Forestil dig, at du kører ad Asylvej, men det tærer på dine nerver at holde i kø og vente på lysreguleringen ved Grenåvej. Hurtigtænkende søger du derfor en genvej og svinger til højre af Agerbæksvej.

Med ét forsvinder solen, for på begge sider af vejen tårner de nye etageboliger op mod 25 meter mod himlen og henlægger området i skygge. Du begynder at begræde din beslutning, for den allerede smalle vej er nu blevet endnu smallere. Langs kantstenene holder bilerne tæt parkeret, og du kan kun akkurat snige dig forbi de modkørende.

Endelig når du frem til Vestre Strandalle, men her indser du til din store ærgrelse, at en nyopsat bum ikke længere gør det muligt at dreje til venstre. I stedet bliver du dirigeret tilbage til Risskov, tilbage til vandet og tilbage til Asylvej, hvor du så kan starte forfra.

Det er det korte opkog over nogle af naboernes bekymringer over de tre byggeprojekter ved Agerbæksvej, hvoraf byrådet i Aarhus Kommune efter planen tager stilling til de to mest fremskredne for første gang 1. september.

Beboerne i kvarteret efterspørger en helhedsplan for de tre projekter, men blandt frygten for trafikkaos, parkeringsproblemer, indsigt- og skyggegener er det først og fremmest højden på de planlagte etageboliger, der er den mest presserende bekymring.

- Det er nu, vi kan gøre noget ved højden og drøjden. Det er det aktuelle, som vi kan ændre, og så må vi tage de andre udfordringer senere, for når først murstenene står stablet i seks etager ovenpå hinanden, er det for sent, siger Henrik Petersen, formanden for Vejlby-Risskov Grundejerforening.

Højden er også grunden til, at Henrik Petersen har sat os stævne ved WhiteAway på hjørnet ved Grenåvej og Vestre Strandalle. Her giver et par flagstænger nemlig byggeriet perspektiv.

- Vi har også haft politikere med hertil. Her er flagstængerne nemlig 12 meter høje. Forestil dig så, at man planlægger at bygge 25 meter i højden her langs Grenåvej. Solen kommer til at forsvinde helt, siger Henrik Petersen.

Det er AG Gruppen, der her har planer om at jævne WhiteAway og Saniståls bygninger med jorden for i stedet at opføre to boligkarréer i tre til seks etager med op til 350 lejeboliger samt en erhvervsbygning på cirka 9.000 kvadratmeter mellem Grenåvej og Agerbæksvej.

Også på den modsatte side af Agerbæksvej, hvor den forladte landbrughøjskole ligger samt ned af Vestre Strandalle langs Risskov Efterskole skal politikerne tage stilling til et byggeprojekt. Her ønsker Bricks Ejendomme at opføre 216 boliger i tre til fem etager, en daginstitution samt en ny multihal til Risskov Efterskole.

I begge projekter ønsker bygherre at bygge i op mod 17-18 meter og tre-fem etager langs Agerbæksvej. Henrik Petersen og grundejerforeningen håber på at få barberet en til to etager fra forslagene. I kvarteret er der konsensus om, at begge er alt for høje.

Man er dog mere positivt indstillet over for det ene projekt på grund af karakteren af byggeriet. AG Gruppens forslag har modtaget 338 høringssvar. Bricks’ har fået 152. Så kan du sikkert selv gætte sorteper.

Gik du og troede, at byggeplanerne på Agerbæksvej stoppede der, kan du godt tro om igen.

I den modsatte ende ved hjørnet mellem Asylvej og Grenåvej har den pensionerede arkitekt Sukhdev Singh Kailya sikret sig forkøbsretten til 12 villamatrikler, og her ønsker han at opføre yderligere 225 lejeboliger.

Dette projekt er endnu i et tidligt stadie, men der findes skitser over arkitektens byggeplaner. Bliver de på sigt vedtaget sammen med AG Gruppens forslag, vil det betyde, at der bliver bygget i 25 meters højde hele vejen fra Risskov Kolonihaveforening ved Asylvej og 350 meter ned til WhiteAway ved Vestre Strandalle.

