Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger RisskovLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Erhvervsområde mellem Grenåvej og Agerbæksvej i Risskov. Foto: Axel Schütt

Farvel til Agerbæksvej som villavej

Det var næsten lige så sikkert som ”amen” i kirken, at et flertal i Aarhus Byråd onsdag aften ville sværge til byudviklingsbiblen, kommuneplanen fra 2017, og vedtage de to forslag til lokalplaner på Agerbæksvej. Sådan gik det også. Det ene forslag slap uændret igennem byrådsbehandlingen. Det andet blev lidt ændret.

Men måske er der de byrådspolitikere, der har fået sig en åbenbaring. Måske er det bare det forestående kommunalvalg, der begynder at trykke. Uanset årsagen noterede flere i byrådssalen sig i hvert fald, at kløften mellem borgerne og byrådet føles afgrundsdyb, og at man måske skulle til at gå den demokratiske proces i sømmene og lytte mere til borgernes indsigelser.

Det kan beboerne på Agerbæksvej og det omkringliggende kvarter bare ikke bruge til alverden nu, hvor deres villavej bliver byggeplads for mere end 500 boliger. Et tal, som måske kan blive endnu højere.

For kommer byrådets beslutning onsdag til at danne præcedens for det tredje byggeprojekt på Agerbæksvej? Og er Risskov Skole, der allerede er presset på pladsen, rustet til at tage imod børnene fra de nye byggerier på Agerbæksvej?

Det er to perspektiver, som vi ser nærmere på i dette nyhedsbrev, men der er mange, mange flere, og jeg skal gøre mit bedste for at dække dem alle. Det her er så omfattende et byggeri, at sidste ord om Agerbæksvej næppe er skrevet, selv når første spadestik bliver taget.

Har du noget, du gerne vil have, at jeg dækker i relation til disse byggeprojekter eller noget helt andet? - Så skriv til krkie@jfmedier.dk.

Tak fordi du læser med.

Billede af Kristoffer Krogh Kiesbye
Billede af skribentens underskrift Kristoffer Krogh Kiesbye Journalist

Den store forvandling: Grønt lys til kæmpebyggerier på villavej i Risskov

Byrådet mødtes. Byrådet stemte. Byrådet vedtog.

Onsdag aften stod det klart, at to store byggeprojekter med mere end 500 boliger på Agerbæksvej bliver en realitet.

Den ene forslag blev ændret en smule på falderebet. Det andet gjorde ikke.

Her får du overblikket over, hvad der præcist skal bygges på villavejen.

Et flertal i Aarhus Byråd stemte sent onsdag aften for de to byggeprojekter på Agerbæksvej i Risskov. Det mest kritiserede af de to forslag til lokalplaner blev ændret - men ikke nok, mener grundejerforeningen.

RISSKOV: Så er den ged barberet.

Onsdag aften vedtog et flertal i Aarhus Byråd de to forslag til lokalplaner på Agerbæksvej, som inden længe bliver til en byggeplads for mere end 500 nye boliger.

Modstanden mod de to byggeprojekter har været til at mærke. Bricks Ejendommes planer for at bygge 216 boliger i tre til fem etager ved Agerbæksvej samt omkring Risskov Efterskole langs Vestre Strandalle fik 152 høringssvar. Dette forslag til lokalplan blev vedtaget uden ændringer i byrådet.

Men for AG Gruppen har det været tilbage til tegnebrættet efter 370 indsigelser fra borgere. Virksomheden fra Odense vil jævne WhiteAway og Saniståls bygninger og ønskede i stedet at bygge omkring 350 lejeboliger i tre til seks etager samt en stor erhvervsbygning på hjørnet mellem Agerbæksvej, Grenåvej og Vestre Strandalle.

Det projekt er allerede blevet reduceret én gang, hvor man skar i en etage fra flere steder i det karréformede byggeri.  Onsdag aften blev det vedtaget med yderligere ændringer: Selve boligbyggeriet bliver sænket fra seks til fem etager langs Grenåvej, og man hæver antallet af almene boliger, så de kommer til at udgøre 25 procent af ejendommene.

