Dørklokken bimler og bamler, når du slår døren op til Risskov Tapet & Farve. Det har den gjort siden 1983, men senest til februar er det slut. Da siger Hans Peter Aarup Christensen farvel til butikken på Nordre Strandvej og farvel til hvervet som farvehandler og goddag til nye måder at sætte kolorit på tilværelsen.

- Jeg har truffet beslutningen om at stoppe inden for det sidste år. Jeg har været pensionist i fire år, og jeg skal jo ikke bæres ud herfra, vel? På et tidspunkt bliver jeg nødt til at sætte en stopper for mig selv, siger 69-årige Hans Peter Aarup Christensen.

Han er rigelig frisk. Malerhjerne har han ikke, men maling på hjernen har han næsten haft siden barnsben.

- Jeg har jo været beskæftiget med branchen siden min fødsel. Min far og mor havde en farvehandel, så jeg kunne mine farver allerede som tiårig. Vi havde tre farvehandlere i min familie, og undtagen en afstikker til militæret har det altid været maling, der har været mit kald, fortæller Hans Peter, der er født op opvokset i Farsø i det vestlige Himmerland.

I 1974 flyttede han så til storbyen, Aarhus, og lige knap 10 år senere var han med til at åbne farvehandleren på Nordre Strandvej 15, hvor der tidligere havde ligget en isenkræmmer. Det er mange år og mange ændringer siden.

- Risskov og strandvejen så helt anderledes ud. På den modsatte side af min forretning lå en blikkenslager og nogle kontorer, men i dag er alt forandret. Jeg blev liggende, for det var et arbejde, og jeg skulle tjene til føden. Så gik det ene år med det andet, siger Hans Peter Aarup Christensen.

Gennem den tid har farvehandlerbranchen også ændret sig. I dag er han den eneste farvehandler tilbage i det indkøbsfællesskab, der tidligere talte omkring 25 uafhængige farvehandlere. Han anerkender også selv, at han måske er en uddøende race.

- Der er blevet meget mere konkurrence fra websider og den slags snyd og bedrag, som jeg vil kalde det. Der er ikke mange fysiske butikker tilbage, siger Hans Peter Aarup Christensen.

Er han ved at blive en dinosaur, er han en stolt en af slagsen.

- Branchen ændrede sig, da Bilka og forskellige discount-byggemarkeder begyndte at sælge maling, der ikke er fem potter pis værd. Jeg kan sige dig, at det er lidt som en barolo, der har været ved en dryphane og fået de sidste dråber, og så kalder man det for rødvin, siger Hans Peter Aarup Christensen.

Men når man ikke kan eller vil konkurrere med det, Hans Peter Aarup Christensen kalder for ”kridtvand,” må man finde andre måder at skaffe til føden.

- Jeg har mine specialer. Du finder ikke nogen forretninger som min i Aarhus eller omegn, der har mit store udvalg af kurve. Man skal have varer, som ingen andre har som kludetæpper og dørmåtter, så når jeg lukker min butik, så kommer folk til at savne nogle ting, det tør jeg godt love dig, siger Hans Peter Aarup Christensen.

Dørmåtter, kludetæpper og kurve. Jeg erkender blankt, at det ikke just lød som en regulær guldgrube i mine ører, men under mit besøg i Risskov Tapet & Farve kom min kærestes moster tilfældigvis forbi og købte… ja, en kurv. Ergo er det nok mig og ikke Hans Peter Aarup Christensen, der er en sten. Overskud har han i hvert fald altid haft.

- Jeg har da levet af det nu i mange år. God og god forretning kan man måske altid diskutere, om det har været, men jeg har haft mit behov dækket og kørt med overskud i mange år. Jeg kan selv bestemme nogenlunde, hvad jeg vil, siger Hans Peter Aarup Christensen.

Nu vil han så prøve kræfter med pensionisttilværelsen. Det kræver dog en ny bolig. Nordre Strandvej 15, hvor han selv har levet bachelorlivet de sidste mange år, er nemlig blevet opkøbt og skal jævnes med jorden sammen med nabogrunden, den gamle glarmester. I stedet skal der opføres en bygning med restaurant og lejligheder.

