går over sine bredder. Det kan sagtens ske. Teknik & Miljø har registreret fire punkter på vejen, der risikerer at ligge under vand, hvis vejret i fremtiden viser sig fra sin værste side.

Det fortæller Lars Clausen, der er specialkonsulent hos Teknik & Miljøs mobilitetsafdeling.

- Vi har udpeget fire 'bluespots' på Lystrupvej. Du kan kalde det steder, hvor der kan opstå vandpytter med en sådan volumen, at der kan opstå problemer. Der bonger Lystrupvej ud, siger Lars Clausen.

Faktisk så meget, at Teknik & Miljø har udpeget den trafikale hovedåre til at være en kritisk vej, der er særligt udsat, når klimaet ændrer sig. Der er nemlig bluespots hele vejen fra aktivitetspladsen nær rundkørslen til Djurslandsmotorvejen og frem til krydset ved Grenåvej.

Det her er et område, hvor vi bliver nødt til at zoome helt ud og kigge på en sammenhængende løsning for vejnettet omkring Egå Engsø. Det nytter ikke noget at forhindre en oversvømmelse et sted, når man så bliver bragt til standsning af en stor vandpyt kun 50 meter derfra i stedet.

Lars Clausen, specialkonsulent ved Teknik & Miljø i Aarhus Kommune

Det er altså ikke kun området omkring Egå Engsø, der er oversvømmelsestruet, men særligt rundkørslen ved Lystrupvej og Viengevej er problematisk.

- Det kryds er udpeget som en strækning, der skal løses, når og hvis der skal gøres noget. Den del af vejen ligger lavere end det højeste vandspejl, og så har man altså et problem, hvis oversvømmelsen opstår. Netop det kryds ligger lavest og er derfor mest kritisk, fortæller Lars Clausen.

150 millioner kroner

Derfor er den oplagte løsning også at hæve krydset, men om det sker – og i så fald hvornår – kan Lars Clausen ikke sige noget om endnu. Det samme gælder de andre dele af strækningen, der risikerer at ligge i vand.

Den røde linje går fra aktivitetspladsen i nord til Grenåvej i syd. Langs Lystrupvej har Aarhus Kommune registreret fire såkaldte 'bluespots', som er områder, der kan blive særligt hårdt ramt i tilfælde af store nedbørsmængder.

Byrådet i Aarhus Kommune har afsat 58 millioner kroner frem til 2033 til at ordne de dele af det kommunale vejnet, der kan blive udsat for klimaforandringer. Ifølge Lars Clausen kræver det dog et overslag på 150 millioner kroner at ruste Lystrupvej og andre kritiske veje til fremtidens vejrforhold.

- De er endnu ikke blevet udmøntet, men vi begynder planlægningen nu. Løsningerne er vi så småt begyndt at kigge på, men det bliver et langt og sejt træk at bruge de penge, som byrådet har afsat. Det kan være, vi får flere, og så må vi indtænke dem i kommende projekter, siger Lars Clausen.

En overordnet løsning

I øjeblikket forslår de afsatte midler som en skrædder i helvede, men Lars Clausen ser et springbræt til også at kigge på Lystrupvejs udfordringer i forbindelse med planerne for at etablere en ny engsø, Hede Engsø, overfor Egå Engsø på den modsatte side af Lystrupvej.

- Tanken er, at mange af disse problemer med vejnettet skal løses med synergier og projekter, der snitter vejnettet på den ene eller anden måde. Derfor ville det være oplagt også at indtænke de kritiske dele af vejnettet i et projekt som Hede Engsø, siger Lars Clausen.

Man bliver bare nødt til at tage hånd om samtlige oversvømmelsestruede punkter nær Egå Engsø samtidig. I alt er der seks bluespots omkring den kunstigt anlagte sø, og det skriger efter en mere overordnet løsning.

- Det her er et område, hvor vi bliver nødt til at zoome helt ud og kigge på en sammenhængende løsning for vejnettet omkring Egå Engsø. Det nytter ikke noget at forhindre en oversvømmelse et sted, når man så bliver bragt til standsning af en stor vandpyt kun 50 meter derfra i stedet, siger Lars Clausen.

Ellen Margrethe Basse og Knud Kristensen nær deres hus ved Egåen med pumpestationen i baggrunden. Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Selvom vandet nåede køkkendøren: Ægtepar frygter ikke Egåen - endnu

Egåen kan være en lunefuld bagbo at have sig. Det har ægteparret Ellen Margrethe Basse og Knud Kristensen erfaret.

Men selvom de har haft oversvømmelser tæt på både krop og hus, er klimaforandringer ikke for alvor noget, der bekymrer dem endnu.