De seneste ændringer fører ifølge forvaltningens egne udregninger til en reduktion på cirka 14 boliger. Til gengæld flytter kvadratmeterne sig, så erhvervsbyggeriet på hjørnet over for Veri Centret i stedet bliver større. Dermed bliver det samlede areal for erhvervsbyggeriet på knap 9.290 kvadratmeter, mens boligbebyggelsen bliver på cirka 22.310 kvadratmeter.

Med de ændringer mener Gert Bjerregaard (V), at byrådet har lyttet tilstrækkeligt til borgerne i lokalområdets bekymringer:

- Der vil helt sikkert stå borgere tilbage efter disse to lokalplaner og sige, at byrådets flertal ikke har lyttet tilstrækkeligt. Vi har som byråd lyttet. Har vi lyttet nok?  Det mener jeg, vi har. Kunne man have grebet det anderledes an, havde man kendt udviklingen for seks år siden? – Ja, så kunne man have lavet en helhedsplan, men projekterne er kommet løbende undervejs, sagde Gert Bjerregaard i byrådssalen onsdag aften.

Kritik af processen

Den betragtning var formanden for Teknisk Udvalg, Viggo Jonasen (Ø), ikke enig i.

- Vedtagelsen af en lokalplan burde være en festdag for demokratiet, hvor der har været en stor debat, hvor byråd og borgere har bøjet sig imod hinanden. Men Når Bricks, Simsek og Bundsgaard har barberet geden, betyder borgernes indsigelser ikke en bønne. Byrådet spilder borgernes tid, og det vigtigste for borgerne er, om deres indvendinger er blevet taget alvorligt, sagde Viggo Jonasen.

De Radikale kunne ikke tiltræde sig AG Gruppens byggeri, men efterspurgte yderligere reduktioner i højden. Socialistisk Folkeparti havde også indvendinger til, at Bricks byggeplaner slap igennem nåleøjet uden ændringer, mens Dansk Folkeparti var modstandere af begge planer.

Flere byrådsmedlemmer valgte ligesom Viggo Jonasen at sætte spørgsmålstegn ved den demokratiske proces, men borgmester Jacob Bundsgaard (S) mente ikke, at deres argumentation holdt.

- Disse planer har været vældigt debatteret, og man skal passe på med at tilskrive politisk uenighed med dårlig proces. Det er der nogen, der gør. Det er altid fair at nå til en anden konklusion, end flertallet i byrådet i dette tilfælde kommer til, men man skal passe på med at skyde processen i skoene, fordi resultatet er anderledes, end hvad man kunne ønske sig, sagde Jacob Bundsgaard.

Ofret bliver Agerbæksvej

Henrik Petersen fra Vejlby Risskov Grundejerforening lægger i hvert fald ikke skjul på, at han havde krydset fingre for et andet resultat. Han ser det som en lille sejr, at højden mod Grenåvej bliver sænket fra seks til fem etager, men det klinger lidt hult, når man i stedet flytter flere kvadratmeter til erhvervsbyggeriet på hjørnet.

- De gør intet ved drøjden af byggeriet, så den samlede belastning på området er uændret. Byggeriet er jo lige så stort nu, som det var for en måned siden, hvis man bare flytter kvadratmeterne fra det ene sted til det andet. Vi tror reelt set, at de har en aftale med entreprenøren om, hvor mange kvadratmeter de må bygge for, siger Henrik Petersen.

Han er også frustreret over, at højden på begge byggeprojekter imod Agerbæksvej fortsat bliver på omkring 17-18 meter flere steder.

- Det bliver en tunnelvirkning, når du har en vej, der ikke er bredere end Agerbæksvej. Byggerierne kommer til at stå i 18 meter langs fortovet, så vejen er ofret. Den bliver henlagt i skygge, med indbliksgener, mangel på parkeringspladser og trafikale problemer, siger Henrik Petersen.

Frustreret beboer: - Hvorfor skulle de ikke fortsætte med at ødelægge vejen nu?

Når man først har talt til to, kan man vel også tælle til tre?

Det frygter Claus Rude, der bor på Agerbæksvej, i hvert fald. Der er nemlig også et tredje byggeprojekt på vej, og han gruer nu for, at vejen er banet for dette med byrådets beslutning onsdag.