Derfor kan man ifølge Henrik Petersen fra Vejlby-Risskov Grundejerforening ikke ignorere Singhs projekt. I stedet opfordrer han politikerne og forvaltningen til at kigge på alle tre byggeprojekter samlet.

- Man bliver nødt til at se på den totale belastning af området. Hvis man vil have et overblik over, hvad det giver af gener og betyder beboermæssigt, trafikalt og parkeringsmæssigt, kan man ikke kigge på hvert forslag separat, siger Henrik Petersen.

Samtidig efterspørger han 3D-visualiseringer og mere detaljerede skyggediagrammer for den samlede sum af de tre planlagte byggerier. Først da kan politikerne danne sig et retvisende billede af projekternes indflydelse på området, mener Henrik Petersen.

- Nyt byggeri i 350 meters længde og 25 meters højde får en kæmpemæssig visuel indflydelse på området. En 3D-visualisering og animationsfilm over skyggernes påvirkning i løbet af dagen vil give et bedre overblik over, hvordan byggerierne kommer til at se ud synsmæssigt. Det er rettidig omhu, og af respekt for beboerne skylder man dem at kigge på det samlet.

Netop respekten og lydhørheden over for kvarterets bekymringer føler samtlige borgere, som RisskovLIV har interviewet, har manglet undervejs i udformningen af de to fremskredne forslag.

Alle er de fortalere for, at det lidet skønne erhvervsområde samt den gamle landbrughøjskole bliver erstattet. De føler bare ikke, at de undervejs i processen har haft muligheden for at præge byggeplanerne. Som Simon Ballegård Skou, der bor lige bag den nu tomme landbrughøjskoles bygninger siger:

- Jeg har siddet i følgegrupperne til begge lokalplansforslag, og kommunen vil gerne have det til at fremstå som om, det er en demokratisk proces fra start af, men de kommaer, vi har fået ændret i projekterne, er minimale. Så snart vi bringer højder, bebyggelsesprocent og skyggegener op, er det ikke længere noget, der står til diskussion.

Han får opbakning fra Charlotte Modin, der har adresse på Mejlvej. Hun engagerede sig også i høringsprocesserne omkring det gamle psykiatriske hospital, og har erfaringen fra dengang noget at skulle have sagt, får hun ikke aftenkaffen galt i halsen i bare overraskelse, hvis politikerne vedtager forslagene til de to lokalplaner på Agerbæksvej uden nævneværdige ændringer.

- Politikerne opfordrer os til at vente til den offentlige høring, som vi så er aktive og engagerede i. Men så snart den er overstået, kommer den næste plan, og det er både opslidende og desillusionerende, siger Charlotte Modin.

Hun har efterhånden ingen tiltro til, at politikerne tager de mange indvendinger imod byggeprojekterne fra høringssvarene til efterretning.

- Jeg håber virkelig, at de viser sig fra deres bedste demokratiske side og gør noget ved de nuværende planer, men jeg har ikke tillid til, at det sker. Projekterne er så fremskredne og har været så mange år undervejs, at borgerhøringerne nu kun virker som en formssag, siger hun.

Men det kan endnu vise sig, at borgerhøringen har haft en effekt. Magistraten i Aarhus Kommune, der består af rådmændene fra de seks udvalg, accepterede mandag et ændringsforslag fra Teknik og Miljø, der barberer en bid af byggeriet i det ene forslag til lokalplan - AG Gruppens byggeprojekt tættest på Grenåvej.

Ændringerne, som byrådet skal forholde sig til den 1. september, vil blandt andet kunne betyde, at erhvervsbygningen på hjørnet mellem Grenåvej, Agerbæksvej og Vestre Strandalle, bliver mindre.

Der er også udsigt til, at to bygninger ud mod Agerbæksvej bliver beskåret fra fire til tre etager, mens der ligeledes er lagt op til en reducering på en etage flere steder inde i karrébyggeriet. To bygninger i seks etager langs Grenåvej står også til at blive lavere via en ændring af tagets udformning.

Samtidig åbner næstformanden for Teknisk Udvalg, Steen Bording Andersen(S), også op for muligheden for, at der kommer et samlet syn på alle tre byggeprojekter på Agerbæksvej.