Ægteparret Knud Kristensen og Ellen Margrethe Basse har to gange haft ekstreme vejrforhold tæt på krop og hjem, men selvom de er positive over for planerne om en ny engsø, er risikoen for oversvømmelse endnu ikke noget, som for alvor optager dem.

Det må være en husejers værste mareridt at vågne op til store mængder vand i kælderen - eller endnu værre i stuen. Det var lige ved at blive til virkelighed for ægteparret Knud Kristensen og Ellen Margrethe Basse, der på Stenvadet nær Åkrogen har Egåens løb liggende lige på den anden side af ligusterhækken.

- Vi befandt os i Australien, men vi fik at vide, at vandet fra Egåen nåede næsten op til vores køkkendør på grund af monsterregn. Det sad vi så på den anden side af kloden og fik mails og sms'er om hjemmefra. Jeg kan huske, at naboen skrev: "Nu tager jeg på arbejde. Jeg kan nok svømme i stuen, når jeg kommer hjem," fortæller Knud Kristensen.

Så galt gik det heldigvis ikke for 14 år siden. Sidenhen har der ikke været behov for at gå i alarmberedskab, og selvom ægteparret fra tid til anden holder øje med Egåens vandstand, så er risikoen for en oversvømmelse ikke noget, der for alvor bekymrer dem. Endnu i hvert fald.

Sindsroen skyldes særligt sluserne og pumpestationen 100 meter længere nede af Egåen, hvor vandet fra åen bliver ført ud i Aarhus Bugt via to pumper. Det fungerer, men ikke ufejlbarligt.

Ægteparrets lige ved og næsten-oplevelse skyldtes dengang en kombination af massive mængder nedbør samtidig med, at den ene pumpe gik i udu. Derfor hilser Knud Kristensen og Ellen Margrethe Basse også planerne om Hede Engsø velkommen, selvom det først og fremmest er pumpestationens funktionsevne, der optager dem.

- Det er fint, hvis de laver en ekstra sø, der kan hjælpe med at forebygge oversvømmelser, og der er også en stor naturmæssig gevinst. Egå Engsø er en perle, men jeg interesserer mig mere for, om slusen og pumpestationen kan holde, siger Knud Kristensen.

Faren for oversvømmelse fylder forsvindende lidt

Men det kan de kun lige akkurat, skriver forvaltningen i Aarhus Kommune i deres rapport om konsekvenserne af klimaændringerne i Vejlby-Risskov. Og skulle kapaciteten ikke række, eller skulle en pumpe svigte, vil en ekstra engsø kunne gøre underværker og forebygge oversvømmelser langs Egåen - i hvert fald efter planen.

Hidtil er det heldigvis sjældent, at vejrforholdene bliver så ekstreme, at Knud Kristensen, Ellen Margrethe Basse og andre husejere nær Egåen har skullet skænke det meget tanke. Måske derfor er det heller ikke noget, der fylder meget blandt beboerne i lokalområdet.

- På en af de nærliggende grunde har man købt et hus til 6,3 millioner og revet det ned for at opføre et nyt helt fra bunden. Så virker det altså ikke til, at folk for alvor er bange for åen. Det virker ikke til, at det er en trussel, der fylder så meget endnu, siger Ellen Margrethe Basse.

Oplevede tysk tragedie på nært hold

Måske fordi klimaforandringer kan være en flyvsk størrelse at forholde sig til. De kom bare meget tæt på for ægteparret, der under deres ferie ved Mosel-floden denne sommer endte med at overvære de massive oversvømmelser, som kostede mere end 200 mennesker livet i Tyskland og Belgien.

- Det var voldsomt. Vandet steg otte meter og stod helt op til førstesal på vores hotel. Det ville ikke være rart, hvis man fik sådan nogle situationer herhjemme, men det er heldigvis ikke noget, vi på samme måde er truet af, siger Ellen Margrethe Basse.

I meget mindre skala husker hun og Knud Kristensen også det kaos, der opstod på Lystrupvej og Djurslandsmotorvejen efter det enorme skybrud i august 2012.

Det kunne tolkes som en lille advarsel om, hvad fremtidens vejrforhold kan bringe med sig, men det har nu ikke fået dem til at overveje at skifte adresse. Som Knud Kristensen siger, må man måske være indstillet på at tage det sure med det søde, når man slår sig ned så tæt på både Egåen og Aarhus Bugten, som parret har gjort.

- Problemet er jo, at du får en klimaudfordring med dig, når du gerne vil bo nær vand og med en udsigt, siger Knud Kristensen og tilføjer:

- Jeg læste med nogen interesse om nogle opfindere, der har fundet på et system, hvor man graver en rende om sit hus og lægger noget deri, som minder om en stor airbag. Når der så kommer vand nær huset, puster den sig op i 1,5 meters højde. Det ville måske være en bedre løsning end at flytte.