To omfattende byggeprojekter på Agerbæksvej har fået det grønne lys af byrådet i Aarhus Kommune. Nu frygter Claus Rude, at de baner vejen for en helt tredje byggeplan.

Claus Rude har siddet i følgegrupperne og kæmpet for at få indflydelse på de to forslag til lokalplaner på Agerbæksvej, som byrådet i Aarhus Kommune onsdag aften vedtog. Men hans kamp er ikke ovre endnu.

Fra sin altan har formanden for Grundejerforeningen Agerbæksvej 8 A-O bogstavelig talt udsigt til åstedet for endnu et muligt byggeprojekt. For på den anden side af vejen har den pensionerede arkitekt Sukhdev Singh Kailya sikret sig forkøbsretten til 14 villamatrikler.

Han håber på at kunne opføre omkring 225 boliger i op til seks etager i deres sted. Et såkaldt skitseprojekt er allerede indsendt til Aarhus Kommune, som nu skal tage stilling til, om man vil lave et forslag til lokalplan for byggeriet.

Men nu hvor de to andre projekter har fået det grønne lys, gruer Claus Rude for, at det også kun er et spørgsmål om tid, før byggeplanerne på den anden side af vejen også bliver en realitet.

- Jeg frygter, at man kan blive ved med at ødelægge vejen, for hvorfor skulle politikerne stoppe nu? Jeg er bange for, at onsdagens beslutninger kommer til at danne præcedens, når der skal tages stilling til det tredje projekt, siger Claus Rude og tilføjer:

- Vi har nogle politikere, der ikke er meget for at ændre i projekter, når først der er sat streger til dem. Det er åbenbart sådan, det fungerer, medmindre vi får et andet byråd, der også synes, at fortætningen er gået amok.

Retningen er lagt - men danner ikke præcedens

AART Architects har allerede tegnet og sat streger på Sukhdev Singh Kailyas byggeprojekt, og bygherren skal have et opstartsmøde med Teknik & Miljø senere denne måned.

På den anden side af bordet kommer Lene Damgaard fra Teknik & Miljø, som er blevet tilknyttet byggeplanerne som projektleder, til at sidde. Hun fortæller, at de to blåstemplede byggeprojekter i den anden ende af Agerbæksvej kommer til at få indflydelse på det tredje.

Men decideret præcedens danner de ikke.

- Beslutningen om at vedtage de andre forslag til lokalplaner kommer til at give os en retning i den kommende lokalplanproces vedrørende den sydlige del af området mellem Grenåvej og Agerbæksvej, men danner ikke som sådan præcedens. Det er et udtryk, man i højere grad benytter i byggesager, hvor man eksempelvis taler om, at en dispensation fra en gældende lokalplan kan skabe præcedens og dermed betyde, at andre kan forvente tilsvarende dispensationer, fortæller Lene Damgaard.

Hun forklarer, at der er flere faktorer, der kan få indflydelse på det tredje byggeprojekt.

- Vi tager altid udgangspunkt i kommuneplanen, når vi laver lokalplaner, og lige nu er vi i en periode, hvor den gældende Kommuneplan 2017 skal revideres. Byrådet skal blandt andet tage stilling til flere temaplaner, og disse temaplaner kan få indflydelse på den kommende lokalplan, siger Lene Damgaard og tilføjer:

-I forvaltningen prøver vi hele tiden at følge med i, hvad byrådet gerne vil, og det kan ændre sig efter kommunalvalget. Det kan også være, at retningen ikke skifter synderligt efter valget, og under alle omstændigheder forsøger vi at balancere lokalplanlægningen, så den både harmonerer med vores faglige opfattelse af god byudvikling og er i overensstemmelse med den politik, som byrådet ønsker at føre

Ifølge Lene Damgaard tager Teknik & Miljø også stilling til en række andre forbehold, som kan føre det tredje byggeprojekt i en anden retning end de to, som byrådet vedtog onsdag.

For der er forskel på Agerbæksvej. De to nye lokalplaner er vedtaget for et område, som i høj grad har huset erhverv. Det samme kan ikke siges om Claus Rudes bopæl i den anden ende, som vender ud mod Asylvej. Det er villavejsdelen af Agerbæksvej.