- Mængden af de tre forskellige lokalplaner gør, at området bliver meget forandret, og det er vi nødt til at have et helhedssyn på. Med så mange boliger er vi nødt til at kigge på dem i en sammenhæng. En helhedsplan tager for lang tid at lave, men vi skal se på omdannelserne og konsekvenserne af de tre projekter, siger Steen Bording Andersen.

Hos Henrik Petersen fra Vejlby-Risskov Grundejerforening er man glad for, at man fra politisk side begynder at imødekomme borgernes ønsker, men han er langtfra tilfreds med de konkrete ændringer til AG Gruppens byggeplaner.

Som udgangspunkt er det godt, at de lytter, men de har ikke lyttet nok. Der skal pilles mere ved højderne, så der ikke er mere end tre etager ved Agerbæksvej i begge forslag. Derfor håber jeg ikke, at disse ændringer ender med at blive de endelige, siger Henrik Petersen, der krydser fingre for, at en helhedsvurdering af alle tre byggeprojekter kan føre flere ændringer med sig.

- Projektet er stille. Der sker ingenting, men jeg vil helst ikke udtale mig, siger Sukhdev Singh Kailya, inden forbindelsen ryger med en forklaring om, at han kører bil et farligt sted.

Det kan være en undskyldning, det kan være sandt, men der er god grund til at betvivle den 74-årige arkitekts påstand om, at hans planer om at opføre et tredje stort etagebyggeri på Agerbæksvej ligger dødsens stille.

Du har måske læst Århus Stiftstidendes historier om Sukhdev Singh Kailya, bedre kendt som Singh, der opkøber hele villakvarterer for at rive dem ned og opføre etageboliger i deres sted.

Sådanne planer har han også på Agerbæksvej, og de ligger ikke stille, selvom et indledende møde mellem Singh og Teknik og Miljø i august blev udsat. Efter planen afholdes det i stedet inden for den næste måned, bekræfter Eva Møller Sørensen, planchef for Aarhus Kommune.

Så modsat de to andre forslag til lokalplaner på vejen er Singhs projekt stadig i sit spæde stadie. Forvaltningen skal beslutte, om man ønsker at udarbejde et tredje lokalplanforslag på arkitektens skitseprojekt, der lige nu lægger op til, at der skal bygges 16 townhouses og 210 lejligheder i op til seks etager på hjørnet mellem Grenåvej, Asylvej og Agerbæksvej.

Men det bliver ikke uden modstand fra grundejerforeningen ved Agerbæksvej 8, der ligger lige ovre på den anden side af grundene, som Singh har sikret sig forkøbsret til. Genboerne har så småt indfundet sig med, at de to andre forslag til lokalplaner næppe er til at bremse, men det tredje byggeprojekt vil man forsøge at få indflydelse på så tidligt som muligt.

- De andre to forslag kan vi leve med, men vi kan ikke leve med, at vi får en kolos på mellem tre eller fem etager med tagterrasse på den modsatte side af vejen. Det ville være en katastrofe, for bliver det en realitet, er Agerbæksvej færdig som villavej. Derfor forsøger vi at påvirke projektet så tidligt som muligt, siger Claus Rude, der bor i et af de 14 rækkehuse lige overfor området, hvor Singh vil bygge.

Singhs metier er at stemme dørklokker og overbevise villaejere i samme kvarter om at sælge deres hus til en investor, som opfører etageboliger i deres sted. Således har han sikret sig forkøbsretten til 12 grunde mellem Grenåvej, Asylvej og Agerbæksvej og sendte fuldmagterne til Aarhus Kommune tilbage i januar. Det viser en aktindsigt. Den trettende, Asylvej 1, ejer han selv.

Rygterne går på, at villaejerne er blevet tilbudt salgsprisen plus en million, måske to, ekstra, men det er altså kun rygter. RisskovLIV har forsøgt at få det bekræftet ved at bruge Singh-metoden og stemme dørklokker hos grundejerne, som har indgået aftale med Singh. Uden held.