Ole Vinther er formand for Dansk Ornitologisk Forening i Østjylland, og han er umiddelbart positivt indstillet overfor rådmand Bünyamin Simseks (V) idé om en ny engsø på den modsatte side af Lystrupvej. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Rigt fugleliv ved Egå Engsø: - Når havørnen kommer, letter alle fuglene undtagen svanerne

Egå Engsø forsyner en ornitolog med noget nær alt, hvad hjertet begærer.

Derfor byder formanden fra Dansk Ornitologisk Forening i Østjylland, Ole Winther, planerne om endnu en engsø mere end velkommen.

De blå og grønne områder ved Egå Engsø tiltrækker både mennesker og dyr. Hos Dansk Ornitologisk Forening Østjylland er formand Ole Vinther positiv overfor forslaget om en ny engsø på den modsatte side af Lystrupvej.

På en klar og solrig tirsdag formiddag i september er det nærmest umuligt ikke at finde ro, når man står og spejder udover Egå Engsø. På søen svømmer knopsvanerne og ænderne rundt i det stille vand, og selvom trafikken fra Lystrupvej kan høres i baggrunden, overdøver den ikke fuglenes kvidren på himlen.

- Fuglemæssigt kan man få alle naturoplevelser her. Det er et lettilgængeligt område, fordi kommunen har været flinke til at lave stier omkring søen. Og så har vi fået et fugletårn på den side af søen, hvor en masse vadefugle holder til, siger Ole Vinther, som er formand for Dansk Ornitologisk Forening i Østjylland.

Egå Engsø blev anlagt i 2006 ved at stoppe dræningen af en række enge i Egådalen. Søen skal forhindre, at kvælstof løber ud i Aarhus Bugten via Egåen, og så udgør den en klimasikring, som skal forhindre oversvømmelse fra store nedbørsmængder. Rundt om søen er der anlagt en knap 5,2 kilometer lang sti, som både giver plads til løbere, gående og cyklister.

Man skal vise respekt for naturen, og man skal have en fornemmelse af, hvor fuglene er, og hvornår de yngler.

Ole Vinther, formand for Dansk Ornitologisk Forening i Østjylland

Ole Vinther bor selv i Lystrup, og ifølge ham er området omkring søen ofte velbesøgt:

- Det er kun positivt, at kommunen har lavet det her stykke flotte natur. Det tiltrækker både mennesker og dyr.

To nye engsøer

Særligt de dyr, der har vinger, er Ole Vinther optaget af. Han estimerer, at området omkring Egå Engsø får besøg af omkring 50.000 fugle årligt. Særligt havørnen, som har slået sig ned i skoven nær søen, er imponerende.

- Når havørnen kommer, letter alle fuglene undtagen svanerne. De er for store. Grågæssene letter også. Hvis de bliver liggende, er det ikke en havørn, men en mindre rovfugl der kommer, siger han.

Foruden rovfugle, gæs og svaner er området blandt andet fyldt med ænder, måger og lærker. Ifølge Aarhus Kommune er der siden etableringen registreret 169 fuglearter ved Egå Engsø. Interesserer man sig for fugle, og færdes man i området, har Ole Vinther et vigtigt råd.

- Man skal vise respekt for naturen, og man skal have en fornemmelse af, hvor fuglene er, og hvornår de yngler, siger han og understreger, at det derudover ikke kræver andet end en kikkert at være fuglespotter.

Ved Egå Engsø er der også anlagt en aktivitetsplads med bålplads, legeplads og shelters. Området ved søen bliver især benyttet at fugleinteresserede og motionister. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Som en del af en større natur- og klimainvesteringsplan har rådmand for Teknik & Miljø Bünyamin Simsek (V) foreslået, at der anlægges en ny engsø overfor Egå Engsø på den modsatte side af Lystrupvej. Søen skal opfange vandet fra fremtidige skybrud og forhindre oversvømmelser af både Lystrupvej og Risskov.

Den idé er Ole Vinther positiv overfor.

- Der er jo flere og flere, der finder ud af, at naturen ikke er noget billigt skidt, men at man kan blive afstresset af at opholde sig i den, siger han.

Ynglepladser og sumpområder

Den rekreative værdi ved den nye engsø og den øgede mængde natur og dyreliv vil ifølge ham gavne området. I forbindelse med en eventuel anlæggelse er der særligt to ting, man ifølge ornitologen bør være opmærksom på:

- Vi vil gerne have, at man nogle steder kan se vandfladen. Så der skal være nogle stier, som er lidt hævede. Og så skal man indtænke nogle øer, hvor fuglene kan yngle, og nogle sumpområder til vadefuglene.