- Der er forskel på de to ender af Agerbæksvej. Mod Asylvej er der kolonihaver og skov, og på den østlige side af Agerbæksvej er der flere eksisterende rækkehuse, som vi tager med i vores helhedsbetragtninger i området. I rækkehusbebyggelsen er der folk, som har boet på stedet i 30 år og som kan fortælle om stedets kvaliteter og udvikling, og det kan give os en forståelse af sammenhængen i området. Beboernes input kan derfor også give noget retning i lokalplanlægningen, siger Lene Damgaard.

Borgernes utilfredshed kan få betydning

Hun forventer derfor, at det tredje byggeprojekt får en lang afklaringsfase. Det skyldes især den store offentlige modstand, som de andre planer på Agerbæksvej har mødt.

- Der er mange, der er utilfredse, og der har været stor fokus på de to lokalplaner, der nu er vedtaget. Det er ét af de forhold, der får mig til at forvente en forholdsvis lang afklaringsfase, for vi skal have tid til at lytte til borgerne, og vi skal have tid til at afklare den politiske del af sagen, siger Lene Damgaard.

Claus Rude vil nu gøre sit for, at han bliver lyttet til. Måske vil stormvejret imod de politikere, som har været for byggeplanerne på Agerbæksvej, betyde, at de bliver mere lydhøre. Og hvis ikke, er det måske på tide med nogle nye folkevalgte, mener Claus Rude.

- Desto mere blæst nu, jo bedre, for det kan jo være, de begynder at lytte til borgerne. De læser vel også medierne. Derfor skal vi bruge hver en chance for at få en stemme. Så kan det være, at presseomtalen og kommunalvalget medfører, at vi får nogle kandidater, der vil ændre på tingene, siger Claus Rude.

Ny udbygning? - Det betyder byggeprojekterne for Risskov Skole

Risskov Skole får ifølge småbørnsprognoserne pladsproblemer, allerede før børnene fra de kommende byggerier på Agerbæksvej bliver talt med.

Læs om udfordringen her.

Risskov Skole får pladsproblemer i de kommende år og kan se frem til en udbygning mere, allerede før børnene fra de kommende byggerier på Agerbæksvej er talt med i småbørnsprognosen.

På Risskov Skole er man allerede presset på pladsen, og det bliver kun større nu, hvor de to byggeprojekter på Agerbæksvej vil føre flere nye Risskov-borgere med sig de kommende år. Derfor står skolen nu over for endnu en ud- eller ombygning.

Behovet for mere plads til eleverne på Risskov Skole var allerede en udfordring, inden de store byggeplaner onsdag blev vedtaget. Ifølge elevprognoserne fra Børn og Unge vokser elevtallet fra 865 i 2021 til 1037 i 2026, og det er uden at tælle børnene fra de mere end 500 boliger, som nu skyder op ved Agerbæksvej, med. Det fremgår af det ene forslag til lokalplan.

Ifølge forvaltningen er der derfor behov for at udbygge Risskov Skole. Skoleleder Lene Brejnegaard kan også konstatere, at der er givet en anlægsbevilling af Børn & Unge for skoleåret 2022/23, men de nærmere planer er hun ikke blevet informeret om.

- Jeg ved endnu ikke, hvad der ligger i anlægsbevillingen. Jeg ved kun, at vi er sat på budgettet, og jeg vil rigtig gerne i dialog med Børn & Unge om det. Allerede nu kan vi se, at der er kapacitetsudfordringer, fortæller Lene Brejnegaard.

Det er ikke mere end tre år siden, at Risskov Skole sidst blev udbygget. Dengang satte man spaderne i boldbanen på bagsiden af Risskov Skole og opførte en ny indskolingsbygning til de yngste elever med plads til fire 0. klasser.

Men det er måske allerede for lidt, fortæller Lene Brejnegaard.

- De næste fire år frem er der forudset, at vi skal have fem 0. klasser. Lige nu har vi stamklasser, hvor hver klasse har sit eget lokale, men holder prognosen, er det ikke sikkert, at vi kan blive ved med det, siger Lene Brejnegaard og fortsætter:

- Det kan man heller ikke give garanti for, men det passer dårligt med vores pædagogiske tanke. Vi har en indskoling, hvor de yngste klasser har fysisk nærhed til hinanden, fordi det giver tryghed og gør det muligt for os at arbejde tværfagligt.

