RISSKOV: Så er den ged barberet.

Onsdag aften vedtog et flertal i Aarhus Byråd de to forslag til lokalplaner på Agerbæksvej, som inden længe bliver til en byggeplads for mere end 500 nye boliger.

Modstanden mod de to byggeprojekter har været til at mærke. Bricks Ejendommes planer for at bygge 216 boliger i tre til fem etager ved Agerbæksvej samt omkring Risskov Efterskole langs Vestre Strandalle fik 152 høringssvar. Dette forslag til lokalplan blev vedtaget uden ændringer i byrådet.

Men for AG Gruppen har det været tilbage til tegnebrættet efter 370 indsigelser fra borgere. Virksomheden fra Odense vil jævne WhiteAway og Saniståls bygninger og ønskede i stedet at bygge omkring 350 lejeboliger i tre til seks etager samt en stor erhvervsbygning på hjørnet mellem Agerbæksvej, Grenåvej og Vestre Strandalle.

Det projekt er allerede blevet reduceret én gang, hvor man skar i en etage fra flere steder i det karréformede byggeri.  Onsdag aften blev det vedtaget med yderligere ændringer: Selve boligbyggeriet bliver sænket fra seks til fem etager langs Grenåvej, og man hæver antallet af almene boliger, så de kommer til at udgøre 25 procent af ejendommene.

De seneste ændringer fører ifølge forvaltningens egne udregninger til en reduktion på cirka 14 boliger. Til gengæld flytter kvadratmeterne sig, så erhvervsbyggeriet på hjørnet over for Veri Centret i stedet bliver større. Dermed bliver det samlede areal for erhvervsbyggeriet på knap 9.290 kvadratmeter, mens boligbebyggelsen bliver på cirka 22.310 kvadratmeter.

Med de ændringer mener Gert Bjerregaard (V), at byrådet har lyttet tilstrækkeligt til borgerne i lokalområdets bekymringer:

- Der vil helt sikkert stå borgere tilbage efter disse to lokalplaner og sige, at byrådets flertal ikke har lyttet tilstrækkeligt. Vi har som byråd lyttet. Har vi lyttet nok?  Det mener jeg, vi har. Kunne man have grebet det anderledes an, havde man kendt udviklingen for seks år siden? – Ja, så kunne man have lavet en helhedsplan, men projekterne er kommet løbende undervejs, sagde Gert Bjerregaard i byrådssalen onsdag aften.

Den betragtning var formanden for Teknisk Udvalg, Viggo Jonasen (Ø), ikke enig i.

- Vedtagelsen af en lokalplan burde være en festdag for demokratiet, hvor der har været en stor debat, hvor byråd og borgere har bøjet sig imod hinanden. Men Når Bricks, Simsek og Bundsgaard har barberet geden, betyder borgernes indsigelser ikke en bønne. Byrådet spilder borgernes tid, og det vigtigste for borgerne er, om deres indvendinger er blevet taget alvorligt, sagde Viggo Jonasen.

De Radikale kunne ikke tiltræde sig AG Gruppens byggeri, men efterspurgte yderligere reduktioner i højden. Socialistisk Folkeparti havde også indvendinger til, at Bricks byggeplaner slap igennem nåleøjet uden ændringer, mens Dansk Folkeparti var modstandere af begge planer.

Flere byrådsmedlemmer valgte ligesom Viggo Jonasen at sætte spørgsmålstegn ved den demokratiske proces, men borgmester Jacob Bundsgaard (S) mente ikke, at deres argumentation holdt.

- Disse planer har været vældigt debatteret, og man skal passe på med at tilskrive politisk uenighed med dårlig proces. Det er der nogen, der gør. Det er altid fair at nå til en anden konklusion, end flertallet i byrådet i dette tilfælde kommer til, men man skal passe på med at skyde processen i skoene, fordi resultatet er anderledes, end hvad man kunne ønske sig, sagde Jacob Bundsgaard.

Henrik Petersen fra Vejlby Risskov Grundejerforening lægger i hvert fald ikke skjul på, at han havde krydset fingre for et andet resultat. Han ser det som en lille sejr, at højden mod Grenåvej bliver sænket fra seks til fem etager, men det klinger lidt hult, når man i stedet flytter flere kvadratmeter til erhvervsbyggeriet på hjørnet.

- De gør intet ved drøjden af byggeriet, så den samlede belastning på området er uændret. Byggeriet er jo lige så stort nu, som det var for en måned siden, hvis man bare flytter kvadratmeterne fra det ene sted til det andet. Vi tror reelt set, at de har en aftale med entreprenøren om, hvor mange kvadratmeter de må bygge for, siger Henrik Petersen.

Han er også frustreret over, at højden på begge byggeprojekter imod Agerbæksvej fortsat bliver på omkring 17-18 meter flere steder.

- Det bliver en tunnelvirkning, når du har en vej, der ikke er bredere end Agerbæksvej. Byggerierne kommer til at stå i 18 meter langs fortovet, så vejen er ofret. Den bliver henlagt i skygge, med indbliksgener, mangel på parkeringspladser og trafikale problemer, siger Henrik Petersen.

