AARHUS: Hvert år vokser Aarhus med omkring 5.000 indbyggere. Derfor skyder det ene boligbyggeri efter det andet op i disse år - boliger der skal give tag over hovedet til de kommende århusianere.

Mange af de nye boligområder er meget strategisk placeret omkring stationerne på letbanestrækningerne. Planlægning, hedder det. Ved Lisbjerg og Nye er der allerede godt gang i byggeriet - det samme gælder for området i Risskov ved Arresøvej langs med Lystrupvej og på Nordlandsvej ved Torsøvej.

Men mens indbyggerne i Lisbjerg og Nye - både de nuværende og kommende - har hurtig og nem adgang til og fra Aarhus med letbanen, så gælder det ikke nødvendigvis for de, der flytter ind i de omtalte nye boligområder i Risskov. Her er det alt andet end let at benytte letbanetogene for blandt andet personer med barnevogn, de der er dårligt gående eller måske ovenikøbet er kørestolsbrugere.

Letbanestationen på Torsøvej er nemlig alt andet end brugervenlig for de omtalte grupper. Problemer er, at der kun er én måde at forcere sporene på - nemlig via en bro som har en meget stejl trappe på begge sider af sporene.

Det betyder, at mange passagererne kun kan benytte letbanen i den ene retning.

Adm. direktør for Aarhus Letbane, Michael Borre, er helt enig i, at letbanestationen på Torsøvej ikke er god nok, som den fremstår i dag. Stod det til ham, blev der lavet en ny bro med tilhørende elevatorer.

- Så kan man komme op med barnevogne, kørestole og cyklen. Som det er nu, har man en station på Torsøvej, som rigtig mange gerne vil bruge, men som nogle er afskåret fra på grund af de dårlige forhold, siger Michael Borre.

Aarhus Letbane har kun et budget beregnet til driften af letbanen, og derfor ingen penge der er afsat til nyanlæg og ombygninger.

Det er Banedanmark, der ejer Grenåbanen. RisskovLIV har hele ugen forsøgt at få en kommentar fra Banedanmark. Vi har forsøgt at få svar på, om Banedanmark har planer om at etablere en ny og brugbar bro på Torsøvej.

Sekundært ville vi gerne vide, om Banedanmark - hvis eksempelvis Aarhus Kommune ønsker at etablere en ny bro med elevatorer - ville være parat til at godkende et sådant projekt på Banedanmarks område.

Trods lovning på en kommentar er Banedanmark ikke vendt tilbage.

Aarhus Kommune og Aarhus Letbane har dog ved flere lejligheder fået tilladelse til at arbejde på Grenåbanen. Således er stationen på Vestre Strandallé netop blevet ombygget og i sommeren 2020 blev der etableret en helt ny station ved Risskov Strandpark.

Tidligere, hvor områderne på begge sider af Grenåbanen først og fremmest var erhvervs- og industriområde, var problemet måske knap så stor, men i takt med - at arealerne på begge side af banen bliver omdannet til boligområder - er der flere, der ønsker at benytte letbanen, ligesom der er flere, der ganske enkelt har et ærinde på den anden side af banen.

Fremover bliver problemet kun større, og derfor har Michael Borre ved flere lejligheder påpeget den problematiske bro over sporene på Torsøvej over for kommunen - indtil videre er der dog ikke kommet det store ud af henvendelserne.

- Jeg synes jo, at det er helt oplagt at få ombygget broen, når der bliver bygget så mange boliger, som der gør i området. Det dur jo ikke, at vi har en letbanestation, som ikke kan bruges af alle passagerer, der ønsker det, siger letbanedirektøren.

Ifølge projektleder i Mobilitet og Anlæg i Aarhus Kommune, Carsten Thomsen, er man i Aarhus Kommune opmærksom på, at der er en udfordring på letbanestationen på Torsøvej og er på ingen måde afvisende over for ideen om at få etableret en brugbar overgang på Torsøvej.

Det er imidlertid ikke noget, som hverken indbyggerne i området eller letbanepassagererne skal forvente, sker inden for den nærmeste fremtid.