Derfor kigger Hans Peter Aarup Christensen nu efter et rækkehus i Lystrup, og han har sine bud på, hvordan han fortsætter med at sætte kulør på livet.

- Jeg kommer nok til at savne min forretning, men man kan vende den om og sige, at jeg nu endelig får noget fritid. Jeg kunne godt finde på at køre rundt og se noget af Danmark, for der er mange steder, jeg ikke har set. Sådan er det jo, når man ikke har haft en feriedag i 25 år, siger Hans Peter Aarup Christensen.

Det lyder næsten som en arbejdsskade, og så er der jo dem, som måske alligevel ville mistænke ham for at have lidt malerhjerne.

Glarmesteren er allerede flyttet ud, og senest til februar siger farvehandleren Hans Peter Aarup Christensen fra Risskov Tapet & Farve også sit farvel. Nabogrundene ved Nordre Strandvej og hjørnet til Fortevej er nemlig blevet opkøbt af Bent Jørgensen Ejendomme, og der planlægges nu et byggeri med erhverv i stuen og lejligheder på etagen over – selvom intet er fastlagt endnu.

Bag byggeplanerne står Jacob Kilsgaard og dennes far. Bosat i Risskov gennem de seneste syv år har Jacob Kilsgaard selv fulgt udviklingen med flere madsteder og mere erhverv nær vandet med begejstring. Derfor har det også været ham magtpåliggende at lave et projekt med en erhvervsdel, som kannibaliserer de eksisterende butikker og restaurationer mindst muligt.

- Vi vil gerne lave noget, der tilfører området noget værdi og er i tråd med udviklingen. Forestil dig et vinbarskoncept, hvor man kan få noget let tapasagtigt, en sandwich i baglommen eller en is om sommeren. Det skal tilføre noget nyt uden at være i direkte konkurrence med nogle andre i bydelen end på stolepladser, siger Jacob Kilsgaard.

Foruden en større restauration i stueetagen er der også lagt op til, at det kommende byggeri skal kunne huse op til syv mindre erhvervslejemål. Selv så Jacob Kilsgaard gerne, at der kom et apotek, mens tøj- og smykkebutikker eller en kunstforretning også er gode bud.

Overetagen kan ende med at bestå af alt mellem to store eller fire lidt mindre lejligheder, men alt står endnu til diskussion, selvom den indledende dialog med kommunen om byggeriet nu er påbegyndt.

- Vi har ikke lagt os fast på noget. Vi må vente og se, hvad vi må, og hvad mulighederne bliver løbende, siger Jacob Kilsgaard.

For selvom det nuværende udkast til projektet fra det lokale arkitekthus GKV kun er i to planer, så følger Jacob Kilsgaard forslaget til lokalplanen ved Risskov Øjenklinik ved Nordre Strandvej 7.

Her ønsker bygherre kort fortalt at opføre et byggeri i 2,5 etager og med en bebyggelsesprocent på 72 procent i det sidste udkast til projektet, som RisskovLIV har set.

Ifølge den nuværende lokalplan fra 1967 for området omkring Nordre Strandvej, Fortevej og Rolighedsvej må der kun bygges med en bebyggelsesprocent på 20. Men det kan ændre sig med forslaget til lokalplan ved Risskov Øjenklinik.

- Vi er nødt til at vente lidt og se, hvad vi præcist må. Det er fjollet at bygge 20 procent, hvis vi få måneder efter må bygge 45 procent, mens andre måske bygger 72 procent, siger Jacob Kilsgaard.

Han er bevidst om, at flere byggeprojekter i Vejlby-Risskov møder massiv modstand fra lokale. Men som han siger, ønsker han ikke et scenarie, hvor han må gå med kraven oppe om ørerne og gemme sig på grund af et forhadt byggeri. Så hellere lave noget flot.