Claus Rude har siddet i følgegrupperne og kæmpet for at få indflydelse på de to forslag til lokalplaner på Agerbæksvej, som byrådet i Aarhus Kommune onsdag aften vedtog. Men hans kamp er ikke ovre endnu.

Fra sin altan har formanden for Grundejerforeningen Agerbæksvej 8 A-O bogstavelig talt udsigt til åstedet for endnu et muligt byggeprojekt. For på den anden side af vejen har den pensionerede arkitekt Sukhdev Singh Kailya sikret sig forkøbsretten til 14 villamatrikler.

Han håber på at kunne opføre omkring 225 boliger i op til seks etager i deres sted. Et såkaldt skitseprojekt er allerede indsendt til Aarhus Kommune, som nu skal tage stilling til, om man vil lave et forslag til lokalplan for byggeriet.

Men nu hvor de to andre projekter har fået det grønne lys, gruer Claus Rude for, at det også kun er et spørgsmål om tid, før byggeplanerne på den anden side af vejen også bliver en realitet.

- Jeg frygter, at man kan blive ved med at ødelægge vejen, for hvorfor skulle politikerne stoppe nu? Jeg er bange for, at onsdagens beslutninger kommer til at danne præcedens, når der skal tages stilling til det tredje projekt, siger Claus Rude og tilføjer:

- Vi har nogle politikere, der ikke er meget for at ændre i projekter, når først der er sat streger til dem. Det er åbenbart sådan, det fungerer, medmindre vi får et andet byråd, der også synes, at fortætningen er gået amok.

AART Architects har allerede tegnet og sat streger på Sukhdev Singh Kailyas byggeprojekt, og bygherren skal have et opstartsmøde med Teknik & Miljø senere denne måned.

På den anden side af bordet kommer Lene Damgaard fra Teknik & Miljø, som er blevet tilknyttet byggeplanerne som projektleder, til at sidde. Hun fortæller, at de to blåstemplede byggeprojekter i den anden ende af Agerbæksvej kommer til at få indflydelse på det tredje.

Men decideret præcedens danner de ikke.

- Beslutningen om at vedtage de andre forslag til lokalplaner kommer til at give os en retning i den kommende lokalplanproces vedrørende den sydlige del af området mellem Grenåvej og Agerbæksvej, men danner ikke som sådan præcedens. Det er et udtryk, man i højere grad benytter i byggesager, hvor man eksempelvis taler om, at en dispensation fra en gældende lokalplan kan skabe præcedens og dermed betyde, at andre kan forvente tilsvarende dispensationer, fortæller Lene Damgaard.

Hun forklarer, at der er flere faktorer, der kan få indflydelse på det tredje byggeprojekt.

- Vi tager altid udgangspunkt i kommuneplanen, når vi laver lokalplaner, og lige nu er vi i en periode, hvor den gældende Kommuneplan 2017 skal revideres. Byrådet skal blandt andet tage stilling til flere temaplaner, og disse temaplaner kan få indflydelse på den kommende lokalplan, siger Lene Damgaard og tilføjer:

-I forvaltningen prøver vi hele tiden at følge med i, hvad byrådet gerne vil, og det kan ændre sig efter kommunalvalget. Det kan også være, at retningen ikke skifter synderligt efter valget, og under alle omstændigheder forsøger vi at balancere lokalplanlægningen, så den både harmonerer med vores faglige opfattelse af god byudvikling og er i overensstemmelse med den politik, som byrådet ønsker at føre

Ifølge Lene Damgaard tager Teknik & Miljø også stilling til en række andre forbehold, som kan føre det tredje byggeprojekt i en anden retning end de to, som byrådet vedtog onsdag.

For der er forskel på Agerbæksvej. De to nye lokalplaner er vedtaget for et område, som i høj grad har huset erhverv. Det samme kan ikke siges om Claus Rudes bopæl i den anden ende, som vender ud mod Asylvej. Det er villavejsdelen af Agerbæksvej.

- Der er forskel på de to ender af Agerbæksvej. Mod Asylvej er der kolonihaver og skov, og på den østlige side af Agerbæksvej er der flere eksisterende rækkehuse, som vi tager med i vores helhedsbetragtninger i området. I rækkehusbebyggelsen er der folk, som har boet på stedet i 30 år og som kan fortælle om stedets kvaliteter og udvikling, og det kan give os en forståelse af sammenhængen i området. Beboernes input kan derfor også give noget retning i lokalplanlægningen, siger Lene Damgaard.

Hun forventer derfor, at det tredje byggeprojekt får en lang afklaringsfase. Det skyldes især den store offentlige modstand, som de andre planer på Agerbæksvej har mødt.

- Der er mange, der er utilfredse, og der har været stor fokus på de to lokalplaner, der nu er vedtaget. Det er ét af de forhold, der får mig til at forvente en forholdsvis lang afklaringsfase, for vi skal have tid til at lytte til borgerne, og vi skal have tid til at afklare den politiske del af sagen, siger Lene Damgaard.