En enkelt beboer åbnede op og fortalte, at sælgerne er blevet hængt ud, men at der altid er to sider af en sag. Beboeren lagde også vægt på, at de to andre forslag til lokalplaner længere nede af vejen har været medvirkende til, at man nu var klar til at sælge til Singh.

Vedkommende gjorde meget ud af at lukke døren efter sig, så børnene ikke hørte om den måske snarlige flytning. De skulle nødigt få nys om noget før tid, for de 12 boliger er ikke blevet tinglyst endnu.

Men vælger Teknik og Miljø at gå videre med Singhs projekt og lave et forslag til lokalplan for området, må man næsten formode, at det kun er et spørgsmål om tid, før det sker. Derfor forsøger modstanderne af byggeplanerne, Claus Rude og genboerne ved Agerbæksvej 8, allerede nu at præge processen.

- Vi har ikke mange forhåbninger om, at det lykkes, men vi kan prøve at råbe op og ødelægge økonomien i projektet ved at stille en masse krav, siger Claus Rude.

Hvordan ødelægger man så et byggeprojekt? Det spørgsmål har Claus Rude og beboerne ved Agerbæksvej søgt rådgivning hos et advokatfirma for. Svaret skulle på paradoksal vis være, at det gælder om at være konstruktiv.

En aktindsigt i projektet viser, at forvaltningen ved Teknik og Miljø har noteret sig en række punkter til Singhs skitseprojekt til byggeriet, som kan blive ændret undervejs.

I et skriftligt svar til arkitektfirmaet AART, der har lagt streger til Singhs byggedrøm, skriver forvaltningen blandt andet, at “projektet er for højt mod Agerbæksvej, som skal være maksimalt tre etager”.

Samtidig ønsker forvaltningen også at sikre, at der sker en naturlig overgang til den omkringliggende bebyggelse, mens det også er en forudsætning, at byggeprojektet lever op til de gældende regler for parkering og egnede opholdssteder for de måske kommende beboere.

Det er ved punkter som disse, at grundejerne ved Agerbæksvej 8 ser sit snit til at få indflydelse på Singhs planer. Og selvom der skal mange sejre til, hvis man vil vinde en krig, så er første slag gået godt, fortæller Claus Rude.

- I forvaltningens svar til skitseprojektet kan vi se, at de har sat flere punkter op, hvor de siger til bygherre, at“hov hov, sådan og sådan må I ikke gøre”

De udgør måske en åbning, hvor Claus Rude og naboerne håber på at indflydelse på byggeprojektet med både kreative og konstruktive løsninger.

- Vore sagfører, der kender spillet, har lagt op til, at vi skal være positive og konstruktive. Vi skal komme med nogle kreative forslag, der gør, at byggeriet ikke bliver så slemt, men måske ender i noget, vi kan acceptere, siger Claus Rude.

Et eksempel kunne være, at man foreslog at ligge parkeringspladserne til Singhs byggeprojekt ud mod Agerbæksvej og dermed skubbe etageboligerne længere væk fra vejen. Det ville gøre afstanden mellem de nuværende beboere og det måske kommende byggeri større end i de nuværende tegninger til projektet.

For den mulige udsigt fra sin altan til en etagebolig i tre, fire eller fem etager på den anden side af vejen gør Claus Rude til sortseer.

- Der er tre-fire stykker i grundejerforeningen, som er klar til at sætte deres hus til skuffesalg, hvis Singh bygger ovre på den anden side af vejen. Så skal vi ikke bo her længere. Nu venter vi og ser, hvad der sker, men vi har været ude og kigge på andre steder at bo, siger Claus Rude.

Stinne Tornøe Frederiksen og manden Simon havde ikke købt deres hus på Mejlvej, havde de vidst, at der et stenkast længere oppe af bakken mod Grenåvej ville komme lokalplanforslag om to, måske tre, store byggerier.

Nu frygter hun skygge- og indbliksgener - og måske at blive stavnsbundet i et område, hvor huspriserne kan dale på grund af det planlagte etageboliger i op mod 25 meters højde.