Egå Engsø

  • Egå Engsø blev etableret i 2006 ved at fjerne de gamle ådiger og lade vandet fra Egåen oversvømme nogle gamle landbrugsarealer.
  • Rundt om søens 5,2 kilometer lange sti er der opsat bænke, og motoriseret færdsel er ikke tilladt.
  • Ved søen findes også en aktivitetsplads med shelters, legeplads og bålplads.
  • Derudover har det australske vinfirma Banrock Station betalt for opførelsen af et fugletårn. Vinfirmaet støtter naturprojekter i de lande, hvor deres vin sælges.
  • Søen ligger tæt på mange fugles trækruter, og er derfor hjemsted for mange forskellige fuglearter, såsom havørn, vandrefalk, lappedykker, sanglærke, husskade og mange flere.

I Egå Engsø er der to øer, hvor en stor del af fuglene yngler. Den ene af de to øer ligger dog tæt på søens bred, og da der er relativt lavvandet, har rævene fundet ud af, at de kan gå over til øen og fange mad i form af æg og fugleunger. Det ønsker Ole Vinther at undgå i den nye sø.

Anlægges engsøen på den modsatte side af Lystrupvej, ”etablerer naturen sig hurtigt”, vurderer han:

- Der skal ikke bare være vand, der skal også være noget, fuglene kan leve af, men det kommer hurtigt. Jeg er selv ved at bygge to vandhuller derhjemme, og insekterne flyver jo rundt. Frøer, tudser og vandsalamandere kommer også med det samme. Så fuglene de skal nok komme hurtigt.

Ved de netop overståede budgetforhandlinger i Aarhus Kommune blev forligspartierne enige om at afsætte 75 millioner kroner til investeringer i forskellige naturprojekter. Det er endnu uvist, om et af naturprojekterne bliver en ny engsø ud mod Lystrupvej.


Sådan ser Bakken Bears' drømmehal ud, der kommer til at koste i omegnen af 100 millioner kroner. Illustration: Luplau Poulsen og SLETH Arkitekter

Efter budgetforlig: Planerne for basketball-mekka ved Vejlby-Risskov Hallen får millionindsprøjtning

Ved sidste uges budgetforlig rykkede Bakken Bears' planer om at bygge et kæmpemæssigt basketball-mekka ved Vejlby-Risskov Hallen sig et millionbeløb nærmere.

Her kan du læse mere om, hvor meget Danmarks bedste basketball-hold mangler for at komme helt i mål.

Bakken Bears' planer om at lave en udvidelse af Vejlby-Risskov Hallen modtog et endnu ukendt millionbeløb under sidste uges budgetforhandlinger.

Slam dunk.

Bakken Bears’ ambitioner om at udvide Vejlby-Risskov Hallen og etablere et basketball-univers til 100 millioner kroner kom et skridt nærmere ved sidste uges budgetforlig, hvor et flertal i byrådet afsatte penge til projektet.

Politikerne var enige om at afsætte 24 millioner kroner til at give idrætsfaciliteterne i Aarhus Kommune et ekstraordinært løft, men det betyder også, at Bakken Bears skal dele midlerne med tre andre anlægsprojekter.

Derfor ved man endnu ikke, hvor stort et beløb Bakken Bears ender med at modtage, men blåstemplingen fra Aarhus Kommune er næsten lige så meget værd, fortæller sportsdirektør Michael Piloz til Århus Stiftstidende.

- Vi kommer til at bruge dette stempel til at fortælle fonde og private investorer, hvordan det går. Det er på niveau med at sende en spiller i NBA, siger Michael Piloz til Århus Stiftstidende.

Projektet er halvvejs i kurven

Sportsdirektøren har tidligere fortalt til RisskovLIV, at ambitionen er et skabe et samlingspunkt i Vejlby-Risskov, der skal kunne favne bredt. Creative Basketball Universe, som projektet er blevet døbt, skal give Danmarks bedste basketball-hold mere nutidige faciliteter – med mere til.

-Det er klart, at stedet skal bygges op om sport og basketball, men det skal også være et samlingssted for området. Vi vil gerne bygge på taget, så man kan sidde og nyde udsigten med en kop kaffe i hånden og sammen med sin mødregruppe, har Michael Piloz tidligere udtalt til RisskovLIV.

Nu er man et endnu ukendt millionbeløb tættere på at nå i mål. Læg dertil, at Aarhus Kommune tidligere har afsat fem millioner kroner til projektet. Til Århus Stiftstidende fortæller Michael Piloz, at de kommunale bidrag på papiret er de eneste penge, som Bakken Bears har til rådighed.

Han vurderer dog, at man er tættere på at have samlet halvdelen af de fornødne 100 millioner, hvis man medregner pengene, som man har fået tilsagn om fra fonde og privatpersoner.