Claus Rude vil nu gøre sit for, at han bliver lyttet til. Måske vil stormvejret imod de politikere, som har været for byggeplanerne på Agerbæksvej, betyde, at de bliver mere lydhøre. Og hvis ikke, er det måske på tide med nogle nye folkevalgte, mener Claus Rude.

- Desto mere blæst nu, jo bedre, for det kan jo være, de begynder at lytte til borgerne. De læser vel også medierne. Derfor skal vi bruge hver en chance for at få en stemme. Så kan det være, at presseomtalen og kommunalvalget medfører, at vi får nogle kandidater, der vil ændre på tingene, siger Claus Rude.

På Risskov Skole er man allerede presset på pladsen, og det bliver kun større nu, hvor de to byggeprojekter på Agerbæksvej vil føre flere nye Risskov-borgere med sig de kommende år. Derfor står skolen nu over for endnu en ud- eller ombygning.

Behovet for mere plads til eleverne på Risskov Skole var allerede en udfordring, inden de store byggeplaner onsdag blev vedtaget. Ifølge elevprognoserne fra Børn og Unge vokser elevtallet fra 865 i 2021 til 1037 i 2026, og det er uden at tælle børnene fra de mere end 500 boliger, som nu skyder op ved Agerbæksvej, med. Det fremgår af det ene forslag til lokalplan.

Ifølge forvaltningen er der derfor behov for at udbygge Risskov Skole. Skoleleder Lene Brejnegaard kan også konstatere, at der er givet en anlægsbevilling af Børn & Unge for skoleåret 2022/23, men de nærmere planer er hun ikke blevet informeret om.

- Jeg ved endnu ikke, hvad der ligger i anlægsbevillingen. Jeg ved kun, at vi er sat på budgettet, og jeg vil rigtig gerne i dialog med Børn & Unge om det. Allerede nu kan vi se, at der er kapacitetsudfordringer, fortæller Lene Brejnegaard.

Det er ikke mere end tre år siden, at Risskov Skole sidst blev udbygget. Dengang satte man spaderne i boldbanen på bagsiden af Risskov Skole og opførte en ny indskolingsbygning til de yngste elever med plads til fire 0. klasser.

Men det er måske allerede for lidt, fortæller Lene Brejnegaard.

- De næste fire år frem er der forudset, at vi skal have fem 0. klasser. Lige nu har vi stamklasser, hvor hver klasse har sit eget lokale, men holder prognosen, er det ikke sikkert, at vi kan blive ved med det, siger Lene Brejnegaard og fortsætter:

- Det kan man heller ikke give garanti for, men det passer dårligt med vores pædagogiske tanke. Vi har en indskoling, hvor de yngste klasser har fysisk nærhed til hinanden, fordi det giver tryghed og gør det muligt for os at arbejde tværfagligt.

Om der skal en udbygning eller en ombygning af Risskov Skole til for at imødekomme de stigende elevtal, vil Lene Brejnegaard nødigt tage stilling til endnu.

- Jeg ved ikke, hvordan man får plads til en 0. klasse mere. Selvfølgelig vil man gerne have flere kvadratmeter, men vi skal have kigget på kapaciteten, de fysiske rammer, og hvad vi kan gøre med de eksisterende rammer, siger Lene Brejnegaard.

Et alternativ er at nedlægge Risskov Skoles seks specialklasser, som har elever fra hele Aarhus Kommune. Ifølge Lene Brejnegaard har forvaltningen tidligere bragt den løsning i spil.

- Vi har tidligere fået at vide, at vores specialklasser kan blive udfaset, når de nuværende elever er færdige med deres skoleforløb. Det efterlader noget ledig kapacitet. Jeg ved, det er en tanke og en mulig strategi, men vi er uafklarede om, hvorvidt det er den vej, man vil gå, siger Lene Brejnegaard.

Det efterlader dog stadig pladsproblemer i faglokalerne, hvor eleverne på Risskov Skole dyrker idræt, laver håndværk og design eller kokkererer i madkundskab, fortæller Lene Brejnegaard.

- De lokaler er allerede under stort pres, for de kræver, at eleverne er der flere lektioner i træk. I madkundskab kan du ikke lave en ordentlig gærdej på halvanden time, så det er lokaler, som kræver meget tid, og vi er allerede nødt til at bruge Bellevuehallerne i vores idrætsundervisning, siger skolelederen.

Sidste udfordring er det, som Lene Brejnegaard kalder et ”evigt tilbagevendende problem”; morgentrafikken.

Den mærker man allerede omkring tidspunktet, hvor skoleklokken ringer ind, og den bliver næppe mindre, når elevtallene stiger.

- Vi mærker store trafikale belastninger omkring skolestart om morgenen. Der er virkelig pres på vejene og på parkeringsforholdene, og det er til gene, siger Lene Brejnegaard og fortsætter:

- Jeg får henvendelser fra naboer, der er generet af forældre, der parkerer i folks indkørsel, når de afleverer børn. Det er noget, vi kigger nærmere på med bestyrelsen.

RisskovLIV fulgte med, da byrådet i Aarhus Kommune traf den endelige beslutning om byggerierne på Agerbæksvej. Her er, hvad en række af politikerne sagde under debatten.