- Vi kunne godt tænke os at få lavet en niveaufri overgang ved Torsøvej, men det er ikke noget, man bare lige laver, forklarer han.

Der er en lang række krav til den slags anlæg, og en masse regler om sikkerhed der skal overholdes. Lige nu er Aarhus Kommune i gang med at undersøge muligheden for en lignende, men lidt mindre opgave et andet sted i kommunen. Ifølge Carsten Thomsen skal den opgave også give erfaring med den slags anlæg.

Derudover skal det besluttes, om det skal være en bro eller en underføring under banen.

- Og det tager bare tid, så jeg tør ikke give noget bud på, hvornår vi kan komme i gang på Torsøvej, siger Carsten Thomsen.

Endelig skal der også findes en pose penge, før der kan etableres en bedre løsning på Torsøvej.

Indtil da kan gangbesværede og småbørnsfamilier jo enten fravælge letbanen eller benytte sig af nødløsningen, som foregår på følgende måde:

Bor man på nordsiden af Grenåbanen ved Torsøvej og skal til Aarhus er det kun muligt at benytte togene i retning mod Grenaa. Første stop efter Torsøvej er Lystrup, hvor passagererne så kan skifte til et tog i retning mod Aarhus. Bor man syd for banen er det så i stedet på hjemturen til Torsøvej, at turen går via Lystrup.

Det lyder som en ren Gøg og Gokke-løsning, men ikke desto mindre har Carsten Thomsen hørt om passagerer, der benytter sig af omvejen.

- Jeg tror faktisk, at der er nogle, der gør det. Jeg har fået en henvendelse fra en, der fortalte, at det var den eneste muligt måde, siger han.

RISSKOV: Tredive trappetrin er der mellem perronen og toppen af gangbroen ved Torsøvej Station. Det klarer en normalt gående person med lidt stakåndethed, men for en kørestolsbruger eller person, der har den lille ny med i barnevognen, er den umulig at forcere.

Det kan Katrine Jensen og Thea Søndergaard skrive under på. De bor begge ved nybyggeriet Risskov Engpark ved Arresøvej og Borresøvej og er derfor forhindret i at tage letbanen mod Aarhus Centrum, fordi det kræver, at man er i stand til at bestige gangbroen.

- Jeg kan simpelthen ikke få barnevognen over broen uden hjælp, så vi kan kun tage letbanen den ene vej, når vi skal hjem fra byen. Alternativet er at gå en omvej på en halv time eller tage bussen, der tager tre gange så lang tid, siger Thea Søndergaard, der ikke ene kvinde kan bugsere barnevognen over gangbroen.

På samme måde er Katrine Jensen og andre kørestolsbrugere også helt afhængige af andres hjælp, hvis de skal gøre sig nogle forhåbninger om at bruge letbanestoppet ved Torsøvej Station.

- Jeg har hørt fra andre kørestolsbrugere, at letbanen fungerer fint mange andre steder, så det ville være dejligt, hvis vi også fik chancen for at bruge den her. Vi er syv kørestolsbrugere bare på Borresøvej, og der er flere på vej, så det ærgrer mig, at vi ikke kan bruge letbanen, som efter deres eget udsagn skal være lettilgængelig for alle, fortæller Katrine Jensen.

Hun kan ikke bare tage bussen i stedet, medmindre en person kan tippe hende ind ad indgangen. Men én ting er, at Katrine kan have svært ved at fragte sig selv ind til byen med offentlig transport. Hendes største anke er snarere, at gangbroen også besværliggør besøg fra venner og familie.

- Jeg har mange venner, der gerne vil besøge mig, men som enten ikke kan eller har svært ved at passere gangbroen. Det er næsten en stressfaktor, at man hele tiden skal tænke i omveje, og det ville være så dejligt, hvis jeg kunne besøge - og blive besøgt - af mine venner uden problemer. De reklamerer jo med letbanen, når man flytter hertil, men man kan ikke bare bede sin omgangskreds om at tage den herud, siger Katrine Jensen.