Specialklasserne kan blive nedlagt

Om der skal en udbygning eller en ombygning af Risskov Skole til for at imødekomme de stigende elevtal, vil Lene Brejnegaard nødigt tage stilling til endnu.

- Jeg ved ikke, hvordan man får plads til en 0. klasse mere. Selvfølgelig vil man gerne have flere kvadratmeter, men vi skal have kigget på kapaciteten, de fysiske rammer, og hvad vi kan gøre med de eksisterende rammer, siger Lene Brejnegaard.

Et alternativ er at nedlægge Risskov Skoles seks specialklasser, som har elever fra hele Aarhus Kommune. Ifølge Lene Brejnegaard har forvaltningen tidligere bragt den løsning i spil.

- Vi har tidligere fået at vide, at vores specialklasser kan blive udfaset, når de nuværende elever er færdige med deres skoleforløb. Det efterlader noget ledig kapacitet. Jeg ved, det er en tanke og en mulig strategi, men vi er uafklarede om, hvorvidt det er den vej, man vil gå, siger Lene Brejnegaard.

Det efterlader dog stadig pladsproblemer i faglokalerne, hvor eleverne på Risskov Skole dyrker idræt, laver håndværk og design eller kokkererer i madkundskab, fortæller Lene Brejnegaard.

- De lokaler er allerede under stort pres, for de kræver, at eleverne er der flere lektioner i træk. I madkundskab kan du ikke lave en ordentlig gærdej på halvanden time, så det er lokaler, som kræver meget tid, og vi er allerede nødt til at bruge Bellevuehallerne i vores idrætsundervisning, siger skolelederen.

Trafikale problemer omkring skolestart

Sidste udfordring er det, som Lene Brejnegaard kalder et ”evigt tilbagevendende problem”; morgentrafikken.

Den mærker man allerede omkring tidspunktet, hvor skoleklokken ringer ind, og den bliver næppe mindre, når elevtallene stiger.

- Vi mærker store trafikale belastninger omkring skolestart om morgenen. Der er virkelig pres på vejene og på parkeringsforholdene, og det er til gene, siger Lene Brejnegaard og fortsætter:

- Jeg får henvendelser fra naboer, der er generet af forældre, der parkerer i folks indkørsel, når de afleverer børn. Det er noget, vi kigger nærmere på med bestyrelsen.

Hørt i byrådssalen: Det sagde politikerne før den endelige beslutning

Der blev argumenteret for og imod forslagene til lokalplaner på Agerbæksvej, men der var også tid til refleksion blandt byrådspolitikerne i Aarhus Kommune.

Du kan læse nogle af deres kommentarer før afstemningen her.

RisskovLIV fulgte med, da byrådet i Aarhus Kommune traf den endelige beslutning om byggerierne på Agerbæksvej. Her er, hvad en række af politikerne sagde under debatten.

RisskovLIV fulgte med, da byrådet i Aarhus Kommune traf den endelige beslutning om byggerierne på Agerbæksvej. Her er, hvad en række af politikerne sagde under debatten.

Gert Bjerregaard (V)

Gert Bjerregaard (V), i Løgten ved Silouetten Foto: Axel Schütt

- Der vil helt sikkert stå nogle borgere tilbage efter beslutningen om disse to lokalplaner, der vil føle, at byrådets flertal ikke har lyttet tilstrækkeligt. Når det er sagt, og det tror jeg, gælder flere af mine kolleger, er de her planer noget, vi har brugt meget tid på. Det manglede da også bare, for det er betydeligt for området i Risskov. Det er foregået under behandlingen af forslaget med besigtigelser af området, mails, telefonopkald og foretræde for Teknisk Udvalg.

- Det har helt sikkert gjort indtryk. Vi har som byråd lyttet. Har vi lyttet nok? - Det mener jeg faktisk, at vi har. Kunne man have grebet det anderledes an, hvis vi havde vist, hvordan sagen havde udviklet sig for seks år siden? - Ja, så kunne man sågar have lavet en helhedsplan for området, men der er kommet forskellige ønsker undervejs. Man skal ikke sættes tilbage for nogen form for udvikling såfremt, at man skal vente seks eller otte år for at se, om man må bygge.