- Vi flyttede hertil kort før, de indledende høringer om byggeriet kom. Det er måske naivt, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at de ville kunne komme igennem med et byggeri i den størrelse så tæt på et villakvarter, for vi havde lavet vores research og tjekket kommuneplanen. Man kunne se, at de gerne ville bygge ved krydset langs Grenåvej og Vestre Strandalle. I processen er der henvist til, at de nye planer er et brud på kommuneplanen, men at det ikke bryder med ‘ånden i planen’. Hvordan gennemskuer man som borger,  hvad der menes med det "ånden i planen," når det er noget, der skal læses mellem linjerne? siger Stinne Tornøe Frederiksen.

- Var vi flyttet ind, hvis vi havde vist det? Det er selvfølgelig hypotetisk nu, men nej, det var vi nok ikke.

Som du sikkert har bemærket, skråner terrænet fra Grenåvej ned mod vandet. Derfor er Stinne særligt bekymret for den foreslåede højde af de planlagte byggerier, for en højde på 25 meter kommer til at fremstå endnu højere, når man står i hendes have og læner nakken bagud for at kigge op mod Agerbæksvej.

- Hvis vi bare kigger på byggeriet nærmest Grenåvej, vil det ifølge bygherrers diagrammer give os skyggegener - og det er kun det ene forslag. Derfor er min største bekymring også højden på bygningerne, for de kommer til at give indbliksgener, og skyggerne bliver kastet ned over hele kvarteret, siger Stinne Tornøe Frederiksen.

Hendes håb er derfor, at byrådet barberer nogle etager af begge lokalplansforslag, når de kommer til politisk behandling. Det har hun selv slået et slag for i sit høringssvar sammen med resten af beboerne i Vejforeningen Mejlvej-Mageltornvej.

- Jeg håber, de skærer noget fra højden. Ellers må vi sige; “Hvad sagde vi?” når byggeriet står færdigt, men på det tidspunkt er skaden desværre sket, og der er allerede dem på i området, der overvejer at flytte, hvis ikke byggeplanerne bliver ændret, fortæller Stinne Tornøe Frederiksen.

Hun tror dog ikke, at familien Tornøe Frederiksen følger trop og flytter, selvom flere andre beboere går med overvejelser om det. Indtræffer det værst tænkelige scenarie, bliver byggeriet ikke lavere i højden, stiller Stinne dog spørgsmålstegn ved, om det er realistisk at flytte til en anden del af Risskov.

- Der er så mange gode ting her i kvarteret, men vi risikerer, at værdien af vores hus ikke følger markedet, og så har vi måske ikke råd til noget lignende i Risskov. Ødelægger man området, kan vi og andre ende med at blive stavnsbundet, hvis man gerne vil undgå at flytte fra Risskov, siger Stinne.

Større sympati har hun med de naboer, der har lagt slid, slæb og sjæl i at bygge sig en tilværelse i Høje Risskov gennem mange, mange år.

- Det handler ikke kun om ejendommenes værdi. Folk har boet her i 30-40 år og købt og bygget deres drømmehus og drømmetilværelse her. Det er ikke bare en økonomisk investering, man flytter fra. Det er ens hjem, det er gode naborelationer og børnenes tilknytning til området i form af venner, og skole, så på et menneskeligt plan er det ikke helt omkostningsfrit at flytte, siger Stinne Tornøe Frederiksen.

Anne Merete Frederiksen har med egne ord fået sig en moppedreng i sin baghave ved Møllegangen, for kigger man over hendes ligusterhæk, ligger der som en del af Risskov Brynet en erhvervsejendom med Meny og IGym i tre etager. Fra foden til tagets top måler den 15 meter.

Det er markant højere, end hvad hun havde håbet på, selvom hun indledningsvist var meget mere positivt indstillet over for planerne om opførelsen af den nye bydel, der stod færdig i 2017, end beboerne ved Agerbæksvej er i dag.

- Kvarteret var miserabelt og i forfald, så vi og mange andre var faktisk positive over for planerne, og vi fik også et fint indtryk til de første borgermøder. Det forsvandt bare, da bygherre kom på, og planerne blev mere konkrete, siger Anne Merete Frederiksen.

Hun kunne godt leve med udsigten til et byggeri på to eller tre etager, men nogen byggesagkyndig er hun ikke, så til hendes overraskelse viste det sig senere, at en etage i en erhvervsejendom må bygges markant højere end i en boligejendom.