Netop letbanestoppet lige rundt om hjørnet var ellers en af årsagerne til, at både Katrine Brønd og Thea Søndergaard flyttede til Risskov Engpark. Og de får følgeskab af mange andre.

Alene i Risskov Engpark, hvor der fortsat skyder nye etageboliger op, er der plads til mellem 600 til 700 lejligheder. Læg dertil, at store dele af det omkringliggende industrikvarter på den ene side af Lystrupvej skal byudvikles, mens der også fortsat bliver bygget et nyt kvarter på Vejlby-siden af skinnerne under navnet Nordlandet.

Det store antal nytilflyttere kan næsten kun betyde, at behovet for et alternativ til gangbroen ved Torsøvej Station bliver større, mener Thea Søndergaard.

- Det er problematisk, at man gerne vil tiltrække unge mennesker og børnefamilier, og man bygger sågar seniorboliger, uden at nogen tilsyneladende har tænkt: “Hvordan skal de komme over?” Selv med krykker eller et dårligt knæ er den svær at komme over, siger Thea Søndergaard og fortsætter:

- Jeg synes faktisk, det er håbløst, at man ikke har gjort det muligt for folk at tage letbanen begge veje.

Derfor har Thea Søndergaard taget kontakt til både Letbanen, Banedanmark og Aarhus Kommune, hvor hun har oplevet, at ingen af de tre parter for alvor ønsker at tage ansvar for den dårlige tilgængelighed på Torsøvej Station.

Direktøren for Aarhus Letbane, Michael Borre, anerkender problemet.

- Vi kaster folk rundt i en form for Bermudatrekant. Når folk henvender sig til os, siger vi til dem, at det er Banedanmarks bro. Det er deres ansvar. Så siger Banedanmark: "Jamen, det er vi ikke interesseret i, det er der ingen planer om. Det må Aarhus Kommune tage sig af," siger Michael Borre og fortsætter:

- Så ryger den til kommunen, hvor svaret lyder noget i retning af: "Det har vi ikke nogen penge til. Det må I snakke med Aarhus Letbane om," og så ryger den tilbage til os. Det er dybt frustrerende.

Det er cirka samme respons, Thea Søndergaard har fået på sine henvendelser til de tre parter.

I en skriftlig tilbagemelding lyder forklaringen fra Teknik og Miljøs Mobilitetsafdeling, at man er opmærksom på problemet, men at det er dyrt at lave en løsning - og at det vil kræve, at man prioriterer en ændring af eksempelvis bomanlægget ved Torsøvej Station højere end andre ønskede projekter i Aarhus Kommune.

Forvaltningen noterer sig dog også, at behovet for en løsning vil blive større i takt med, at de nye byområder breder sig nær letbanestoppet.

Thea Søndergaard har forståelse for, at Aarhus Kommune må prioritere sine forskellige anlægsprojekter, men et alternativ til gangbroen kan ikke blive ved med at havne bagi køen, hvis folk skal blive boende i kvarteret.

- Vi ville ikke flytte kun på grund af den utilgængelige letbanestation, men vi kigger nok ikke efter noget nyt tæt på Torsøvej Station. Så vil vi hellere flytte til et sted, hvor man kan komme til letbanestoppet fra begge sider af, siger Thea Søndergaard.

Katrine Jensen og kæresten har også allerede diskuteret, hvorvidt de kan se sig selv blive boende i området på sigt, hvis ikke letbanestoppet bliver ændret. Tommelfingeren vender umiddelbart nedad.

- For mig at se er stedet mindre attraktivt, og det er faktisk mest, fordi min omgangskreds ikke kan komme hertil. Det er i hvert fald nemmere sagt, end gjort, siger Katrine Jensen og fortæller videre:

- Derfor har vi snakket om at flytte til noget, der er mere tilgængeligt. Min kæreste er ikke kørestolsbruger, men han har da sagt, at hvis han skal skubbe en barnevogn over broen, så flytter vi. Han har forsøgt at trække mig over broen én gang, og det gør han ikke igen.