- Vi vil lave noget, der er smukt og sympatisk. Man skal ikke lægge en færge af en bygning midt i et villakvarter. Vi ved godt, hvor hurtigt man kan komme i vælten, hvis man træder ved siden af, fortæller Jacob Kilsgaard og tilføjer:

- Der er en gylden middelvej. Der er nogen polemik mod byggeri i Risskov, som er meget velbegrundet, mens den andre gange er mere hysterisk. Tingene udvikler sig, og der var også ballade, da Piccolo åbnede. Sidenhen har det jo vist sig, at alle blev glade for den.

“BYGGERIET ER MIDLERTIDIGT STOPPET PÅ GRUND AF TIDLIGERE ARKITEKTS BASALE FEJL”

Sådan stod der på en lamineret lap papir på den indhegnede grund på hjørnet mellem Nordre Strandvej og Pilevej tilbage i begyndelsen af 2018. Afsenderen var grundejer Henrik Andreasen Holst, der - som budskabet også antyder - var godt frustreret over sin daværende arkitekts arbejde.

- Det var min første arkitekt, der var fuldstændig vanvittig. Han havde tegnet et byggeri på grunden, der var helt fantastisk, men måske også for fantastisk. Det kunne nemlig ikke være på selve grunden, og det burde være ret basalt for en arkitekt at opfylde det krav, fortæller Henrik Andreasen Holst.

Den brøler kostede ifølge Henrik Andreasen Holst en forsinkelse på mindst et år, men det er ikke det eneste bump på vejen for hans byggeplaner på Nordre Strandvej 42 - en grund, han har ejet siden oktober 2014.

Efter den første arkitekts fadæse blev en ny tilknyttet, og denne tegnede et projekt, der burde være realiserbart. En entreprenør stod sågar klar til at tage første spadestik, men så blev lokalplanen ændret.

- Vi var helt i mål, men så blev lokalplanen ændret, og bebyggelsesprocenten blev højere. Så blev vores kontrakt med entreprenøren annulleret, selvom jeg tænkte, at man snildt kunne tilføje de ekstra procenter til byggeriet på et senere tidspunkt. Det kan man bare ikke, så vi måtte tilbage til tegnebrættet, fortæller Henrik Andreasen Holst.

Den slags tager tid, men da de opdaterede tegninger til et større byggeri i to etager lå klar, begyndte vejformanden på Pilevej at stille sig på bagbenene over udsigten til at få en udkørsel fra den nye bygning på den smalle sidevej.

- Der var et ønske fra vejforeningsformanden om, at byggeriet skulle have udkørsel på Nordre Strandvej og ikke på Pilevej. Det ønskede kommunen ikke, men sagsbehandlingen kostede endnu et års forsinkelse, selvom vi hele tiden vidste, at vi ville få byggetilladelsen, fortæller Henrik Andreasen Holst.

Sidenhen har coronapandemien skubbet byggeplanerne yderligere, men tilladelsen er i hus, og tegningerne til et byggeri i to etager med to erhvervslejemål i stuen og tre lejligheder på første sal venter på at blive en realitet.

Han har ingen interesse i at bygge højere, selv hvis bygherre ved Risskov Øjenlæge får lov til at “sprænge” kommuneplanens rammer med en bebyggelsesprocent på over 45. Helst vil Henrik Andreasen Holst bare gerne se første byggesten lagt.

For processen har snart været syv år undervejs, og de mange forsinkelser ender med at blive et benspænd i sig selv. For få år siden kunne han selv have finansieret byggeriet, men de gradvist skærpede krav fra bankerne betyder, at der i dag er behov for en investor.

Fortrøstningsfuld er han dog stadig, selvom det ene stopskilt efter det andet har kostet mange penge.

- Jeg tør ikke regne på, hvad det har kostet mig, for så får jeg dårlige nerver, men der er interesse for projektet, og jeg håber på, at byggeriet kan gå i gang til efteråret. Jeg tror på, at det kan stå klart til næste sommer, siger Henrik Andreasen Holst og går til bekendelse.

- Jeg har dårlig samvittighed over, at det har taget så lang tid, og jeg skammer mig faktisk over, at det ikke står klart endnu, men det ene har taget det andet. Jeg bliver den mest lykkelige mand, hvis planerne holder denne gang.