- Jeg kunne ikke tillade mig at brokke mig over et byggeri på 10-12 meter i højden, men under selve byggeprocessen bliver vi så indkaldt til kaffemøde med bygherre, hvor det viser sig, at der er tale om 15 meter. Der er byggeriet bare i gang, fundamentet er lagt, og så må man jo stikke piben ind igen.

I dag har hun truffet et aktivt valg om at acceptere sin nye udsigt fra baghaven, men hun håber, at modstanderne mod byggeriet på Agerbæksvej får råbt politikerne i byrådssalen højt nok op til, at forslagene til lokalplanerne bliver ændret.

Hos Inge Hald og Mads Vestergaard, der bor med deres datter på Bryggervej, blev piben aldrig stukket frem. Byggeplanerne vakte ikke stor bekymring, men i dag har parret et mere surt-sødt forhold til Risskov Brynet.

- Jeg synes ikke, det skal gøres til noget frygteligt, og det er også værd at huske på, at vi har købt et hus i en by. Samtidig er indkøb nu kommet endnu tættere på, og jeg kan godt lide livet i det nye området, siger Inge Hald.

Efter flere års byggeri står de sidste boliger i Risskov Brynet endnu ikke færdige, og larmen fra gravkøer og beep beep-lyde fra bakkende lastbiler på byggepladsen kan godt genere familien. Læ er der heller ikke meget af fra nysgerrige øjne fra etageejendommene i vinterhalvåret.

- Jeg synes, det er blevet lidt bedre, end vi måske undervejs i processen havde frygtet, men om vinteren kan vi godt mærke, at der er bygninger rigtig tæt på, så der har vi mere indkig i vores have, siger Inge Hald.

Er hun good cop, er Mads Vestergaard bad cop. Han er nemlig noget mere kritisk over for måden, omfanget af byggeriet ændrede sig løbende.

- I de første udkast til området lød det, at man ville holde en afstand på 25-40 meter til de nærmeste naboer, og netop respekten for naboerne blev fremhævet. Man har bare ikke holdt løfterne, for i stedet for 25 meter er der nu 19 meter til nærmeste nabo, og i stedet for en byggehøjde på 8,5 meter, er den nu 11 meter. Det har altså en betydning, siger Mads Vestergaard.

Han har stor sympati med nabogrunden, som har Risskov Brynet som genbo.

- Vores nabo har boet her en menneskealder. Hun har set stedet gå fra landbrug og grisefarm til industriområde med rockerborg. Hun har sagt, at hun foretrak rockerne som nabo frem for det nye byggeri, siger Mads Vestergaard, der har hæftet sig ved, at flere grunde i forreste række mod Risskov Brynet er blevet solgt gennem de seneste år.

På parallelvejen til Bryggervej, Villadsensvej, har Lars Frandsen ikke travlt med at sælge sin villa. Han har været positivt stemt over for Risskov Brynet siden dag ét, for kvarteret trængte til en kærlig hånd. Han føler også, at han i dag har fået sig et byhus, selvom han har tre kilometer ned til Aarhus Domkirke.

- Der manglede liv i området før, hvor flere ejendomme bare stod tomme, og nu har vi fået både Meny og Netto på denne side af vejen, så jeg kan praktisk talt handle ind i min badekåbe, siger Lars Frandsen.

Han kan sagtens forstå, hvorfor beboerne på Agerbæksvej er bekymrede over de to, måske tre, forslag til lokalplaner. Selv er han bare glad for det store byggeri, der skød op mindre end 50 meter fra hans hus.

- Jeg kan også huske, at der var lidt modstand mod bebyggelsesprocenten og højden, men sådan er det nok, når man er lidt usikker. Så er det nemmere at sige nej end ja. Jeg forstår bekymringen, for ofte vil man gerne have det, som det altid har været, siger Lars Frandsen og peger eftertænksomt på Risskov Brynet.

- Lige der lå der engang marker, og så kan man jo diskutere, om man bør stoppe udviklingen eller ej. Det skal man måske nok, men jeg er nu glad for det, der er sket her.