-Der skal vi have respekt for dem, der ansøger om at bygge. Det ene forslag har været undervejs i seks år, og det klæder os ikke som byråd. Det er en anden sag.

Jan Ravn Christensen (SF)

Jan Ravn Christensen (SF)

Det er lidt specielt, når vi snakker om to forslag til lokalplaner på samme tid. Vi kan tiltræde den ene, men ikke den anden. I forslag 1125 (Bricks Ejendommes projekt, red.) havde det klædt os, hvis vi havde set på mulighederne for at tilpasse byggeriet.  Det havde været hensigtsmæssigt, men er ikke sket, og derfor kan vi ikke være med på den.

- Vi har også været i tvivl om det andet. Vi skal være bedre til at sige, at der er brug for en helhedsplan, når det er større områder, som er i spil.  Men ændringerne af forslaget er anderledes, og vi synes faktisk, højderne, der nu bliver præsenteret, er okay, fordi de flugter med kommuneplanen og byggeriet er ud mod Grenåvej.

Ango Winther (C)

Anno Winther (C)  Foto: Axel Schütt

- Som flere har været inde på, er det to planer, vi har brugt meget tid på. Også med vandringer i området sammen med beboere og grundejerformænd for at kigge på byggeriet, som kunne være i vente samt forholdene. Jeg vil starte med at sige, at der næppe kan være nogen, der er imod en forbedring og fornyelse af det område.

- Når vi snakker helhed, kan jeg godt tilslutte med Jan Ravn Christensen. Havde det ikke været fornuftigt med en helhedsplan, når vi ved, at et tredje projekt er på vej? - Men som Gert Bjerregaard siger, vidste vi ikke, at der ville komme flere forslag til lokalplaner, da den første ansøgning kom.

- Jeg håber, de to forslag bliver et pejlemærke for den tredje, sådan at man får de tre projekter i en helhed og med god balance. Vi er enige i ændringerne, hvor man barberer en etage fra ud mod Grenåvej. Det er et skridt i den rigtige retning, og at der bliver lagt en etage mere til en erhvervsbygning, der vil genere mindre, mener vi, er en god løsning.

Mahad Yussuf (R)

Mahad Yussuf (R)

- Der er gode elementer, der gavner området. Jeg synes, beboerne har haft gode og saglige argumenter for ændringerne. De har ytret, hvad de er utilfredse med, og jeg synes, det er inden for rimelighedens grænser. For os er det vigtigt, at borgerne bliver hørt og imødekommet. Det føler vi ikke her. Vi synes ikke, højdejusteringen på en etage er nok. Vi ville gerne have fjernet en etage mere.

Viggo Jonasen (EL)

Viggo Jonasen (EL): Privatfoto

- Vedtagelsen af en lokalplan er en festdag for demokratiet. Der har været en stor debat, hvor byråd og borgere har bøjet sig imod hinanden. Men når Bricks, Simsek og Bundsgaard har barberet geden, betyder borgernes indsigelser ikke en bønne.

- Man vedtager disse lokalplaner af hensyn til byen, ikke af hensyn til bygherren. Byrådet spilder borgernes tid, og det er fortrængning at sige, at vi som byråd har brugt en masse tid på disse sager. Det vigtigste for borgerne er, om deres indvendinger er blevet taget alvorligt

Knud N. Mathiesen (DF)

Knud N. Mathiesen (DF), byrådsmedlem, Aarhus Kommune. Pressefoto

- Vi kan ikke støtte de to planer. Vi er ikke blevet klogere. Det er stadig et bombastisk byggeri mod Grenåvej, selvom den er sat en etage ned. Det er ikke hensigtsmæssigt at køre langs en stor mur, og det vil genere området bagved. Vi er skuffede over, at man ikke har lyttet mere til borgerne om, at de ikke ønsker så højt et byggeri.  Jeg har tidligere nævnt, at når man laver så stor en lokalplan, skulle man måske have kigget på Veriparken, der virker mindre bombastisk.